Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3377

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 27. dec 2015, 09:34

Sikke der er kommet gang i tråden! :banan: Velkommen til de nye :kys:
Her har jeg jo et barn, så jeg er heldigvis forskånet for alle bemærkningerne omkring hvornår jeg skal have børn - men jeg føler dæleme med jer! Hvorfor kan folk ikke selv se hvor upassende de er?

Måske det drejer sig om, at mange af dem der har børn, simpelthen synes at det er så fantastisk at de virkelig mener at det burde være alle forundt? Lidt lige som den gang jeg onanerede første gang og tænkte "hey, det burde alle dæleme prøve?" :fløjt: :D
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3377

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 27. dec 2015, 09:35

Jeg forstår i øvrigt godt dem der bevidst vælger ikke at få børn - og jeg har et barn. Det er fandeme ikke lutter lagkage med et afkom. Men altså, det er et børnefrit liv vel formentlig heller ikke.
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
Firebird
Indlæg: 992
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Geografisk sted: Pladderpaddelandsby
Likede indlæg: 1284

Re: Singletråden

Indlægaf Firebird » 27. dec 2015, 09:51

Nu var det ikke sådan at jeg ikke ville have børn. De kom bare aldrig, og jeg sidder ikke og føler et afsavn.
3
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2533
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 815
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8423
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 27. dec 2015, 10:04

Sådan generelt det med børn...

Jeg vil helst undgå at finde en mand med små børn. Ærligt talt; jeg orker det ikke. Jeg elsker børn. Men at skulle starte forfra, nu hvor mine egne er så store, det gider jeg virkelig ikke. At jeg så måske tænker anderledes, hvis lynet slår ned i mig med lårtykke Amor pile, er en helt andet sag.
Men hvis jeg er på Tinder og kan se han har billeder liggende med små børn, så swiper jeg ham til venstre. Jeg vil helst, hvis evt. børn er fyldt 10 år.
2
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2533
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 815
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8423
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 27. dec 2015, 10:20

Allmost_Famous skrev:
Ado skrev:Sådan generelt det med børn...

Jeg vil helst undgå at finde en mand med små børn. Ærligt talt; jeg orker det ikke. Jeg elsker børn. Men at skulle starte forfra, nu hvor mine egne er så store, det gider jeg virkelig ikke. At jeg så måske tænker anderledes, hvis lynet slår ned i mig med lårtykke Amor pile, er en helt andet sag.
Men hvis jeg er på Tinder og kan se han har billeder liggende med små børn, så swiper jeg ham til venstre. Jeg vil helst, hvis evt. børn er fyldt 10 år.

Helt små børn kunne godt have den effekt på mig også. Men jeg ville allerhelst have en kæreste, som allerede havde børn. Jeg vil ikke selv have flere, men samtidig gider jeg heller ikke sådan en "børn lugter af prutter, og er altid smurt ind i syltetøj"-type, som ikke fatter hvorfor sådan en unge død og pine skal tages hensyn til. Selvfølgelig er der flere fininddelinger end de to, men mænd på min alder plejer at være meget til den ene eller anden side. Så kan det også bare være ligemeget :nerve:

Jeg foretrækker også klart en mand, der selv har børn. Ligesom dig, orker jeg heller ikke en kæreste, som har nada indsigt i, hvordan hverdagen som forælder er - på godt og knap så godt.

Men puha, helt små børn. Nej tak. Jeg er 40 år. Jeg vil gerne have mere dig-og-mig-tid, end jeg vil have børnehave og Disney-sjov tid.
1
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2533
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 815
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8423
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 27. dec 2015, 10:35

Allmost_Famous skrev:
Ado skrev:Jeg foretrækker også klart en mand, der selv har børn. Ligesom dig, orker jeg heller ikke en kæreste, som har nada indsigt i, hvordan hverdagen som forælder er - på godt og knap så godt.

Men puha, helt små børn. Nej tak. Jeg er 40 år. Jeg vil gerne have mere dig-og-mig-tid, end jeg vil have børnehave og Disney-sjov tid.

Ja, når ens egen unge ligesom er nået den alder, hvor "klap i og leg selv, jeg vil gerne sove længe/se tv/whatever" rent faktisk respekteres, er det svært at forestille sig et liv med børn, der er så små, at man skal huske at fjerne nips fra vindueskarmene :nerve:

Åh gud ja. :nerve:
0
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 723
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1097

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. dec 2015, 10:55

Mit input til det med børn er så, at jeg virkelig gerne vil have børn, men da jeg er 36 så spørger folk aldrig rigtig mere til det. Og det gør faktisk også lidt ondt...
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 27. dec 2015, 11:25

Daine skrev:Må jeg komme med mit input? Jeg kan heller ikke finde ud af at flirte, eller rettere sagt, jeg kan ikke finde ud af det på den måde jeg ser det praktiseret her omkring. Det er lidt svært at definere sådan på papiret, men jeg oplever at kvinder der er enormt gode til at være feminine, kan ligge hovedet på skrå, smile og blinke UDEN at det virker påtaget og generelt bare virker en lille smule hjælpeløse (ikke på spædbørnsstadiet, men på den søde måde) får hurtig opmærksomhed fra mændene. Derfra kører småsnakken så og kvinden er enormt god til at være opmærksom, sådan helt tilfældigt lade sine fingre strejfe hans arm, sno sit hår om en finger etc. Det der er hele pointen her er, at det virker så pissenaturligt for hende, sikkert fordi hun har øvet siden hendes pre-teenår. Hvor jeg stadig er på øvestadiet og det bare SLET ikke fungerer, min alder taget i betragtning. Det bliver bare jævnt akavet :wacko:


Det markerede bekræfter mig lidt i en tanke, jeg tidligere har haft, når folk har nævnt, at de "ikke kunne finde ud af" at flirte ... For mig er flirt et sprog, som folk så snakker forskellige dialekter af. Den "dialekt", du beskriver, mestrer jeg heller ikke. Ganske enkelt fordi jeg ville føle mig totalt tåbelig ved at stå dér og sno håret af led for at få en eller anden mands opmærksomhed. I min dialekt af sproget er der en del drilleri, smil og øjenkontakt oooog lidt senere noget "tilfældig" berøring. Det dér wanna be hjælpeløshed magter jeg ikke rigtigt, men pyt, der er jo også så mange andre måder at være det dér feminin på. Til gengæld er jeg blevet bedre til at spille med, når mænd gerne vil være galante over for mig. Førhen blev jeg så genert over det, at jeg kom til at afvise dem og sætte dem i forlegenhed, selv om jeg egentlig syntes, det var rart. Vidste bare ikke rigtigt, hvad jeg skulle stille op. :lun: :D

Alt i alt er det vel bare et spørgsmål om at finde din dialekt - mon så ikke mænd fatter, at du gerne vil i kontakt? :) Jeg synes i hvert fald, det er synd, at du sætter dig selv i en bås for "folk, der ikke kan flirte". Jeg tror, det er meget få, der ikke kan finde noget charme og kontaktbehov frem af gemmerne og så formidle det på den måde, der nu passer til dem.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 603
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 353
Likede indlæg: 2099

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 27. dec 2015, 12:23

Jeg vil gerne være med her :dance:

Lige fyldt 36, bor i udlandet og mor til mini på 16 mdr. Single i seks måneder og skal igang med en skilsmisse i 2016. Dater lidt og er i den fase nu, hvor jeg tror at jeg aldrig finder kærligheden igen.
2
All Adventurous women do
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 12:44

Kommodedyret skrev:
Viskelæder skrev:
Kommodedyret skrev:
Viskelæder skrev:
Kommodedyret skrev:Julen et lidt nederen når det kommer til familiens syn på børn og børnebørn. Jeg passer overhovedet ikke ind i deres normer, hvor det højeste gode og det største statussymbol er børneproduktion.
Jeg kunne grave mig ned hver gang talen faldet herpå, og jeg føler mig som en fiasko.
Ville ønske at jeg havde en familie med en lidt større refleksionsevne og nogle lidt mere rummelige værdier.

Nogen der kender det der med at man bare ville ønske at man kunne få lov at være sig selv , og blive fritaget for forventninger?


Jeg oplever det ikke i min familie (fordi vi generelt ikke taler om ting, der går bare lidt under overfladen i min familie), men jeg oplever det konstant i min vennegruppe. Det er kvælende.


Oplever det også hos nogle af mine venner. Der er her tale om en anden problematik end i min familie, men det er stadigvæk ret, ja, snæversynet.


Enormt snæversynet. Og mit problem er, at der kommer mange følelser i det for mig (læs; vrede), så jeg får på en måde svært ved at drøfte det med nogen, fordi jeg så hurtigt føler mig dømt og forkert i deres øjne. Selvom jeg normalt har talegaverne i orden. Jeg brækker mig bare over, at det skal fylde så meget hos andre, hvad jeg vælger for mit eget liv.


Jeg har en veninde som jeg holder meget af. I løbet af de sidste 4 års tid, der har hun fået sig nogle børn. Desværre har dette forandret hende, og jeg er gentagne gange blevet såret af hendes devaluerende udtalelser.
Men som dig, så har jeg også enormt svært ved at få taget den snak med hende. Problemet er at hun jo kritiserer mig ved at tale negativt om min ikke-eksisterende moderskab. Jeg vil gerne sige fra, og påpege at hendes opførsel er sårende og snæversynet, men det har bare endnu ikke været muligt for mig, da jeg ikke kan finde ud af at formulere min pointe så det ikke lyder som en kritik af hende, eller som et angreb. Jeg har desværre lidt lyst til at bide igen, men det er jo ikke hensigtsmæssigt for bevarelsen af venskabet, så jeg lurepasser lidt endnu...


Åh, hvor kan jeg godt forstå dig. Det er en rigtig træls situation, og ja, hun kritiserer jo dig, hvilket er hårdt at stå model til, bare fordi du er, som du er, og dit liv er, som det er.
Jeg havde faktisk også en veninde - en bedste veninde endda, som ligesom mig ikke ville have børn. Det fik hun så, og hun er en god mor og elsker sin søn overalt på jorden. Men hun har forandret sig så meget. Selvfølgelig ændrer man sig og får andre prioriteter, når man får børn, men hele hendes personlighed er anderledes. Vores samtaler er altid "Ej og så sagde X "Mor, se, jeg har skidt i bukserne" og så grinede vi alle sammen", hvilket jeg bare slet ikke kan se det sjove i? ALT handlede om børn, og det kan jeg jo godt forstå, men på samme tid var det som om, at de ting, jeg gik op i, slet ikke havde værdi i hendes øjne længere. Jeg synes sgu, det er en hård alder/tid at være i som kvinde, hvis man ikke har et liv som størstedelen af befolkningen.
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 12:52

ManicNinja skrev:
Viskelæder skrev:
Pyjamas skrev:
Viskelæder skrev:Jeg hører også til herinde. Jeg har sgu været single i ... 3 år :tie:

Jeg er meget glad for det, da jeg elsker friheden og at være alene, og jeg har intet ønske om børn og familieidyl. Men jeg savner da kys og sex HELT VILDT! :panik: (jeg er sådan en kedelig en, der nærmest aldrig er sammen med nogen).


Jeg er også sådan en kedelig en. Jeg duer ikke til at støve mænd op forskellige steder, og jeg er virkelig dårlig til onlinedating :lol:
Jeg havde faktisk en mand overnattende for nylig, og om morgenen kom jeg i tanke om, hvorfor det er, jeg ellers aldrig gør den slags; alt for akavet, når man ikke har planer om at se ham igen :P


Jeg duer slet heller ikke til det. Jeg tror slet ikke, jeg nogensinde har kunnet finde ud af at flirte :s
Men ja, det lyder lidt akavet :D Hvordan kom du igennem det?


Bliver lidt nysgerrig her, fordi jeg tit undrer mig lidt, når jeg hører nogen sige sådan dér ... Nu kan du selvfølgelig kun svare for dig selv. :) Men hvad lægger du i "ikke at kunne finde ud af"? Og - måske mindst lige så interessant - hvad mener du, at flirt er?


Interessant spørgsmål :) Jamen for mig så er det at flirte, at man via sin tale, gestik osv. giver udtryk for interesse for den anden. Det kan være, som Daine skriver, at ens kropssprog er lidt "seksuelt", dvs. at man henkastet rører den anden, at man er meget smilende osv., men flirt er jo meget inviduelt.
For mig hænger det nok sammen med, at man er sexet. Og jeg har aldrig følt mig sexet overhovedet. Jeg er hende den skarpe og sjove, men det der med at føle mig sexet og kvindelig har jeg aldrig rigtig gjort i (nu får man associationer til, at jeg sidder herhjemme i en XL fodboldtrøje med karsehår, men jeg er nu meget feminin af udseende). Det gør også, at jeg får så mega svært ved at vise overfor en fyr, at jeg gerne vil ham. Jeg kan gå hen og snakke med ham, men jeg kunne lige så godt være hans moster eller håndboldtræner, der spørger om vejret, og så føler jeg mig akavet, og så ender jeg med bare at tænke, at jeg da også har en Ben & Jerry hjemme i fryseren, som giver mig mere lykke end at kysse en flot mand :D
De eneste tidspunkter, hvor jeg føler, at jeg flirter på min egen måde, er, at jeg er god til ping pong, dvs. hvis jeg skriver med en, og samtalen flyder, så er jeg sjov og skarp, hvilket - hvis det er den slags fyr - plejer at virke godt.
2
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 12:57

Ado skrev:Jeg hører også til herinde.

Har været single i 2½ år og det har egentlig været rart det meste af tiden. Jeg tog tilløb til at blive single i rigtig lang tid og tiden derefter har jeg følt mig som en svamp, der bare havde brug for at suge mig-tid til sig.
Men jeg savner mere og mere tosomheden nu. Og tanken "jeg finder aldrig en", popper mere og mere op i hovedet på mig.
Det er lidt sært, for på den ene side har jeg det sådan: "Jeg er sgu da et okay godt catch" og på samme tid føler jeg, at jeg er for sær, for anti-prinsesse-agtig og for uskøn til en mand kan falde for mig - sådan for alvor.


Den kan jeg også genkende, den der "jeg finder nok aldrig en". Og på den ene side er det sgu meget fint. Jeg vil gerne rejse og være fri og ikke have børn. Men på den anden side så synes jeg også, jeg er et godt catch, og jeg savner den følelse af, at der er en, der synes, jeg er det vildeste.

PS. Hvordan er du anti-prinsesse-agtig? :)
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2417
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 13:00

Jeg vil gerne have en mand, der ikke har hverken små eller store børn, og som heller ikke ønsker at få børn.

Røg min pulje lige ned på 4 % der? :genert:
1
Brugeravatar
canoodle
Indlæg: 603
Tilmeldt: 11. aug 2015, 09:50
Kort karma: 353
Likede indlæg: 2099

Re: Singletråden

Indlægaf canoodle » 27. dec 2015, 13:04

Viskelæder skrev:Jeg vil gerne have en mand, der ikke har hverken små eller store børn, og som heller ikke ønsker at få børn.

Røg min pulje lige ned på 4 % der? :genert:


Nej. Det er er os der har andre mænds børn der passer i den pulje :D
0
All Adventurous women do
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3335
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 575
Likede indlæg: 5105

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 27. dec 2015, 13:08

Viskelæder skrev:
Interessant spørgsmål :) Jamen for mig så er det at flirte, at man via sin tale, gestik osv. giver udtryk for interesse for den anden. Det kan være, som Daine skriver, at ens kropssprog er lidt "seksuelt", dvs. at man henkastet rører den anden, at man er meget smilende osv., men flirt er jo meget inviduelt.
For mig hænger det nok sammen med, at man er sexet. Og jeg har aldrig følt mig sexet overhovedet. Jeg er hende den skarpe og sjove, men det der med at føle mig sexet og kvindelig har jeg aldrig rigtig gjort i (nu får man associationer til, at jeg sidder herhjemme i en XL fodboldtrøje med karsehår, men jeg er nu meget feminin af udseende). Det gør også, at jeg får så mega svært ved at vise overfor en fyr, at jeg gerne vil ham. Jeg kan gå hen og snakke med ham, men jeg kunne lige så godt være hans moster eller håndboldtræner, der spørger om vejret, og så føler jeg mig akavet, og så ender jeg med bare at tænke, at jeg da også har en Ben & Jerry hjemme i fryseren, som giver mig mere lykke end at kysse en flot mand :D
De eneste tidspunkter, hvor jeg føler, at jeg flirter på min egen måde, er, at jeg er god til ping pong, dvs. hvis jeg skriver med en, og samtalen flyder, så er jeg sjov og skarp, hvilket - hvis det er den slags fyr - plejer at virke godt.


Øj, du er godt nok hård ved dig selv dér, synes jeg. Du lyder en lille smule som mig for år tilbage. ;)

Ud fra ovenstående tror jeg nu slet ikke, kernen er, at du ikke kan flirte. Kernen er nok snarere, at du ikke kan forestille dig, at nogen skulle se dig som sexet, og derfor ville du føle dig totalt kikset ved at tage den overlagt flirtende attitude på dig. JEG så altså overhovedet ikke en eller anden karseklippet type for mig på baggrund af din beskrivelse! Men jeg tror, at den udtalelse - selv om den selvfølgelig også er ment i sjov, og overdrivelse fremme forståelsen og alt det dér - siger lidt om, hvor fremmed du føler dig over for alt det "klassisk feminine" (i mangel af bedre betegnelse).

Jeg læser dit indlæg sådan, at du har LYST til at flirte, men ikke gør det, fordi den rolle, du ser dig selv i, begrænser dig. Det er da smadderærgerligt. Men altså et skarpt pingpong kan da i dén grad være flirtende. Hvis du så også kan smile lidt til fyren imens, så flirter du da? :D

Dengang jeg så mig selv som én, der slet ikke kunne associeres med sex eller flirt, gjorde jeg det, at jeg begyndte at kigge på kvinder, som jeg syntes førte sig kvindeligt, sexet og flirtende. Jeg opdagede, at det, mange af dem gjorde, ikke var ret meget anderledes end min egen adfærd i lignende situationer. Den store forskel var imidlertid, hvordan de/vi havde det med det. Jeg snakkede med nogle af dem om det. Det springende punkt var dét at føle, at det "faldt inden for éns rolle" at føre sig pjattende, flirtende, lokkende, drillende. Naturligheden i det. Når først man gør og tør det og har det godt med det, ikke tænker så skide meget over, at det vil andre nok se som helt out of character, så modtager man også nogle små signaler/spejlinger fra andre, som bekræfter én i, at det er da helt fint og rart og virker ikke spor kikset.

Det ér den gamle vise om, at hvis man ikke selv tror på det, så vil éns medmennesker heller ikke rigtigt kunne tro på det. Og så vil de spejlinger, du møder, bekræfte dig i, at det kan du ikke finde ud af. Den er svær at få brudt, den dér, men det kan lade sig gøre. Og det handler ikke om, at man ikke kan, men om at man TROR, man ikke kan. Eller at man TROR, det kun er andre kvinder, der kan det shit dér, fordi de har læst manualen, og der er kun én rigtig måde, og éns egen måde tæller ikke. Det passer ikke. :naughty:

:)
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Forhold og sex"