Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 3. jul 2016, 22:44

getitright skrev:Nu generaliserer jeg lige lidt... men hvad sker der for mænd, der tror, de ved alt om, hvorfor kvinder tager i byen? Jeg er lige for tiden på ferie hos mine forældre i min hjemby, fordi min bror er blevet student, og i går var i byen med min gamle veninde fra gymnasiet. Vi har det fantastisk, sidder og snakker en masse, og lige pludselig kommer der en fyr over, der i hvert fald er 10-15 år ældre end os. Følgende samtale udspiller sig:

Ham: "Skal I ikke ud og danse i stedet for at vente?"
Os: "Æh, vi hygger os egentlig her"
"Men jeg tror, I sidder og venter på at nogle spørger, om I vil danse"
"Nej, det gør vi ikke. Vi har ikke set hinanden i fire måneder, vi snakker."
"Jeg har også været på jeres alder en gang, jeg ved I bare sidder og venter"
*indsæt mere lignende bræk her*

Jeg blev så arrig til sidst, at jeg i meget skarpe vendinger bad ham om at gå. For det første - hvis han gerne ville danse, så SPØRG!! da. Ikke det der passiv aggressive fis. For det andet gider jeg ikke gå i byen for at score, og sådan har det altid været. Fint nok at andre har det anderledes, men helt ærligt, der skal være plads til alle. For det tredje tog min veninde og jeg videre, dansede resten af natten og var stadig ikke interesserede i de fyre, der synes de skulle grinde op ad os, så luk nu med det der med, at vi venter på nogen. Ugh.
Oplever I andre også lignende ting? Jeg synes virkelig, det er sært at fortælle andre, hvordan de skal gå i byen.

Præcis! Hvis det nogensinde har virket på nogen, burde den kvinde have 100 dummeslag med en frossen søndagsberlinger.
3
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2652
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 312
Likede indlæg: 5774

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 3. jul 2016, 22:55

Heh, det minder mig om da jeg var i byen forleden. Der faldt jeg i snak med en fra Hellerup. Og der er jo en gammel fordom om at folk fra Vestegnen og Whiskeybæltet virkelig ikke kan med hinanden :ninja: Og det kunne man godt mærke fra ham gutten, for da jeg fortalte hvor jeg var fra, var han sådan helt: "Nå. Du virkede ellers sød nok, på trods af at du er fra XXX."
Jamen, tusinde tak... Eller noget... :rulle: Han påstod at det skam var en kompliment, hvor jeg måtte sige at det at disse min by, ikke ligefrem virker :lol2:
5
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 475
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 500

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 3. jul 2016, 22:59

Tak for grønne kort og likes. Jeg har altid gået ind for at tage chancer her i livet og ja, ofte får man bare en lang næse. Men man får i hvert fald ikke noget ud af slet ikke at forsøge.

Ud fra hans hurtige reaktion efter venneanmodningen, er det i hvert fald helt sikkert, at han ikke havde set beskeden. Om jeg har gjort mig selv til grin? Det kan da godt være, men jeg synes det egentligt ikke. Dog har han fjernet muligheden for at sende venneanmodninger til ham, men der var intet ondt eller upassende i beskeden, så jeg synes egentligt ikke, at jeg har gjort noget forkert. Men det kan han selvfølgelig godt have ment. Dog virkede det ikke sådan på hans svar, så måske han bare tænker det samme, som jeg selv gjorde, da jeg begyndte at netdate for et par år siden. Der gjorde jeg også sådan, at man ikke kunne sende venneanmodninger til mig, for så behøvede jeg ikke at afvise folk. Det håber jeg da.
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 475
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 500

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 3. jul 2016, 23:42

Men noget helt andet...jeg har lagt i min seng og været ked af det. Ikke pga. afvisningen, fordi den vidste jeg jo, at den kom. Faktisk var jeg slet ikke i tvivl, så hvorfor jeg opsøgte det kan jeg jo tænke lidt over.

Men jeg er ked af at jeg mistede graviditeten. Jeg havde slet ikke grædt før nu faktisk. Jeg vidste, at der ville komme en reaktion på et tidspunkt.

Jeg er glad for de gode ting jeg har i mit liv, men jeg synes virkelig ikke, at der sker flere gode ting i mit liv. Nu hvor jeg ikke kunne holde liv i kernefamilien, har plan B jo været at finde en ny mand og få en sammenbragt familie, men det har jo ikke lykkedes. Jeg har jo ikke skyggen af held med mænd. Så har jeg tænkt, at så må jeg videre med en ny plan (C om man vil) og det er at få et donorbarn og næsten fuldende familien, men uden manden. Men det kan så heller ikke lige lykkes for mig og det gør faktisk meget mere ondt end alle mine afvisninger tilsammen.

Og så ligger jeg og tænker over endnu en afvisning og hvordan det påvirker mig. Jeg kan mærke, at jeg har helt opgivet tanken om at der er en mand til mig derude, som vil mig for den person jeg er. Jeg vidste udmærket godt, at ham her ikke ville mig på nogen måde, men måske det også var derfor jeg fandt ham interessant. Ligesom jeg for nogle måneder siden fik behov for at skrive til en gammel flirt, som jeg også vidste, der aldrig ville ske noget med igen. Måske det er for at beskytte mig selv, at jeg "falder" for noget, jeg allerede ved aldrig vil ske. For jeg ved jo, at ingen mand vil mig på den måde mere. Og nu snakker jeg ikke ned til mig selv, men prøver at forklare nogle af mine handlinger. Hvis det er tilfældet, så er det lidt ærgerligt at jeg først rigtigt indser det nu, hvor jeg har kontaktet ham.

Nogen gange føler jeg, at der er en højere magt, som griner, peger af mig og siger "ha, hvorfor tror du, at der skal ske noget godt i dit liv? Du har fået det barn, du måtte få. Du har haft det forhold, der var i livet til dig. Der kommer ikke til at ske nogle gode ting for dig, lige meget hvor meget du forsøger."

Et forhold har jeg opgivet, kan jeg mærke. Det har denne magt overbevist mig om, at det ikke findes for mig, men jeg kæmper videre for mine andre ønsker, hvor det største jo er at få et barn mere.
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4649
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 680
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5924

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 4. jul 2016, 01:28

Marinetta... Hvor længe er det, du har været single? Ig hvor ofte har du tid uden barn?

:ae:
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 475
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 98
Likede indlæg: 500

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 4. jul 2016, 04:11

Jeg har været single i tre år nu. Min søn er hos sin far hver anden weekend. Lige nu er han på ferie. Det er tre lange uger.
0
Brugeravatar
Skralde
Indlæg: 1370
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:13
Kort karma: 291
Likede indlæg: 3377

Re: Singletråden

Indlægaf Skralde » 4. jul 2016, 05:57

Marioneta skrev:Nå, det hjalp. Beskeden kom igennen, han svarede med det samme. Han var smigret, men afslog tilbuddet. Så nu kan jeg komme videre og det er der ingen problemer med. Hvis bare jeg ved at jeg har fået et afslag :)


Fedt at du sprang ud i det og nu kan du da komme videre mentalt :kys:
0
L, mit livs lys - 3.10.2010
IrmaPigen
Indlæg: 1104
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 76
Likede indlæg: 944

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 4. jul 2016, 06:12

Marioneta skrev:Men noget helt andet...jeg har lagt i min seng og været ked af det. Ikke pga. afvisningen, fordi den vidste jeg jo, at den kom. Faktisk var jeg slet ikke i tvivl, så hvorfor jeg opsøgte det kan jeg jo tænke lidt over.

Men jeg er ked af at jeg mistede graviditeten. Jeg havde slet ikke grædt før nu faktisk. Jeg vidste, at der ville komme en reaktion på et tidspunkt.

Jeg er glad for de gode ting jeg har i mit liv, men jeg synes virkelig ikke, at der sker flere gode ting i mit liv. Nu hvor jeg ikke kunne holde liv i kernefamilien, har plan B jo været at finde en ny mand og få en sammenbragt familie, men det har jo ikke lykkedes. Jeg har jo ikke skyggen af held med mænd. Så har jeg tænkt, at så må jeg videre med en ny plan (C om man vil) og det er at få et donorbarn og næsten fuldende familien, men uden manden. Men det kan så heller ikke lige lykkes for mig og det gør faktisk meget mere ondt end alle mine afvisninger tilsammen.

Og så ligger jeg og tænker over endnu en afvisning og hvordan det påvirker mig. Jeg kan mærke, at jeg har helt opgivet tanken om at der er en mand til mig derude, som vil mig for den person jeg er. Jeg vidste udmærket godt, at ham her ikke ville mig på nogen måde, men måske det også var derfor jeg fandt ham interessant. Ligesom jeg for nogle måneder siden fik behov for at skrive til en gammel flirt, som jeg også vidste, der aldrig ville ske noget med igen. Måske det er for at beskytte mig selv, at jeg "falder" for noget, jeg allerede ved aldrig vil ske. For jeg ved jo, at ingen mand vil mig på den måde mere. Og nu snakker jeg ikke ned til mig selv, men prøver at forklare nogle af mine handlinger. Hvis det er tilfældet, så er det lidt ærgerligt at jeg først rigtigt indser det nu, hvor jeg har kontaktet ham.

Nogen gange føler jeg, at der er en højere magt, som griner, peger af mig og siger "ha, hvorfor tror du, at der skal ske noget godt i dit liv? Du har fået det barn, du måtte få. Du har haft det forhold, der var i livet til dig. Der kommer ikke til at ske nogle gode ting for dig, lige meget hvor meget du forsøger."

Et forhold har jeg opgivet, kan jeg mærke. Det har denne magt overbevist mig om, at det ikke findes for mig, men jeg kæmper videre for mine andre ønsker, hvor det største jo er at få et barn mere.


Du fokuserer på det du ikke har, i stedet for det du har.

Glasset kan være halvt fyldt eller halvt tomt. Hos dig er det halvt tomt.

Jeg tror du skal stikke virkelig dybt, og arbejde med din livsinstilling og livssyn før du bliver lykkelig.
1
Smiling_Goat
Indlæg: 2059
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 469
Likede indlæg: 5931

Re: Singletråden

Indlægaf Smiling_Goat » 4. jul 2016, 06:48

Marioneta skrev:Men noget helt andet...jeg har lagt i min seng og været ked af det. Ikke pga. afvisningen, fordi den vidste jeg jo, at den kom. Faktisk var jeg slet ikke i tvivl, så hvorfor jeg opsøgte det kan jeg jo tænke lidt over.

Men jeg er ked af at jeg mistede graviditeten. Jeg havde slet ikke grædt før nu faktisk. Jeg vidste, at der ville komme en reaktion på et tidspunkt.

Jeg er glad for de gode ting jeg har i mit liv, men jeg synes virkelig ikke, at der sker flere gode ting i mit liv. Nu hvor jeg ikke kunne holde liv i kernefamilien, har plan B jo været at finde en ny mand og få en sammenbragt familie, men det har jo ikke lykkedes. Jeg har jo ikke skyggen af held med mænd. Så har jeg tænkt, at så må jeg videre med en ny plan (C om man vil) og det er at få et donorbarn og næsten fuldende familien, men uden manden. Men det kan så heller ikke lige lykkes for mig og det gør faktisk meget mere ondt end alle mine afvisninger tilsammen.

Og så ligger jeg og tænker over endnu en afvisning og hvordan det påvirker mig. Jeg kan mærke, at jeg har helt opgivet tanken om at der er en mand til mig derude, som vil mig for den person jeg er. Jeg vidste udmærket godt, at ham her ikke ville mig på nogen måde, men måske det også var derfor jeg fandt ham interessant. Ligesom jeg for nogle måneder siden fik behov for at skrive til en gammel flirt, som jeg også vidste, der aldrig ville ske noget med igen. Måske det er for at beskytte mig selv, at jeg "falder" for noget, jeg allerede ved aldrig vil ske. For jeg ved jo, at ingen mand vil mig på den måde mere. Og nu snakker jeg ikke ned til mig selv, men prøver at forklare nogle af mine handlinger. Hvis det er tilfældet, så er det lidt ærgerligt at jeg først rigtigt indser det nu, hvor jeg har kontaktet ham.

Nogen gange føler jeg, at der er en højere magt, som griner, peger af mig og siger "ha, hvorfor tror du, at der skal ske noget godt i dit liv? Du har fået det barn, du måtte få. Du har haft det forhold, der var i livet til dig. Der kommer ikke til at ske nogle gode ting for dig, lige meget hvor meget du forsøger."

Et forhold har jeg opgivet, kan jeg mærke. Det har denne magt overbevist mig om, at det ikke findes for mig, men jeg kæmper videre for mine andre ønsker, hvor det største jo er at få et barn mere.


Hvordan er det ikke at tale ned til dig selv?

Du mener, det er realistisk, at ud af de 3,5 mia. mænd der findes i verden, er der ikke én af dem, der kunne synes, du er fantastisk? Det er dit helt oprigtige skøn, som ikke taler dig selv ned?

Jeg kan godt følge, hvad du siger med at tage chancer, og jeg synes, det er fedt. Jeg tager også selv mange chancer, og synes det gør livet interessant, men der er mange måder at tage chancer på.

At tage chancen med at kontakte en mand, der muligvis ikke er interesseret, fordi man selv er virkelig interesseret, er helt vildt sejt. Det synes jeg. Men man kan måske overveje, hvordan man gør det.

Du har sendt et superlike, en besked på facebook og en venneanmodning. Alt sammen på bare to dage. Det jeg tænker er, at jeg tror, det bliver rigtig svært for dig at vinde med den fremgangsmåde, og det mener jeg på flere fronter.
1. Han kan have følt sig overvældet. Du formoder ikke, at han har modtaget superlike og besked, fordi du mener, han ville have svaret, hvis han havde, men du ved det faktisk ikke. I virkeligheden kan der være sket det, at han har haft travlt i weekenden og har tænkt ved hvert kontaktforsøg, at han lige skulle gennemtænke sin reaktion og svar, men før han har nået at reagere, har du forsøgt igen. Jeg ville helt oprigtigt også miste interessen, hvis en fyr kontaktede mig på tre forskellige måder på én weekend/to dage. Uanset hvor interesseret jeg havde været på dag et.
2. Og det her er det vigtige: Jeg tror, du får det så dårligt med din afvisning, fordi du har kastet dig selv fuldstændigt derud. Det er én ting at blive afvist, når man har lavet en enkelt, høflig forespørgsel, der lyder meget: "Hov forresten"-agtig og henkastet mhp. en date. Så kan man slå det hen med: "Nå men jeg tænkte lige, jeg ville prøve. Jeg lagde jo heller ikke så meget i det." Men når man har kontaktet vedkommende på tre forskellige måder over så kort tid, så må man virkelig være interesseret, og man har virkelig gjort en indsats.. Og så tror jeg, at jeg ville får det dårligt, fordi jeg ville føle, jeg tabte ansigt. Tænk, at jeg har været SÅ interesseret, og det på ingen måde var gengældt.. Og hvad tænker han ikke nu?! (Han tænker måske ikke noget, men det ville jeg sige til mig selv.)

Jeg tror, det ville være en fordel for dig, hvis du genovervejer, hvordan du tager chancer. Chancerne synes jeg bestemt, du skal tage, men du behøver måske ikke kaste dig helt ud på det dybe som det første. Måske for fremtiden du bare skal sende en venneanmodning som standard, og så lade det være det? Så slipper du for alle de overvejelser, du har haft gennem det her, og så føles det måske ikke som et lige så stort nederlag, hvis det bliver et nej tak.

For som det endte, ikke, så blev det bare endnu en mulighed for dig til at tale dig selv ned, selvom du ikke tror, du gør det. For det, at du kan sige, ingen gider dig, og tilsyneladende selv tro at det er rigtigt, taler sit eget tydelige sprog. JO nogen gider dig - der er endda flere er mit gæt - men de skal lære dig at kende først, og du skal måske genoverveje din fremgangsmåde. Det er alt.

Jeg beklager, det blev så langt. Jeg forstår bare ikke at fatte mig i korthed :blush:
13
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 4. jul 2016, 06:57

Søde, kære Marioneta :kram:

Du er lidt fanget som en lus mellem to negle. På den ene side har du din søn rigtig meget, og så kan det være svært at møde nye mænd, der ikke er i dit liv pga. ham (fx en sød pædagog). På den anden side er din søn dit ét og alt, han er den stump af dit drømmeliv, du trods alt har. Jeg tror, du har brug for at gøre noget godt for dig selv eller at have et rum til den voksne, du er, og som du ville have været, hvis du havde mand og flere børn.

Det kan være svært at møde nye mennesker eller at dyrke egne interesser, hvis man kun har hver anden weekend. Har du forældre/familie i nærheden, hvor din søn vil nyde at være fx en aften i de uger, hvor han ikke skal til sin far i weekenden?

Jeg er dronningen af forelskelser i uopnåelige mænd. Jeg ved, hvordan det er. Men du har klaret den før med din søns far. Det gik så ikke, og det er der med garanti mange gode grunde til. Du skal heller ikke reproducere det forhold, men det viser mig, at der også kan være én til dig derude. Selv om det at få en kæreste ikke kun handler om at ville det nok, eller hvad man ellers hører i film og serier, så er det en stor del af det. Man skal ville det nok til at turde at fejle. Trial and error, som det hedder i videnskabssproget. Du har allerede oplevet et brud fra dit barns far, og det er noget nær det værste, man kan komme ud for i parforholdsverdenen. Du lever endnu, du er stærk, og du er en god mor. Hvad har du egentlig at tabe?

For nogle uger siden så jeg det rædselsfulde program, Nyskilt på Kanal 4. De fortalte i en faktaboks, at 2/3 af kvinder, der bliver skilt, ikke har sex det første år efter. Det synes jeg personligt ikke er overraskende, for det er en tid, hvor fokus er på noget andet. Jeg tror også, der for mange går længere tid. Jeg har været single i fem år, og det går op og ned med om jeg tror, der nogensinde kommer én til mig. Det er okay, at det går ned, men det skal også gå op ind imellem, og nogle gange er det et spørgsmål om viljestyrke. Brug os herinde til at sparre ked og til at dele dine oplevelser. Det er som regel lettest at løfte i flok :kys:

Edit: Omformulering af lang sætning.
Senest rettet af Rapfisk 4. jul 2016, 21:02, rettet i alt 1 gang.
11
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 4. jul 2016, 07:10

Smiling_Goat skrev:Hvordan er det ikke at tale ned til dig selv?

Du mener, det er realistisk, at ud af de 3,5 mia. mænd der findes i verden, er der ikke én af dem, der kunne synes, du er fantastisk? Det er dit helt oprigtige skøn, som ikke taler dig selv ned?

I forlængelse af det vil jeg sige, at man skal huske ikke at dømme sig selv på andres vegne. Jeg er langhåret, jeg fælder meget, og i starten af mit sidste forhold gik jeg meget op i at være opmærksom og fjerne hår, der var kommet på afveje. Men det var mit behov, fandt jeg ud af, ikke min daværende kærestes. Han kunne godt lide mit lange hår og syntes, det var hyggeligt at finde dem ind imellem, når jeg ikke var hjemme.

Det, jeg prøver at sige, er, at alle de ting, man kommer til at fokusere på, som bliver et skjold for, at nogen kan forelske sig i én, måske slet ikke opfattes så slemt af andre. Eller måske gør de, men han synes, at andre ting opvejer. Det er man nødt til at give plads til.
5
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 921
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 161
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1493

Re: Singletråden

Indlægaf Code71 » 4. jul 2016, 07:18

Rapfisk skrev:
Smiling_Goat skrev:Hvordan er det ikke at tale ned til dig selv?

Du mener, det er realistisk, at ud af de 3,5 mia. mænd der findes i verden, er der ikke én af dem, der kunne synes, du er fantastisk? Det er dit helt oprigtige skøn, som ikke taler dig selv ned?

I forlængelse af det vil jeg sige, at man skal huske ikke at dømme sig selv på andres vegne. Jeg er langhåret, jeg fælder meget, og i starten af mit sidste forhold gik jeg meget op i at være opmærksom og fjerne hår, der var kommet på afveje. Men det var mit behov, fandt jeg ud af, ikke min daværende kærestes. Han kunne godt lide mit lange hår og syntes, det var hyggeligt at finde dem ind imellem, når jeg ikke var hjemme.

Det, jeg prøver at sige, er, at alle de ting, man kommer til at fokusere på, som bliver et skjold for, at nogen kan forelske sig i én, måske slet ikke opfattes så slemt af andre. Eller måske gør de, men han synes, at andre ting opvejer. Det er man nødt til at give plads til.


Da jeg her i weekenden fik gjort hovedrent i soveværelset, fandt jeg 2-3 lange sorte hår fra min eks :lol:

Hmmm det lød ikke godt, kan jeg godt se haha. Men det var altså efter at ha rykket sengen ud osv :D
1
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 163
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 130
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 534
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 4. jul 2016, 07:27

Jeg har ikke været så aktiv herinde, men mest brugt tråden til at læse i, og til at følge med i jeres færden.

Det har blandt andet været fordi jeg har haft travlt med at ræse rundt og indhente en hel masse, og udnytte dét ikke at skulle koordinere kalender eller aftaler med nogen. Jeg har nydt det, og jeg har fået en masse fra hånden (og sat endnu mere i værk) og overordnet set er jeg glad og trives rigtig godt.

Men lige i dag, ikke? Da synes jeg godt nok jeg er blevet ramt af en eller anden... mangel på kontinuitet, måske? Rød tråd?
En som på en eller anden måde havde en lille andel i alle mine projekter og idéer, så de ligesom blev bundet sammen (af noget andet end mig selv)

Jeg savner stadig ikke en kæreste, og jeg vil stadig ikke bytte min frihed for noget, men alligevel er jeg lidt mulet lige i dag...

(det er første mens-dag så det kan selvfølgelig også bare være det) :fløjt:
1
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 4. jul 2016, 07:29

Code71 skrev:
Rapfisk skrev:
Smiling_Goat skrev:Hvordan er det ikke at tale ned til dig selv?

Du mener, det er realistisk, at ud af de 3,5 mia. mænd der findes i verden, er der ikke én af dem, der kunne synes, du er fantastisk? Det er dit helt oprigtige skøn, som ikke taler dig selv ned?

I forlængelse af det vil jeg sige, at man skal huske ikke at dømme sig selv på andres vegne. Jeg er langhåret, jeg fælder meget, og i starten af mit sidste forhold gik jeg meget op i at være opmærksom og fjerne hår, der var kommet på afveje. Men det var mit behov, fandt jeg ud af, ikke min daværende kærestes. Han kunne godt lide mit lange hår og syntes, det var hyggeligt at finde dem ind imellem, når jeg ikke var hjemme.

Det, jeg prøver at sige, er, at alle de ting, man kommer til at fokusere på, som bliver et skjold for, at nogen kan forelske sig i én, måske slet ikke opfattes så slemt af andre. Eller måske gør de, men han synes, at andre ting opvejer. Det er man nødt til at give plads til.


Da jeg her i weekenden fik gjort hovedrent i soveværelset, fandt jeg 2-3 lange sorte hår fra min eks :lol:

Hmmm det lød ikke godt, kan jeg godt se haha. Men det var altså efter at ha rykket sengen ud osv :D

Jeg fandt engang rester af konfetti fra en bordbombe, da jeg gjorde rent, inden mine nytårsgæster skulle komme det følgende år :blush2:
12
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 4. jul 2016, 07:31

KitKat skrev:Jeg har ikke været så aktiv herinde, men mest brugt tråden til at læse i, og til at følge med i jeres færden.

Det har blandt andet været fordi jeg har haft travlt med at ræse rundt og indhente en hel masse, og udnytte dét ikke at skulle koordinere kalender eller aftaler med nogen. Jeg har nydt det, og jeg har fået en masse fra hånden (og sat endnu mere i værk) og overordnet set er jeg glad og trives rigtig godt.

Men lige i dag, ikke? Da synes jeg godt nok jeg er blevet ramt af en eller anden... mangel på kontinuitet, måske? Rød tråd?
En som på en eller anden måde havde en lille andel i alle mine projekter og idéer, så de ligesom blev bundet sammen (af noget andet end mig selv)

Jeg savner stadig ikke en kæreste, og jeg vil stadig ikke bytte min frihed for noget, men alligevel er jeg lidt mulet lige i dag...

(det er første mens-dag så det kan selvfølgelig også bare være det) :fløjt:

Én ulykke kommer sjældent alene :fløjt:

Jeg kan virkelig genkende det hele fra da jeg var nysingle, og for såvidt egentlig stadigvæk (selv om jeg gerne vil have en kæreste).
1
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:

Tilbage til "Forhold og sex"