Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2747
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4269

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 17. jun 2016, 10:41

Jeg får væsentligt færre matches på Tinder efter jeg fik skrevet på, at jeg gerne vil have børn :gruble:
2
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 115
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 28
Likede indlæg: 310

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 17. jun 2016, 10:44

Rapfisk skrev:Jeg får væsentligt færre matches på Tinder efter jeg fik skrevet på, at jeg gerne vil have børn :gruble:


... men måske slipper du på den måde bare for alle de useriøse på forhånd. :)
6
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2619
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 307
Likede indlæg: 5669

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 17. jun 2016, 10:47

Grissebassen skrev:Det er også fair, at du er til det. Jeg er også med på hurtige møder. Men de der direkte spørgsmål om hurtige spontane møder, skræmmer mig altså væk fordi de lugter langt væk af booty Call. Kan man ikke nosse sig sammen til at skrive: "Hej, du ser sød ud. Har du lyst til en kop kaffe i næste uge?" Får jeg virkelig indtryk af, at man hverken er interesseret i mig som person eller kan finde ud af at administrere en kalender.
Mht privatnummer er det også tit det, at der bliver spurgt så direkte, der får mig til at tænke WTF!? "Må jeg få dit nummer?" er altså i min verden et spørgsmål, man stillede ham den søde 7. Klasser nede fra klubben.


Tjah, det kommer nok an på fyren, men indtil videre har jeg aldrig oplevet at det var et booty call :D
Jeg kan sagtens forstå dem der gerne vil bruge lidt mere tid på at skrive, inden man mødes. Grunden til at jeg heller vil mødes hurtigt, er at jeg ofte har oplevet at fyren var to vidt forskellige typer på skrift og i virkeligheden. Jeg skrev engang med en, som på skrift virkede lige som min type. Han var sød, sjov og på skrift var der virkelig kemi. Da vi så endelig mødtes, var han virkelig tør, og ret arrogant :træt: Så der følte jeg lidt at der var spild af skriveri, og jeg havde ønsket at vi havde mødtes hurtigere, så jeg ikke sådan havde fået mine håb op :D
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2747
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4269

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 17. jun 2016, 10:48

NLeth skrev:
Rapfisk skrev:Jeg får væsentligt færre matches på Tinder efter jeg fik skrevet på, at jeg gerne vil have børn :gruble:


... men måske slipper du på den måde bare for alle de useriøse på forhånd. :)

Jeg er virkelig glad for, jeg fik det på. Jeg skal ikke have en mand, der har alle mulige fordomme om skrukke kvinder og ikke kan se mig gennem det. Eller bare mænd, der ikke skal have (flere) børn. Så langt er jeg ikke.
2
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Grissebassen
Indlæg: 577
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 485

Re: Singletråden

Indlægaf Grissebassen » 17. jun 2016, 11:14

Animi skrev:
Grissebassen skrev:Det er også fair, at du er til det. Jeg er også med på hurtige møder. Men de der direkte spørgsmål om hurtige spontane møder, skræmmer mig altså væk fordi de lugter langt væk af booty Call. Kan man ikke nosse sig sammen til at skrive: "Hej, du ser sød ud. Har du lyst til en kop kaffe i næste uge?" Får jeg virkelig indtryk af, at man hverken er interesseret i mig som person eller kan finde ud af at administrere en kalender.
Mht privatnummer er det også tit det, at der bliver spurgt så direkte, der får mig til at tænke WTF!? "Må jeg få dit nummer?" er altså i min verden et spørgsmål, man stillede ham den søde 7. Klasser nede fra klubben.


Tjah, det kommer nok an på fyren, men indtil videre har jeg aldrig oplevet at det var et booty call :D
Jeg kan sagtens forstå dem der gerne vil bruge lidt mere tid på at skrive, inden man mødes. Grunden til at jeg heller vil mødes hurtigt, er at jeg ofte har oplevet at fyren var to vidt forskellige typer på skrift og i virkeligheden. Jeg skrev engang med en, som på skrift virkede lige som min type. Han var sød, sjov og på skrift var der virkelig kemi. Da vi så endelig mødtes, var han virkelig tør, og ret arrogant :træt: Så der følte jeg lidt at der var spild af skriveri, og jeg havde ønsket at vi havde mødtes hurtigere, så jeg ikke sådan havde fået mine håb op :D

Jeg gider generelt heller ikke bruge evigheder på skriveri, og jeg har også oplevet det samme. Men jeg foretrækker, at man udveksler et par beskeder, inden der forslås en date, bare sådan lige for at om man overhovedet er på bølgelængde. Sådan fx:
"Hej, hvad er du for en?"
"Jeg er den og den. Hvad med dig?"
"Jeg er den og den"
"Cool, hvad siger du til at mødes?"

Jeg har ikke lyst til at sidde på første date med en mand og finde ud af for første gang, hvad han laver til daglig og hvad hans interesser er. Hvis han fx skrev at han arbejdede som slagter og var politisk aktiv i DF, vil jeg helst spare os begge to for en akavet første (og sidste) date, da det repræsenterer værdier, jeg slet ikke kan forene mig med. Var han derimod pædagog, der gik til crossfit eller skak, har vi i udgangspunktet ikke noget til fælles. Men i det mindste fortæller det mig, at han (forhåbentlig) er god til mennesker og har almindelige sunde interesser, jeg på sigt måske kunne lære noget om.

Med hensyn til det med at mødes hurtigt, skrev jeg, så sent som for et par dage siden, et par beskeder frem og tilbage med en mand, der virkede ganske sympatisk. Han inviterede på date, og jeg forslog to dage der passede mig i løbet af ugen. Han kunne slet ikke administrere, at jeg havde "så travlt, og ikke var med på noget spontant". Jeg forklarede ham pænt, at jeg skam har masser af fritid, jeg udfylder den bare med aktiviteter. Jeg tændte for vildt af på, at han åbenbart ikke var interesseret nok til at sætte et par timer af til at mødes med mig. Det er nok en anelse forudindtaget, men jeg får bare indtrykket af, at han er typen, der bruger Tinder fordi han har for meget fritid og ingen interesser, og desuden aldrig ville lave faste aftaler med mig, hvis vi begyndte at date seriøst.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 470
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 491

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 14:46

Jeg har børnefri weekend og er igen - som jeg snart gør ved alle børnefri weekender - røget ned i et sort hul. Hvor er det dog deprimerende at være single. Jeg savner virkelig en mand, som vil mig det godt og som vil være sammen med mig. Voksen tosomhed og nærvær. I hverdagen holder min søn mig i gang, så der tænker jeg ikke så meget på det, men når min søn så ikke er her, så bliver jeg så ked af det og kan mærke hvor tomt den del af mit liv er. Jeg er ret introvert og har nok i en periode nydt friheden, men det gør jeg så ikke så meget mere. Nu har jeg vist fået frihed nok og savner det modsatte. Desværre er det helt umuligt for mig at finde en kæreste. Jeg er åbenbart enormt "mandafvisende" af grunde jeg ikke helt selv er klar over. Udover den tydeligste at jeg er for fed. Men der er ingen grund til at prøve mere. Og nej, det kommer heller ikke, fordi jeg ikke leder, som så mange så gerne vil fortælle mig. For jeg er stadigvæk for fed og alle de andre ting, som der er galt med mig :(
0
DenBlødeJyde
Indlæg: 297
Tilmeldt: 3. nov 2015, 09:59
Kort karma: 77
Likede indlæg: 896

Re: Singletråden

Indlægaf DenBlødeJyde » 17. jun 2016, 15:14

Nå, men jeg skal ses med Hr. Date igen idag...

Jeg skal lave mørbradgryde. En yderst velkendt sommerret..... :P
4
Smiling_Goat
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5857

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jun 2016, 16:58

Okay, nu siger jeg noget, og det kommer fra et rigtig, rigtig godt sted.

Du er simpelthen nødt til at prøve at gøre noget ved din situation. Du virker til at være ulykkelig, du har været det et stykke tid, og det går ikke over af sig selv. Jeg ved ikke, hvad du gør, der "skræmmer mændene væk," og faktisk tvivler jeg på, at du overhovedet gør noget. Hvad jeg tror er langt mere sandsynligt, er, at du er selvudslettende. Jeg tror, du siger til dig selv rigtig, rigtig tit, måske mange gange om dagen, at du også bare er *en masse negative ting.* Det stopfodrer du dig selv med, og på et tidspunkt behøver du ikke engang gøre noget "dumt" for at tænke sådan om dig selv længere. Så ligger den der bare hele tiden, latent, i baghovedet. Dét kan folk mærke, og det er ikke ret attraktivt.

Jeg ved ikke, hvordan du stopper de her tanker, for de kører jo nok helt af sig selv nu, uden du egentligt behøver sætte dem i gang selv, men jeg ved, hvad du kan gøre for at rent faktisk vende det. Gør noget aktivt. Tag hånd om din situation, og et godt sted at begynde er et vægttab. Gu' er det hårdt, og det kan virke umuligt, men det er det ikke. Du er bare nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan klare det.

Glem hvad andre siger, man skal gøre for at tabe sig. Det er ligegyldigt. Hvis det, der skal til for dig i begyndelsen, er, at bare skære ned på det usunde - og ikke fjerne det helt - og måske samtidig ikke motionere. Så er det det, du skal gøre. Kan du tælle kalorier, så gør det, og skab en kost du kan holde ud - også selvom der er kage på menuen dagligt. Hovedsagen lige nu er, at du ændrer dit selvbillede, og de ting du siger om dig selv. Så kan det da godt være vægttabet tager et par år, men fuck da det, for alternativet er, at du ikke gør noget, og så taber du dig da slet ikke.

Du skal bare i gang, og et vægttab, det er håndgribeligt. Det styrer du selv, og du kan se fremgang i spejlet. Det kan da godt være, du i begyndelsen stadig tænker, at du er tyk, men det er så utroligt værdifuldt, at du kan tilføje et: "Men i det mindste gør jeg noget ved det."

Det her siger jeg i øvrigt med så stor overbevisning, fordi jeg selv plejede at have den negative stemmeføring om mig selv og overvægten. Jeg greb mit vægttab an ved ovenstående fremgangsmåde, og efterhånden som kiloene forsvandt, steg min selvrespekt, -tillid og -værd. For jeg var ikke sådan én, der bare affandt sig med lort. Jeg var sådan én, der tænkte: "Okay, det her er noget bæ. Hvad gør jeg ved det?" Og så gjorde jeg det, og den ændring af selvbillede har bare været så ufatteligt værdifuld. Det handler jo ikke en dyt om vægt. Det handler om at tage hånd om sin situation og behandle sig selv med så meget respekt, at man føler, man kan se sig selv i øjnene - og kan man først det, så kan man lige pludselig også se andre i øjnene.

Marioneta, du kan godt.

(Jeg ved godt, jeg laver en masse antagelser. Du minder mig bare meget om mig selv, og det er mit svar ret farvet af. Og så håber jeg ikke, jeg lyder for hård eller: "Det gør du da bare," for er der nogen, der ved, hvor svær den der forandring, jeg snakker om, er, så er det mig.)
Senest rettet af Smiling_Goat 17. jun 2016, 17:23, rettet i alt 1 gang.
10
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 470
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 491

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 17:21

Smiling_Goat skrev:
Marioneta skrev:Jeg har børnefri weekend og er igen - som jeg snart gør ved alle børnefri weekender - røget ned i et sort hul. Hvor er det dog deprimerende at være single. Jeg savner virkelig en mand, som vil mig det godt og som vil være sammen med mig. Voksen tosomhed og nærvær. I hverdagen holder min søn mig i gang, så der tænker jeg ikke så meget på det, men når min søn så ikke er her, så bliver jeg så ked af det og kan mærke hvor tomt den del af mit liv er. Jeg er ret introvert og har nok i en periode nydt friheden, men det gør jeg så ikke så meget mere. Nu har jeg vist fået frihed nok og savner det modsatte. Desværre er det helt umuligt for mig at finde en kæreste. Jeg er åbenbart enormt "mandafvisende" af grunde jeg ikke helt selv er klar over. Udover den tydeligste at jeg er for fed. Men der er ingen grund til at prøve mere. Og nej, det kommer heller ikke, fordi jeg ikke leder, som så mange så gerne vil fortælle mig. For jeg er stadigvæk for fed og alle de andre ting, som der er galt med mig :(


Okay, nu siger jeg noget, og det kommer fra et rigtig, rigtig godt sted.

Du er simpelthen nødt til at prøve at gøre noget ved din situation. Du virker til at være ulykkelig, du har været det et stykke tid, og det går ikke over af sig selv. Jeg ved ikke, hvad du gør, der "skræmmer mændene væk," og faktisk tvivler jeg på, at du overhovedet gør noget. Hvad jeg tror er langt mere sandsynligt, er, at du er selvudslettende. Jeg tror, du siger til dig selv rigtig, rigtig tit, måske mange gange om dagen, at du også bare er *en masse negative ting.* Det stopfodrer du dig selv med, og på et tidspunkt behøver du ikke engang gøre noget "dumt" for at tænke sådan om dig selv længere. Så ligger den der bare hele tiden, latent, i baghovedet. Dét kan folk mærke, og det er ikke ret attraktivt.

Jeg ved ikke, hvordan du stopper de her tanker, for de kører jo nok helt af sig selv nu, uden du egentligt behøver sætte dem i gang selv, men jeg ved, hvad du kan gøre for at rent faktisk vende det. Gør noget aktivt. Tag hånd om din situation, og et godt sted at begynde er et vægttab. Gu' er det hårdt, og det kan virke umuligt, men det er det ikke. Du er bare nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan klare det.

Glem hvad andre siger, man skal gøre for at tabe sig. Det er ligegyldigt. Hvis det, der skal til for dig i begyndelsen, er, at bare skære ned på det usunde - og ikke fjerne det helt - og måske samtidig ikke motionere. Så er det det, du skal gøre. Kan du tælle kalorier, så gør det, og skab en kost du kan holde ud - også selvom der er kage på menuen dagligt. Hovedsagen lige nu er, at du ændrer dit selvbillede, og de ting du siger om dig selv. Så kan det da godt være vægttabet tager et par år, men fuck da det, for alternativet er, at du ikke gør noget, og så taber du dig da slet ikke.

Du skal bare i gang, og et vægttab, det er håndgribeligt. Det styrer du selv, og du kan se fremgang i spejlet. Det kan da godt være, du i begyndelsen stadig tænker, at du er tyk, men det er så utroligt værdifuldt, at du kan tilføje et: "Men i det mindste gør jeg noget ved det."

Det her siger jeg i øvrigt med så stor overbevisning, fordi jeg selv plejede at have den negative stemmeføring om mig selv og overvægten. Jeg greb mit vægttab an ved ovenstående fremgangsmåde, og efterhånden som kiloene forsvandt, steg min selvrespekt, -tillid og -værd. For jeg var ikke sådan én, der bare affandt sig med lort. Jeg var sådan én, der tænkte: "Okay, det her er noget bæ. Hvad gør jeg ved det?" Og så gjorde jeg det, og den ændring af selvbillede har bare været så ufatteligt værdifuld. Det handler jo ikke en dyt om vægt. Det handler om at tage hånd om sin situation og behandle sig selv med så meget respekt, at man føler, man kan se sig selv i øjnene - og kan man først det, så kan man lige pludselig også se andre i øjnene.

Marioneta, du kan godt.

(Jeg ved godt, jeg laver en masse antagelser. Du minder mig bare meget om mig selv, og det er mit svar ret farvet af. Og så håber jeg ikke, jeg lyder for hård eller: "Det gør du da bare," for er der nogen, der ved, hvor svær den der forandring, jeg snakker om, er, så er det mig.)


Du har bestemt ret i en stor del af hvad du skriver. Lige for tiden er jeg ikke aktiv datende og derfor siger jeg heller ikke så meget til mig selv, men hvis jeg var, så ville jeg sikkert gøre det. Men jeg er nået så langt ud med min erfaring med mænd og deres opfattelse af hvad de gerne vil have i en kvinde, at jeg kan slet ikke leve op til det. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv som sådan, men fordi mænd sætter meget høje krav. Og jeg kan simpelthen ikke opfylde dem.

Mit problem med dating er, at nu har jeg erfaret det med mænd og hvis jeg så taber mig 50 kg og så pludselig bliver interessant. Ja, så vil jeg stadig have følelsen af, at de ikke vil mig for den jeg er, for den person jeg er. For de ville mig ikke da jeg vejede 50 kg mere. Jeg har tabt mig før og kan sagtens igen, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg har ikke lyst til at gøre det for at gøre mit dating liv nemmere. Jeg tror aldrig, at jeg vil komme til at tro på at en mand oprigtigt vil mig for den person jeg er, hvis jeg taber mig. Dating er ødelagt for mig og jeg vil blive meget overrasket hvis jeg nogen sinde følte at jeg kunne stole på en mand og kunne lukke ham ind.

Som sagt er jeg ikke aktiv datende for tiden, fordi jeg forfølger en drøm om at få et barn mere. Men det er blevet alene som selvvalgt enlig mor. Desværre går det heller ikke særligt godt og det gør mig endnu mere ondt. Plan A (kernefamilie) lykkedes ikke. Plan B (ny kæreste og sammenbragt familie) lykkedes heller ikke. Plan C (donorbarn) lykkes så åbenbart heller ikke. Det er virkelig nedern og til at gå i depression over og det er jo så dét jeg åbenbart er ved at gøre.

Jeg var faktisk på vej på debatten for at slette mit indlæg, fordi jeg har fået det lidt bedre. Det var en negativ graviditetstest koblet sammen med ensomhed nu hvor sønnike ikke er her, som udløste mine følelser. Så blev jeg bare mindet om hvor alene jeg er her i livet.
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2037
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 460
Likede indlæg: 5857

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 17. jun 2016, 17:36

Marioneta skrev:Du har bestemt ret i en stor del af hvad du skriver. Lige for tiden er jeg ikke aktiv datende og derfor siger jeg heller ikke så meget til mig selv, men hvis jeg var, så ville jeg sikkert gøre det. Men jeg er nået så langt ud med min erfaring med mænd og deres opfattelse af hvad de gerne vil have i en kvinde, at jeg kan slet ikke leve op til det. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv som sådan, men fordi mænd sætter meget høje krav. Og jeg kan simpelthen ikke opfylde dem.

Mit problem med dating er, at nu har jeg erfaret det med mænd og hvis jeg så taber mig 50 kg og så pludselig bliver interessant. Ja, så vil jeg stadig have følelsen af, at de ikke vil mig for den jeg er, for den person jeg er. For de ville mig ikke da jeg vejede 50 kg mere. Jeg har tabt mig før og kan sagtens igen, det er jeg ikke i tvivl om. Men jeg har ikke lyst til at gøre det for at gøre mit dating liv nemmere. Jeg tror aldrig, at jeg vil komme til at tro på at en mand oprigtigt vil mig for den person jeg er, hvis jeg taber mig. Dating er ødelagt for mig og jeg vil blive meget overrasket hvis jeg nogen sinde følte at jeg kunne stole på en mand og kunne lukke ham ind.

Som sagt er jeg ikke aktiv datende for tiden, fordi jeg forfølger en drøm om at få et barn mere. Men det er blevet alene som selvvalgt enlig mor. Desværre går det heller ikke særligt godt og det gør mig endnu mere ondt. Plan A (kernefamilie) lykkedes ikke. Plan B (ny kæreste og sammenbragt familie) lykkedes heller ikke. Plan C (donorbarn) lykkes så åbenbart heller ikke. Det er virkelig nedern og til at gå i depression over og det er jo så dét jeg åbenbart er ved at gøre.

Jeg var faktisk på vej på debatten for at slette mit indlæg, fordi jeg har fået det lidt bedre. Det var en negativ graviditetstest koblet sammen med ensomhed nu hvor sønnike ikke er her, som udløste mine følelser. Så blev jeg bare mindet om hvor alene jeg er her i livet.


Jeg kan sagtens følge dine overvejelser med, at det, de så falder for, jo i virkeligheden slet ikke er din personlighed. Sagtens. Det er jo et virkelig logisk ræsonnement. Det jeg siger er bare, at jeg tror, du, når du har tabt dig, vil indeholde helt nye kvaliteter. Jeg tror, at du igennem vægttabet vil få et kæmpe skud selvværd og selvrespekt, som er uvurdelig for din adfærd og udstråling.

Desuden synes jeg heller ikke, du skal gøre det, fordi du skal få et bedre datingliv. Jeg synes, du skal gøre det, fordi jeg tror, det vil gøre dig gladere - også som single.

Det jeg gjorde var at tabe mig, og da jeg så havde tabt mig alle de her kilo, havde jeg fået så meget tro på mig selv, og det jeg havde at tilbyde, at jeg fik lyst til at date. Jeg havde egentligt også opgivet tanken om mænd, men da jeg blev tynd, pæn og selvsikker, kom lysten tilbage, og at gå på dates, mens jeg var slank, lykkelig og smækfyldt med tro på mig selv, var fantastisk. Jeg blev behandlet med respekt, for jeg ville ikke finde mig i andet, og jeg var meget sjovere at være sammen med - for jeg turde give af mig selv, fortælle jokes osv. Så dating var bare nemt, sjovt og ukompliceret.

Jeg siger ikke at et vægttab er løsningen på alle dine problemer, men jeg tror, det er en virkelig god start.

Og så gør det mig i øvrigt ondt at høre om dine problemer. Jeg har også fjernet mit quote, så du kan slette dit indlæg, hvis du har lyst.
6
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 470
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 491

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 17:53

Smiling_Goat skrev:
Jeg kan sagtens følge dine overvejelser med, at det, de så falder for, jo i virkeligheden slet ikke er din personlighed. Sagtens. Det er jo et virkelig logisk ræsonnement. Det jeg siger er bare, at jeg tror, du, når du har tabt dig, vil indeholde helt nye kvaliteter. Jeg tror, at du igennem vægttabet vil få et kæmpe skud selvværd og selvrespekt, som er uvurdelig for din adfærd og udstråling.

Desuden synes jeg heller ikke, du skal gøre det, fordi du skal få et bedre datingliv. Jeg synes, du skal gøre det, fordi jeg tror, det vil gøre dig gladere - også som single.

Det jeg gjorde var at tabe mig, og da jeg så havde tabt mig alle de her kilo, havde jeg fået så meget tro på mig selv, og det jeg havde at tilbyde, at jeg fik lyst til at date. Jeg havde egentligt også opgivet tanken om mænd, men da jeg blev tynd, pæn og selvsikker, kom lysten tilbage, og at gå på dates, mens jeg var slank, lykkelig og smækfyldt med tro på mig selv, var fantastisk. Jeg blev behandlet med respekt, for jeg ville ikke finde mig i andet, og jeg var meget sjovere at være sammen med - for jeg turde give af mig selv, fortælle jokes osv. Så dating var bare nemt, sjovt og ukompliceret.

Jeg siger ikke at et vægttab er løsningen på alle dine problemer, men jeg tror, det er en virkelig god start.

Og så gør det mig i øvrigt ondt at høre om dine problemer. Jeg har også fjernet mit quote, så du kan slette dit indlæg, hvis du har lyst.


Det giver også mening at tænke sådan, men jeg tror ikke selv, at jeg ville kunne. Desværre.
0
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3375

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 17. jun 2016, 18:02

Jeg er enig med geden at det meget vel kan være en rigtig rigtig god taktik Marioneta, jeg vil blot også pippe op om at det rent faktisk også kan lade sig gøre at få et langt større selvværd uden at tabe sig. Jeg har de sidste 3 år taget 20 kg på og det er jeg bestemt ikke tilfreds med, men dét til trods har jeg virkelig intensivt knoklet på at forbedre mit selvværd og ændre mine tanker om mig selv og jeg har det i dag bedre med mig selv end nogensinde. Faktisk er der sket så markant en ændring i min selvfølelse at jeg dagligt tager mig i at bemærke ændringen i mig selv og det er fantastisk!
8
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3375

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 17. jun 2016, 18:05

Hov og så skal du da dæleme have et kram med på vejen :kram:
3
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Culpøs
Indlæg: 289
Tilmeldt: 4. jan 2016, 08:56
Kort karma: 20
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 176

Re: Singletråden

Indlægaf Culpøs » 17. jun 2016, 18:05

SOMMEREN 2016
0
Pacta Sunt Servanda :whip:
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 470
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 491

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 17. jun 2016, 18:09

Skralde skrev:Jeg er enig med geden at det meget vel kan være en rigtig rigtig god taktik Marioneta, jeg vil blot også pippe op om at det rent faktisk også kan lade sig gøre at få et langt større selvværd uden at tabe sig. Jeg har de sidste 3 år taget 20 kg på og det er jeg bestemt ikke tilfreds med, men dét til trods har jeg virkelig intensivt knoklet på at forbedre mit selvværd og ændre mine tanker om mig selv og jeg har det i dag bedre med mig selv end nogensinde. Faktisk er der sket så markant en ændring i min selvfølelse at jeg dagligt tager mig i at bemærke ændringen i mig selv og det er fantastisk!


Mit problem er mit selvværd (eller total mangel af) og ikke min overvægt som sådan. Jeg ville da sikkert få det lidt bedre med mig selv, hvis jeg tabte mig, men det ville ikke være altafgørende og det er nok også derfor jeg ikke har forsøgt enormt meget på at tabe mig. Det er ikke dér, at løsningen ligger, men derimod i bearbejdning af mine psykiske problemer. Jeg har en henvisning til psykolog til at ligge, men bruger lige nu alle mine penge på fertilitetsbehandling, da jeg er meget presset på alderen og ikke kan vente med det, hvis jeg vil have flere børn. Muligvis er det også for sent.
0

Tilbage til "Forhold og sex"