Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:57

^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 712
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1371

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 12. jun 2016, 14:58

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.
0
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1977
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 314
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1898

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 12. jun 2016, 15:08

Jeg har aldrig boet sammen med nogen. Mit forhold til eksen var 3,5 år på langdistance hvor det primært var mig der rejste frem og tilbage af praktiske årsager. Jeg synes helt ærligt at langdistanceforhold var røvhårdt :genert: og jeg tror det var en del af grunden til, at vi til sidst gik fra hinanden. På andre punkter var det helt fantastisk for jeg elsker min tid alenetid, så det var det bedste af begge verdener.

Lige pt. ved jeg ikke om jeg er interesseret i et langdistanceforhold igen. Jo, hvis det er den rigtige mand så er det ikke afstanden - og hvis vi samtidig kan deles om at være den "der bor i en kuffert", så er jeg helt sikkert mere positivt stillet end med den model jeg havde med eksen.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:13

klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6429
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 888
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8954

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:24

ManicNinja skrev:^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)


JA! Alle og enhver ved, man skal bruge tid med sig selv efter et langt forhold ophører. Jeg gør det forkert!
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:30

Mig bekendt er der ingen universalregler?

Nær veninde var gift og levede med samme mand i ti år. Hun gik direkte fra dette forhold og over i et andet. Er sammen med denne nye mand på fjerde år nu, har fået barn med ham og giftet sig med ham, fungerer tydeligvis godt for hende/dem.

Du kan finde tusinder af eksempler som det. Og tusinder af eksempler på, at folk har gjort som jeg og haft en ordentlig portion singletid efter deres forhold. Jeg har også hørt, at der er regler for, hvor længe man så må være single, før det bliver mærkeligt og creepy, og man faktisk nærmest mister evnen til nogensinde at indgå i et forhold igen ...

Tror vi på universalregler, Dikus? Gør vi? Naaaaah ... :kys: Føl nu bare vommen i stedet, ikke? :)
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6429
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 888
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 8954

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:32

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:36

Dikus skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.


Og det er derfor, de heller ikke aner, hvad de skal stille op, når de ser de følelser hos andre. Det var derfor, jeg skulle terroriseres til at klappe i. Ellers skulle de her mænd jo til at mærke, at der var noget, de ikke kunne finde ud af. Og dét fik dem til at føle sig magtesløse og sårbare - og det var jo netop den følelse, de ikke anede, hvad de skulle stille op med. Så var det lettere bare at reagere udad og råbe og skrige og smække med dørene eller slå. :stoned:

Det bliver i dén grad også uden mig! Ynkelige vatpikke. (Trængte til at sige det :lol: )
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3585
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 728
Likede indlæg: 6093

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 12. jun 2016, 16:47

Dikus skrev:Hmmmm... Skal man blive bekymret, når følgende sker inden for fire sekunder af, man har lagt et hverdagsbillede på Facebook:

- Eks liker
- Ikke-kæreste liker
- Flirt skriver

Det virker lidt sært :genert:

Du er en ombejlet dame :lun:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 16:55

Dikus skrev:Hmmmm... Skal man blive bekymret, når følgende sker inden for fire sekunder af, man har lagt et hverdagsbillede på Facebook:

- Eks liker
- Ikke-kæreste liker
- Flirt skriver

Det virker lidt sært :genert:


I virkeligheden er de én og samme person ... Der benytter sig af magi og trolddom for at kunne vekslemellem forskellige udseender. Muaharhar!

Eller altså ... :deer:
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 334
Likede indlæg: 4141

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 12. jun 2016, 17:51

:gruble:

1.png

2.png
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 17:58

^^
Haha - åh, gud! Det er jo helt skingrende tåbeligt! :stoned: :gisp:
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1705
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 334
Likede indlæg: 4141

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 12. jun 2016, 18:00

ManicNinja skrev:^^
Haha - åh, gud! Det er jo helt skingrende tåbeligt! :stoned: :gisp:


Ja! Er det frækt at konstatere at han vist ikke er den skarpeste kniv i skuffen? :fløjt:
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1004
Likede indlæg: 8038

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 18:10

Skralde skrev:
ManicNinja skrev:^^
Haha - åh, gud! Det er jo helt skingrende tåbeligt! :stoned: :gisp:


Ja! Er det frækt at konstatere at han vist ikke er den skarpeste kniv i skuffen? :fløjt:


Nej da, jeg synes snarere, det ville stille dig selv i et noget skidt lys, hvis du ikke sagde sådan ... Men går også ud fra, spørgsmålet var retorisk ment. :D
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
chokoladegris
Indlæg: 160
Tilmeldt: 16. jan 2016, 12:50
Kort karma: 23
Likede indlæg: 166

Re: Singletråden

Indlægaf chokoladegris » 12. jun 2016, 19:14

Jeg ved ikke om jeg har kommenteret denne tråd før! Men i så fald:

Jeg er 24 år, der er kun lidt over et halvt år til at jeg runder 25 år. Har aldrig haft et længerevarende forhold, faktisk har det længste varet (officielt) 4 måneder og dengang var jeg 17 år. Jeg møder masser af fyre og har mødt en masse de sidste par år! Har bare aldrig fundet en hvor det hele bare føles rigtigt. Har mødt fyre jeg har set som kærestepotentiale, men det har aldrig udviklet sig til et forhold fordi at vi ikke rigtig har kunne få det til at fungere ellers har de stukket halen mellem benene, hvis tingene bliver bare en smule komplicerede. Føler ofte at der er noget galt med mig, siden at jeg ser så mange i forhold, men at jeg stadig er single :s. Alligevel kan jeg godt lide at være mig selv, fordi jeg kender jo ikke til andet? Har boet for mig selv i 4 år og jeg elsker det! Har en drøm om at skulle bo sammen med en kæreste i fremtiden, men lige nu ville jeg slet ikke kunne det. Føler mig hverken mere eller mindre lykkelig end dem jeg kender der er i et forhold. Dog er jeg træt af at få smidt i hovedet at jeg skal finde en kæreste eller at folk spørg om hvorfor at jeg ikke har en kæreste. Helt ærligt, har det aldrig været et stort behov jeg har haft, jo jeg vil gerne have en kæreste, men jeg lever også helt fint alene. Kender mange der slet ikke kan tåle at være single, men konstant søger den tryghed i et forhold. Den følelse kender jeg ikke til - jo, det vil være rart at have en at dele hverdagen med, men føler nu ikke at jeg går glip af noget? Jeg lever forhåbentligt også et langt liv, kan slet ikke tanken om at jeg allerede nu skulle slå mig ned og så lever vi lykkeligt til vores dages ende. Kan godt lide at jeg ingen forpligtelser har. Jeg vil gerne have en kæreste, selvfølgelig! Men har det også ganske fint med at være mig selv :-D synes der er så mange andre ting i mit liv, der gør mit liv værd at leve og som gør mig glad.
1

Tilbage til "Forhold og sex"