Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
In_your_eyes
Indlæg: 455
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:40
Kort karma: 86
Geografisk sted: Midt i Jylland
Likede indlæg: 722

Re: Singletråden

Indlægaf In_your_eyes » 4. sep 2016, 15:06

Animi skrev:Jeg har en god veninde som jeg virkelig elsker og under alt godt! Hun er super dejlig og hendes kæreste er også virkelig virkelig sød og jeg er glad for at de har hinanden.
Alligevel bliver jeg sådan lidt... ugh... når hun endnu engang laver en fb status med hvor dejligt de har det, og nu har han igen overrasket hende med en rejse, eller købt en sød og betænksom gave til hende og Iiih hvor hun elsker han osv.
Jeg får altid så dårlig samvittighed når jeg bliver irriteret på det, for jeg burde jo bare være glad på hendes vegne. Hvilket jeg også er. Jeg er bare pisse misundelig og ville ønske jeg også havde ligeså sød en kæreste, der var så god imod mig.
Og jeg tror jeg har det ekstra svært ved det nu, fordi ham jeg troede var god og sød, endte med at tage røven på mig.
Øv, hvor jeg hader når jeg er så ynkelig og har det sådan

Jeg kan i den grad følge dig, her er det så bare en tidligere kollega, der har fundet en skøn mand, der på så mange måder minder om en mand, jeg datede sidste efterår. Hun lægger billeder på fb om bryllup, huskøb, parting. Og jeg må gang på gang tage mig selv i at tænke, at det kunne have været mig og ham
2
:pompom:
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3715
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 748
Likede indlæg: 6318

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 4. sep 2016, 15:16

DR2 sender single-tv fra BBC i aften kl. 20: http://www.bbc.com/news/magazine-36105365
0
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 372
Likede indlæg: 6524

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 4. sep 2016, 15:25

NLeth skrev:Hov. Jeg ville lige se, hvordan man egentlig slettede et indlæg, og så kom jeg til at slette dét helt. :genert:

Her i en kortere udgave: Jeg har besluttet jeg ikke gider onlinedating mere. Det er ikke for mig. Jeg smider håndklædet i ringen (for nu), og satser på "den virkelige verden", hvis det skal være. Det sagde jeg så højt i venneflokken i fredag, og mente det. Lørdag vågner jeg til besked fra gammel bekendt, der spørger om han må invitere mig ud. Det er da lidt sjovt/pudsigt. :)

Jeg har det på samme måde. Jeg dur bare ikke til det :genert: Jeg kan dog sagtens møde mænd via nettet, men ikke med det formål at NU skal vi date og se om vi skal være kærester. Det bliver hurtigt forceret, synes jeg :gruble:

Jeg har længe haft det sådan kærligheden kommer når den kommer, og ofte når man mindst venter det, selvom det er en kliché, men det har holdt stik her..

Må han så invitere dig ud? :P
0
Forarget kan man altid blive

I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 159
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 36
Likede indlæg: 412

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 4. sep 2016, 15:57

Juki skrev:
NLeth skrev:Hov. Jeg ville lige se, hvordan man egentlig slettede et indlæg, og så kom jeg til at slette dét helt. :genert:

Her i en kortere udgave: Jeg har besluttet jeg ikke gider onlinedating mere. Det er ikke for mig. Jeg smider håndklædet i ringen (for nu), og satser på "den virkelige verden", hvis det skal være. Det sagde jeg så højt i venneflokken i fredag, og mente det. Lørdag vågner jeg til besked fra gammel bekendt, der spørger om han må invitere mig ud. Det er da lidt sjovt/pudsigt. :)

Jeg har det på samme måde. Jeg dur bare ikke til det :genert: Jeg kan dog sagtens møde mænd via nettet, men ikke med det formål at NU skal vi date og se om vi skal være kærester. Det bliver hurtigt forceret, synes jeg :gruble:

Jeg har længe haft det sådan kærligheden kommer når den kommer, og ofte når man mindst venter det, selvom det er en kliché, men det har holdt stik her..

Må han så invitere dig ud? :P


Præcis. Det forsøgte jeg at skrive i indlægget, jeg fik slettet. Der er sådan et uudtalt forventningspres på de der netdates, samtidigt med at dates'ne er så uforpligtende, at man ikke engang behøver melde ud, hvis man ikke er interesseret alligevel. Det er egentlig vildt paradoksalt.

Og ja, jeg har sagt ja. :) Jeg ved ikke, om det er noget, det må vi se, men jeg synes det er stærkt at tage initiativ på den måde. Vi kender ikke hinanden ret godt, og jeg har ikke snakket med ham i flere år, så det er lidt sjovt.
2
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 372
Likede indlæg: 6524

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 4. sep 2016, 16:26

NLeth skrev:
Juki skrev:
NLeth skrev:Hov. Jeg ville lige se, hvordan man egentlig slettede et indlæg, og så kom jeg til at slette dét helt. :genert:

Her i en kortere udgave: Jeg har besluttet jeg ikke gider onlinedating mere. Det er ikke for mig. Jeg smider håndklædet i ringen (for nu), og satser på "den virkelige verden", hvis det skal være. Det sagde jeg så højt i venneflokken i fredag, og mente det. Lørdag vågner jeg til besked fra gammel bekendt, der spørger om han må invitere mig ud. Det er da lidt sjovt/pudsigt. :)

Jeg har det på samme måde. Jeg dur bare ikke til det :genert: Jeg kan dog sagtens møde mænd via nettet, men ikke med det formål at NU skal vi date og se om vi skal være kærester. Det bliver hurtigt forceret, synes jeg :gruble:

Jeg har længe haft det sådan kærligheden kommer når den kommer, og ofte når man mindst venter det, selvom det er en kliché, men det har holdt stik her..

Må han så invitere dig ud? :P


Præcis. Det forsøgte jeg at skrive i indlægget, jeg fik slettet. Der er sådan et uudtalt forventningspres på de der netdates, samtidigt med at dates'ne er så uforpligtende, at man ikke engang behøver melde ud, hvis man ikke er interesseret alligevel. Det er egentlig vildt paradoksalt.

Og ja, jeg har sagt ja. :) Jeg ved ikke, om det er noget, det må vi se, men jeg synes det er stærkt at tage initiativ på den måde. Vi kender ikke hinanden ret godt, og jeg har ikke snakket med ham i flere år, så det er lidt sjovt.

Ja, det er da pudsigt det lige skulle falde sammen :)

Hvornår skal I mødes?
0
Forarget kan man altid blive

I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6783
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 913
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9580

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 4. sep 2016, 19:20

Animi skrev:Jeg har en god veninde som jeg virkelig elsker og under alt godt! Hun er super dejlig og hendes kæreste er også virkelig virkelig sød og jeg er glad for at de har hinanden.
Alligevel bliver jeg sådan lidt... ugh... når hun endnu engang laver en fb status med hvor dejligt de har det, og nu har han igen overrasket hende med en rejse, eller købt en sød og betænksom gave til hende og Iiih hvor hun elsker han osv.
Jeg får altid så dårlig samvittighed når jeg bliver irriteret på det, for jeg burde jo bare være glad på hendes vegne. Hvilket jeg også er. Jeg er bare pisse misundelig og ville ønske jeg også havde ligeså sød en kæreste, der var så god imod mig.
Og jeg tror jeg har det ekstra svært ved det nu, fordi ham jeg troede var god og sød, endte med at tage røven på mig.
Øv, hvor jeg hader når jeg er så ynkelig og har det sådan


Ej men altså. Du har virkelig god grund til at vlre lidt træt af de der mænd!
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1044
Likede indlæg: 8370

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 4. sep 2016, 19:55

Animi: Det er jo ikke, at du ikke under din veninde det. Du vil bare også gerne selv opleve det. Det er der da ikke noget ondt eller sært i.

Man må altså godt være misundelig. Og også være ærlig om det over for sine nærmeste ind imellem. Tror nærmest, det sværeste ved det er al skammen og skylden.

Men de her følelser vil ALTID dukke op nu og da i nære venskaber, tror jeg. I min egen venindegruppe havde den ufrivilligt barnløse det en overgang ret svært med de to højgravide. Jeg selv havde som arbejdsløs for år tilbage megen kamp med at tackle veninde, der var blevet færdig cirka samtidig med mig (andet fag, dog) og strøg lige ud i det ene lækre, velbetalte job efter det andet (hun avancerede hurtigt), mens jeg var uden fast job og jazzede rundt i det ene mere lavt lønnede, freelance-agtige job, der ikke førte nogen vegne karrieremæssigt, efter det andet.

Det gjorde godt at åbne for posen og tale åbent med hende om det. I dag er hun i et job, hvor hun mistrives voldsomt og er kørt fast. Jeg er mere i udvikling og balance. Nu er rollerne vendt. Den snak skal nok også tages på et tidspunkt ... Det er bl.a. den slags samtaler, som adskiller venskaber fra bekendtskaber.

Mere generelt har jeg dog aldrig været misundelig på nogen over, at de havde en kæreste, stiftede hjem eller familie. På nær en enkelt gang hvor en veninde gaflede en mand, jeg var forelsket i (han var ikke det fjerneste interesseret i mig, og jeg var i forhold, så hun var good to go).

Men jeg har aldrig forstået den dér "gid jeg havde en kæreste" eller "hvorfor har alle andre kærester?" Jeg er bedøvende ligeglad. Under dem det gerne. Håber, de er glade og tilfredse med deres valg. Jeg har heller aldrig prøvet den søndagsblues, flere af jer andre beskriver. Hvis jeg er forelsket, kan jeg selvfølgelig savne vedkommende. Meget. Men at længes efter selve dét at have en kæreste har jeg meget svært ved at sætte mig ind i. Og dét undrer mig faktisk jævnligt. Nå, sidespor ...
6
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: Singletråden

Indlægaf Grissebassen » 4. sep 2016, 20:45

Jeg er godt nok også blevet single-depri på det seneste. Jeg tror det handler om mange ting. For det første, er jeg så småt begyndt at kunne mærke mit biologiske ur gøre opmærksom på sin eksistens en gang imellem, selvom jeg egentlig aldrig har været sådan helt hooked på det der med at få børn. For det andet har jeg været single i nogle år efterhånden, og det er godt nok længe siden, jeg sådan for alvor har været interesseret i en mand. Når det endelig har været, har det ikke været den der "YES - det kunne godt være ham"-følelse, den tror jeg sidst jeg havde for 2,5 år siden. Siden har det mere været sådan en "hvorfor ikke se det an, når han nu er meget sød"-følelse. Jeg er begyndt lidt at opgive muligheden for, at der er tid til at stifte kernefamilie, hvis der skal være så langt mellem snapsene, og alt det andet også skal spille. For det trejde er jeg ikke længere glad for mit arbejde, og har ikke rigtigt længere noget socialt på jobbet. Der kan jeg godt mærke, at mit sociale behov herhjemme, er blevet en del større. I første omgang forsøger jeg at finde nyt job, da det virker lidt mere realistisk at investere min energi der, end at satse på at drømmemanden banker på.
Og nårh ja, så har langt de fleste af mine venner også fået etableret sig godt og grundigt i seriøse parforhold efterhånden.
0
IrmaPigen
Indlæg: 2357
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 196
Likede indlæg: 2614

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 4. sep 2016, 21:01

Velkendt fænomen det med veninder man efterhånden sjældent ser pga de har børn og mand. Jeg har bedst tid i weekender, og der skal de pleje deres yngel.

Mit humør blev meget bedre af en gåtur om søerne. Det pissede godt nok ned, så jeg tog gummistøvler på, regnbukser og -jakke og en paraply. Det var fedt at trodse vejret.

Nu ligger jeg i min seng, og synes regnen er rigtig hyggelig at lytte til :lun:
7
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 159
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 36
Likede indlæg: 412

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 5. sep 2016, 12:06

Juki skrev:
NLeth skrev:
Juki skrev:
NLeth skrev:Hov. Jeg ville lige se, hvordan man egentlig slettede et indlæg, og så kom jeg til at slette dét helt. :genert:

Her i en kortere udgave: Jeg har besluttet jeg ikke gider onlinedating mere. Det er ikke for mig. Jeg smider håndklædet i ringen (for nu), og satser på "den virkelige verden", hvis det skal være. Det sagde jeg så højt i venneflokken i fredag, og mente det. Lørdag vågner jeg til besked fra gammel bekendt, der spørger om han må invitere mig ud. Det er da lidt sjovt/pudsigt. :)

Jeg har det på samme måde. Jeg dur bare ikke til det :genert: Jeg kan dog sagtens møde mænd via nettet, men ikke med det formål at NU skal vi date og se om vi skal være kærester. Det bliver hurtigt forceret, synes jeg :gruble:

Jeg har længe haft det sådan kærligheden kommer når den kommer, og ofte når man mindst venter det, selvom det er en kliché, men det har holdt stik her..

Må han så invitere dig ud? :P


Præcis. Det forsøgte jeg at skrive i indlægget, jeg fik slettet. Der er sådan et uudtalt forventningspres på de der netdates, samtidigt med at dates'ne er så uforpligtende, at man ikke engang behøver melde ud, hvis man ikke er interesseret alligevel. Det er egentlig vildt paradoksalt.

Og ja, jeg har sagt ja. :) Jeg ved ikke, om det er noget, det må vi se, men jeg synes det er stærkt at tage initiativ på den måde. Vi kender ikke hinanden ret godt, og jeg har ikke snakket med ham i flere år, så det er lidt sjovt.

Ja, det er da pudsigt det lige skulle falde sammen :)

Hvornår skal I mødes?


Denne uge. Jeg skal lige have styr på min arbejdsplan, så finder vi en dag. :)
3
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3715
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 748
Likede indlæg: 6318

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 5. sep 2016, 12:11

Jeg bliver træt i hovedet af visse folk på Tinder.

I min profiltekst har jeg skrevet en masse stikord om mig selv (nogle mere seriøse end andre), så der forhåbentlig er noget, man kan tage fat i og skrive ud fra. Besked fra fyr her sent i går aftes: "Wow det er mange tillægsord. Hvad er du allermest? : -)"

:sarkasme:

... et klassisk "hvad har du lavet i weekenden?" ville have været fint.
2
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 159
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 36
Likede indlæg: 412

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 5. sep 2016, 12:11

ManicNinja skrev:Animi: Det er jo ikke, at du ikke under din veninde det. Du vil bare også gerne selv opleve det. Det er der da ikke noget ondt eller sært i.

Man må altså godt være misundelig. Og også være ærlig om det over for sine nærmeste ind imellem. Tror nærmest, det sværeste ved det er al skammen og skylden.

Men de her følelser vil ALTID dukke op nu og da i nære venskaber, tror jeg. I min egen venindegruppe havde den ufrivilligt barnløse det en overgang ret svært med de to højgravide. Jeg selv havde som arbejdsløs for år tilbage megen kamp med at tackle veninde, der var blevet færdig cirka samtidig med mig (andet fag, dog) og strøg lige ud i det ene lækre, velbetalte job efter det andet (hun avancerede hurtigt), mens jeg var uden fast job og jazzede rundt i det ene mere lavt lønnede, freelance-agtige job, der ikke førte nogen vegne karrieremæssigt, efter det andet.

Det gjorde godt at åbne for posen og tale åbent med hende om det. I dag er hun i et job, hvor hun mistrives voldsomt og er kørt fast. Jeg er mere i udvikling og balance. Nu er rollerne vendt. Den snak skal nok også tages på et tidspunkt ... Det er bl.a. den slags samtaler, som adskiller venskaber fra bekendtskaber.

Mere generelt har jeg dog aldrig været misundelig på nogen over, at de havde en kæreste, stiftede hjem eller familie. På nær en enkelt gang hvor en veninde gaflede en mand, jeg var forelsket i (han var ikke det fjerneste interesseret i mig, og jeg var i forhold, så hun var good to go).

Men jeg har aldrig forstået den dér "gid jeg havde en kæreste" eller "hvorfor har alle andre kærester?" Jeg er bedøvende ligeglad. Under dem det gerne. Håber, de er glade og tilfredse med deres valg. Jeg har heller aldrig prøvet den søndagsblues, flere af jer andre beskriver. Hvis jeg er forelsket, kan jeg selvfølgelig savne vedkommende. Meget. Men at længes efter selve dét at have en kæreste har jeg meget svært ved at sætte mig ind i. Og dét undrer mig faktisk jævnligt. Nå, sidespor ...


Samme her, og jeg har også tænkt en del over det. Jeg er glad for at have det sådan, altså, at jeg faktisk er helt glad og tilfreds alene, og ikke føler jeg mangler/savner et eller andet. Måske har det noget at gøre med netop hvor god man er til at være selv, dér er vi jo meget forskelligt indrettet som mennesker. Jeg er heller ikke sådan en der kan smelte ind i tosomhed i et parforhold, der skal jeg også have plads til mig selv.
2
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1044
Likede indlæg: 8370

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 5. sep 2016, 12:26

Rapfisk skrev:Jeg bliver træt i hovedet af visse folk på Tinder.

I min profiltekst har jeg skrevet en masse stikord om mig selv (nogle mere seriøse end andre), så der forhåbentlig er noget, man kan tage fat i og skrive ud fra. Besked fra fyr her sent i går aftes: "Wow det er mange tillægsord. Hvad er du allermest? : -)"

:sarkasme:

... et klassisk "hvad har du lavet i weekenden?" ville have været fint.


Åh. De dér "nu har du præsenteret dig selv, men jeg gider ikke læse det, så kan du ikke lige gøre det igen - i pixibogsudgaven"-mænd ... Bliver så træt. Ku' du ikke bare lægge dig ned og dø, altså! :rulle: Smut nu bare videre pomfrit. Vi er ikke noget for hinanden, når du ikke engang gider læse/prøve at forstå min profil.
4
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Lys
Indlæg: 1128
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 117
Likede indlæg: 2004

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 5. sep 2016, 12:49

NLeth skrev:
ManicNinja skrev:Animi: Det er jo ikke, at du ikke under din veninde det. Du vil bare også gerne selv opleve det. Det er der da ikke noget ondt eller sært i.

Man må altså godt være misundelig. Og også være ærlig om det over for sine nærmeste ind imellem. Tror nærmest, det sværeste ved det er al skammen og skylden.

Men de her følelser vil ALTID dukke op nu og da i nære venskaber, tror jeg. I min egen venindegruppe havde den ufrivilligt barnløse det en overgang ret svært med de to højgravide. Jeg selv havde som arbejdsløs for år tilbage megen kamp med at tackle veninde, der var blevet færdig cirka samtidig med mig (andet fag, dog) og strøg lige ud i det ene lækre, velbetalte job efter det andet (hun avancerede hurtigt), mens jeg var uden fast job og jazzede rundt i det ene mere lavt lønnede, freelance-agtige job, der ikke førte nogen vegne karrieremæssigt, efter det andet.

Det gjorde godt at åbne for posen og tale åbent med hende om det. I dag er hun i et job, hvor hun mistrives voldsomt og er kørt fast. Jeg er mere i udvikling og balance. Nu er rollerne vendt. Den snak skal nok også tages på et tidspunkt ... Det er bl.a. den slags samtaler, som adskiller venskaber fra bekendtskaber.

Mere generelt har jeg dog aldrig været misundelig på nogen over, at de havde en kæreste, stiftede hjem eller familie. På nær en enkelt gang hvor en veninde gaflede en mand, jeg var forelsket i (han var ikke det fjerneste interesseret i mig, og jeg var i forhold, så hun var good to go).

Men jeg har aldrig forstået den dér "gid jeg havde en kæreste" eller "hvorfor har alle andre kærester?" Jeg er bedøvende ligeglad. Under dem det gerne. Håber, de er glade og tilfredse med deres valg. Jeg har heller aldrig prøvet den søndagsblues, flere af jer andre beskriver. Hvis jeg er forelsket, kan jeg selvfølgelig savne vedkommende. Meget. Men at længes efter selve dét at have en kæreste har jeg meget svært ved at sætte mig ind i. Og dét undrer mig faktisk jævnligt. Nå, sidespor ...


Samme her, og jeg har også tænkt en del over det. Jeg er glad for at have det sådan, altså, at jeg faktisk er helt glad og tilfreds alene, og ikke føler jeg mangler/savner et eller andet. Måske har det noget at gøre med netop hvor god man er til at være selv, dér er vi jo meget forskelligt indrettet som mennesker. Jeg er heller ikke sådan en der kan smelte ind i tosomhed i et parforhold, der skal jeg også have plads til mig selv.


Det må være skønt at kunne date helt "frit" i den forstand at tilgangen er lidt mere "lykkes det er det perfekt, lykkes det ikke er det også fint". Det må gøre det hele lidt lettere.

Jeg tror til gengæld ikke, at det nødvendigvis har noget at gøre med, om man trives alene/i sit eget selskab, om man savner en kæreste. Det er muligt, at der er den sammenhæng for nogen.

Jeg har været single i 13 år og har det sådan set fint nok i mit liv. Jeg rejser og går ud og har masser af venner og familie at være sammen med, så jeg kan fint underholde mig selv og har heller ingen problemer i at tilbringe en hel weekend i mit eget selskab. Når jeg alligevel savner en kæreste, så er det fordi jeg savner den følelsesmæssige tiltrækning/forbindelse og det at have en i mit liv, der har valgt mig og elsker mig. Og som har min ryg. Og som jeg kan dyrke regelmæssig sex med. Helt konkret kan jeg dog godt savne en at spise brunch med om søndagen, men det er ikke det, der fylder mest eller er vigtigst for mig.
3
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5294
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1044
Likede indlæg: 8370

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 5. sep 2016, 14:08

^^ Lys: Det med den følelsesmæssige forbindelse giver rigtigt god mening. Og er i mine øjne den mest positive grund til at ønske sig en kæreste.

Jeg har nok lidt den samme oplevelse som Leth - at mange simpelthen bare søger en "fast selskabspapegøje", fordi de ikke bryder sig om deres eget selskab. Men jeg er helt med på, at det selvfølgelig ikke gælder alle kærestesavnende singler. :)

Og så er der jo i øvrigt også dem, hvor det biologiske ur tikker. Jeg har så valgt børn fra og har derfor også på det område en anden frihed end mange andre.

P.s. Du beskriver i øvrigt min tilgang til dating ret fint: "Lykkes det, er det fint", men jeg er helt ærligt ikke det mindste skræmt ved at være single i de næste mange år - eller, hvem ved, resten af livet ... Prøvede en dag at tænke tanken til ende og var mest chokeret over, at jeg ikke blev videre chokeret. ;)

Fx betyder job og avancement og mere ansvar, bedre løn, mere indflydelse og frihed (både arbejdsmæssigt og privat) langt mere for mig. Kan selvfølgelig være, det ændrer sig på et tidspunkt. Så tager vi den dérfra. :)
2
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill

Tilbage til "Forhold og sex"