Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5578
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 792
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7348

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 26. jun 2016, 17:28

Zombie. Jeg kan virkeligt godt forstå, du synes, det er svært. Særligt, når du er i tvivl om, præcis hvad han lægger i relationen.

Tror du det overhovedet er muligt for dig at mærke, hvad du føler for ham, uden helt at vide, hvad han føler for dig/hvor meget han lægger i det?

(Spørgsmålet giver helt mening for mig. Gør det ikke det for dig, så projekterer jeg nok mine egne slåskampe over på dig - i så fald: ups. Bare glem det)
3
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1289
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3936

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 26. jun 2016, 18:58

Tiktaktoe skrev:Var det ham, som du har skrevet om tidligere, hvor der ikke var seksuel kemi? Det er der pludselig nu?


Jeg vil ikke sige, at der "pludselig" er det. Og det er ikke sådan seksuelt betonet per se. Mine følelser og min seksualitet er tæt knyttet til hinanden. Og hvis jeg har følelser for ham, følger resten med.

Jeg antager, grundet hans egne overvejelser, at han føler en seksuel tiltrækning til mig nu, som ikke var der før. Ellers giver det ikke mening, at han har sat de ord på sine tanker, som han har.

Det, som er vanskeligt, er at det er vokset frem meget stille og roligt. Det gør det svært for mig at vide, hvad jeg selv tænker og føler, fordi det ikke er sådan head over heels, som jeg ellers er vant til. Og når jeg i forvejen holder af ham, hvor sætter man så skellet for, hvornår det er som venner og hvornår det er mere - hvis det som sagt opbygges langsomt over tid, og ikke bare er sådan "Bum! Du er forelsket"-agtigt. :gruble:

Og ja, det er også årsagen til min indledende sarkasme: "Som alle nok havde forudset". Jeg vidste godt selv, det var meget hybris nemesis, da jeg skrev "Ih, vi er SÅ gode venner og ses bare UDEN bagtanker bla bla". :D Men det var sådan jeg havde det dér.

Dikus skrev:Zombie. Jeg kan virkeligt godt forstå, du synes, det er svært. Særligt, når du er i tvivl om, præcis hvad han lægger i relationen.

Tror du det overhovedet er muligt for dig at mærke, hvad du føler for ham, uden helt at vide, hvad han føler for dig/hvor meget han lægger i det?

(Spørgsmålet giver helt mening for mig. Gør det ikke det for dig, så projekterer jeg nok mine egne slåskampe over på dig - i så fald: ups. Bare glem det)


Jeg tror at jeg har det sådan lidt, at jeg ikke har lyst til at mine følelser skal være dikteret af, hvad HAN lægger i det. Jeg er ikke så bange for at blive såret per se - det er selvfølgelig aldrig rart, men jeg er en stor pige og har været igennem møllen nok gange, til at have fuld tillid til mine egne evner og styrke. Jeg vil hellere løbe en risiko end se mig over skulderen og tænke "hvad nu hvis"... hvis det kommer dertil.

Hvis jeg finder ud af, at jeg godt kunne give det en chance mellem os, om han kan acceptere visse præmisser omkring det (at vi ikke skal knalde andre, så - det ville være kaos) så tør jeg godt sige det og være ærlig med det, selvom der er en risiko for, at han vender hjem fra festivallen og siger "Hey Zombie, jeg har tænkt over det, og jeg synes ikke det er en god idé alligevel". Mine følelser er mine følelser, og skal deales med, uanset om jeg har sat dem verbalt i spil eller ej - og jeg er ikke så stolt, at jeg ikke "tør" smide dem på bordet og er bange for en afvisning.
Igen, jeg er stærk og ret sej... Jeg ville finde det ærgerligt, men ikke ydmygende eller lignende, hvis jeg fandt frem til at der var "noget" og han fandt frem til, at det var der ikke (alligevel).


Men det er rart, for en gangs skyld, at have sit hoved med i tingene. At det ikke er sådan noget hjerneløst noget, man forvilder sig ud i. Den fejl har jeg begået nok gange - og det er rart at give sig selv tid, til at mærke efter og tænke lidt over tingene.
Også selvom det kan være smadder irriterende. ;)

Nu gik jeg lige en lang tur med hunden, og det var rart. Jeg er ikke sådan *helt* ude i torvene rent følelsesmæssigt, bare forvirret. ;)
1
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1508
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 215
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1478

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 26. jun 2016, 19:08

Jeg har brugt dagen på at få styr på nogle hængepartier på mit frivillige arbejde. Det har været en skod uge og jeg har slet ikke følt, at jeg har kunnet følge med i det, så det var rart at nå så meget i dag :gogo: der er dog et enkelt hængeparti: En mail til min samarbejdspartner, der sammenfatter alt det jeg har fået for hånden i den uge han har været væk pga. ferie. Jeg burde gøre det nu, men jeg tænker lidt at han sikkert har mere end nok at skulle deale med i morgen og de kommende dage, så jeg venter, for gider ikke presse mere end højst nødvendigt. Det bliver i morgen.

Nu passer jeg sofaen med et afsnit Private Practice, en Yoggi is og en Pepsi Max. Jeg elsker sommerferie med tid til afslapning :love:
Senest rettet af FrøkenM 26. jun 2016, 19:36, rettet i alt 1 gang.
2
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2996
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 231
Likede indlæg: 3421

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 26. jun 2016, 19:32

Jeg har været så uheldig at klemme det yderste af en finger imellem havedøren og en mur. Det er flere timer siden, men fuck hvor gør det bare mega ondt stadigvæk :whine:

Tror heldigvis ikke der er noget der er brækket. Til gengæld har jeg fået en kæmpe klemmelus der ligner en penis :rulle:
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Wunder8
Indlæg: 208
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 54
Likede indlæg: 517

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 26. jun 2016, 19:46

Dikus skrev:Wunder... Det er altså også super irriterende. Og ikke kun, når det betyder, man ikke kan ses. Også når man "bare" føler, man ikke bliver prioriteret. Det er en unødvendig følelse.

Ikke-kæreste, som jeg hellere må finde for et andet navn for, blev f.eks. ret ked af det, da det gik op for ham, at det var det, jeg kom til at føle. Da det for ham jo er lige omvendt: Han vil altid gerne se mig.

For ham er det altså helt uforståeligt, jeg kan føle mig nedprioriteret og i sidste række, når alle ledige stunder i hans hoved har mit navn på.

Dertil må jeg bare konstatere, at jeg hører hvad han siger... men det er noget bavl :cool:


Jamen, det er jo den dér følelse af, at man ikke bliver prioriteret, der er megatræls. Kombineret med det åbenlyst upraktiske i ikke at planlægge noget rigtigt. Jeg ser faktisk ret meget frem til at tage snakken med ham, når vi ses. For jeg har virkeligt behov for at fortælle, hvordan jeg har det.
1
Wunder8
Indlæg: 208
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 54
Likede indlæg: 517

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 26. jun 2016, 19:49

ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:Jamen, jeg kan sagtens følge dig. Det ER umodent. Og jeg kæmper jo også med, at jeg bliver enormt irriteret over det, når det sker. Men jeg er nok en relativt large type trods alt, og det er ikke sådan, at jeg kan lide ham mindre af det, jeg synes primært bare, det er ret upraktisk.

Igår kunne jeg sagtens have skubbet på for at få en rigtig aftale. Men jeg gider jo ikke være den, der bliver ved med at skrive "men hvornår SÅ?". Det er en irriterende rolle at have. De gange, hvor aftaler er gået i vasken pga. miskommunikation (ham, der tror vi har en aftale, mig der ikke har holdt min dag fri til hans "måske" og omvendt), der vender han altid tilbage og spørger, hvornår vi så skal ses, og SÅ får vi en rigtig aftale i bogen. Det er som om, at når han selv oplever at blive "skuffet", SÅ fatter han det ligesom. Men hans go-to-strategi er altid den mere spontane.

Når jeg ser ham vil jeg sige til ham, hvordan jeg føler omkring det, og at vi er nødt til at finde en mellemvej, hvis vi skal blive ved med at ses.


Du slår mig som vældigt fornuftig og velovervejet - og så synes jeg sgu, det er rigtigt sejt, at du forsøger at håndtere det. Jeg tror ikke, jeg havde gidet - og dét siger jeg ikke med stolthed i stemmen ... :fløjt:

P.s. JEG er barnlig nok til at synes, han har lidt godt af at blive skuffet, når han nu ikke kan/vil planlægge. :lol: Nej, selvfølgelig holder du da ikke bare dagen åben for hans 'måske'. :D Gudfader på lokum, altså.


Haha, tak. Jeg er vist en relativt tilgivende person. Hvilket kan være både godt og skidt. Men jeg ved jo heller ikke, om jeg gider dette i længden :genert: I øvrigt bliver jeg også lidt skadefro, når jeg kan mærke hans skuffelse over, at vi ikke kan ses spontant. Forstået sådan, at jeg kan mærke, han fatter det, når han ligesom smager sin egen medicin. Jeg tror egentlig ikke, han sidder og forventer, jeg holder mine dage åbne, jeg tror bare ikke, han tænker på det. Altså, jeg tror vitterligt ikke, han spekulerer ret meget det, han gør.
1
Wunder8
Indlæg: 208
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 54
Likede indlæg: 517

Re: Singletråden

Indlægaf Wunder8 » 26. jun 2016, 19:54

Zombie skrev:
Wunder8 skrev:
ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
ManicNinja skrev:
Wunder8 skrev:
MilleMercy skrev:
Wunder8 skrev:Tak for opmuntringen :) Ja, jeg håber, det snart går over. Er bare så dårlig til at have uoverensstemmelser kørende med folk uden at løse dem med det samme. Ved ikke engang, om man kan kalde dette for det - det er nok mere mig, der synes, han er pissetræls.


Øv, det er anstrengende at have det sådan :ae: Er det ham, du har haft skrevet om, der er den knap så planlæggende type?


Ja, og konflikten handler om præcis dét :genert: Det er virkelig op ad bakke på det område, selvom jeg overordnet synes, det er blevet bedre, og vores "forhold" har en fin udvikling. Jeg har tidligere sagt til ham direkte, hvordan jeg havde det, men det er ligesom ikke sivet 100 % ind. Det korte af det lange er, at han i dag ville lave en måske-aftale, og jeg simpelthen blev så TRÆT indeni af, at vi ikke bare kunne lave en almindelig, bindende aftale. Men han er typen, der kun tænker en dag frem i tiden - og nej, jeg tror faktisk ikke, det har noget med hans følelser for mig at gøre, for dem har han vist på flere andre måder.

Jeg blev bare så skidetræt af det, at jeg endte med at sende en rigtig samtalelukker, fordi jeg simpelthen ikke gad tale videre om andre ting (som han prøvede på), når jeg inderst inde var pissesur. Jeg tror godt, han kan fornemme, at jeg ikke er helt tilfreds med ham.

Nå, beklager det lange svar ;)


Aaaarmen, for hunnan da! Måske-aftaler er da også skideirriterende! Der skal i hvert fald være en bedre grund til at ville lave sådan én, end bare at man ikke lige kan bestemme sig eller gerne vil have følelsen af ego-frihed ... Det bliver nemt ret respektløst i forhold til andre menneskers tid, synes jeg. Er man meget nære/ses meget tit, så måske. En gang imellem. Ellers ikke.

Jeg bliver lidt træt i ansigtet over folk, der ikke kan se længere end en dag frem. Gu' ka' de da så! Men de vil ikke. Fordi de er panisk angst for at gå glip af noget. Hviiiis nu der kom noget mere spændende forbi. Åh, jeg gider ikke blive ufrivilligt impliceret i deres ego-cirkus.
Rent undtagelsesvis, men sgu ikke som standard.

Og jeg må nok indrømme, at jeg ikke ville kunne undgå at tage det som en kommentar til hans syn på mig. Jeg er nok lidt af en primadonna, hvad det angå

Når jeg ser ham vil jeg sige til ham, hvordan jeg føler omkring det, og at vi er nødt til at finde en mellemvej, hvis vi skal blive ved med at ses.


Forsøgt at reducere i quote, men er på fra mobil.

Jeg frasorterer kategorisk den type mænd. Det siger jeg ikke, fordi jeg synes du også skal gøre det, men for at give dig noget at tænke over.

Jeg har en kammerat, der virker lidt som en tøffelhelt. Han skal altid spørge kæresten, om han kan ses med folk på et eller andet tidspunkt .
Han har altid været som du beskriver. Og som resultat deraf er hans kæreste blevet familiens manager.
Jeg ved, hun er sygt træt af det. Men skal barnet til fødselsdag hos en fra børnehaven, eller arbejder de begge sent en dag og der et behov for hentning af Farmor, så hænger den på hende.

Min kammerats undskyldning er, at han altid har været den type, der ikke planlagde så meget. Og i starten dealede hans kæreste også med det, ud fra tanken om, at der skulle være plads til dem begge to. Forskellige typer og alt det.
Men med to små børn, job, og lignende der skal gå op, har man ikke altid den luksus at være spontan. Engang imellem er fint nok, hvis de får en pepperonibolle fra bageren i stedet for en madpakke, men ikke hver dag.

Det blev bare langsomt sådan, at når der skulle planlægges, så var det hende. Og den holder stadig ved. Det gad jeg ikke.


Jeg kan godt se, hvor du vil hen, men jeg synes egentlig, det er en lidt ujævn sammenligning. For jeg synes, det er en totalt anden sag, når der er børn involveret. Og vi er jo heller ikke kærester, vi dater blot. Så konsekvenserne af hans dårlige planlægningsevner går jo ikke rigtigt ud over andre end min tålmodighed (ikke at det ikke er træls). Jeg gad heller ikke være nogens mor i et forhold. Men det synes jeg heller ikke helt, er tilfældet her.
1
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 873
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 330
Likede indlæg: 2599

Re: Singletråden

Indlægaf Mulan » 27. jun 2016, 06:12

At blive kaldt "buddy" og "bro" af crush. Oh joy.
1
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1554
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 299
Likede indlæg: 3689

!

Indlægaf Skralde » 27. jun 2016, 06:47

Mulan skrev:At blive kaldt "buddy" og "bro" af crush. Oh joy.


Ej, øv!
1
L, mit livs lys - 3.10.2010
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1508
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 215
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1478

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 27. jun 2016, 06:51

Mulan skrev:At blive kaldt "buddy" og "bro" af crush. Oh joy.

Det er SÅ surt!
1
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 873
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 330
Likede indlæg: 2599

Re: Singletråden

Indlægaf Mulan » 27. jun 2016, 07:26

Heh hvor er i søde - tak - det er nok meget godt, så ved jeg ligesom, hvor jeg står :D
0
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 967
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 287
Likede indlæg: 1483

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. jun 2016, 07:29

Bah hvor kedeligt mulan.... Nu crusher jeg ikke lige nu, men på et tidspunkt havde jeg en, der kaldte mig "ven". Så er relationen ligesom også sat på plads :lol2:
5
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 1508
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 215
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1478

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 27. jun 2016, 07:29

Mulan skrev:Heh hvor er i søde - tak - det er nok meget godt, så ved jeg ligesom, hvor jeg står :D

Det er rigtigt. Afklaring er godt, men det er SÅ træls når det muligvis ikke var det resultat man håbede på :)
1
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Smiling_Goat
Indlæg: 2549
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 553
Likede indlæg: 7785

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 27. jun 2016, 08:36

Dikus skrev:Jeg har jo besluttet at give ikke-kæreste en chance. Han kommer retur og onsdag.

Jeg har samtidigt besluttet at bibeholde et venskab med flirt, fordi han virkelig er sød og vi taler og skriver fantastisk sammen. Den slags vrimler det ikke med for mig her i Grønland.

Men bum.

En af de store udfordringer ved ikke-kæreste er jo dårlig kommunikation. Ig jeg kan slet ikke undgå at synes, det er virkeligt træls, kommunikation med ham skal være så tung, når jeg kan se, det ER muligt for mig at kommunikere glidende med en anden.

Jeg har aftalt at sove hos ikke-kæreste på onsdag. Hvilket er en virkelig god ide, fordi det altid fungerer fint med kommunikationen når vi er sammen. Og fordi sex med ham er fantastisk. Men ikke så god en ide, fordi jeg faktisk er mere i tvivl end jeg bryder mig om at indrømme. Jeg HAR jo besluttet at give ham en reel chance - hvorfor føler jeg så, jeg står med et ben ude af døren og det alligevel er på lånt tid?


Altså helt ærligt, ikke?

Hvad havde du regnet med? (Det lyder hårdt, men du slår mig, som en der kan tage det) Du har tilbragt et års tid med en mand, der ikke har villet "kendes ved dig". Du har bedt ham på en måde, du har følt, har været ligetil og forståelig at få ham til at committe. Han har undladt. I har haft drama på drama, fordi du ikke føler dig forstået - og omvendt. Du giver endelig op. Han finder ud af, at han godt vil committe alligevel (han kunne altså godt regne problemet ud alligevel, når han blev sat under pres.)
I har fortsat svært ved at forstå hinanden.

Selv hvis jeg ignorerer den kendsgerning, at du har mødt en mand, der sagtens kan forstå dine tanker, ord og behov, så synes jeg da, at det er helt logisk og klart, at du ikke bare kan gå ind i en ny omgang med ikke-kæresten og starte med en ren tavle fuld af gode forhåbninger og tillid.

Jeg ville sætte gevaldigt spørgsmålstegn ved ham, hans integritet og hans lyst/evne til at indgå i et forhold med mig. Samtidig ville jeg være meget bekymret over den dårlige kommunikation. Han valgte, groft sagt, først at indgå i et forhold til mig, da jeg satte ham pistolen for panden, og hvorfor var det nødvendigt? Hvorfor havde han ikke lyst selv? Så siger han, at han troede, jeg havde fanget, at vi bevægede os mod et reelt forhold, men hvorfor gik han ud fra, at jeg vidste det? Kan jeg stole på, at det ikke bare er noget, han siger, fordi han føler, han skal? Han kan jo åbenbart godt forstå mine behov, når jeg forlader ham. Og endeligt, HVIS han helt reelt troede, jeg selv kunne regne det ud, hvad betyder det så for vores fremtid? Hvilken slags forhold bliver det, hvis han lader en masse ting være usagt, fordi han tror, jeg selv kan regne det ud? Ender vi lige lukt i det drama igen, hvor jeg ser mig selv som én med borderline?

Selvfølgelig har du bekymringer. Det har jeg da også et eller andet sted på dine vegne. Jeg kan forstå, du føler, at du er nødt til at få afklaret det her forhold, for at slippe for at tænke: "hvad nu hvis," men jeg synes, du har ret i, at der er udfordringer forbundet med jeres relation, og hvis du ikke i det mindste tillader at indrømme dem for dig selv, så kommer det da slet ikke til at gå. Det skal være i orden for dig at sige: "Det der skete, det gjorde mig utryg på vores forhold. Min tillid til "os" er blevet rystet, og jeg har brug for tid til at få den genoprettet." Det er altså helt fair, at du føler sådan (hvis du føler sådan. Jeg kender jo kun historien herinde fra.)
14
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1289
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 332
Likede indlæg: 3936

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 27. jun 2016, 09:27

Jeg fik snakket med en god ven igår, der kender både mig og Kammerat. Det satte en masse tanker på plads for mig, så det var rart.

Kammerat Fisker efter at komme forbi til bad, Netflix og afslapning - han er introvert-agtig som mig selv, og kan have brug for det. Det kan ikke lade sig gøre i dag eller i morgen rent umiddelbart, og selvom jeg ikke er lukket for ideen, så bliver det nok noget med ikke at snakke, men bare stene film.

Nu må vi se. Hvis jeg er rolig og afslappet som nu, er det fint, påvirker det mig negativt siger jeg nej.
Lige nu hygger jeg mig bare med snarligt Skype møde med eksamensmakkere og en hund der snorker på den hyggeligste måde :D
0

Tilbage til "Forhold og sex"