Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 811
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8338
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 12:27

Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?
14
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Lys
Indlæg: 436
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 40
Likede indlæg: 751

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 12. jul 2016, 12:33

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg synes ikke, at man behøver kunstigt at underspille eller nedtone sin livsstil, selvom man måske lever lidt ekstravagant (og har midlerne hertil, forstås), men pral er usmageligt og usexet, og det siger en del om folks sociale kompetencer og forståelse, hvordan de omtaler deres forbrug.

Altså; man skal ikke lyve om, at man kører Ferrari eller bor på Strandvejen, men jeg gider ikke høre om det som det første. Og jeg vil også have lov at servere spaghetti bolo for ham uden at føle mig underlegen.
5
Buffy
Indlæg: 173
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 20
Likede indlæg: 270

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 12. jul 2016, 12:42

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er også lidt pinligt at være tilhøre til.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3309
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 567
Likede indlæg: 5073

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 13:23

Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ... Dér hvor vi andre har naturlig (ikke mærkeligt indstuderet) omsorg ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud har været helt færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.
6
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 811
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8338
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 13:30

ManicNinja skrev:Det er altså noget sært noget, det her med eks'er, der får ny kæreste.

Min seneste eks, som virkelig på alle måder var skidt for mig, og som på mange måder er rigtigt langt ude (commitment phobic, løgnagtig, sindssygt manipulerende)... Han og jeg arbejder på samme arbejdsplads. Hver sin afdeling. Vi ser stort set aldrig hinanden, og når vi gør, rører det mig ikke det fjerneste. Kan sagtens sludre overfladisk med ham. Betyder intet.

For nylig fik jeg en fornemmelse af, at der nok var en bestemt kollega, han så noget til. I dag fik jeg det bekræftet helt tilfældigt og ad omveje. Og guderne skal vide, jeg er færdig med ham for længst. Følte det som en redningsaktion for mig selv, da jeg dumpede ham endeligt for halvandet år siden efter flere forsøg og langt om længe fandt styrken til at slide mig ud af måneders dysfunktionelle, drænende udsving og vandren på æggeskaller konstant.

Så når jeg mærker et stik, ved jeg, at det er et "tænk, hvis han er god mod hende. Tænk hvis han behandler hende ordentligt og er den, jeg alt for længe håbede helt ubegrundet i virkeligheden på, at han ville blive".

Det véd jeg med fornuften udmærket, at han ikke gør eller er. Og selv hvis han er ... Hvad så? Han var helt forfærdelig mod mig. Nedbrød mig. Gjorde mig i tvivl om, hvem jeg var, og om jeg var god nok. Grundlæggende fordi det var de følelser, han ikke kunne bære eller rumme i sig selv og om sig selv. Så tørrede han dem ulækkert af i andre. Især mig.

Men det stikker altså alligevel, at han har ny kæreste. Og selv om det ikke burde betyde noget. Og selv om jeg haderhaderhader at indrømme det. Så fryder det mig, at hun er lille og tyk.

Og at jeg fik helt ret - at jeg HAVDE gennemskuet ham. Allerede kort efter bruddet var jeg helt sikker på, at han ville finde en ny kollega, at hun ville være endnu yngre end jeg (jeg er ti år yngre end han). Så er hun nemlig nemmere at styre. Og han KAN ikke klare sig uden en andens beundring at fylde i sit tomme kar, dér hvor vi andre har en selvfølelse og evnen til at elske nogen for dem de er og ikke for deres overfladiske beundring af os ...

Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud er har været færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.



Du giver fin mening. Det rammer jo på selvværdet, hvis han har været en idiot overfor dig og at derefter beviser, at han godt kan være hengiven og sød overfor en ny kæreste.
Det har intet med dig at gøre. Det hele peger tilbage mod ham. Men jeg kan sagtens forstå dig. Jeg har også selv været der. Selv om man følelsesmæssigt er videre og under ingen omstændigheder ønsker sig tilbage med vedkommende, så kan det sagtens stikke, hvis man ser, at eks'en nærmest kan være med i opløbet til "Årets kæreste".

Jeg kommer mig aldrig helt over min eks, der bare forsvandt. Det betyder ikke, at jeg ønsker ham tilbage. Overhovedet. Han er et sygt svin rent mentalt, som overhovedet ikke skal i nærheden af mit liv. Men det gjorde modbydeligt ondt, da han giftede sig og blev far. Det var alt det jeg higede efter fra ham og så gav han det til en anden efter kort tid.
Og derfor frydede jeg mig helt ind bag hjertet, da jeg snagede og opdagede, at hans kone sådan set havde bedt om skilsmisse og at han var slået helt ud.
4
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 811
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8338
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 13:33

Lys skrev:
Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg synes ikke, at man behøver kunstigt at underspille eller nedtone sin livsstil, selvom man måske lever lidt ekstravagant (og har midlerne hertil, forstås), men pral er usmageligt og usexet, og det siger en del om folks sociale kompetencer og forståelse, hvordan de omtaler deres forbrug.

Altså; man skal ikke lyve om, at man kører Ferrari eller bor på Strandvejen, men jeg gider ikke høre om det som det første. Og jeg vil også have lov at servere spaghetti bolo for ham uden at føle mig underlegen.

Lige præcis det sidste du skriver, er virkelig noget jeg har gjort mig mange tanker om. Ham der, jeg skal på date med i morgen (og som i øvrigt er vendt totalt på den trælse måde), virker fra en anden verden. I hvert fald på en måde, så jeg føler, at jeg sgu ikke lige ser mig selv lave en hakkebøf til ham og serverer den med en flaske vin til 50,- kr.

Nu må jeg se. Det kan være jeg tager helt fejl.
0
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3309
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 567
Likede indlæg: 5073

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 13:38

Jeg tænkte faktisk lige præcis på dig, Ado. Og har hele tiden forstået din hævngerrighed/fryd i det dér.

Ham her holder facaden. Alle synes, han er fantastisk. Men bag facaden ligger granater. Selv hans bedste veninde advarede mig - og kan i lange perioder ikke holde ham ud. Et par andre kolleger var målløse, da han en dag viste sit sande, grænseoverskridende, truende og nedgørende ansigt ...

Hvis han magter at være sød ved hende den nye filejsinde, så er det, fordi han holder hende ud i strakt arm og kan mestre facaden. Med mig gik der 2-3 måneder, før han første gang gik amok, fordi jeg var så urimelig at håbe på lidt omsorg på en dårlig dag ...

Well. Det hjælper lidt at skrive om det her. Skal bare lige synke. Så er jeg klar igen. Værre er det heldigvis ikke. Faktisk var det nok lige netop forløbet efter det brud, som har hærdet mig og gjort mig i stand til at håndtere/rumme svære følelser selv. Pudsigt, egentlig - jeg var egentlig nok lige så dårlig til det som han. Kompenserede blot på andre måder ... I dag føler jeg en stærk og god uafhængighed. Kan godt søge andres støtte. Men ved også, at jeg kan håndtere sorg/vrede/angst/usikkerhed glimrende selv.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
IrmaPigen
Indlæg: 1087
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 74
Likede indlæg: 927

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 14:39

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej. Jeg finder det også ucharmerende.
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3309
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 567
Likede indlæg: 5073

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 15:09

Påmindelsen om min dybt narcissistiske eks i dag fik mig til at huske denne side og henvisningen til denne bog. Den kan ikke gives videre for tit. Den handler om os, der er opvokset med forældre, som i større eller mindre grad ikke har magtet at give omsorg og kærlighed til deres børn, men konstant har haft sig selv som fokus - og hvad det gør ved os, når vi går ud og vælger kærester som voksne. Hvis vi altså ikke er blevet bevidste om, hvad det særlige (og dysfunktionelle!) i vores bagage består i. Og hvordan det indvirker på os.

Jeg gør ellers ikke i selvhjælpsbøger. Men denne er noget helt ud over det sædvanlige. Jeg tudbrølede første gang, jeg læste den. Det væltede bare ned om ørerne med forklaringer og aha-oplevelser. Endelig fattede jeg, hvorfor jeg nærmest hver gang har fundet sammen med mænd, der ikke har noget begreb skabt om, hvad omsorg er, og som enten har reageret med fysisk eller psykisk vold eller simpelthen bare er gået i vrede eller på anden måde har straffet mig, hvis der på nogen måde er blevet krævet omsorg af dem. Og langsomt begyndte jeg at forstå, at dét ikke er normalt. At der findes andre måder at danne par på, end at jeg holder kæft med mine følelsesmæssige behov.

Jeg kan genkende dem på hundrede meters afstand - og skulle jeg rende på én igen, så lover jeg jer, han ryger hurtigt ud! Hvis bare én af jer kan have glæde af det her, som jeg havde det for 2-3 år siden, så ...

http://www.powerkvinderne.dk/liste/549-modre-kan-ogsa-vaere-iskolde
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3309
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 567
Likede indlæg: 5073

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 12. jul 2016, 15:19

Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone :badr: Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?
Senest rettet af ManicNinja 12. jul 2016, 15:51, rettet i alt 1 gang.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Buffy
Indlæg: 173
Tilmeldt: 29. jun 2016, 11:48
Kort karma: 20
Likede indlæg: 270

Re: Singletråden

Indlægaf Buffy » 12. jul 2016, 15:35

Buffy skrev:Hey :wave: ;)

Nå jeg har en date i morgen, han virker rigtig sød, ærlig, seriøs og alt det hejs. Og han er rigtig pæn..... Og ni år yngre end mig... :panik: Min usikkerhed kunne godt komme til at ødelægge det. For h.... :rulle:


Øv han aflyste, han havde glemt en anden aftale (noget med hans bil), men skrev han gerne stadig gerne vil se mig. Har dog intet hørt siden....
0
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 811
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8338
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 16:44

ManicNinja skrev:
Ado skrev:Er jeg den eneste, der tænder en lille smule af på mænd, der rigtig gerne vil fortælle om deres dyre livsstil?


Nej, det er virkelig ucharmerende, når de dér prisoplysninger og navne på dyre mærker konstant smides rundt på alt, de nævner, og da især hvis der oven i købet er sådan en indstuderet casual "det var jo bare lige et greb i lommen"-tone :badr: Når det bliver tydeligt, at nydelsen ved at hævde sig over for andre er større end nydelsen og glæden ved selve genstanden, rejsen, whatever.

Hvor er det bare ikke godt! Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Det er vildt ucharmerende. Uanset køn. Og giver mig - apropos - en stærk følelse af narcissisme, fokus på facade og manglende evne til det indre: Omsorg, varme, ægthed ...

Hvad mener du nærmere med, at han "er vendt", som du skriver i en anden replik?

Han er gået fra overstadig til kølig. Og jeg kan faktisk kun grine lidt af det. :D Jeg gider ikke overtolke. Hvis han aflyser, er det sådan det er. Og måske er det bare ingenting.
Men altså, han går meget op i at nævne hvor stort han bor. Og 80& af hans billeder på Facebook er af dyr vin og mad og førsteklasse. Det er uden tvivl også mig, der reagerer ekstra fordomsfuld overfor det. Han får en chance og så pakker jeg fordommene ned. Men jeg har en fornemmelse af at han aflyser. Den lugter lidt af at starte i femte gear og sætte alt til for at forføre. Og så er der bare ikke rigtig mere benzin.
1
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 2517
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 811
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 8338
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf Ado » 12. jul 2016, 16:47

ManicNinja skrev:Jeg tænkte faktisk lige præcis på dig, Ado. Og har hele tiden forstået din hævngerrighed/fryd i det dér.

Ham her holder facaden. Alle synes, han er fantastisk. Men bag facaden ligger granater. Selv hans bedste veninde advarede mig - og kan i lange perioder ikke holde ham ud. Et par andre kolleger var målløse, da han en dag viste sit sande, grænseoverskridende, truende og nedgørende ansigt ...

Hvis han magter at være sød ved hende den nye filejsinde, så er det, fordi han holder hende ud i strakt arm og kan mestre facaden. Med mig gik der 2-3 måneder, før han første gang gik amok, fordi jeg var så urimelig at håbe på lidt omsorg på en dårlig dag ...

Well. Det hjælper lidt at skrive om det her. Skal bare lige synke. Så er jeg klar igen. Værre er det heldigvis ikke. Faktisk var det nok lige netop forløbet efter det brud, som har hærdet mig og gjort mig i stand til at håndtere/rumme svære følelser selv. Pudsigt, egentlig - jeg var egentlig nok lige så dårlig til det som han. Kompenserede blot på andre måder ... I dag føler jeg en stærk og god uafhængighed. Kan godt søge andres støtte. Men ved også, at jeg kan håndtere sorg/vrede/angst/usikkerhed glimrende selv.



Mht. det sidste du skriver; tror du ikke det handler om, at når man virkelig rammer undersiden af bunden med følelserne, så får man lagt en hærdende bund? Jeg ved det ikke. Det er bare en teori, jeg har udviklet for mig selv.
Men gud, hvor lyder din eks. frygtelig. :wacko: Han burde vist bare have en robotdukke, som aldrig krævede for meget af ham.
2
That awkward moment when you leave a store without buying anything and all you can think is "act natural, you're innocent".
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1053

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:13

Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.
11
IrmaPigen
Indlæg: 1087
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 74
Likede indlæg: 927

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 19:31

Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Han ville gerne ses igen. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel (jeg var ret overbevist om aftalen aldrig ville blive en realitet). Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Mennesker der opfører sig så respektløst over for andre, har virkelig ingen samvittighed. Så ergo må de være psykopater.
1

Tilbage til "Forhold og sex"