Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3377

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 12. jun 2016, 14:16

ManicNinja skrev:Ååååha. Jeg synes stadig ikke rigtigt, jeg kan mærke en længsel efter at have en kæreste. Eller måske er det bare de ting, som folk normalt beskriver som "kæresteagtige", jeg faktisk i mange tilfælde synes, det er decideret rart at være fri for?
Jeg tror meget, det handler om, at jeg ikke rigtigt kan mindes den dér parforholdstryghed, som alle snakker om. Jeg har aldrig boet sammen med en kæreste. Drømte en lang overgang en del om det (det har mine kærester så enten ikke været interesseret i, eller også var det ikke muligt pga langdistanceforhold og forpligtelser i forskellige egne af landet).
Nu har jeg det nærmest sådan, at jeg let kan føle mig kvalt ved tanken om at bo sammen med et andet menneske. Det er nok meget med, at jeg er ved at brække mig, når folk siger, at "jamen, min kæreste og jeg er så meget i synk, at dét at være hjemme samtidig med ham slet ikke tæller som at jeg er sammen med andre. Jeg kan godt være helt mig selv, selv om han er der"-agtigt. Jeg kan ikke forestille mig nogensinde at få det sådan. Og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg inderst inde, at folk, der siger sådan, har glemt at mærke sig selv. Jo, jeg gør. Somme tider vil jeg virkelig gerne være i fred, helt uden selskab. Det er et must - et par gange om ugen, helst!

Og nu ved jeg godt, at man godt kan være i forhold uden at bo sammen. Men så tænker jeg også bare: "Så skal jeg til at planlægge det dér med at besøge eller få besøg, og hvornår er vi hvor og med mine skiftende arbejdstider og ...". Så kan jeg blive helt træt i ansigtet og synes vist nok også, det virker lidt komisk at blive kærester på den dér teenagemåde, hvor man ikke skal bo sammen, når man er i omegnen af 40. Er det så ikke ret ligegyldigt? Helt ærligt?

Anyway. På det sidste er jeg så nået frem til, at jo - der ER faktisk noget, jeg savner. Vanvittigt meget. Men om dét er en kæresteting eller en "jeg kunne godt tænke mig en ny bedste ven af hankøn, fordi jeg inden for de sidste par år har skilt med af med et par meget gamle venskaber, der af forskellige grunde havde udspillet deres rolle" har jeg svært ved at afgøre ...

Jeg savner at dele min dag. Ikke bare mine oplevelser, men mine tanker og finurlige indfald og skæve jokes og indskydelser og at vide, at modparten forstår dem helt i den ånd, de er sagt. Og skraldgriner. Og kan bygge videre på jokes. Fortroligheden. Den savner jeg. At være et team. Sådanne mænd har jeg kendt en del af. Heldigvis. Hvis jeg for én gangs skyld så også kunne hitte én, som ikke bliver skræmt fra vid og sans, når jeg pludselig har en helt anderledes sårbar, tvivlende, usikker dag og brug for opbakning ... Én, jeg faktisk kunne snakke stille og roligt med på sådan en dag, én, som jeg måske ikke altid - når vi havde lært hinanden lidt bedre at kende - behøvede instruere i, hvad omsorg er for mig ...

Dét ku' være helt vildt! Men jeg har desværre været vant til mænd, som enten - bogstaveligt - har vappet mig et par på hovedet, hvis jeg græd (fordi jeg jo så bare var ude på at manipulere dem :stoned: :gruble: ), eller som er gået amok på mig, har kastet med ting, råbt og skreget osv (hvilket sært nok ikke rigtigt hjalp på, hvordan jeg havde det), eller som (igen helt bogstaveligt) er gået med replikker som: "Aj, det dér, det orker jeg altså ikke. Vi ses en af dagene, ikke?" Og jeg er altså ikke noget "specielt tilfælde". Der HAR blot været tale om, at de skulle prøve at rumme en Ninja, der var ked af det. Ikke i dage- eller ugevis. Ikke over nogens død eller lignende. Men sådan lidt: "Det er en dårlig dag. Hold om mig og fortæl mig, det nok skal gå"-agtigt.
Jeg behøver vel ikke nævne, at hvis noget af ked af det hed-en så somme tider handlede om dem, noget jeg ikke forstod i deres adfærd, noget jeg var den mindste smule utilfredshed med ... Så blev der for alvor udøvet terror og straf. Enten larmende radiotavshed eller den mere konkret vold som beskrevet ovenfor. Eller også lukkede de bare af, skønt fysisk til stede.

Jeg ved udmærket, at jeg selv er ansvarlig for ikke at lade mig byde den slags igen. :) Dette er ikke en martyrs piveri over fortiden. Sket er sket, jeg har lært min lektie: Jeg er blevet ret god til at vurdere, hvad jeg synes er rimeligt og til ligeledes hurtigt at vende mig væk fra mennesker, der på alle mulige måder udstråler og agerer efter, at de kun kan og vil mig, når jeg er i overskud. De må gå andre steder hen og snylte! Men forhistorien gør nok, at jeg ikke rigtigt tror på, at omsorgsfulde mænd med viljen og indsigten til ind imellem at lægge sig selv til side findes. Og hvis de gør, så er de jo nok nogle underligt vattede nogen, som ikke har så meget modspil eller noget andet at byde på.

Men altså ... Jeg tog et skridt i dag. For mig et stort skridt. Har skrevet til et par stykker på en datingside. Det er min første tilnærmelse på nogen som helst måde i *regner* halvandet år ... Et eller andet må der ske. Foreløbig er det egentlig dejligt blot at begynde at savne at dele gode og dårlige oplevelser, stort og småt. Med nogen.


Jeg tænker ikke umiddelbart at det er specielt mærkeligt at du ikke savner en at bo sammen med, hvis dine tidligere forhold har været med sådanne nogen hyklere der stikker halen i mellem benet, på dage hvor du har det svært.
Jeg har det i øvrigt på meget samme måde som det du nævner i starten - det er så længe siden at jeg har været rigtig forelsket at jeg simpelthen ikke kan huske hvordan det var og have det der parforholdstryghed og dermed hvad der er at savne. Ikke at jeg har noget fornuftigt at sige til det, men ville blot fortælle at du ikke er den eneste :)
2
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Santopia
Indlæg: 550
Tilmeldt: 3. jan 2016, 19:32
Kort karma: 59
Geografisk sted: Nørrebro
Likede indlæg: 472

Re: Singletråden

Indlægaf Santopia » 12. jun 2016, 14:28

Skralde skrev:
Santopia skrev:Ej det er noget tid siden, jeg har været herinde. Der er ellers sket meget! Ekskærestentingen har foretaget sig en lille kovending, og vil gerne være kærester og alt muligt. Vi har set hinanden et par gange, og snakket om tingene, men jeg ved ikke helt, om det er det, jeg vil længere :gruble: det er svært at komme tilbage efter sådan et slag, synes jeg.


Det er virkelig svært. Og alt for ofte umuligt, i hvert fald hvis I ikke får løst årsagerne til at I gik fra hinanden. Har I fået talt det rigtigt igennem?
Rapfisk skrev:
Santopia skrev:Ej det er noget tid siden, jeg har været herinde. Der er ellers sket meget! Ekskærestentingen har foretaget sig en lille kovending, og vil gerne være kærester og alt muligt. Vi har set hinanden et par gange, og snakket om tingene, men jeg ved ikke helt, om det er det, jeg vil længere :gruble: det er svært at komme tilbage efter sådan et slag, synes jeg.

Det er det.

Da jeg var teenager, læste jeg en sætning, som skulle forestille at være et kinesisk ordsprog eller sådan noget: "Du kan sætte brudte bånd sammen igen, men der vil altid være en knude."

Man kan godt finde sammen igen, men det tager noget tid at hele sårene. Måske særligt, hvis brudet ikke er flere år gammelt.


Nej, altså vi har ikke fået talt alt igennem overhovedet. Vi har ligesom taget hul på det, og ser hinanden og tager den i bidder. Vi er ikke sammen fysisk. Vi giver nogle lange kram og that's it. I hvert fald for nu. Jeg skal lige finde ud af, hvad jeg vil.
Vores problem, og grunden til bruddet, var egentlig "bare", at han ikke vidste, om han kunne se os sammen på længere sigt. Jeg følte mig ikke tryg (fordi jeg jo fornemmede, at han ikke var 100% på) og var usikker, og det var mega ubehageligt til tider. Nu har han indset, at han er forelsket og vil gerne have et fast forhold, og det tror jeg sådan set på. Jeg tror også, at han er stabil, når han først er i et forhold. Sagen er bare den, at efter han dumpede mig, har jeg sat en del spørgsmålstegn ved, om jeg egentlig vil ham på den lange bane. Så nu er det egentlig nok mere der, skoen trykker. Jeg tror sådan set godt, jeg kunne blive forelsket og glad for ham igen, men jeg ved bare ikke, om jeg har lyst længere :gruble:
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:31

Planten skrev:Manic, jeg kan sætte mig ind i meget af det du skriver. Jeg har heller ikke boet med en og tvivler også lidt på at jeg har lyst (hvilket en af mine veninder stejler lidt over). Men for pokker, jeg har jo et helt hjem og liv for den sags skyld - men mangler en at dele dagen, ugen, livet med. Jeg mangler en, der kender mig helt igennem, som kan berolige mig, når jeg ikke selv kan. Fx.



Ja, det er ret typisk, tror jeg ... Her har et par, dog ikke nære, veninder på det sidste også været på banen med sådan nogle udsagn, der tydeligt viser, at de slet ikke kan sætte sig ind i, at deres egen symbiotiske model ikke vil være Himmerrige for alle. Du ved: "Vi gør alting sammen og bor i et kosteskab sammen, for vi giver jo hinanden så meget mentalt space, at det ikke er noget problem" ... De er kommet med nogle formuleringer om at: "Tror du ikke også, du skal til at rykke nu, inden du begynder at falde for meget til i singletilværelsen?"

Øh? Gad vide, hvad det er for en deadline, de frygter, jeg overskrider? Hvilken mulighed er det mon, jeg forpasser for good?

Kom til at sige til den ene af dem, at jeg ville dø langsomt i hendes set up, og at jeg ærligt talt ikke rigtigt kunne opfatte hendes udsagn som andet end hendes egen skræk for at være alene (både mht civilstatus og bogstaveligt), som hun overførte på mig, og at det ville jeg gerne have mig frabedt. Så var det emne lissom uddebatteret. :clap: :lol:
Senest rettet af ManicNinja 12. jun 2016, 14:32, rettet i alt 1 gang.
3
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 478
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 86
Likede indlæg: 805

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 12. jun 2016, 14:32

ManicNinja skrev:...
Men forhistorien gør nok, at jeg ikke rigtigt tror på, at omsorgsfulde mænd med viljen og indsigten til ind imellem at lægge sig selv til side findes. Og hvis de gør, så er de jo nok nogle underligt vattede nogen, som ikke har så meget modspil eller noget andet at byde på.
...

Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:33

klumphen skrev:
ManicNinja skrev:...
Men forhistorien gør nok, at jeg ikke rigtigt tror på, at omsorgsfulde mænd med viljen og indsigten til ind imellem at lægge sig selv til side findes. Og hvis de gør, så er de jo nok nogle underligt vattede nogen, som ikke har så meget modspil eller noget andet at byde på.
...

Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:


OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5925

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 14:44

ManicNinja skrev:
Planten skrev:Manic, jeg kan sætte mig ind i meget af det du skriver. Jeg har heller ikke boet med en og tvivler også lidt på at jeg har lyst (hvilket en af mine veninder stejler lidt over). Men for pokker, jeg har jo et helt hjem og liv for den sags skyld - men mangler en at dele dagen, ugen, livet med. Jeg mangler en, der kender mig helt igennem, som kan berolige mig, når jeg ikke selv kan. Fx.



Ja, det er ret typisk, tror jeg ... Her har et par, dog ikke nære, veninder på det sidste også været på banen med sådan nogle udsagn, der tydeligt viser, at de slet ikke kan sætte sig ind i, at deres egen symbiotiske model ikke vil være Himmerrige for alle. Du ved: "Vi gør alting sammen og bor i et kosteskab sammen, for vi giver jo hinanden så meget mentalt space, at det ikke er noget problem" ... De er kommet med nogle formuleringer om at: "Tror du ikke også, du skal til at rykke nu, inden du begynder at falde for meget til i singletilværelsen?"

Øh? Gad vide, hvad det er for en deadline, de frygter, jeg overskrider? Hvilken mulighed er det mon, jeg forpasser for good?

Kom til at sige til den ene af dem, at jeg ville dø langsomt i hendes set up, og at jeg ærligt talt ikke rigtigt kunne opfatte hendes udsagn som andet end hendes egen skræk for at være alene (både mht civilstatus og bogstaveligt), som hun overførte på mig, og at det ville jeg gerne have mig frabedt. Så var det emne lissom uddebatteret. :clap: :lol:


Nogle mennesker kan altså også blive lige trælse nok...

Jeg skrev i begyndelsen, at mit største problem er, at jeg VED, det kan lade sig gøre at finde den der mand, hvor det går op i en højere enhed. Hvor man har en livsledsager, man er tryg ved. Og hvor man kunne være sig selv. (Det var i hvert fald det, jeg mente). Mit ægteskab var vitterlig nogle gode år, ind til min eks blev syg og trak sig. Og han er jo stadig en god mand og min nærmeste familie.

Jeg VIL have det igen. Jeg vil simpelthen ikke gå gennem livet uden. Det virker fjollet på en eller anden måde. Fordi sådan en partner er et plus, der hjælper mig til at blive et bedre mig. (Og omvendt, det er ikke en envejs-leg, jo...)

Egentlig er det lidt træls at have det sådan, fordi jeg objektivt set ville have bedre af at være single noget tid. Og bare få ro på. Men altså... Når man har det sådan OG er mandeglad, så er det immervæk op af bakke at bure sig selv inde i et selvrealiserings-/find-dig-selv-projekt :cool:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 14:57

^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
klumphen
Indlæg: 478
Tilmeldt: 1. jan 2016, 17:57
Kort karma: 86
Likede indlæg: 805

Re: Singletråden

Indlægaf klumphen » 12. jun 2016, 14:58

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.
0
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 974
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 133
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1116

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 12. jun 2016, 15:08

Jeg har aldrig boet sammen med nogen. Mit forhold til eksen var 3,5 år på langdistance hvor det primært var mig der rejste frem og tilbage af praktiske årsager. Jeg synes helt ærligt at langdistanceforhold var røvhårdt :genert: og jeg tror det var en del af grunden til, at vi til sidst gik fra hinanden. På andre punkter var det helt fantastisk for jeg elsker min tid alenetid, så det var det bedste af begge verdener.

Lige pt. ved jeg ikke om jeg er interesseret i et langdistanceforhold igen. Jo, hvis det er den rigtige mand så er det ikke afstanden - og hvis vi samtidig kan deles om at være den "der bor i en kuffert", så er jeg helt sikkert mere positivt stillet end med den model jeg havde med eksen.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:13

klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5925

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:24

ManicNinja skrev:^^ Tja, Dikus. Jeg hælder til, at det må være rart at have forudsætningerne for at kunne genkende det dér gode, trygge forhold, når/hvis man løber på det igen.

Og hvad er det for noget med "objektivt set" at ville have godt af noget singletid? :lol: Sorry, men den sætning giver ingen mening for mig. Er det sådan noget med, at du med hovedet har besluttet, at det nok ville være bedst? :)


JA! Alle og enhver ved, man skal bruge tid med sig selv efter et langt forhold ophører. Jeg gør det forkert!
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:30

Mig bekendt er der ingen universalregler?

Nær veninde var gift og levede med samme mand i ti år. Hun gik direkte fra dette forhold og over i et andet. Er sammen med denne nye mand på fjerde år nu, har fået barn med ham og giftet sig med ham, fungerer tydeligvis godt for hende/dem.

Du kan finde tusinder af eksempler som det. Og tusinder af eksempler på, at folk har gjort som jeg og haft en ordentlig portion singletid efter deres forhold. Jeg har også hørt, at der er regler for, hvor længe man så må være single, før det bliver mærkeligt og creepy, og man faktisk nærmest mister evnen til nogensinde at indgå i et forhold igen ...

Tror vi på universalregler, Dikus? Gør vi? Naaaaah ... :kys: Føl nu bare vommen i stedet, ikke? :)
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5925

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 12. jun 2016, 15:32

ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3340
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 577
Likede indlæg: 5108

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jun 2016, 15:36

Dikus skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:
ManicNinja skrev:
klumphen skrev:Ha, der fik du lige beskrevet min selvopfattelse med 25 ord :fløjt:

OK. Lyder ikke som noget rart selvbillede, Klumph ...

C'est la vie - som man siger.

Men generelt tror jeg at mennesker mest er det ene eller det andet, eller midt i mellem. Så det der med at finde en mand der er blød nok til at opfylde dine behov for omsorg, og samtidig har kant nok til at gøre ham spændende i dine øjne, det bliver nok svært. Jeg siger ikke at den slags mænd ikke findes, jeg tror bare der er langt mellem dem der indeholder meget modsatrettede poler.


Jeg er selv sådan én - uden at det nu skal lyde alt for selvhøjtideligt, så har jeg efterhånden mange gange af mange forskellige (meget overraskede :D ) mennesker fået at vide, at jeg spænder meget vidt. Så jeg gør mig ingen illusioner (læs: Jeg er med på, at det åbenbart er sjældent med mennesker, der både kan være meget bløde og meget hårde). Men jeg fastholder samtidig, at dét har jeg brug for at møde i én, hvis jeg skal have lyst til at kalde ham min kæreste.

Derudover tror jeg faktisk ikke, at mennesker er meget det ene eller det andet. Men jeg tror, at vi opdrages til at vise nogle sider mere end andre, fordi der er nogle omkring os, som selv er bedre til at kapere den ene end den anden side. Børn lærer fx hurtigt at lade være med at græde eller blive vrede eller stædige, hvis Far og Mor reagerer negativt eller afvisende på det, men mere imødekommende og anerkendende på noget andet. Det betyder jo ikke, at vi ikke indeholder de sider. Men måske skal vi så ud at finde nogen, som kan "hjælpe os" til at genfinde disse tabte sider.

De dér ret følelsesmæssigt afstumpede mænd, jeg er løbet på nogle stykker af, har fx hjulpet mig med nu som voksen at kunne håndtere og sætte grænser over for noget, jeg ikke kunne sætte skærme mig mod som barn. Jeg har lært at blive vred og vise det uden skyld. Jeg har også lært at lukke kontakten og sige: "Nok er nok - og jeg gider ikke forklare mig!"

Så ... Alt i alt: Jeg tror, jeg har nok et noget mere realistisk forhold til, hvor meget og hvilken type omsorg jeg kan forvente - og jeg er blevet langt bedre til at tackle, at jeg ind imellem ikke kan få den, hvis ellers en kæreste kan finde ud af at italesætte, at han måske selv er i underskud p.t. Jeg er simpelthen ikke "lille" i relationen mere. Jeg er blevet voksen.

Samtidig ved jeg, at jeg har brug for én, der kender og bruge begge sider af sig selv - en slagkraftig og en omsorgsfuld. Det kan jeg selv, og jeg tror på, at hvad man sender ud - det får man, i sidste ende, tilbage. :)


Jeg tror altså, at de fleste handlekraftige, slagkraftige, stærke what ever personer har den bløde omsorgsfulde "lille" side i sig også.

Jeg har da i aller højeste grad. Og de gode, stærke mænd, jeg har mødt. De har da også.

Men for ikke-kæreste var det f.eks. lidt sært at "sådan en som mig" OGSÅ havde den bløde/svage/lille/urimelige side. Så fik han at vide, at han lige måtte tænke sig lidt om. Hvem filen har ikke det??? Og vupti. Så havde han den jo også selv.

Jeg er ret overbevist om, at en del har lært ikke at vise den side frem af sig selv og håndtere de der trælse følelser selv. - Det bliver uden mig.


Og det er derfor, de heller ikke aner, hvad de skal stille op, når de ser de følelser hos andre. Det var derfor, jeg skulle terroriseres til at klappe i. Ellers skulle de her mænd jo til at mærke, at der var noget, de ikke kunne finde ud af. Og dét fik dem til at føle sig magtesløse og sårbare - og det var jo netop den følelse, de ikke anede, hvad de skulle stille op med. Så var det lettere bare at reagere udad og råbe og skrige og smække med dørene eller slå. :stoned:

Det bliver i dén grad også uden mig! Ynkelige vatpikke. (Trængte til at sige det :lol: )
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 12. jun 2016, 16:47

Dikus skrev:Hmmmm... Skal man blive bekymret, når følgende sker inden for fire sekunder af, man har lagt et hverdagsbillede på Facebook:

- Eks liker
- Ikke-kæreste liker
- Flirt skriver

Det virker lidt sært :genert:

Du er en ombejlet dame :lun:
1
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:

Tilbage til "Forhold og sex"