Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 12:45

Nu siger jeg det bare lige, som jeg tænker det med hensyn til din situation, Dikus - med alle forbehold og kærlige disclaimers indbygget:

Men hold kæft, hvor virker det kaotisk. Og som om du - forståeligt - ikke selv kan finde rundt i det. Tror du, det er specielt godt for dig i det lange løb at holde kontakt til ham ikke-kæresten? Hvad er det, du vil med det? Jeg fatter det nok ikke helt. Han ville dig ikke fuldt og helt. Du brød. Men har alligevel ikke brudt.

Hvad er det, han giver dig? Tror du dybt inderst inde, at noget ændrer sig grundlæggende imellem jer? Og har du så afskrevet mand, der lod til at ville dig ganske betragteligt (ham, du kaldte flirt)?

Tilgiv mig de mange spørgsmål. Men fatter virkelig HAT her.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 12:58

^^ Ja, den præsentation nuancerede da i hvert fald billedet noget! :D

Kommunikation plejer da at være et godt sted at starte :) Jeg håber virkelig, I finder ud af det, hvis det er dét, I begge vil, og hvis I gør hinanden glade.

Flirt er helt ude af billedet, antager jeg så?
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Wunder8
Indlæg: 156
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 363

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 23. jun 2016, 13:35

ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
MilleMercy skrev:
Wunder8 skrev:Tak for opmuntringen :) Ja, jeg håber, det snart går over. Er bare så dårlig til at have uoverensstemmelser kørende med folk uden at løse dem med det samme. Ved ikke engang, om man kan kalde dette for det - det er nok mere mig, der synes, han er pissetræls.


Øv, det er anstrengende at have det sådan :ae: Er det ham, du har haft skrevet om, der er den knap så planlæggende type?


Ja, og konflikten handler om præcis dét :genert: Det er virkelig op ad bakke på det område, selvom jeg overordnet synes, det er blevet bedre, og vores "forhold" har en fin udvikling. Jeg har tidligere sagt til ham direkte, hvordan jeg havde det, men det er ligesom ikke sivet 100 % ind. Det korte af det lange er, at han i dag ville lave en måske-aftale, og jeg simpelthen blev så TRÆT indeni af, at vi ikke bare kunne lave en almindelig, bindende aftale. Men han er typen, der kun tænker en dag frem i tiden - og nej, jeg tror faktisk ikke, det har noget med hans følelser for mig at gøre, for dem har han vist på flere andre måder.

Jeg blev bare så skidetræt af det, at jeg endte med at sende en rigtig samtalelukker, fordi jeg simpelthen ikke gad tale videre om andre ting (som han prøvede på), når jeg inderst inde var pissesur. Jeg tror godt, han kan fornemme, at jeg ikke er helt tilfreds med ham.

Nå, beklager det lange svar ;)


Aaaarmen, for hunnan da! Måske-aftaler er da også skideirriterende! Der skal i hvert fald være en bedre grund til at ville lave sådan én, end bare at man ikke lige kan bestemme sig eller gerne vil have følelsen af ego-frihed ... Det bliver nemt ret respektløst i forhold til andre menneskers tid, synes jeg. Er man meget nære/ses meget tit, så måske. En gang imellem. Ellers ikke.

Jeg bliver lidt træt i ansigtet over folk, der ikke kan se længere end en dag frem. Gu' ka' de da så! Men de vil ikke. Fordi de er panisk angst for at gå glip af noget. Hviiiis nu der kom noget mere spændende forbi. Åh, jeg gider ikke blive ufrivilligt impliceret i deres ego-cirkus.
Rent undtagelsesvis, men sgu ikke som standard.

Og jeg må nok indrømme, at jeg ikke ville kunne undgå at tage det som en kommentar til hans syn på mig. Jeg er nok lidt af en primadonna, hvad det angår. Men i min bog giver det bare ikke mening på den ene side at sige, man vil mig. På den anden side altid kun at ville lave måske-aftaler eller fx ikke at kunne planlægge mig ind i billedet. Ikke at jeg siger, din date altid gør sådan. Mere generelt ment. Ord og handling skal understøtte hinanden. Ellers bliver det for sært og drænende til mig.



Jamen, jeg er som udgangspunkt enig med dig. Meget. Jeg tror bare ikke, at alle nødvendigvis er sådan, fordi de venter på, at noget bedre dukker op. Jeg tror vitterligt, der findes mennesker (måske især mænd), der slet ikke opererer med samme planlægnings-urgency. Kender i hvert fald nogle stykker. Jeg tror egentlig, han planlægger mig ind på sin egen måde, det er bare i et andet tempo end mit. For vi ses jo, og det er hyggeligt. Og jeg har været inviteret til at møde både hans venner og dele af familien. Og jeg kan mærke, det betyder noget for ham at holde kontakt med mig jævnligt. Vi HAR også faste aftaler engang imellem. I dette tilfælde foreslog han selv en dag, men så var det med forbehold for, at han endnu ikke vidste, hvornår han kom hjem - hvilket jo er en fair grund, men jeg gider ikke stå standby til han finder ud af det. Så vil jeg hellere bare, at vi aftaler en dag, hvor vi begge 100% kan. Men for ham tror jeg, det handler om, at han viser velvilje ved at foreslå den første, mulige dag, selvom den ikke er sikker. Uanset hvad, så skal jeg virkelig snakke med ham om det, når vi ses.


Jeg har ingen "planlægnings-urgency" (ved godt, at det heller ikke var dét, du sagde :) ). Men jeg har en urgency efter, at jeg ikke misser chancen for at se det her lækre stykke mandfolk, hvis jeg dater sådan ét. Og det må sgu også gerne gå gælde den modsatte vej. Jeg har de mest afsindige arbejdstider, så dét gør i sig selv, at jeg er nødt til at at planlægge - for ellers får jeg sgu bare ikke set folk. Jeg behøver ikke vide, hvad jeg præcist skal lave med veninder, jeg skal ses med. Eller en kæreste. Vi kan sagtens "skrives ved" på selve dagen og tage den dérfra. Bare jeg fx ved, at det bliver på torsdag om aftenen.

Men den dér "jeg skriver spontant og spørger, om du kan ses, og ja, hvis du ikke kan, så finder vi da bare en anden dag - no harm done". Jeg giiiider ikke. For erfaringsmæssigt vil jeg så kunne se pågældende kæreste om tre uger ... :gisp:

Så jeg anerkender, at der findes folk, som bare ikke kan se formålet med at planlægge deres egen tid. Fint nok. Og ja, de tror ofte, at det bare er sådan en slags tvangstanke, jeg har - at planlægge for planlægningens skyld. De fatter ikke, at det er for at sikre, at vi ses. :stoned: Og fordi jeg ved, at det normalt går i vasken med at få to menneskers veje til at krydse hinanden, hvis ikke man planlægger, kan jeg ikke se det som andet end lidt for ringe eller lemfældig interesse i mig, hvis der ikke er nogen vilje til planlægning.

Det fungerer sikkert glimrende for dem, så længe de ikke har kæreste og i øvrigt holder fri på nogenlunde samme tidspunkt som alle deres venner. Men så snart der er bare én person mere i den ligning, så er planlægning bare en nødvendighed. Og jeg kender godt typen. Og jeg kender godt: "Jamen, Skat - jeg ved jo ikke lige, om jeg har lyst til at ses på torsdag?" "Nej, du. Men du ved heller ikke, at du ikke har lyst. Lad os lave en aftale, og er du nu helt bombet eller sløj eller i alene-mode eller whatnot, så lad os da tage den dérfra. Jeg gider jo altså heller ikke være i selskab med dig bare for at være i selskab med dig, hvis du fx er knotten og alene-agtig".

Åh, jeg ved sgu ikke, Wunder ... :) Jeg synes, det er umodent. Ad Helvede til. Og jeg synes, det er at komplicere sagerne unødigt. Jeg har det nok sådan lidt, at hvis det skal være en udfordring bare at kunne lave en aftale om at ses, så kan det sgu nærmest være lidt lige meget. Har oplevet min del af de typer dér. Og det har nok gjort mig lidt firkantet: "Ved du hvad, kammerat? Man kan, hvad man vil!"


Jamen, jeg kan sagtens følge dig. Det ER umodent. Og jeg kæmper jo også med, at jeg bliver enormt irriteret over det, når det sker. Men jeg er nok en relativt large type trods alt, og det er ikke sådan, at jeg kan lide ham mindre af det, jeg synes primært bare, det er ret upraktisk.

Igår kunne jeg sagtens have skubbet på for at få en rigtig aftale. Men jeg gider jo ikke være den, der bliver ved med at skrive "men hvornår SÅ?". Det er en irriterende rolle at have. De gange, hvor aftaler er gået i vasken pga. miskommunikation (ham, der tror vi har en aftale, mig der ikke har holdt min dag fri til hans "måske" og omvendt), der vender han altid tilbage og spørger, hvornår vi så skal ses, og SÅ får vi en rigtig aftale i bogen. Det er som om, at når han selv oplever at blive "skuffet", SÅ fatter han det ligesom. Men hans go-to-strategi er altid den mere spontane.

Når jeg ser ham vil jeg sige til ham, hvordan jeg føler omkring det, og at vi er nødt til at finde en mellemvej, hvis vi skal blive ved med at ses.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4625
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5867

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 23. jun 2016, 13:42

Wunder... Det er altså også super irriterende. Og ikke kun, når det betyder, man ikke kan ses. Også når man "bare" føler, man ikke bliver prioriteret. Det er en unødvendig følelse.

Ikke-kæreste, som jeg hellere må finde for et andet navn for, blev f.eks. ret ked af det, da det gik op for ham, at det var det, jeg kom til at føle. Da det for ham jo er lige omvendt: Han vil altid gerne se mig.

For ham er det altså helt uforståeligt, jeg kan føle mig nedprioriteret og i sidste række, når alle ledige stunder i hans hoved har mit navn på.

Dertil må jeg bare konstatere, at jeg hører hvad han siger... men det er noget bavl :cool:
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 13:42

Wunder8 skrev:Jamen, jeg kan sagtens følge dig. Det ER umodent. Og jeg kæmper jo også med, at jeg bliver enormt irriteret over det, når det sker. Men jeg er nok en relativt large type trods alt, og det er ikke sådan, at jeg kan lide ham mindre af det, jeg synes primært bare, det er ret upraktisk.

Igår kunne jeg sagtens have skubbet på for at få en rigtig aftale. Men jeg gider jo ikke være den, der bliver ved med at skrive "men hvornår SÅ?". Det er en irriterende rolle at have. De gange, hvor aftaler er gået i vasken pga. miskommunikation (ham, der tror vi har en aftale, mig der ikke har holdt min dag fri til hans "måske" og omvendt), der vender han altid tilbage og spørger, hvornår vi så skal ses, og SÅ får vi en rigtig aftale i bogen. Det er som om, at når han selv oplever at blive "skuffet", SÅ fatter han det ligesom. Men hans go-to-strategi er altid den mere spontane.

Når jeg ser ham vil jeg sige til ham, hvordan jeg føler omkring det, og at vi er nødt til at finde en mellemvej, hvis vi skal blive ved med at ses.


Du slår mig som vældigt fornuftig og velovervejet - og så synes jeg sgu, det er rigtigt sejt, at du forsøger at håndtere det. Jeg tror ikke, jeg havde gidet - og dét siger jeg ikke med stolthed i stemmen ... :fløjt:

P.s. JEG er barnlig nok til at synes, han har lidt godt af at blive skuffet, når han nu ikke kan/vil planlægge. :lol: Nej, selvfølgelig holder du da ikke bare dagen åben for hans 'måske'. :D Gudfader på lokum, altså.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 830
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 213
Likede indlæg: 2197

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 23. jun 2016, 13:54

Wunder8 skrev:
ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
MilleMercy skrev:
Wunder8 skrev:Tak for opmuntringen :) Ja, jeg håber, det snart går over. Er bare så dårlig til at have uoverensstemmelser kørende med folk uden at løse dem med det samme. Ved ikke engang, om man kan kalde dette for det - det er nok mere mig, der synes, han er pissetræls.


Øv, det er anstrengende at have det sådan :ae: Er det ham, du har haft skrevet om, der er den knap så planlæggende type?


Ja, og konflikten handler om præcis dét :genert: Det er virkelig op ad bakke på det område, selvom jeg overordnet synes, det er blevet bedre, og vores "forhold" har en fin udvikling. Jeg har tidligere sagt til ham direkte, hvordan jeg havde det, men det er ligesom ikke sivet 100 % ind. Det korte af det lange er, at han i dag ville lave en måske-aftale, og jeg simpelthen blev så TRÆT indeni af, at vi ikke bare kunne lave en almindelig, bindende aftale. Men han er typen, der kun tænker en dag frem i tiden - og nej, jeg tror faktisk ikke, det har noget med hans følelser for mig at gøre, for dem har han vist på flere andre måder.

Jeg blev bare så skidetræt af det, at jeg endte med at sende en rigtig samtalelukker, fordi jeg simpelthen ikke gad tale videre om andre ting (som han prøvede på), når jeg inderst inde var pissesur. Jeg tror godt, han kan fornemme, at jeg ikke er helt tilfreds med ham.

Nå, beklager det lange svar ;)


Aaaarmen, for hunnan da! Måske-aftaler er da også skideirriterende! Der skal i hvert fald være en bedre grund til at ville lave sådan én, end bare at man ikke lige kan bestemme sig eller gerne vil have følelsen af ego-frihed ... Det bliver nemt ret respektløst i forhold til andre menneskers tid, synes jeg. Er man meget nære/ses meget tit, så måske. En gang imellem. Ellers ikke.

Jeg bliver lidt træt i ansigtet over folk, der ikke kan se længere end en dag frem. Gu' ka' de da så! Men de vil ikke. Fordi de er panisk angst for at gå glip af noget. Hviiiis nu der kom noget mere spændende forbi. Åh, jeg gider ikke blive ufrivilligt impliceret i deres ego-cirkus.
Rent undtagelsesvis, men sgu ikke som standard.

Og jeg må nok indrømme, at jeg ikke ville kunne undgå at tage det som en kommentar til hans syn på mig. Jeg er nok lidt af en primadonna, hvad det angå

Når jeg ser ham vil jeg sige til ham, hvordan jeg føler omkring det, og at vi er nødt til at finde en mellemvej, hvis vi skal blive ved med at ses.


Forsøgt at reducere i quote, men er på fra mobil.

Jeg frasorterer kategorisk den type mænd. Det siger jeg ikke, fordi jeg synes du også skal gøre det, men for at give dig noget at tænke over.

Jeg har en kammerat, der virker lidt som en tøffelhelt. Han skal altid spørge kæresten, om han kan ses med folk på et eller andet tidspunkt .
Han har altid været som du beskriver. Og som resultat deraf er hans kæreste blevet familiens manager.
Jeg ved, hun er sygt træt af det. Men skal barnet til fødselsdag hos en fra børnehaven, eller arbejder de begge sent en dag og der et behov for hentning af Farmor, så hænger den på hende.

Min kammerats undskyldning er, at han altid har været den type, der ikke planlagde så meget. Og i starten dealede hans kæreste også med det, ud fra tanken om, at der skulle være plads til dem begge to. Forskellige typer og alt det.
Men med to små børn, job, og lignende der skal gå op, har man ikke altid den luksus at være spontan. Engang imellem er fint nok, hvis de får en pepperonibolle fra bageren i stedet for en madpakke, men ikke hver dag.

Det blev bare langsomt sådan, at når der skulle planlægges, så var det hende. Og den holder stadig ved. Det gad jeg ikke.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4625
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5867

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 23. jun 2016, 14:04

Min eksmand var også sådan. Det betyder nu bestemt ikke, han er ude af stand til at planlægge ting omkring barn.
1
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 694
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 133
Likede indlæg: 1075

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 23. jun 2016, 16:11

Jeg har ferie fra i dag :) nu sidder jeg og lægger neglelak og skriver med en amerikaner på tinder - han tror helt sikkert, han kan bilde mig ind, at han er seriøs på tinder :lol:
4
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3376

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 23. jun 2016, 16:53

Animi skrev:Uuh, der var tilbud på Speeddating, så jeg kunne selvfølgelig ikke andet end at melde mig til. Dét skal nok blive interessant :dance:


Fedt :gogo: Hvor lang tid har man til hver mand? Og hvad laver man i pausen, hvis nu man kommer alene?
1
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2622
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 307
Likede indlæg: 5688

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 23. jun 2016, 17:07

Skralde skrev:
Animi skrev:Uuh, der var tilbud på Speeddating, så jeg kunne selvfølgelig ikke andet end at melde mig til. Dét skal nok blive interessant :dance:


Fedt :gogo: Hvor lang tid har man til hver mand? Og hvad laver man i pausen, hvis nu man kommer alene?


Man har 5 min med hver person :) Og i pausen kan man evt få en drink, eller snakke med dem der ellers er der. Pausen er så vidt jeg husker ikke meget længere end 15-ish minutter :)
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 20:53

Den dér følelse, når der dumper et virkeligt sjovt, velformuleret, oprigtigt og bare helt rigtigt brev op på datingside. Fra mand, som helt tydeligt har læst min profiltekst og kan skyde igen på den. Han er bosiddende i nabolaget og med nogle af de rigtige "facts" - ikke-ryger, ingen børn osv.

... Og så er han på højde (lavde) med mig. Går bare ikke. Eneste fysiske præference, der står mejslet i sten hos mig. Kan ikke små gnomer. Og han havde da også godt fanget den og kaldte det lidt vittigt for min 'højde-fascisme', men synes da lige, han ville tage chancen og alligevel gøre opmærksom på, at han altså var frisk på en kop kaffe. Hvis nu.

Ih.

På den positive side er det da rart at erfare, at de findes. Mænd, der kan tænke. Og være sjove. Og sætte ord sammen og sådan. Altså ikke at jeg tvivler sådan helt generelt. Men i forhold til datingsider var jeg ved at være ... skalvisige ... tvivlende.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4625
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5867

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 23. jun 2016, 22:02

Hvordan kan højde være en dealbreaker? Npr det lyder til, han er på højde med dig?
5
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 22:15

Dikus skrev:Hvordan kan højde være en dealbreaker? Npr det lyder til, han er på højde med dig?



Fordi det er for lavt såmænd. Jeg har forsøgt mig med mænd på min egen højde. Det går slet, slet ikke. Føles komplet forkert at gå ved siden af dem på gaden. 180 cm kan lige nøjagtigt gå. De fleste mænd, jeg har kendt har været fra 185 cm og op til et par meter. Og det ER bare det bedste. Selv om jeg selv synes, det virker helt kuk. Men lave mænd er bare ikke sexet.
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4625
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5867

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 23. jun 2016, 22:17

ManicNinja skrev:
Dikus skrev:Hvordan kan højde være en dealbreaker? Npr det lyder til, han er på højde med dig?



Fordi det er for lavt såmænd. Jeg har forsøgt mig med mænd på min egen højde. Det går slet, slet ikke. Føles komplet forkert at gå ved siden af dem på gaden. 180 cm kan lige nøjagtigt gå. De fleste mænd, jeg har kendt har været fra 185 cm og op til et par meter. Og det ER bare det bedste. Selv om jeg selv synes, det virker helt kuk. Men lave mænd er bare ikke sexet.


Jeg forstår "får mig til at føle mig som en kæmpe". Det der... Er vist næsten en fetish :D
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3295
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 564
Likede indlæg: 5034

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 23. jun 2016, 22:23

Dikus skrev:
ManicNinja skrev:
Dikus skrev:Hvordan kan højde være en dealbreaker? Npr det lyder til, han er på højde med dig?



Fordi det er for lavt såmænd. Jeg har forsøgt mig med mænd på min egen højde. Det går slet, slet ikke. Føles komplet forkert at gå ved siden af dem på gaden. 180 cm kan lige nøjagtigt gå. De fleste mænd, jeg har kendt har været fra 185 cm og op til et par meter. Og det ER bare det bedste. Selv om jeg selv synes, det virker helt kuk. Men lave mænd er bare ikke sexet.


Jeg forstår "får mig til at føle mig som en kæmpe". Det der... Er vist næsten en fetish :D


Fetish? Aj, vel? Det er en præference. Men jo, det får mig til at føle mig som en kæmpe. Er det ikke netop dét, jeg siger ved at skrive, at det føles forkert at gå ved siden af en kæreste, hvis han er på min egen højde? Jeg føler mig i forvejen meget høj ved siden af alle de her veninder med deres 158 og 162 cm, og så kommer jeg med mine 173 cm. Kunne godt have tænkt mig at være lavere, selv om jeg godt ved, det ikke anses for at være specielt højt på nogen måde. En lav mand hjælper ikke just på det.

Og så er der noget med ... Jamen, jeg kommer jo til at føle, at jeg skal passe på HAM. Kald det bare 'gammeldags' og 'urinstinkt' osv. Eller kald det en fetish. Whatever. Men sådan en mand kan jo ikke give mig følelsen af tryghed og af at blive passet på. Og jo, den følelse vil jeg gerne have. Bare somme tider. Følte det helt latterligt, da jeg en overgang så én, der var 175! Men det var så også skævt i mange andre henseender og på alle måder en misforståelse :D
2
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".

Tilbage til "Forhold og sex"