Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 852
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 164
Likede indlæg: 1344

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 11. jun 2016, 11:22

Dikus skrev:
Planten skrev:
Dikus skrev:Men jeg fik spurgt så meget ind til vågne børn, så det bliver uden børn, aftenen før han rejser til aftensmad.

Og hold da op, han vil gerne lige forventningsafstemme for rammerne for et evt. forhold.

På hvilken måde, vil han gerne forventningsafstemme?


Vi har været været forbi børn/ikke-børn, flytbarhed, kærester/hygge, eksklusivitet, omgangstonen/flirten med andre, forholdet til eks og børn, arbejdsfordeling i forhold, hvor højt man prioriterer arbejde i forhold til børn, aktivitetsniveau i weekender, konfliktløsningsstrategier og jamen. Mangler jeg noget?

Shit det var langt omkring på kort tid, men det er vel bare fordi, han er virkelig interesseret?
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1032
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 267
Likede indlæg: 3074

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 11. jun 2016, 11:44

Planten skrev:
Zombie skrev:
Planten skrev:Men zombie, jeg forstår ikke helt - er du bange for at få følelser?


Ja, og på sådan en måde, hvor jeg bare ikke kan vinde.

Er de ikke gengældt, kan jeg blive såret.
Er de gengældt, kan jeg ikke rigtig overskue det.

Så derfor lader jeg den bare ligge for nu. Jeg er nødt til at slå bremsen i - jeg trænger til at være bare mig, også følelsesmæssigt, lidt endnu.

Det er fordi du trænger til ro på følelsesmæssigt, at du ikke våger?

Men de der følelser, kan man virkelig styre dem?


Når der ikke er en masse fysisk inde over, så er jeg faktisk ret god til at styre mine følelser. Det er lidt en myte, at man ikke kan dét. Jeg har været nødt til at lære det, eftersom jeg har en psykisk sygdom der er tæt forbundet til mit følelsesregister. Så jeg har måtte lære, og har modtaget træning i, at være meget skarp på mine følelser og også at kunne styre dem lidt i forskellige retninger.

Der er mange, der ikke rigtig tror på det, og jeg kan godt se, at det ikke passer ind i den romantiske forestilling om følelser, der vil hvad de vil. Men man kan nu godt. Det er ikke svært, når man først har lært det.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5051
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 730
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 6655

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 11. jun 2016, 11:48

Zombie skrev:
Planten skrev:
Zombie skrev:
Planten skrev:Men zombie, jeg forstår ikke helt - er du bange for at få følelser?


Ja, og på sådan en måde, hvor jeg bare ikke kan vinde.

Er de ikke gengældt, kan jeg blive såret.
Er de gengældt, kan jeg ikke rigtig overskue det.

Så derfor lader jeg den bare ligge for nu. Jeg er nødt til at slå bremsen i - jeg trænger til at være bare mig, også følelsesmæssigt, lidt endnu.

Det er fordi du trænger til ro på følelsesmæssigt, at du ikke våger?

Men de der følelser, kan man virkelig styre dem?


Når der ikke er en masse fysisk inde over, så er jeg faktisk ret god til at styre mine følelser. Det er lidt en myte, at man ikke kan dét. Jeg har været nødt til at lære det, eftersom jeg har en psykisk sygdom der er tæt forbundet til mit følelsesregister. Så jeg har måtte lære, og har modtaget træning i, at være meget skarp på mine følelser og også at kunne styre dem lidt i forskellige retninger.

Der er mange, der ikke rigtig tror på det, og jeg kan godt se, at det ikke passer ind i den romantiske forestilling om følelser, der vil hvad de vil. Men man kan nu godt. Det er ikke svært, når man først har lært det.


Jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg kan heller ikke styre "bare sex" (åbenbart. Gad virkeligt godt, jeg kunne. Jeg kan godt lide sex og ville gerne lidt "ukompliceret" tid). For mig ville det dig være lige så slemt at nusse og hygge med en. Det kan det jo også være for din ven
2
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 386
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 98
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 656

Re: Singletråden

Indlægaf malou_43 » 11. jun 2016, 14:22

Jeg kan heller ikke styre det med følelserne mere. Og det er meget muligt, at alle kan lære det, men jeg har virkelig forsøgt - forgæves.

Det ville ellers være så ufatteligt lækkert at have et helt uforpligtende forhold med sex og hygge - og være meget klar over at det ikke skulle være et forhold. Jeg er lidt misundelig på dem, der kan det :genert: Jeg ved ikke, hvad der gør, at de kan. Hvilken bestemt kognitiv evne, der skal til?

Jeg er nødt til at holde en pause fra dating. Jeg savner min eks (efter fucking 2 år) og er endnu mere skadet efter endnu et forhold til en mand, der udnyttede mig på alle mulige måder og til gengæld betalte af med utroskab og løgne en masse :sur: Jeg er nærmest desperat efter at finde en person, der kan vise mig, at tillid faktisk er et begreb, der kan eksistere fint. Mistilliden er begyndt at gennemsyre meget, så skal lige have styr på mig selv igen :trist: Så prøver at holde mig fra diverse datingsider, men det er ikke lige let :lol:
Det er skide trist at savne en eks så længe efter, sørgeligt I know, men faktuelt.
0
Nipsting
Indlæg: 59
Tilmeldt: 22. feb 2016, 07:09
Kort karma: 14
Likede indlæg: 81

Re: Singletråden

Indlægaf Nipsting » 11. jun 2016, 14:49

MOGA skrev:Jeg lister lige så stille ind igen...for tre uger siden havde jeg en mand, hvor vi var lige ved at være der, hvor vi kaldte os kærester - og så gik han i panik. Så over et par dage blev jeg single igen. Jeg er ikke ovre ham. Jeg prøvede at lave savner/savner ikke listen efter at have læst om den herinde, men jeg savner stadig alt for meget, så det virker ikke. Derudover sender han en del modsatrettede signaler, der forvirrer mig. Suk.

Jeg skal faktisk på date i morgen. Det er måske ikke helt fair over for vedkommende, men som en af mine veninder sagde, så er det måske det, der skal til for at jeg kommer videre...(også selvom jeg stadig håber på, at den anden kommer tilbage).



Er præcis samme sted
0
Mocca
Indlæg: 224
Tilmeldt: 23. sep 2015, 08:37
Kort karma: 19
Likede indlæg: 398

Re: Singletråden

Indlægaf Mocca » 11. jun 2016, 15:40

For to år siden mødtes jeg med en mand for første gang. Dagsordenen var sex, - hvis altså vi stadig havde lyst til hinanden, når vi mødtes.
Vi havde skrevet sammen nogle uger, og snakkede lidt i telefon.
Vi har klikket fra første øjeblik.
Selvom dagsordenen var sex, havde jeg meldt ud, at jeg IKKE var en, man bare mødte og knaldede med, og ikke andet.
Han viste sig så at være en helt anden type rent fysisk, end nogen af de mænd, jeg har kendt i mit liv. Så meget, så før vi mødtes, ville jeg have forsvoret at jeg ville kunne tænde på og falde for en som ham.
Det vidste sig, at der var 100% kemi, og vi hyggede os sammen på alle måder. Så det blev til endnu flere skriverier. Vi kan forholde os til hinandens liv på alle måder. Meget samme baggrund. Taler i den grad samme sprog. Samme humor. Men bor langt fra hinanden.
Allerede 2. gang vi mødtes måtte jeg erkende overfor både mig selv og for ham, at jeg var forelsket. Han meldte ærligt ud, at det måtte jeg simpelthen ikke blive, for det kunne han bare ikke lige nu. Han havde simpelthen nogle issues, og var ikke kommet sig over det at være blevet kasseret, som han så sin skilsmisse som.
Normalt er jeg ret handlekraftig og ikke så tålmodig, men valgte at give ham tid og plads.
Vi har så set hinanden on and off gennem de sidste to år. Flere gange har jeg lukket relationen, men alligevel er jeg endt med at tage kontakt igen.
Det sidste år har jeg godt med min fornuft kunne se, at det ikke førte til noget, og vidst, at jeg ville være nødt til at lukke den helt på et tidspunkt. Han har altid været glad for, når vi har genoptaget kontakten, og har gerne ville skrive/snakke sammen dagligt, men aldrig taget initiativ til andet.
Når vi på min foranledning har mødtes, har vi hygget os begge to(også med andet end sex).
I det daglige har vi givet hinanden den der faste opmærksomhed, og været hinandens fortrolige om alt, der rørte sig i vores hverdag.
Igen med min fornuft kunne jeg godt se, at der dukkede flere og flere ting i hans personlighed op, som jeg faktisk havde det lidt svært med. Især egoisme...
Jeg har også været bevidst om, at det nok var blevet lidt en sovepude for mig, og at det forhindrede mig i at gå ud og møde en mand, der rent faktisk kunne opfylde de behov, jeg har for en nærværende kæreste.
Alligevel kunne jeg ikke gennemføre at få den lukket.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har oprettet mig anonymt på forskellige datingsider, for at bevise overfor mig selv, at der var masser af mænd derude, der var lækrere, klogere og mere interesserede/interessant end ham. Og hver gang er jeg bare blevet bekræftet i, at der sgu ikke var nogle, jeg fandt interessant...

Det skal lige siges, at der gennem de sidste to år er sket mange voldsomme udefrakommende ting i både hans og mit liv, som også har fyldt meget.

Her for et par måneder siden lukkede jeg den så. Og lige pludselig fatter jeg slet ikke, hvad pokker, der gjorde ham så interessant :gruble:
Hold kæft, hvor er man bare mærkelig indrettet...

Egentlig har jeg under hele forløbet betragtet mig som single, og fuldt med herinde.
Men nu er der ingen forbehold længere, og jeg fatter ikke, hvad jeg har haft gang i :forvirret:

Hmmm, havde blot lyst til at dele...
Håber at det er ok?!
12
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1192
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 176
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1243

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 11. jun 2016, 15:46

Mocca skrev:For to år siden mødtes jeg med en mand for første gang. Dagsordenen var sex, - hvis altså vi stadig havde lyst til hinanden, når vi mødtes.
Vi havde skrevet sammen nogle uger, og snakkede lidt i telefon.
Vi har klikket fra første øjeblik.
Selvom dagsordenen var sex, havde jeg meldt ud, at jeg IKKE var en, man bare mødte og knaldede med, og ikke andet.
Han viste sig så at være en helt anden type rent fysisk, end nogen af de mænd, jeg har kendt i mit liv. Så meget, så før vi mødtes, ville jeg have forsvoret at jeg ville kunne tænde på og falde for en som ham.
Det vidste sig, at der var 100% kemi, og vi hyggede os sammen på alle måder. Så det blev til endnu flere skriverier. Vi kan forholde os til hinandens liv på alle måder. Meget samme baggrund. Taler i den grad samme sprog. Samme humor. Men bor langt fra hinanden.
Allerede 2. gang vi mødtes måtte jeg erkende overfor både mig selv og for ham, at jeg var forelsket. Han meldte ærligt ud, at det måtte jeg simpelthen ikke blive, for det kunne han bare ikke lige nu. Han havde simpelthen nogle issues, og var ikke kommet sig over det at være blevet kasseret, som han så sin skilsmisse som.
Normalt er jeg ret handlekraftig og ikke så tålmodig, men valgte at give ham tid og plads.
Vi har så set hinanden on and off gennem de sidste to år. Flere gange har jeg lukket relationen, men alligevel er jeg endt med at tage kontakt igen.
Det sidste år har jeg godt med min fornuft kunne se, at det ikke førte til noget, og vidst, at jeg ville være nødt til at lukke den helt på et tidspunkt. Han har altid været glad for, når vi har genoptaget kontakten, og har gerne ville skrive/snakke sammen dagligt, men aldrig taget initiativ til andet.
Når vi på min foranledning har mødtes, har vi hygget os begge to(også med andet end sex).
I det daglige har vi givet hinanden den der faste opmærksomhed, og været hinandens fortrolige om alt, der rørte sig i vores hverdag.
Igen med min fornuft kunne jeg godt se, at der dukkede flere og flere ting i hans personlighed op, som jeg faktisk havde det lidt svært med. Især egoisme...
Jeg har også været bevidst om, at det nok var blevet lidt en sovepude for mig, og at det forhindrede mig i at gå ud og møde en mand, der rent faktisk kunne opfylde de behov, jeg har for en nærværende kæreste.
Alligevel kunne jeg ikke gennemføre at få den lukket.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har oprettet mig anonymt på forskellige datingsider, for at bevise overfor mig selv, at der var masser af mænd derude, der var lækrere, klogere og mere interesserede/interessant end ham. Og hver gang er jeg bare blevet bekræftet i, at der sgu ikke var nogle, jeg fandt interessant...

Det skal lige siges, at der gennem de sidste to år er sket mange voldsomme udefrakommende ting i både hans og mit liv, som også har fyldt meget.

Her for et par måneder siden lukkede jeg den så. Og lige pludselig fatter jeg slet ikke, hvad pokker, der gjorde ham så interessant :gruble:
Hold kæft, hvor er man bare mærkelig indrettet...

Egentlig har jeg under hele forløbet betragtet mig som single, og fuldt med herinde.
Men nu er der ingen forbehold længere, og jeg fatter ikke, hvad jeg har haft gang i :forvirret:

Hmmm, havde blot lyst til at dele...
Håber at det er ok?!

Tak fordi du delte :)

Jeg synes det er flot (i mangel af bedre ord) at du omsider efter mange tanker har fået relationen lukket. Det kræver en del overvejelser, men når nu du ikke ser en fremtid i relationen er det jo det eneste rigtige. Man skal vist bare lige selv komme til det punkt før man er helt klar til at "trække stikket" og komme videre. Sådan er det fra mit synspunkt i mange tilfælde og ikke kun i forhold til dating og forhold.

Håber, du finder en mand der kan opfylde dine behov :kys:
3
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 386
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 98
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 656

Re: Singletråden

Indlægaf malou_43 » 11. jun 2016, 15:52

Mocca skrev:For to år siden mødtes jeg med en mand for første gang. Dagsordenen var sex, - hvis altså vi stadig havde lyst til hinanden, når vi mødtes.
Vi havde skrevet sammen nogle uger, og snakkede lidt i telefon.
Vi har klikket fra første øjeblik.
Selvom dagsordenen var sex, havde jeg meldt ud, at jeg IKKE var en, man bare mødte og knaldede med, og ikke andet.
Han viste sig så at være en helt anden type rent fysisk, end nogen af de mænd, jeg har kendt i mit liv. Så meget, så før vi mødtes, ville jeg have forsvoret at jeg ville kunne tænde på og falde for en som ham.
Det vidste sig, at der var 100% kemi, og vi hyggede os sammen på alle måder. Så det blev til endnu flere skriverier. Vi kan forholde os til hinandens liv på alle måder. Meget samme baggrund. Taler i den grad samme sprog. Samme humor. Men bor langt fra hinanden.
Allerede 2. gang vi mødtes måtte jeg erkende overfor både mig selv og for ham, at jeg var forelsket. Han meldte ærligt ud, at det måtte jeg simpelthen ikke blive, for det kunne han bare ikke lige nu. Han havde simpelthen nogle issues, og var ikke kommet sig over det at være blevet kasseret, som han så sin skilsmisse som.
Normalt er jeg ret handlekraftig og ikke så tålmodig, men valgte at give ham tid og plads.
Vi har så set hinanden on and off gennem de sidste to år. Flere gange har jeg lukket relationen, men alligevel er jeg endt med at tage kontakt igen.
Det sidste år har jeg godt med min fornuft kunne se, at det ikke førte til noget, og vidst, at jeg ville være nødt til at lukke den helt på et tidspunkt. Han har altid været glad for, når vi har genoptaget kontakten, og har gerne ville skrive/snakke sammen dagligt, men aldrig taget initiativ til andet.
Når vi på min foranledning har mødtes, har vi hygget os begge to(også med andet end sex).
I det daglige har vi givet hinanden den der faste opmærksomhed, og været hinandens fortrolige om alt, der rørte sig i vores hverdag.
Igen med min fornuft kunne jeg godt se, at der dukkede flere og flere ting i hans personlighed op, som jeg faktisk havde det lidt svært med. Især egoisme...
Jeg har også været bevidst om, at det nok var blevet lidt en sovepude for mig, og at det forhindrede mig i at gå ud og møde en mand, der rent faktisk kunne opfylde de behov, jeg har for en nærværende kæreste.
Alligevel kunne jeg ikke gennemføre at få den lukket.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har oprettet mig anonymt på forskellige datingsider, for at bevise overfor mig selv, at der var masser af mænd derude, der var lækrere, klogere og mere interesserede/interessant end ham. Og hver gang er jeg bare blevet bekræftet i, at der sgu ikke var nogle, jeg fandt interessant...

Det skal lige siges, at der gennem de sidste to år er sket mange voldsomme udefrakommende ting i både hans og mit liv, som også har fyldt meget.

Her for et par måneder siden lukkede jeg den så. Og lige pludselig fatter jeg slet ikke, hvad pokker, der gjorde ham så interessant :gruble:
Hold kæft, hvor er man bare mærkelig indrettet...

Egentlig har jeg under hele forløbet betragtet mig som single, og fuldt med herinde.
Men nu er der ingen forbehold længere, og jeg fatter ikke, hvad jeg har haft gang i :forvirret:

Hmmm, havde blot lyst til at dele...
Håber at det er ok?!


Tænker kun at det er flot at du kan få den lukket med ham, for det er ikke altid så let, som det lyder ;)
4
Brugeravatar
Puffi
Indlæg: 1109
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:06
Kort karma: 310
Geografisk sted: Esbjerg-ish
Likede indlæg: 2249

Re: Singletråden

Indlægaf Puffi » 11. jun 2016, 17:03

Jeg har lige spist og sidder nu med et glas rosé og venter på, en ny veninde (vi har kendt hinanden altid, smalltalk osv., men er blevet enige om at vi godt kan være med end det - specielt når hun er børnefri :lol: ) kommer. Måske har hun min lillebror med. Så skal vi på bodega og være bondske, det tror jeg, vi klarer ret godt :-D
6
You had me from the start, won’t let this end
First you wanna go to the left then you wanna turn right
Wanna argue all day, make love all night
First you up then you’re down and then between
Ohh! I really want to know…
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 2531
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 674
Likede indlæg: 2066

Re: Singletråden

Indlægaf Spjaerten » 11. jun 2016, 17:04

Jeg er på vej til fødselsdags fest - den skal ha fuld skrue med vennerne :banan:
6
Tryk på * :slem:
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2624
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 205
Likede indlæg: 2951

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 11. jun 2016, 17:17

Mocca skrev:Hmmm, havde blot lyst til at dele...
Håber at det er ok?!

Selvfølgelig er det OK! :kram:

Jeg kan nikke genkendende til flere af de ting du nævner. Jeg har selv kendt to mænd, som jeg ikke har kunnet få lukket den med. Især den ene havde mig snoet om sin lillefinger :rulle: I dag fatter jeg ikke at jeg var så nem og ikke kunne se hvad han havde gang i. Tror ikke engang det handlede om kærlighed, snarere bekræftelse :gruble:
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1192
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 176
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1243

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 11. jun 2016, 17:30

Her er det lørdag aften uden planer. Jeg har lige spist og flader nu på sofaen. Elsker lørdage uden planer :love: men det havde da været meget rart at putte på sofaen med en sød mand :lun: :blush2:
2
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Sophaya
Indlæg: 2294
Tilmeldt: 22. aug 2015, 11:26
Kort karma: 406
Likede indlæg: 3874

Re: Singletråden

Indlægaf Sophaya » 11. jun 2016, 17:38

Øv, jeg opdaterede min computer, og da den så åbnede igen åbnede steam, hvor jeg åbenbart stadig var venner med min eks - der var online. Jeg slettede ham som ven og lukkede steam ned, men det gør stadig ondt i maven.
0
x
Mocca
Indlæg: 224
Tilmeldt: 23. sep 2015, 08:37
Kort karma: 19
Likede indlæg: 398

Re: Singletråden

Indlægaf Mocca » 11. jun 2016, 18:14

Juki skrev:
Mocca skrev:Hmmm, havde blot lyst til at dele...
Håber at det er ok?!

Selvfølgelig er det OK! :kram:

Jeg kan nikke genkendende til flere af de ting du nævner. Jeg har selv kendt to mænd, som jeg ikke har kunnet få lukket den med. Især den ene havde mig snoet om sin lillefinger :rulle: I dag fatter jeg ikke at jeg var så nem og ikke kunne se hvad han havde gang i. Tror ikke engang det handlede om kærlighed, snarere bekræftelse :gruble:




:kys:

Lige i mit tilfælde tænker jeg på ingen måder, at han har 'haft gang i noget'. Jo jo, der var da også lidt løgne undervejs. Sådan nogle tåbelige ligegyldige løgne. Og det er netop en af de ting, jeg egentlig ikke vil acceptere længere ved en partner.

For mig kan det ikke have handlet om bekræftelse, som grunden til at jeg blev hængende. For det var jo netop det, han ikke gav mig. Måske lidt tryghed i at det jo også var rimelig uforpligtende for mig.
Men han fik bekræftelsen i at jeg jo helt klart ville ham mere, end han ville mig.

Jeg er ind i mellem taget på dates med andre. De har uden undtagelse været begejstret for mig, og ville meget mere. Men så har jeg trukket mig.

Så lige nu ransager jeg da mig selv for at finde ud af, hvad jeg egentlig vil her og nu, og hvad jeg vil på længere sigt.
For ingen tvivl om, at jeg savner en mand i mit liv. På flere måder.
Ved at holde fast i ham den anden, undgik jeg jo at kaste mig ud i noget nyt, der kunne såre mig.
0
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 3292
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 412
Likede indlæg: 7260

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 11. jun 2016, 22:49

Jeg var så fuld i går med min veninde - og det er først nu, at mine tømmermænd er helt væk :lol2:
I går aftes endte med at jeg efter jeg havde fulgt min veninde til bussen, ikke kunne finde min mobil. Jeg ledte og ledte overalt i lejligheden, og gik ud til busstoppestedet, fordi jeg var overbevist om at jeg måtte have tabt den udenfor. Det endte med at jeg sad på gulvet og græd, fordi jeg gik helt i panik ved tanken om at jeg havde mistet nin telefon.
Jeg fandt den i morges dog - den lå af en eller anden grund, bag min sofa :lol2: :stoned:
2
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.

Tilbage til "Forhold og sex"