DetSorteCirkus skrev:fisken80 skrev:Det med Tiger og Søstrene Grene det forstår jeg simpelthen ikke. Så pænt er det jo heller ikke det de har. Og hvis man véd man har skuffen fuld af notesbøger og ikke mangler urtepotter (ja faktisk dårligt har plads til dem) hvorfor så købe? Jeg var med en veninde i Tiger for noget tid siden og hun gjorde netop det du beskriver og jeg stod bare og kiggede undrende på mens hun fyldte kurven med underligt og ubrugeligt nips.
Det er jo der, hvor jeg tænker, at de 250 kroner hun lige fyrede af på ligegyldige ting kunne have været brugt på en god bog eller bare have været gemt til ja noget andet og sjovere end nips fra Tiger.
Hvad er det, der er så tiltrækkende ved det?
Jeg tror, det handler om to ting.
1) At vi, der køber ting de steder, faktisk synes, at tingene er pæne og anvendelige. I hvert fald i momentet. Smag og behag.
2) Primær årsag: Volume. Mange billige varer på samme sted taler til en grådighed i nogen, som en enkelt god ting til samme pris ikke kan tilfredsstille på samme måde. Jeg kender godt følelsen fra mig selv og er derfor bevidst om ikke at komme i den type butikker særlig tit.
Det er ikke rationelt eller specielt positivt, det er jeg helt enig med dig i, men det er sådan, det hænger sammen, tror jeg.
Jamen du har sikkert ret. Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som noget nærigt menneske, men jeg har nok alligevel en rem af noget, for lige præcis i den slags butikker køber jeg aldrig andet end det jeg kom derind efter. Og det samme gælder nonfood i supermarkederne. Men samtidig er jeg jo også klar over, at jeg er ret alene om at have det sådan, ellers ville butikker som Tiger og Søstrene Grene slet ikke kunne eksistere. Og supermarkederne ville droppe nonfood-varer.
Jeg plejer ret let at kunne sætte mig ind i, hvad det er der gør, at folk handler forskelligt. Men lige når det drejer sig om at bruge penge på helt unødvendige ting, der kommer jeg til kort. Men det er nok på grund af mit nærigheds-syndrom eller hvad man nu skal kalde det.