Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 627
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 119
Likede indlæg: 1127

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 12. jun 2016, 14:32

ManicNinja skrev:...
Men forhistorien gør nok, at jeg ikke rigtigt tror på, at omsorgsfulde mænd med viljen og indsigten til ind imellem at lægge sig selv til side findes. Og hvis de gør, så er de jo nok nogle underligt vattede nogen, som ikke har så meget modspil eller noget andet at byde på.
...

Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:33

klumphen skrev:
ManicNinja skrev:...
Men forhistorien gør nok, at jeg ikke rigtigt tror på, at omsorgsfulde mænd med viljen og indsigten til ind imellem at lægge sig selv til side findes. Og hvis de gør, så er de jo nok nogle underligt vattede nogen, som ikke har så meget modspil eller noget andet at byde på.
...

Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:


OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5527
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 787
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7268

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 14:44

ManicNinja skrev:
Planten skrev:Manic, jeg kan sætte mig ind i meget af det du skriver. Jeg har heller ikke boet med en og tvivler også lidt på at jeg har lyst (hvilket en af mine veninder stejler lidt over). Men for pokker, jeg har jo et helt hjem og liv for den sags skyld - men mangler en at dele dagen, ugen, livet med. Jeg mangler en, der kender mig helt igennem, som kan berolige mig, når jeg ikke selv kan. Fx.



Ja, det er ret typisk, tror jeg ... Her har et par, dog ikke nære, veninder på det sidste også været på banen med sådan nogle udsagn, der tydeligt viser, at de slet ikke kan sætte sig ind i, at deres egen symbiotiske model ikke vil være Himmerrige for alle. Du ved: "Vi gør alting sammen og bor i et kosteskab sammen, for vi giver jo hinanden så meget mentalt space, at det ikke er noget problem" ... De er kommet med nogle formuleringer om at: "Tror du ikke også, du skal til at rykke nu, inden du begynder at falde for meget til i singletilværelsen?"

Øh? Gad vide, hvad det er for en deadline, de frygter, jeg overskrider? Hvilken mulighed er det mon, jeg forpasser for good?

Kom til at sige til den ene af dem, at jeg ville dø langsomt i hendes set up, og at jeg ærligt talt ikke rigtigt kunne opfatte hendes udsagn som andet end hendes egen skræk for at være alene (både mht civilstatus og bogstaveligt), som hun overførte på mig, og at det ville jeg gerne have mig frabedt. Så var det emne lissom uddebatteret. :clap: :lol:


Nogle mennesker kan altså også blive lige trælse nok...

Jeg skrev i begyndelsen, at mit største problem er, at jeg VED, det kan lade sig gøre at finde den der mand, hvor det går op i en højere enhed. Hvor man har en livsledsager, man er tryg ved. Og hvor man kunne være sig selv. (Det var i hvert fald det, jeg mente). Mit ægteskab var vitterlig nogle gode år, ind til min eks blev syg og trak sig. Og han er jo stadig en god mand og min nærmeste familie.

Jeg VIL have det igen. Jeg vil simpelthen ikke gå gennem livet uden. Det virker fjollet på en eller anden måde. Fordi sådan en partner er et plus, der hjælper mig til at blive et bedre mig. (Og omvendt, det er ikke en envejs-leg, jo...)

Egentlig er det lidt træls at have det sådan, fordi jeg objektivt set ville have bedre af at være single noget tid. Og bare få ro på. Men altså... Når man har det sådan OG er mandeglad, så er det immervæk op af bakke at bure sig selv inde i et selvrealiserings-/find-dig-selv-projekt :cool:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:57

^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 627
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 119
Likede indlæg: 1127

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 12. jun 2016, 14:58

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.
0
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1491
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 206
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1436

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 12. jun 2016, 15:08

Jeg har aldrig boet sammen med nogen. Mit forhold til eksen var 3,5 år på langdistance hvor det primært var mig der rejste frem og tilbage af praktiske årsager. Jeg synes helt ærligt at langdistanceforhold var røvhårdt :genert: og jeg tror det var en del af grunden til, at vi til sidst gik fra hinanden. På andre punkter var det helt fantastisk for jeg elsker min tid alenetid, så det var det bedste af begge verdener.

Lige pt. ved jeg ikke om jeg er interesseret i et langdistanceforhold igen. Jo, hvis det er den rigtige mand så er det ikke afstanden - og hvis vi samtidig kan deles om at være den "der bor i en kuffert", så er jeg helt sikkert mere positivt stillet end med den model jeg havde med eksen.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:13

klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5527
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 787
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7268

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:24

ManicNinja skrev:^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)


JA! Alle og enhver ved, man skal bruge tid med sig selv efter et langt forhold ophører. Jeg gør det forkert!
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:30

Mig bekendt er der ingen universalregler?

Nær veninde var gift og levede med samme mand i ti år. Hun gik direkte fra dette forhold og over i et andet. Er sammen med denne nye mand på fjerde år nu, har fået barn med ham og giftet sig med ham, fungerer tydeligvis godt for hende/dem.

Du kan finde tusinder af eksempler som det. Og tusinder af eksempler på, at folk har gjort som jeg og haft en ordentlig portion singletid efter deres forhold. Jeg har også hørt, at der er regler for, hvor længe man så må være single, før det bliver mærkeligt og creepy, og man faktisk nærmest mister evnen til nogensinde at indgå i et forhold igen ...

Tror vi på universalregler, Dikus? Gør vi? Naaaaah ... :kys: Føl nu bare vommen i stedet, ikke? :)
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5527
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 787
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7268

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:32

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:36

Dikus skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.


Og det er derfor, de heller ikke aner, hvad de skal stille op, når de ser de følelser hos andre. Det var derfor, jeg skulle terroriseres til at klappe i. Ellers skulle de her mænd jo til at mærke, at der var noget, de ikke kunne finde ud af. Og dét fik dem til at føle sig magtesløse og sårbare - og det var jo netop den følelse, de ikke anede, hvad de skulle stille op med. Så var det lettere bare at reagere udad og råbe og skrige og smække med dørene eller slå. :stoned:

Det bliver i dén grad også uden mig! Ynkelige vatpikke. (Trængte til at sige det :lol: )
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3408
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 669
Likede indlæg: 5549

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 12. jun 2016, 16:47

Dikus skrev:Hmmmm... Skal man blive bekymret, når følgende sker inden for fire sekunder af, man har lagt et hverdagsbillede på Facebook:

- Eks liker
- Ikke-kæreste liker
- Flirt skriver

Det virker lidt sært :genert:

Du er en ombejlet dame :lun:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 16:55

Dikus skrev:Hmmmm... Skal man blive bekymret, når følgende sker inden for fire sekunder af, man har lagt et hverdagsbillede på Facebook:

- Eks liker
- Ikke-kæreste liker
- Flirt skriver

Det virker lidt sært :genert:


I virkeligheden er de én og samme person ... Der benytter sig af magi og trolddom for at kunne vekslemellem forskellige udseender. Muaharhar!

Eller altså ... :deer:
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1548
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3678

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 12. jun 2016, 17:51

:gruble:

1.png

2.png
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 4123
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 814
Likede indlæg: 6276

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 17:58

^^
Haha - åh, gud! Det er jo helt skingrende tåbeligt! :stoned: :gisp:
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Forhold og sex"