Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Smiling_Goat
Indlæg: 2630
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 563
Likede indlæg: 8182

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jun 2016, 16:58

Okay, nu siger jeg noget, og det kommer fra et rigtig, rigtig godt sted.

Du er simpelthen nødt til at prøve at gøre noget ved din situation. Du virker til at være ulykkelig, du har været det et stykke tid, og det går ikke over af sig selv. Jeg ved ikke, hvad du gør, der "skræmmer mændene væk," og faktisk tvivler jeg på, at du overhovedet gør noget. Hvad jeg tror er langt mere sandsynligt, er, at du er selvudslettende. Jeg tror, du siger til dig selv rigtig, rigtig tit, måske mange gange om dagen, at du også bare er *en masse negative ting.* Det stopfodrer du dig selv med, og på et tidspunkt behøver du ikke engang gøre noget "dumt" for at tænke sådan om dig selv længere. Så ligger den der bare hele tiden, latent, i baghovedet. Dét kan folk mærke, og det er ikke ret attraktivt.

Jeg ved ikke, hvordan du stopper de her tanker, for de kører jo nok helt af sig selv nu, uden du egentligt behøver sætte dem i gang selv, men jeg ved, hvad du kan gøre for at rent faktisk vende det. Gør noget aktivt. Tag hånd om din situation, og et godt sted at begynde er et vægttab. Gu' er det hårdt, og det kan virke umuligt, men det er det ikke. Du er bare nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan klare det.

Glem hvad andre siger, man skal gøre for at tabe sig. Det er ligegyldigt. Hvis det, der skal til for dig i begyndelsen, er, at bare skære ned på det usunde - og ikke fjerne det helt - og måske samtidig ikke motionere. Så er det det, du skal gøre. Kan du tælle kalorier, så gør det, og skab en kost du kan holde ud - også selvom der er kage på menuen dagligt. Hovedsagen lige nu er, at du ændrer dit selvbillede, og de ting du siger om dig selv. Så kan det da godt være vægttabet tager et par år, men fuck da det, for alternativet er, at du ikke gør noget, og så taber du dig da slet ikke.

Du skal bare i gang, og et vægttab, det er håndgribeligt. Det styrer du selv, og du kan se fremgang i spejlet. Det kan da godt være, du i begyndelsen stadig tænker, at du er tyk, men det er så utroligt værdifuldt, at du kan tilføje et: "Men i det mindste gør jeg noget ved det."

Det her siger jeg i øvrigt med så stor overbevisning, fordi jeg selv plejede at have den negative stemmeføring om mig selv og overvægten. Jeg greb mit vægttab an ved ovenstående fremgangsmåde, og efterhånden som kiloene forsvandt, steg min selvrespekt, -tillid og -værd. For jeg var ikke sådan én, der bare affandt sig med lort. Jeg var sådan én, der tænkte: "Okay, det her er noget bæ. Hvad gør jeg ved det?" Og så gjorde jeg det, og den ændring af selvbillede har bare været så ufatteligt værdifuld. Det handler jo ikke en dyt om vægt. Det handler om at tage hånd om sin situation og behandle sig selv med så meget respekt, at man føler, man kan se sig selv i øjnene - og kan man først det, så kan man lige pludselig også se andre i øjnene.

Marioneta, du kan godt.

(Jeg ved godt, jeg laver en masse antagelser. Du minder mig bare meget om mig selv, og det er mit svar ret farvet af. Og så håber jeg ikke, jeg lyder for hård eller: "Det gør du da bare," for er der nogen, der ved, hvor svær den der forandring, jeg snakker om, er, så er det mig.)
Senest rettet af Smiling_Goat 17. jun 2016, 17:23, rettet i alt 1 gang.
10
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 17:21

Smiling_Goat skrev:
Marioneta skrev:Jeg har børnefri weekend og er igen - som jeg snart gør ved alle børnefri weekender - røget ned i et sort hul. Hvor er det dog deprimerende at være single. Jeg savner virkelig en mand, som vil mig det godt og som vil være sammen med mig. Voksen tosomhed og nærvær. I hverdagen holder min søn mig i gang, så der tænker jeg ikke så meget på det, men når min søn så ikke er her, så bliver jeg så ked af det og kan mærke hvor tomt den del af mit liv er. Jeg er ret introvert og har nok i en periode nydt friheden, men det gør jeg så ikke så meget mere. Nu har jeg vist fået frihed nok og savner det modsatte. Desværre er det helt umuligt for mig at finde en kæreste. Jeg er åbenbart enormt "mandafvisende" af grunde jeg ikke helt selv er klar over. Udover den tydeligste at jeg er for fed. Men der er ingen grund til at prøve mere. Og nej, det kommer heller ikke, fordi jeg ikke leder, som så mange så gerne vil fortælle mig. For jeg er stadigvæk for fed og alle de andre ting, som der er galt med mig :(


Okay, nu siger jeg noget, og det kommer fra et rigtig, rigtig godt sted.

Du er simpelthen nødt til at prøve at gøre noget ved din situation. Du virker til at være ulykkelig, du har været det et stykke tid, og det går ikke over af sig selv. Jeg ved ikke, hvad du gør, der "skræmmer mændene væk," og faktisk tvivler jeg på, at du overhovedet gør noget. Hvad jeg tror er langt mere sandsynligt, er, at du er selvudslettende. Jeg tror, du siger til dig selv rigtig, rigtig tit, måske mange gange om dagen, at du også bare er *en masse negative ting.* Det stopfodrer du dig selv med, og på et tidspunkt behøver du ikke engang gøre noget "dumt" for at tænke sådan om dig selv længere. Så ligger den der bare hele tiden, latent, i baghovedet. Dét kan folk mærke, og det er ikke ret attraktivt.

Jeg ved ikke, hvordan du stopper de her tanker, for de kører jo nok helt af sig selv nu, uden du egentligt behøver sætte dem i gang selv, men jeg ved, hvad du kan gøre for at rent faktisk vende det. Gør noget aktivt. Tag hånd om din situation, og et godt sted at begynde er et vægttab. Gu' er det hårdt, og det kan virke umuligt, men det er det ikke. Du er bare nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan klare det.

Glem hvad andre siger, man skal gøre for at tabe sig. Det er ligegyldigt. Hvis det, der skal til for dig i begyndelsen, er, at bare skære ned på det usunde - og ikke fjerne det helt - og måske samtidig ikke motionere. Så er det det, du skal gøre. Kan du tælle kalorier, så gør det, og skab en kost du kan holde ud - også selvom der er kage på menuen dagligt. Hovedsagen lige nu er, at du ændrer dit selvbillede, og de ting du siger om dig selv. Så kan det da godt være vægttabet tager et par år, men fuck da det, for alternativet er, at du ikke gør noget, og så taber du dig da slet ikke.

Du skal bare i gang, og et vægttab, det er håndgribeligt. Det styrer du selv, og du kan se fremgang i spejlet. Det kan da godt være, du i begyndelsen stadig tænker, at du er tyk, men det er så utroligt værdifuldt, at du kan tilføje et: "Men i det mindste gør jeg noget ved det."

Det her siger jeg i øvrigt med så stor overbevisning, fordi jeg selv plejede at have den negative stemmeføring om mig selv og overvægten. Jeg greb mit vægttab an ved ovenstående fremgangsmåde, og efterhånden som kiloene forsvandt, steg min selvrespekt, -tillid og -værd. For jeg var ikke sådan én, der bare affandt sig med lort. Jeg var sådan én, der tænkte: "Okay, det her er noget bæ. Hvad gør jeg ved det?" Og så gjorde jeg det, og den ændring af selvbillede har bare været så ufatteligt værdifuld. Det handler jo ikke en dyt om vægt. Det handler om at tage hånd om sin situation og behandle sig selv med så meget respekt, at man føler, man kan se sig selv i øjnene - og kan man først det, så kan man lige pludselig også se andre i øjnene.

Marioneta, du kan godt.

(Jeg ved godt, jeg laver en masse antagelser. Du minder mig bare meget om mig selv, og det er mit svar ret farvet af. Og så håber jeg ikke, jeg lyder for hård eller: "Det gør du da bare," for er der nogen, der ved, hvor svær den der forandring, jeg snakker om, er, så er det mig.)


Du har bestemt ret i en stor del af hvad du skriver. Lige for tiden er jeg ikke aktiv datende og derfor siger jeg heller ikke så meget til mig selv, men hvis jeg var, så ville jeg sikkert gøre det. Men jeg er nået så langt ud med min erfaring med mænd og deres opfattelse af hvad de gerne vil have i en kvinde, at jeg kan slet ikke leve op til det. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv som sådan, men fordi mænd sætter meget høje krav. Og jeg kan simpelthen ikke opfylde dem.

Mit problem med dating er, at nu har jeg erfaret det med mænd og hvis jeg så taber mig 50 kg og så pludselig bliver interessant. Ja, så vil jeg stadig have følelsen af, at de ikke vil mig for den jeg er, for den person jeg er. For de ville mig ikke da jeg vejede 50 kg mere. Jeg har tabt mig før og kan sagtens igen, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg har ikke lyst til at gøre det for at gøre mit dating liv nemmere. Jeg tror aldrig, at jeg vil komme til at tro på at en mand oprigtigt vil mig for den person jeg er, hvis jeg taber mig. Dating er ødelagt for mig og jeg vil blive meget overrasket hvis jeg nogen sinde følte at jeg kunne stole på en mand og kunne lukke ham ind.

Som sagt er jeg ikke aktiv datende for tiden, fordi jeg forfølger en drøm om at få et barn mere. Men det er blevet alene som selvvalgt enlig mor. Desværre går det heller ikke særligt godt og det gør mig endnu mere ondt. Plan A (kernefamilie) lykkedes ikke. Plan B (ny kæreste og sammenbragt familie) lykkedes heller ikke. Plan C (donorbarn) lykkes så åbenbart heller ikke. Det er virkelig nedern og til at gå i depression over og det er jo så dét jeg åbenbart er ved at gøre.

Jeg var faktisk på vej på debatten for at slette mit indlæg, fordi jeg har fået det lidt bedre. Det var en negativ graviditetstest koblet sammen med ensomhed nu hvor sønnike ikke er her, som udløste mine følelser. Så blev jeg bare mindet om hvor alene jeg er her i livet.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2630
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 563
Likede indlæg: 8182

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jun 2016, 17:36

Marioneta skrev:Du har bestemt ret i en stor del af hvad du skriver. Lige for tiden er jeg ikke aktiv datende og derfor siger jeg heller ikke så meget til mig selv, men hvis jeg var, så ville jeg sikkert gøre det. Men jeg er nået så langt ud med min erfaring med mænd og deres opfattelse af hvad de gerne vil have i en kvinde, at jeg kan slet ikke leve op til det. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv som sådan, men fordi mænd sætter meget høje krav. Og jeg kan simpelthen ikke opfylde dem.

Mit problem med dating er, at nu har jeg erfaret det med mænd og hvis jeg så taber mig 50 kg og så pludselig bliver interessant. Ja, så vil jeg stadig have følelsen af, at de ikke vil mig for den jeg er, for den person jeg er. For de ville mig ikke da jeg vejede 50 kg mere. Jeg har tabt mig før og kan sagtens igen, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg har ikke lyst til at gøre det for at gøre mit dating liv nemmere. Jeg tror aldrig, at jeg vil komme til at tro på at en mand oprigtigt vil mig for den person jeg er, hvis jeg taber mig. Dating er ødelagt for mig og jeg vil blive meget overrasket hvis jeg nogen sinde følte at jeg kunne stole på en mand og kunne lukke ham ind.

Som sagt er jeg ikke aktiv datende for tiden, fordi jeg forfølger en drøm om at få et barn mere. Men det er blevet alene som selvvalgt enlig mor. Desværre går det heller ikke særligt godt og det gør mig endnu mere ondt. Plan A (kernefamilie) lykkedes ikke. Plan B (ny kæreste og sammenbragt familie) lykkedes heller ikke. Plan C (donorbarn) lykkes så åbenbart heller ikke. Det er virkelig nedern og til at gå i depression over og det er jo så dét jeg åbenbart er ved at gøre.

Jeg var faktisk på vej på debatten for at slette mit indlæg, fordi jeg har fået det lidt bedre. Det var en negativ graviditetstest koblet sammen med ensomhed nu hvor sønnike ikke er her, som udløste mine følelser. Så blev jeg bare mindet om hvor alene jeg er her i livet.


Jeg kan sagtens følge dine overvejelser med, at det, de så falder for, jo i virkeligheden slet ikke er din personlighed. Sagtens. Det er jo et virkelig logisk ræsonnement. Det jeg siger er bare, at jeg tror, du, når du har tabt dig, vil indeholde helt nye kvaliteter. Jeg tror, at du igennem vægttabet vil få et kæmpe skud selvværd og selvrespekt, som er uvurdelig for din adfærd og udstråling.

Desuden synes jeg heller ikke, du skal gøre det, fordi du skal få et bedre datingliv. Jeg synes, du skal gøre det, fordi jeg tror, det vil gøre dig gladere - også som single.

Det jeg gjorde var at tabe mig, og da jeg så havde tabt mig alle de her kilo, havde jeg fået så meget tro på mig selv, og det jeg havde at tilbyde, at jeg fik lyst til at date. Jeg havde egentligt også opgivet tanken om mænd, men da jeg blev tynd, pæn og selvsikker, kom lysten tilbage, og at gå på dates, mens jeg var slank, lykkelig og smækfyldt med tro på mig selv, var fantastisk. Jeg blev behandlet med respekt, for jeg ville ikke finde mig i andet, og jeg var meget sjovere at være sammen med - for jeg turde give af mig selv, fortælle jokes osv. Så dating var bare nemt, sjovt og ukompliceret.

Jeg siger ikke at et vægttab er løsningen på alle dine problemer, men jeg tror, det er en virkelig god start.

Og så gør det mig i øvrigt ondt at høre om dine problemer. Jeg har også fjernet mit quote, så du kan slette dit indlæg, hvis du har lyst.
6
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 17:53

Smiling_Goat skrev:
Jeg kan sagtens følge dine overvejelser med, at det, de så falder for, jo i virkeligheden slet ikke er din personlighed. Sagtens. Det er jo et virkelig logisk ræsonnement. Det jeg siger er bare, at jeg tror, du, når du har tabt dig, vil indeholde helt nye kvaliteter. Jeg tror, at du igennem vægttabet vil få et kæmpe skud selvværd og selvrespekt, som er uvurdelig for din adfærd og udstråling.

Desuden synes jeg heller ikke, du skal gøre det, fordi du skal få et bedre datingliv. Jeg synes, du skal gøre det, fordi jeg tror, det vil gøre dig gladere - også som single.

Det jeg gjorde var at tabe mig, og da jeg så havde tabt mig alle de her kilo, havde jeg fået så meget tro på mig selv, og det jeg havde at tilbyde, at jeg fik lyst til at date. Jeg havde egentligt også opgivet tanken om mænd, men da jeg blev tynd, pæn og selvsikker, kom lysten tilbage, og at gå på dates, mens jeg var slank, lykkelig og smækfyldt med tro på mig selv, var fantastisk. Jeg blev behandlet med respekt, for jeg ville ikke finde mig i andet, og jeg var meget sjovere at være sammen med - for jeg turde give af mig selv, fortælle jokes osv. Så dating var bare nemt, sjovt og ukompliceret.

Jeg siger ikke at et vægttab er løsningen på alle dine problemer, men jeg tror, det er en virkelig god start.

Og så gør det mig i øvrigt ondt at høre om dine problemer. Jeg har også fjernet mit quote, så du kan slette dit indlæg, hvis du har lyst.


Det giver også mening at tænke sådan, men jeg tror ikke selv, at jeg ville kunne. Desværre.
0
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1582
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 307
Likede indlæg: 3735

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 17. jun 2016, 18:02

Jeg er enig med geden at det meget vel kan være en rigtig rigtig god taktik Marioneta, jeg vil blot også pippe op om at det rent faktisk også kan lade sig gøre at få et langt større selvværd uden at tabe sig. Jeg har de sidste 3 år taget 20 kg på og det er jeg bestemt ikke tilfreds med, men dét til trods har jeg virkelig intensivt knoklet på at forbedre mit selvværd og ændre mine tanker om mig selv og jeg har det i dag bedre med mig selv end nogensinde. Faktisk er der sket så markant en ændring i min selvfølelse at jeg dagligt tager mig i at bemærke ændringen i mig selv og det er fantastisk!
8
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1582
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 307
Likede indlæg: 3735

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 17. jun 2016, 18:05

Hov og så skal du da dæleme have et kram med på vejen :kram:
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 18:09

Skralde skrev:Jeg er enig med geden at det meget vel kan være en rigtig rigtig god taktik Marioneta, jeg vil blot også pippe op om at det rent faktisk også kan lade sig gøre at få et langt større selvværd uden at tabe sig. Jeg har de sidste 3 år taget 20 kg på og det er jeg bestemt ikke tilfreds med, men dét til trods har jeg virkelig intensivt knoklet på at forbedre mit selvværd og ændre mine tanker om mig selv og jeg har det i dag bedre med mig selv end nogensinde. Faktisk er der sket så markant en ændring i min selvfølelse at jeg dagligt tager mig i at bemærke ændringen i mig selv og det er fantastisk!


Mit problem er mit selvværd (eller total mangel af) og ikke min overvægt som sådan. Jeg ville da sikkert få det lidt bedre med mig selv, hvis jeg tabte mig, men det ville ikke være altafgørende og det er nok også derfor jeg ikke har forsøgt enormt meget på at tabe mig. Det er ikke dér, at løsningen ligger, men derimod i bearbejdning af mine psykiske problemer. Jeg har en henvisning til psykolog til at ligge, men bruger lige nu alle mine penge på fertilitetsbehandling, da jeg er meget presset på alderen og ikke kan vente med det, hvis jeg vil have flere børn. Muligvis er det også for sent.
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 238
Likede indlæg: 3549

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 17. jun 2016, 18:18

Marioneta :kram:

Jeg er squ heller ikke et catch på papiret (Er førtidspensionist, har en psykisk diagnose, vejer 60 kg. for meget m.m.)
Alligevel tror jeg det handler meget om ens selvbillede, som geden også er inde på. Elsk dig selv, før du kan elske andre.

Får du noget hjælp til at takle det hele? Det lyder som meget at gå og tumle med selv.
3
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 18:25

Liseletpåtå skrev:Marioneta den interesse mænd ville vise dig, hvis du tabte dig, er jo ikke falsk bare fordi de ikke viser dig den nu. Problemet er at lige nu ser mange af dem kun overvægten, de der ikke rigtig dig. Det er pisse ærgerligt at det er sådan, men det er virkeligheden.
Er du blevet undersøgt for depression? For jeg tror, du måske har brug for hjælp det, så du kan få det bedre :kys:


Jeg er allerede i behandling. Faktisk er jeg opgivet. Jeg skal bare tage piller resten af mit liv og acceptere at jeg ikke får det bedre. Sidste hjælp der er at hente er psykologhjælpen. Måske det er derfor jeg ikke er startet endnu. Jeg er nok lidt bange for at det heller ikke hjælper og at jeg skal have det sådan resten af livet.

Min diagnose er "periodisk depression og skrøbeligt sind", men det er nærmere dystymi og særlig sensitiv. Jeg er ikke dyb depressiv, men bliver heller aldrig helt rask. Jeg føler simpelthen for meget.

Det her mislykkedes fertilitetsbehandling ender nok med at sende mig i en rigtig depression igen, men jeg er allerede i behandling, så der er ikke så meget at gøre ved det.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 19:11

Liseletpåtå skrev:Marioneta, det jeg skriver nu, er skrevet ud fra den aller aller bedste mening og jeg er virkelig ikke ude på at gøre dig ked af det. Og det er muligvis vildt upassende at skrive, men jeg syntes, du skulle droppe fertilitetsbehandlingen og få noget behandling til dit psykiske helbred istedet. Du kan ikke være tjent med at leve på denne måde og selv om du måske ikke kan gøres rask, betyder det altså ikke, at du ikke kan få et bedre liv. Et gladere liv.
Jeg er selv opgivet af lægerne, men har i dag et godt liv. Det kan godt lade sig gøre. Men først må man accepterer hvordan tingene er.

Og igen jeg ønsker virkelig ikke at gøre dig ked af det :kys:


Sådan tænkte jeg også i nogle år og det har muligvis kostet mig muligheden for at få flere børn. Det nytter ikke noget at vente på at jeg får det bedre. Det er en kronisk tilstand, som jeg må lære at leve med og jeg må få det bedste ud af livet og det er dét, jeg forsøger. Jeg vil have dårlige dage indimellem og det har jeg så i dag. Men jeg har også mange gode dage og jeg er en rigtig god mor. Det er alle omkring mig enige i.

Jeg får muligvis ikke flere børn, fordi jeg ventede for længe med at gå i gang med behandling og den tanke gør mig virkelig ulykkelig. At stoppe med fertilitetsbehandlingen vil kun gøre tingene endnu værre.
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 238
Likede indlæg: 3549

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 17. jun 2016, 19:17

Marioneta:

Det lyder som om du vil kunne have gavn af den rette psykologbehandling. Ikke bare til depressionen, men også til at acceptere/erkende at det måske bare er sådan det er, ifm. at få flere børn. For det er jo en slags tab eller i hvert fald et afsavn!
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 19:24

Juki skrev:Marioneta:

Det lyder som om du vil kunne have gavn af den rette psykologbehandling. Ikke bare til depressionen, men også til at acceptere/erkende at det måske bare er sådan det er, ifm. at få flere børn. For det er jo en slags tab eller i hvert fald et afsavn!


Hvis det ender med at jeg ikke får flere børn, er det bestemt noget som skal bearbejdes for det vil være et stort tab for mig. Løbet er ikke kørt endnu, men når man i gennemsnittet skal have 20 æg ud over x antal behandlinger for at få et barn, så er det op af bakke, når man kun får to ud af gangen. Så risikoen for at det ikke lykkedes er meget reel og jeg har i hvert fald ikke mulighed for at stoppe og vente. Det ville være dødsstødet til den drøm.
0
MOGA
Indlæg: 557
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 75
Likede indlæg: 719

Re: Singletråden

Indlægaf MOGA » 17. jun 2016, 19:28

Rapfisk skrev:Jeg får væsentligt færre matches på Tinder efter jeg fik skrevet på, at jeg gerne vil have børn :gruble:


Og jeg får væsentligt færre efter jeg skrev, at jeg allerede har børn.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 697
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 148
Likede indlæg: 835

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 19:33

På mine gode dage har jeg det godt og dem har jeg heldigvis flest af. Jeg har - trods depressioner - fået en uddannelse og har fast job. Jeg bor i et fint og stort rækkehus med min søn og har gode fritidsinteresser, bl.a. underviser jeg i Zumba trods min overvægt. Jeg har styr på min økonomi (dog har fertilitetsbehandlingen lige sat mig 40.000 kr tilbage) og jeg skal nok få råd til psykolog inden for forholdsvis kort tid.

Mht. mænd så vil de ofte gerne være venner med mig, fordi de oprigtigt godt kan lide mig som person. Men udseende, der står de jo så af og jeg er ikke specielt grim, jeg er bare rund. Egentligt synes jeg ikke at jeg er et mindre dårligt catch end den gennemsnitlige 36-årige. Ja, jeg har da mine fejl og mangler, men det har alle jo. Men alligevel så kan jeg ikke leve op til hvad man(d) forventer.

Så nu fortsætter jeg mit liv uden en mand og får forhåbentligt de børn jeg gerne vil have. Så kan manden altid komme bagefter. Det er lidt min plan lige nu og i dag blev jeg så væltet af en negativ graviditetstest. Jeg vil altid være let at vælte, det er mit lod her i livet. Men jeg bliver heldigvis bedre til at håndtere det :)
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5725
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 808
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7660

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 17. jun 2016, 20:06

Marionetta! Jeg får behov for caps log :blomst:

Dit værd ligger ikke i din vægt. Kun hvis du lader den.

Jeg burde tabe mig 30-40 kg og bryder mig ikke selv om mit udseende. Men det påvirker altså ikke den "værdi" jeg har som menneske eller kæreste.

Jeg oplever mænd, som jeg ved sagtens kan få yngre, lækre, stramme modeller viser mig interesse alligevel.

Flirts sidste to bekendtskaber har været yngre, lækre kvinder (jeg har set dem, da vi har kendt hinanden perifert nogen tid). Da jeg - åbenmundet som jeg er - spurgte, hvordan han havde det med nedgraderingen og min vægt, som jeg virkelig selv har det skidt med... Trak han på skuldrene og svarede "du er jo 37 og mor - det er vel neget naturligt? Du er jo stadig virkelig smuk" Samme reaktion fra ikke-kæreste.

Umiddelbart tyder noget på, nogle mænd godt kan se bag en aldrende skal og se den person, vi også selv kan se på en god dag. Der, hvor man ser topmaven og mest af alt tænker "ja. Det er en mave - og hvad så?" Og ikke finder bulen pinlig og frastødende.

.....

Nåh ja. Har fået afklaret, hvorfor flirt så gerne vil vlre kærester. Det har han åbenbart villet siden vores første møde for over et halvt år siden. Så han synes sådan set, han har været yderst tålmodig :cool:

ikke-kæreste rører på sig og er utilfreds med udviklingen. Synes, det er hårdt at skrive ned ham, da jeg jo virkeligt gerne ville ham.
4

Tilbage til "Forhold og sex"