Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 393
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1131

Re: Singletråden

Indlægaf JessicaD » 11. jul 2016, 21:50

klumphen skrev:Jeg har skam heller ikke noget imod at blive sorteret fra, det var bare lidt øv at blive sammenlignet med typer uden situationsfornemmelse der kun vil snakke om sex, bare fordi jeg synes det sorte univers er spændende. Men jeg er godt klar over at folk der ikke er synes den verden er interessant, har en noget forkert opfattelse af hvad meget af det drejer sig som. Men lad nu det ligge.
Jeg respekterer i øvrigt din sippethed :D Det er trods alt mangfoldigheden der giver verden kulør.


Man har jo alle sine grænser. Hvad der er grænseoverskridende for en, er lækkert for en anden etc., så det skal du ikke tage så tungt. :D
0
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 393
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1131

Re: Singletråden

Indlægaf JessicaD » 11. jul 2016, 21:52

In_your_eyes skrev:Jamen Jessica, han vil jo gerne vælges fra, hvis hun ikke er til det samme som ham. Jeg synes altså det giver rigtig god mening.
Det er jo reelt ikke ret meget anderledes, end hvis han havde skrevet at han ikke ønskede (flere) børn i hans profil.


Jeg synes bare, at det virkede som om, han undrede sig over, hvorfor damen reagerede sådan, og så ville jeg bare forklare, hvorfor hun måske havde den reaktion. Men det er måske mig, som misforstod det til at starte med. :)
0
Buffy
Indlæg: 399
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 54
Likede indlæg: 922

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 11. jul 2016, 22:16

Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:
4
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3315
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 653
Likede indlæg: 5415

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 11. jul 2016, 22:18

Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:

Åh, hvor jeg kender det. Man finder altid noget, det hele kan falde på.
1
Buffy
Indlæg: 399
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 54
Likede indlæg: 922

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 11. jul 2016, 22:27

Rapfisk skrev:
Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:

Åh, hvor jeg kender det. Man finder altid noget, det hele kan falde på.


Troede først han helt sikkert kun var ude efter sex, men nu har vi skrevet sammen i en lille uge og han har ikke nævnt sex....
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5393
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 771
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7054

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 11. jul 2016, 22:32

klumphen skrev:
JessicaD skrev:
In_your_eyes skrev:
Nu beder han jo heller ikke om at nogen skal have noget som helt nogen som helst steder før første date, han gør opmærksom på at det er en del af ham. Og som en der har prøvet få det introduceret EFTER vi var startet med at date, kan jeg kun sige at jeg gernr ville have vidst det inden. Ikke at det havde afholdt mig fra at date ham, men det såede en lille snert af mistillid i mig, der aldrig forsvandt, tværtimod.
Men alle er jo selvfølgelig ikke som mig :-)


Jeg tænker meget, ligesom Lys også skriver - at jeg egentlig ikke rigtig gider forholde mig til folks sexliv/lyster, før jeg evt. er interesseret i dem på det plan. Så selv en ting, som jeg godt kunne tænde på, det ville virke frastødende på mig, hvis han begynde at ville tale en masse om det, før vi overhovedet havde mødtes. Det virker bare alt for aggressivt på mig. Men ja - hvis det er en meget ekstrem person, så vil jeg da også helst vide det inden. Helt klart. :)

Jeg synes nu ikke at jeg er spor ekstrem, og jeg nævner det helt bevist ikke når vi begynder at skrive sammen, i det håb at hun har set billedet og at hun er indforstået. Og jeg giver mig da slet ikke til at skrive en masse om mit sexliv/lyster med en jeg slet ikke kender.

Jeg synes det er lidt øv at os der godt kan li' den verden, ses som ekstreme mennesker der ikke ejer situationsfornemmelse, og bare vil snakke om sex og lyster i et væk med vildt fremmede. Intet kunne være mig mere fjernt.


Jeg synes, et enkelt sort/hvid af en gag Ball er virkeligt diskret.

Jeg er fuldstændig vanille-agtig, men så alligevel (pudsigt nok) med en række ret veldefinerede præferencer. Og jeg er så indiskret, at jeg også gerne vil vide, om det er et match, før jeg kastet mig ud i mere.

Eller som flirt formulerede det: Hold da op, du kan være direkte... Da jeg ikke gad hinte til en gentleman længere :cool:
3
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 646
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 136
Likede indlæg: 669

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 11. jul 2016, 22:38

IrmaPigen skrev:
Marioneta skrev:Jeg døjer selv med det psykiske og føler selv, at jeg ville have bedst hvis jeg var sammen med en, som var mere stabil end mig. Jeg har også afvist mænd, som havde psykiske problemer ligesom jeg selv har. Det føles virkeligt dobbeltmoralsk, men det er ud fra hvad jeg tror er bedst for alle i situationen. Men det har dog været før vi har mødtes.


Men mange uden psykiske problemer eller diagnoser ville fravælge en med sådanne. Så det er måske medvirkende til at gøre det sværere for dig selv, at finde en partner.

Som udgangspunkt ville jeg selv gå uden om.


Jeg er så faktisk ikke blevet valgt fra pga. det. Eller jo, en enkelt gang, fordi manden havde haft en kæreste, som havde en depression og som ulykkeligvis endte med at begå selvmord. Men vi endte alligevel med at ses en håndfuld gange derefter og det viste sig, at han var værre stillet psykisk end mig.

Jeg har fast job og klarer mig selv, så selvom jeg døjer med det psykiske (dystymi), så er det ikke et problem i hverdagen. Jeg er bare mere følelsesmæssigt skrøbelig end de fleste og ville ikke egne mig til at være i et forhold med en, som er mere skrøbelig end mig. Jeg er ikke værre stillet end at jeg kan være der for min familie, men ikke for en, som har mange ekstra behov. Det ville tære for meget på mig.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1169
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 318
Likede indlæg: 3603

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 11. jul 2016, 23:40

Det står efterhånden klart, at jeg måske er i en "den rigtige fyr, men det forkerte tidspunkt" situation.

Jeg sås med min kammerat fra fredag til søndag, derefter var vi hjemme hos os selv hver især indtil i dag, mandag. Mandag skrev han: Han havde en off-dag og da jeg intet skulle, nævnte jeg at jeg godt kunne komme forbi hvis det var. Han valgte at tage mig på ordet, så jeg var et par timer derinde og hygge. Imens jeg er der, joker han med at jeg ikke skal ødelægge vores "streak", dvs. dage i træk vi har set hinanden - så det ender med, at vi aftaler at ses i morgen (tirsdag) også, da jeg skal arbejde både onsdag og torsdag, og vi begge er typerne der normalvis har en del aftaler i weekenderne (udover hinanden, mener jeg).

Han er på papiret alt det rigtige, vi er et vildt godt match. Han behandler mig godt, ærligt og omsorgsfuld; jeg er ikke i tvivl om noget ved ham. Vi har det afslappet og skønt sammen, og han er god ved min hund.

Men jeg er ikke klar til et forhold lige nu - og det er han heller ikke. Vi snakker meget om det og det er rart at vi har den ærlighed.

Vi er begge nervøse for, om vi risikerer at miste hinanden på sigt - hvad hvis løbet pludselig er kørt, fordi den ene møder en de vil satse på osv.
Samtidig kan vi altså ikke presse noget frem, der bare ikke er der lige nu - og vi ønsker det heller ikke. Vi ønsker ikke at være bundet eksklusivt til en anden lige nu, og vil egentlig bare nyde det som er, nu hvor det er der.

Det er frustrerende at have det sådan her, for hvis vi begge kunne og magtede og ville det, så kunne vi have det bedste forhold. Jeg kender ham jo så godt i forvejen, at det tør jeg godt udtale mig om.
Men vi har begge stoppe-klodser og brug for tid.


Jeg forsøger ikke at overtænke det og bare nyde nu'et. Nyde ham. Men jeg bliver også lidt trist inden i, ved tanken om at vi sameksisterer på lånt tid og at jeg ikke aner, hvad fremtiden bringer.
Jeg håber, at vi måske med tiden kan nå hinanden og være sammen - men det er så skrøbeligt og forvirrende, og den kyniske del af mig siger, at sådan noget her aldrig ender godt.

Heldigvis overskygger det positive det negative, og så længe vi kan snakke helt åbent og ærligt sammen, så kan jeg finde tryghed i dét. Jeg vil rigtig gerne følge denne her vej til sin måske bitre ende, og hvis jeg ender med at blive ked af det - oh well. Det overlever jeg nok. Der er også chancen for at blive glad... Time will tell.
0
Grissebassen
Indlæg: 696
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 47
Likede indlæg: 676

Re: Singletråden

Indlægaf Grissebassen » 12. jul 2016, 10:16

ManicNinja skrev:
Grissebassen skrev:Jeg elsker bløde mænd, men jeg dur ikke med passivitet og initiativløshed. Jeg er meget bevidst om, at min egen fremgangsmåde ikke er noget, jeg kommer til at ændre på. Den hænger for uløseligt sammen med min personlighed, og jeg er ikke i stand til at påtage mig en eller anden strategi eller på kort sigt at inkorporere den som en naturlig del af min personlighed, uden også drastisk at skulle ændre på min måde at se verden og socialinteraktion på (sidstnævnte arbejder jeg på, men det er en lang proces). Den nemmeste løsning er derfor at finde en mand, der vil mig og aktivt viser sin interesse på det praktiske plan - og det kan vel for fanden ikke være umuligt.


Godt, jeg kan redigere med hård hånd i citaterne :P :)

Det er én af mine kæpheste, at visse personlige egenskaber hænger indbyrdes sammen. Ikke altid. Men ofte. En blød mand vil tit, igen ikke altid, ikke være så hurtig på stikkerne til at sætte præmissen og kursen i en relation. Det søde og bløde hænger normalt sammen med en lidt mere afventende og forsigtig approach. Til gengæld har han så som regel lidt mere situationsfornemmelse, er min oplevelse.

Jeg kommer til at tænke på nogle af de her lidt bitre, ikke så fremfarende mænd, der somme tider spørger: "Hvorfor vil kvinderne altid ha' de dumme svin og ikke the good guys som fx mig?"
Sagen er, at de dumme svin har noget af al initiativrigheden, tempoet, frækheden, udfordringen, rygraden og modspillet, som mange kvinder søger. Disse træk hænger så desværre også tit sammen med ikke at være skideempatisk, tit tænke mest på sig selv og sine egne interesser og ikke være skidesmart med hensyn til mere langsigtet planlægning og struktur, at overholde aftaler osv. Men det er jo ikke alle de her nederen egenskaber, som vi falder for. Det er de andre.

Selvfølgelig er verden og menneskerne i den ikke sort-hvide. Men noget er der alligevel om snakken.

Min pointe er vist bare, at leder du efter en mand, der ikke er for passiv, skal du nok ikke påtage dig at planlægge første date. Hvis han ikke gør det - ja, så er det vel bare dit cue til at hoppe videre. Og så må andre synes, det er mærkeligt eller stridt eller whatnot, men du har dine grunde. :)

Det ideelle ville jo så være en blød good guy, der bare bliver så vild med mig, at han ikke kan lade være med at få fingeren ud og rende efter mig. Men det kræver jo lige, at han møder mig først, så han kan se, hvor fantastisk jeg er. Det er igen derfor, at jeg ikke tillægger omstændighederne omkring første møde så meget betydning. For i tilfælde af at det bare siger klik, så skal man jo nok finde ud af det sammen på en eller anden måde fremover.
1
Muspel
Indlæg: 919
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 126
Likede indlæg: 1758

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 12. jul 2016, 10:32

Zombie skrev:Det står efterhånden klart, at jeg måske er i en "den rigtige fyr, men det forkerte tidspunkt" situation.

Jeg sås med min kammerat fra fredag til søndag, derefter var vi hjemme hos os selv hver især indtil i dag, mandag. Mandag skrev han: Han havde en off-dag og da jeg intet skulle, nævnte jeg at jeg godt kunne komme forbi hvis det var. Han valgte at tage mig på ordet, så jeg var et par timer derinde og hygge. Imens jeg er der, joker han med at jeg ikke skal ødelægge vores "streak", dvs. dage i træk vi har set hinanden - så det ender med, at vi aftaler at ses i morgen (tirsdag) også, da jeg skal arbejde både onsdag og torsdag, og vi begge er typerne der normalvis har en del aftaler i weekenderne (udover hinanden, mener jeg).

Han er på papiret alt det rigtige, vi er et vildt godt match. Han behandler mig godt, ærligt og omsorgsfuld; jeg er ikke i tvivl om noget ved ham. Vi har det afslappet og skønt sammen, og han er god ved min hund.

Men jeg er ikke klar til et forhold lige nu - og det er han heller ikke. Vi snakker meget om det og det er rart at vi har den ærlighed.

Vi er begge nervøse for, om vi risikerer at miste hinanden på sigt - hvad hvis løbet pludselig er kørt, fordi den ene møder en de vil satse på osv.
Samtidig kan vi altså ikke presse noget frem, der bare ikke er der lige nu - og vi ønsker det heller ikke. Vi ønsker ikke at være bundet eksklusivt til en anden lige nu, og vil egentlig bare nyde det som er, nu hvor det er der.

Det er frustrerende at have det sådan her, for hvis vi begge kunne og magtede og ville det, så kunne vi have det bedste forhold. Jeg kender ham jo så godt i forvejen, at det tør jeg godt udtale mig om.
Men vi har begge stoppe-klodser og brug for tid.


Jeg forsøger ikke at overtænke det og bare nyde nu'et. Nyde ham. Men jeg bliver også lidt trist inden i, ved tanken om at vi sameksisterer på lånt tid og at jeg ikke aner, hvad fremtiden bringer.
Jeg håber, at vi måske med tiden kan nå hinanden og være sammen - men det er så skrøbeligt og forvirrende, og den kyniske del af mig siger, at sådan noget her aldrig ender godt.

Heldigvis overskygger det positive det negative, og så længe vi kan snakke helt åbent og ærligt sammen, så kan jeg finde tryghed i dét. Jeg vil rigtig gerne følge denne her vej til sin måske bitre ende, og hvis jeg ender med at blive ked af det - oh well. Det overlever jeg nok. Der er også chancen for at blive glad... Time will tell.


Sikke noget. Men mon ikke, I vælger den eneste rigtige strategi I kan? Det lyder til, at I taler, overvejer og går forsigtigt frem.

Nogle gange kunne det der liv godt lige være lidt mindre besværligt.
1
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2936
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 946
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 10128
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 12:27

Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?
14
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Lys
Indlæg: 772
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1360

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 12. jul 2016, 12:33

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg synes ikke, at man behøver kunstigt at underspille eller nedtone sin livsstil, selvom man måske lever lidt ekstravagant (og har midlerne hertil, forstås), men pral er usmageligt og usexet, og det siger en del om folks sociale kompetencer og forståelse, hvordan de omtaler deres forbrug.

Altså; man skal ikke lyve om, at man kører Ferrari eller bor på Strandvejen, men jeg gider ikke høre om det som det første. Og jeg vil også have lov at servere spaghetti bolo for ham uden at føle mig underlegen.
5
Buffy
Indlæg: 399
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 54
Likede indlæg: 922

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 12. jul 2016, 12:42

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er også lidt pinligt at være tilhøre til.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3963
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 768
Likede indlæg: 6047

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 13:23

Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ... Dér hvor vi andre har naturlig (ikke mærkeligt indstuderet) omsorg ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud har været helt færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.
6
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2936
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 946
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 10128
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 13:30

ManicNinja skrev:Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud er har været færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.



Du giver fin mening. Det rammer jo på selvværdet, hvis han har været en idiot overfor dig og at derefter beviser, at han godt kan være hengiven og sød overfor en ny kæreste.
Det har intet med dig at gøre. Det hele peger tilbage mod ham. Men jeg kan sagtens forstå dig. Jeg har også selv været der. Selv om man følelsesmæssigt er videre og under ingen omstændigheder ønsker sig tilbage med vedkommende, så kan det sagtens stikke, hvis man ser, at eks'en nærmest kan være med i opløbet til "Årets kæreste".

Jeg kommer mig aldrig helt over min eks, der bare forsvandt. Det betyder ikke, at jeg ønsker ham tilbage. Overhovedet. Han er et sygt svin rent mentalt, som overhovedet ikke skal i nærheden af mit liv. Men det gjorde modbydeligt ondt, da han giftede sig og blev far. Det var alt det jeg higede efter fra ham og så gav han det til en anden efter kort tid.
Og derfor frydede jeg mig helt ind bag hjertet, da jeg snagede og opdagede, at hans kone sådan set havde bedt om skilsmisse og at han var slået helt ud.
4
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".

Tilbage til "Forhold og sex"