Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1054

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:40

IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.
2
IrmaPigen
Indlæg: 1087
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 74
Likede indlæg: 927

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 12. jul 2016, 19:43

Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Jeg var jo gået med nummer 2 :fløjt:

Men anyway, godt du fik sagt fra.

Er ikke sikker på, jeg forstår den sidste kommentar med hunde og førehunde :genert:
0
Muspel
Indlæg: 646
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 90
Likede indlæg: 1172

Re: Singletråden

Indlægaf Muspel » 12. jul 2016, 19:47

Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Hvem der vil have dig? Mænd der kan lide søde, kloge, velreflekterede kvinder, der forstår at sige fra. Dem skal der helt sikkert nok være mindst en af derude (baseret på min debat-viden om dig) :kys:
5
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1054

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:47

IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:
IrmaPigen skrev:
Modesty Blame skrev:Jeg har været single i 2½ år. Og jeg har ikke forsøgt noget som helst i den tid. For 5 dage siden fik jeg en hjerneblødning (forårsaget af ny frisure og "ih, hvor ser jeg pæn ud"-følelse), og kom til at skrive til ham, som jeg var sammen med for 2½ år siden. Han kastede sig straks ud i at falbyde sex. Som jeg takkede nej til (han skal ikke være den første siden ham). Men alligevel skulle vi jo ses. Det blev ikke lige til noget med det første, men i går skrev jeg så, at jeg kunne i morgen eller torsdag aften. ...intet svar. Her har vi været før. Han har en gang om året skrevet og bedt om godt vejr og tilgivelse, men når jeg så har sagt, fint, vi kan godt tale sammen, så har han lavet strudsen.

Da der var gået et døgns tid, skrev jeg, at det var fair nok, at han havde skiftet mening, men at det ville være rart, om han kunne give besked. Så fik jeg ellers en tirade om, at jeg ikke skulle blive hysterisk over, at han ikke lige svarede efter fem minutter, han havde travlt med dit, dat og hvad har vi (han er arbejdsløs - jeg er ikke), og at han i øvrigt måske godt kunne på torsdag.

Jeg svarede: Glem det.

Jeg gider ikke være single mere, men det der, det er kraftedeme så respektløst. Og han har gjort det så mange gange. Et eller andet sted burde jeg være taknemmelig over, at han mindede mig om, at min tid er ligegyldig, og at han er det vigtigste menneske i hele verden. Og hvis han går og venter på noget, der er mere spændende end at se mig, så har jeg fanme bare at vente, til han en dag har tid til at give mig besked.


Spade. Jeg kendte også sådan en gut for et par år siden. Han bliver også ved med at poppe op. Sidst han poppede op på min mobil igen med en SMS, var hans undskyldning, at nu havde han været i terapi og havde det bedre og arbejdede med sine commitmentissues. Jeg lavede en aftale med ham, faktisk for sjov for at teste om han brændte mig af med ganske kort varsel. Og guess What, samme aften skriver gutten ham ikke kan ses fordi han er på arbejde i Jylland. Nåmen det var jo ligesom ham selv der foreslog dagen. Hvis han skriver til mig igen, vil jeg tror jeg skriver retur "der er ikke plads til psykopater i mit liv".

Denne gang var det jo desværre mig, der kontaktede ham - fuck, hvor dum har man lov til at være?

Jeg havde faktisk komponeret en besked, hvor jeg påpegede, at der er langt fra 5 minutter til et døgn, og at min tid faktisk er lige så værdifuld som hans, så en tilkendegivelse af, at mit forslag var under overvejelse, havde været at foretrække. Den slettede jeg.

Så skrev jeg, at han var en selvoptaget nar, som fandeme kunne rende mig, og at jeg var træt af, at han beskyldte mig for alt muligt pis, som han selv havde opfundet. Den slettede jeg også.

Så skrev jeg: glem det.

For vi har ligesom været her før. Enten ved han godt, at han er en nar, der gør som beskrevet ovenfor. Og så er han bare bedøvende ligeglad. Eller også så er der noget galt oppe i bøtten på ham. Og uanset om det er det ene eller det andet, så skal jeg ikke bruge min energi på ham.

Mine venner bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke går ud og møder nogle mænd. Og jeg har det lidt sådan: se på mig! Hvem i helvede vil have mig? Og selv hvis den mand findes, så er jeg altså ikke glad for hunde - selvom det er en førehund.


Jeg var jo gået med nummer 2 :fløjt:

Men anyway, godt du fik sagt fra.


Jeg er meget gode venner med hans tidligere bedste ven - deres "ikke-længere-bedste-venner"-saga har ikke noget med mig at gøre.
Og jeg har i det sidste år hørt mange spændende detaljer fra mit og eksens forhold. Han overdriver sine egne bedrifter, roser mig til skyerne som værende den sødeste, bedste, cooleste kæreste nogensinde, men trods det har han løjet om så mange ting, for at få sig selv til at virke bedre. Så jeg gider ikke bruge energi på at skrive en sms, som han alligevel ikke kan læse (svært ordblind) eller forstå nuancerne i. Det er alt rigeligt med det, jeg har skrevet.
0
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1054

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:51

Muspel skrev:
Hvem der vil have dig? Mænd der kan lide søde, kloge, velreflekterede kvinder, der forstår at sige fra. Dem skal der helt sikkert nok være mindst en af derude (baseret på min debat-viden om dig) :kys:

Dem, der kan lide den slags kvinder, vil gerne have kvinder med selvrespekt (som er normalvægtige, eller i hvert fald tættere på normalvægtige end mig).

Men tak, altså.
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 362
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1484

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 12. jul 2016, 19:53

Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:
0
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 334
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 75
Likede indlæg: 1018

Re: Singletråden

Indlægaf JessicaD » 12. jul 2016, 19:58

DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:


Har I stadig kontakt? Ellers vil jeg råde dig til at cutte den og slette ham alle steder, hvor man kan slette folk. :D Det hjælper.
1
Modesty Blame
Indlæg: 509
Tilmeldt: 11. aug 2015, 08:21
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1054

Re: Singletråden

Indlægaf Modesty Blame » 12. jul 2016, 19:59

DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:

Hvis jeg havde et godt svar på det, havde jeg ikke været i cølibat i 2½ år, og skrevet indlæggene herover. Sorry :kram:
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 362
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1484

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 12. jul 2016, 20:01

JessicaD skrev:
DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:


Har I stadig kontakt? Ellers vil jeg råde dig til at cutte den og slette ham alle steder, hvor man kan slette folk. :D Det hjælper.


Han er slettet alle steder, jeg har ingen kontakt med ham. Alligevel kan jeg bare ikke glemme ham, det er rædsomt. Øv!
0
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 955
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 131
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1096

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 12. jul 2016, 20:02

JessicaD skrev:
DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:


Har I stadig kontakt? Ellers vil jeg råde dig til at cutte den og slette ham alle steder, hvor man kan slette folk. :D Det hjælper.

Enig i dette :gogo:
Det kan være svært at komme videre hvis man stadig har mulighed for at få kontakt til noget, man på forhånd ved ikke er en god ide af den ene eller anden årsag.
0
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4280

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 12. jul 2016, 20:03

DenSyngendeLussing skrev:Nu har jeg været ulykkeligt forelsket i en mand i snart et år, og det VIL bare ikke gå over. Hvad fanden gør jeg? Jeg kæmper virkelig for at slå ham ud af hovedet, men han er der HELE fucking TIDEN. Store idiot, jeg hader ham.

Jeg er så træt af at gå rundt og savne én eller anden dum stodder, som åbenbart ikke gad have mig. :trist:

Åh, hvor jeg har været der.

For mig har det, når det værste har været ovre, hjulpet at tænke, at hvis det er meningen, skal man nok finde sammen, når han er klar, men man vil jo ikke have ham, mens han ikke vil have én. (Heller ikke selv om det tilsyneladende er hans eneste fejl. Det er en ret stor én.)

Derudover har en visualiseringsøvelse hjulpet mig. Jeg har visualiseret en kasse i mit hjerte, og når jeg så har mærket følelserne for en bestemt mand, har jeg puttet dem derned. Nogle gange kunne jeg endda lukke kassen :engel:

Jeg har været, hvor du er, i flere år ad gangen (oftest ca. to år). Sandheden er jo, at man ender der, hvor man er på vej hen, hvis man ikke ændrer noget, og det er man ofte nødt til at gøre aktivt.

I det mindste har du Singletråden :kys:
4
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 362
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1484

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 12. jul 2016, 20:08

Hvor er I søde. Normalt synes jeg også bedre, jeg kan håndtere det, men i dag cyklede jeg lige forbi et billede af ham, og så væltede læsset bare - det føles som om, jeg ikke kan undslippe ham. Vi har adskillige fælles venner og han er sådan en multi-kulti type, der har fingrene nede i alt muligt.

Det er enormt frustrerende, for jeg vil bare gerne videre! Det skulle jo åbenbart ikke være os, men jeg kan ikke slippe tanken om, at det burde have været.
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 362
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 91
Likede indlæg: 1484

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 12. jul 2016, 20:12

Og du har ret, Rapfisk. Jeg gider jo alligevel ikke have ham, imens han er sådan her, men det er svært ikke at ærgre sig, når man først har fået bildt sig selv ind, at han er den mand, man altid har gået og ledt efter.

Guderne skal vide, at han har masser af fejl, og der er en aldersforskel på 20 år imellem os, som er ikke så lidt afgrundsdyb, så det ER pissedumt, at jeg går rundt og drømmer. Jeg kan bare ikke holde op.
2
Grissebassen
Indlæg: 583
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 33
Likede indlæg: 493

Re: Singletråden

Indlægaf Grissebassen » 12. jul 2016, 21:02

ManicNinja skrev:
Giver jeg overhovedet mening? Er der nogle af jer andre, der har prøvet noget lignende, selv om I ved Gud har været helt færdige med stodderen/stodderinden? :)

Kunne godt bruge lidt perspektiv på dette.


Min eks var egentlig en ganske fin fyr på mange punkter. Men han havde nogle issues med kontrol, som fik det til at stritte totalt i mig.
Vi er helt færdige med hinanden, men stadig overfladiske bekendte, og jeg ønsker ham alt det bedste. Jeg er sindssygt glad på hans vegne over, at han nu har fundet sig en rigtig sød kæreste. Men hold da op, hvor jeg synes det er svært at være vidne til hans nye forhold nogle gange. Hans nye kæreste er en del mindre selvstændig end mig. Og jeg synes virkelig det er ubehageligt, når jeg kan observere hvordan han nogle gange overtrumfer hende og har samme behov for at kontrollere hende, som han havde med mig. Forskellen er bare, at jeg ikke lod ham gøre det. Jeg blander mig uden om, og har vist kun nævnt mine observationer en enkelt gang over for en fælles ven, som i øvrigt var enig med mig. Jeg forsøger at tænke, at alle forhold er forskellige, og at hun måske netop har brug for sådan en mand. Alligevel kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt for deres fremtid sammen.

Nu har min historie nok lidt omvendte fortegn af din. Min pointe er bare, at jeg tror det er umuligt at lade være med at bide mærke de detaljer i en eks' forhold, der går igen fra det forhold, man selv havde til vedkommende. Jeg tror egentlig mest af alt, at det er et udtryk for et dybt kendskab til en anden person. I how I met your mother mener jeg at hovedpersonen taler om, at man tager en uddannelse i den anden person, og når man går fra hinanden sidder man så tilbage med en masse viden, man egentlig slet ikke kan bruge til noget mere. Og den viden forsvinder jo ikke igen og jeg tror den er umulig at ignorere. Derfra er der jo en hel masse andet, der afgør om man sidder tilbage med positive eller negative følelser, og jeg tror egentlig heller ikke det er så afgørende, om der er tale om det ene eller det andet, når man alligevel er færdige med hinanden.
1
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 346
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 87
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 561

Re: Singletråden

Indlægaf malou_43 » 12. jul 2016, 21:51

Åh hvor jeg kender det med ekskærester. Tænk hvis han pludselig holder hjemmet rent, lod WOW ligge for at hygge med hende, fik et arbejde der gav penge frem for film og slik så der var råd til tingene, kommer med blomster, får børnene passet for at forkæle sin kæreste, snakker om børn sammen.....fuck, den vej skal jeg heller ikke gå! For det er ligemeget. Han gjorde det ikke for mig, og derfor skulle han ikke være sammen med mig.

-----

Jeg har været på date i aften med en sød fyr - og to hunde (vi tre er allerede forelsket :lol: ). Han har virkelig svært ved det at kommunikere og det med damer og dates. Men han er sød og hvis han er det, han udgiver sig for, så er han en af dem, der er klar til familie og ser utroskab som en synd (tænk man skal derud :tie: ) Jeg havde mere opmærksomhed fra hundene end ham, men jeg har besluttet at give ham en chance mere. Han er vist meget genert og lidt en lukket bog, men på skrift har han meget lettere ved at vise interesse, flirte, dele tanker/følelser osv. SÅ.... forsøger at have mod til at kaste mig ud i et "nu prøver jeg at lade en anden komme tæt" - jeg har lyst, men jeg kan allerede mærke, at mine bolas svinder ind. Shit, jeg får helt koldsved ved tanken, har lyst til at løbe skrigende væk og skubbe ham langt væk, men er bare nødt til at se det i øjnene!
Senest rettet af malou_43 12. jul 2016, 23:06, rettet i alt 1 gang.
1

Tilbage til "Forhold og sex"