Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3456
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 617
Likede indlæg: 5289

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 10. sep 2016, 07:52

IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Lidt i samme boldgade har jeg oplevet at kommunikationen blev afsluttet, da modparten opdagede, jeg ikke ønskede børn.

Og nu kommer det sære: Han ønskede skam heller ikke selv (flere) børn - han havde et par stykker i forvejen. Så skulle man tro, det ville være passende, jeg ikke har noget ønske om at blive mor, ikke? Men nej, en kvinde, der ikke ønskede børn, måtte der jo være noget galt med. Ikke det, han sagde, men helt klart det, han mente. Fx konkluderede han, at jeg nok var følelsesmæssigt umoden og uvillig til at tage ansvar. :stoned:

Hvad skal man sige til den slags? Gad ikke en gang begynde at forsvare mig. Hvis dét er hans konklusion, så fred være med det. Så er der sgu for lang vej hjem!

Jeg må tilstå, at jeg var rystet over, at han er far til nogen. Jeg fandt HAM umoden ...
4
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 10. sep 2016, 07:57

Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.
0
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 10. sep 2016, 08:00

ManicNinja skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Lidt i samme boldgade har jeg oplevet at kommunikationen blev afsluttet, da modparten opdagede, jeg ikke ønskede børn.

Og nu kommer det sære: Han ønskede skam heller ikke selv (flere) børn - han havde et par stykker i forvejen. Så skulle man tro, det ville være passende, jeg ikke har noget ønske om at blive mor, ikke? Men nej, en kvinde, der ikke ønskede børn, måtte der jo være noget galt med. Ikke det, han sagde, men helt klart det, han mente. Fx konkluderede han, at jeg nok var følelsesmæssigt umoden og uvillig til at tage ansvar. :stoned:

Hvad skal man sige til den slags? Gad ikke en gang begynde at forsvare mig. Hvis dét er hans konklusion, så fred være med det. Så er der sgu for lang vej hjem!

Jeg må tilstå, at jeg var rystet over, at han er far til nogen. Jeg fandt HAM umoden ...


Ja mærkeligt. Ham her gik så efter konceptet med en kvinde med egne børn, dvs en sammenbragt familie.

Jeg finder det sært at først og fremmest gå efter koncepter. Jeg går først og fremmest efter bolden/manden, og så må jeg jo siden hen vurdere hvad der følger med og om det er noget jeg gider.
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3456
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 617
Likede indlæg: 5289

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 10. sep 2016, 08:07

IrmaPigen skrev:
ManicNinja skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Lidt i samme boldgade har jeg oplevet at kommunikationen blev afsluttet, da modparten opdagede, jeg ikke ønskede børn.

Og nu kommer det sære: Han ønskede skam heller ikke selv (flere) børn - han havde et par stykker i forvejen. Så skulle man tro, det ville være passende, jeg ikke har noget ønske om at blive mor, ikke? Men nej, en kvinde, der ikke ønskede børn, måtte der jo være noget galt med. Ikke det, han sagde, men helt klart det, han mente. Fx konkluderede han, at jeg nok var følelsesmæssigt umoden og uvillig til at tage ansvar. :stoned:

Hvad skal man sige til den slags? Gad ikke en gang begynde at forsvare mig. Hvis dét er hans konklusion, så fred være med det. Så er der sgu for lang vej hjem!

Jeg må tilstå, at jeg var rystet over, at han er far til nogen. Jeg fandt HAM umoden ...


Ja mærkeligt. Ham her gik så efter konceptet med en kvinde med egne børn, dvs en sammenbragt familie.

Jeg finder det sært at først og fremmest gå efter koncepter. Jeg går først og fremmest efter bolden/manden, og så må jeg jo siden hen vurdere hvad der følger med og om det er noget jeg gider.


Enig. Kan da også godt være, jeg umiddelbart foretrækker en mand uden børn. Men omvendt er jeg helt overbevist om, at jeg kunne blive rigtig glad for en mand MED børn - og såmænd ikke blot for ham. Også for ungerne. Mange antager, jeg er børnehader, siden jeg ikke ønsker børn. :D Dét er jeg så langt fra!

Lidt åbenhed må der altså helt generelt til i en datingproces. Jeg har da ved gud også en masse forestillinger om, hvad en interessant mand er. (Nogle mere ... afgørende end andre). Og så render jeg jo alligevel på nogle, der adskiller sig fra disse forestillinger. Og bliver nysgerrig. Det er da skønt!

På samme måde vil det da være fedt, hvis en skøn mand kan se forbi, at jeg måske ikke lige lever op til alle hans forestillinger - og så pludselig bliver tiltrukket alligevel. :D
Senest rettet af ManicNinja 10. sep 2016, 08:14, rettet i alt 1 gang.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 10. sep 2016, 08:10

ManicNinja skrev:
IrmaPigen skrev:
ManicNinja skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Lidt i samme boldgade har jeg oplevet at kommunikationen blev afsluttet, da modparten opdagede, jeg ikke ønskede børn.

Og nu kommer det sære: Han ønskede skam heller ikke selv (flere) børn - han havde et par stykker i forvejen. Så skulle man tro, det ville være passende, jeg ikke har noget ønske om at blive mor, ikke? Men nej, en kvinde, der ikke ønskede børn, måtte der jo være noget galt med. Ikke det, han sagde, men helt klart det, han mente. Fx konkluderede han, at jeg nok var følelsesmæssigt umoden og uvillig til at tage ansvar. :stoned:

Hvad skal man sige til den slags? Gad ikke en gang begynde at forsvare mig. Hvis dét er hans konklusion, så fred være med det. Så er der sgu for lang vej hjem!

Jeg må tilstå, at jeg var rystet over, at han er far til nogen. Jeg fandt HAM umoden ...


Ja mærkeligt. Ham her gik så efter konceptet med en kvinde med egne børn, dvs en sammenbragt familie.

Jeg finder det sært at først og fremmest gå efter koncepter. Jeg går først og fremmest efter bolden/manden, og så må jeg jo siden hen vurdere hvad der følger med og om det er noget jeg gider.


Enig. Kan da også godt være, jeg umiddelbart foretrækker en mand uden børn. Men omvendt er jeg helt overbevist om, at jeg kunne blive rigtig glad for en mand MED børn - og såmænd ikke blot for ham. Også for ungerne. Mange antager, jeg er børnehader, siden jeg ikke ønsker børn. :D Dét er jeg så langt fra!

Lidt åbenhed må der altså helt generelt til i en datingproces. Jeg har da ved gud også en masse forestillinger om, hvad en interessant mand er. (Nogle mere ... afgørende end andre). Og så render jeg jo alligevel på nogle, der på en adskiller sig fra disse forestillinger. Og bliver nysgerrig. Det er da skønt!


Jeg er åben for mænd med børn. Jeg er også åben for mænd uden børn. Jeg er åben hvis manden er den rette.

Der er så nogle vilkår. F.eks skal en mand med børn ikke regne med jeg sådan lige umiddelbart vil flytte sammen. Men hey, alt sådan noget må man jo forventningsafstemme hen af vejen.

Der hvor jeg nok ikke vil kunne opfylde en mands ønsker er en der brændende ønsker sig et et barn. Der er jeg nok lige blevet en tand for gammel. Men selvom jeg ikke har børn, er jeg nu heller ikke børnehader. Det er bare ikke lige sket for mig.
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 477
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1820

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 10. sep 2016, 10:05

Jeg havde glemt, hvor meget jeg hader at date. Eller, nej, det er jo skønt og dejligt, men jeg havde glemt, hvor meget man skal anstrenge sig for at blive i nuet, når man begynder at blive glad for nogen.

Tingene går stadig rigtig godt med Afrikamanden. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle have set hinanden denne weekend, da han skulle på familiebesøg i dag, men så endte han alligevel med at hurtigpakke i går aftes og spontant rejse en time med bus for at komme ud til mig og sove. Vi knaldede lidenskabeligt, og snakkede og grinede indtil klokken halv tre, og igen tidligt i morges, inden han skulle afsted. :)

Alligevel har jeg i løbet af denne uge taget mig selv i at blive ængstelig, fordi der har været en smule nedgang i frekvensen af hans beskeder. Hvilket jo er totalt åndssvagt, fordi det for det første ikke er muligt i længden at opretholde den intense korrespondance, vi havde, før vi mødte hinanden og stadig føre en normal hverdag. For det andet har han haft lidt travlt, fandt jeg ud af, og for det tredje er der jo ingen GRUND til at ligge og skrive beskeder til hinanden konstant, når vi nu tilbringer tid sammen mindst én gang om ugen.

Men jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for ikke at se spøgelser, eller begynde at fortolke på hans opførsel som en usikker teenagepige konstant. Sagen er jo, at selvom han er supersød og dejlig, og jeg kan mærke, at jeg stille og roligt bliver gladere for ham, så har vi jo altså reelt ikke kendt hinanden i længere end tre uger. JEG ved jo slet heller ikke, om det skal være ham og mig på sigt endnu, og det er også alt for tidligt at tage stilling til.

Jeg tror bare, jeg er så vant til mænd, der er halvlunkne eller lige pludselig bare fordufter uden et ord - og de hak, det giver i selvtilliden - at en lille del af mig altid frygter, at det sker igen. Heldigvis kan jeg sagtens finde ud af at tøjle min usikkerhed over for ham, men det går dårligere, når jeg er alene.

Hvordan håndterer I andre den slags?
0
Lys
Indlæg: 611
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 57
Likede indlæg: 1050

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 10. sep 2016, 10:35

IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.


Det er jo helt sort....
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3456
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 617
Likede indlæg: 5289

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 10. sep 2016, 10:58

DenSyngendeLussing skrev:Jeg havde glemt, hvor meget jeg hader at date. Eller, nej, det er jo skønt og dejligt, men jeg havde glemt, hvor meget man skal anstrenge sig for at blive i nuet, når man begynder at blive glad for nogen.

Tingene går stadig rigtig godt med Afrikamanden. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle have set hinanden denne weekend, da han skulle på familiebesøg i dag, men så endte han alligevel med at hurtigpakke i går aftes og spontant rejse en time med bus for at komme ud til mig og sove. Vi knaldede lidenskabeligt, og snakkede og grinede indtil klokken halv tre, og igen tidligt i morges, inden han skulle afsted. :)

Alligevel har jeg i løbet af denne uge taget mig selv i at blive ængstelig, fordi der har været en smule nedgang i frekvensen af hans beskeder. Hvilket jo er totalt åndssvagt, fordi det for det første ikke er muligt i længden at opretholde den intense korrespondance, vi havde, før vi mødte hinanden og stadig føre en normal hverdag. For det andet har han haft lidt travlt, fandt jeg ud af, og for det tredje er der jo ingen GRUND til at ligge og skrive beskeder til hinanden konstant, når vi nu tilbringer tid sammen mindst én gang om ugen.

Men jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for ikke at se spøgelser, eller begynde at fortolke på hans opførsel som en usikker teenagepige konstant. Sagen er jo, at selvom han er supersød og dejlig, og jeg kan mærke, at jeg stille og roligt bliver gladere for ham, så har vi jo altså reelt ikke kendt hinanden i længere end tre uger. JEG ved jo slet heller ikke, om det skal være ham og mig på sigt endnu, og det er også alt for tidligt at tage stilling til.

Jeg tror bare, jeg er så vant til mænd, der er halvlunkne eller lige pludselig bare fordufter uden et ord - og de hak, det giver i selvtilliden - at en lille del af mig altid frygter, at det sker igen. Heldigvis kan jeg sagtens finde ud af at tøjle min usikkerhed over for ham, men det går dårligere, når jeg er alene.

Hvordan håndterer I andre den slags?


Kan sagtens følge dig - og jeg tror egentlig, du gør det helt rigtige: Prøver at trække vejret helt ned i maven, finde fodfæste. Se situationen lidt udefra ved at huske, at I jo kun har kendt hinanden så kort.

Og så plejer det at være en vanvittigt god idé for mig at se på facts: Og her har du jo heldigvis alle hans helt konkrete meget søde og uselviske handlinger at gøre godt med - han plejer dig, går "out of his way" for dig (som fx ved at køre en time i bus for at se dig), og var der ikke noget med en pude, han havde købt til dig? Hnadlinger betyder enormt meget for mig - søde ord kan enhver idiot strø om sig. Men virkelig at gøre noget for andre, det kræver sgu en vis følelsesmæssig dækning, synes jeg ...

Så facts er jo, at han lytter og gør sig umage. Det ville han ikke gøre, hvis han ikke også var glad for dig. Så enkelt ser jeg det. Jeg ville - forsøge at - lægge fokus på dét og at huske, det er din selvbeskyttelsestrang, der snakker, når du prøver at finde beviser på, han måske ikke vil dig helt så meget nu.
Og så ... Når I engang har kendt hinanden i fire uger mere ... ville jeg måske lukke en lille smule op for usikkerhedsposen over for ham (hvis du stadig kan mærke det lige så meget til den tid). Altså ikke så han føler sig omklamret. Men ... på den søde måde, hvor han bare kan føle sig glad, værdsat og holdt af og give dig en krammer (fordi du viser et glimt af en sød sårbarhed, du ved) og fortælle dig, du er fjollet og ikke behøver bekymre dig spor.

Indtil da kan du lige få én af mig :ae:
4
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 477
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1820

Re: Singletråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 10. sep 2016, 11:49

ManicNinja skrev:
DenSyngendeLussing skrev:Jeg havde glemt, hvor meget jeg hader at date. Eller, nej, det er jo skønt og dejligt, men jeg havde glemt, hvor meget man skal anstrenge sig for at blive i nuet, når man begynder at blive glad for nogen.

Tingene går stadig rigtig godt med Afrikamanden. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle have set hinanden denne weekend, da han skulle på familiebesøg i dag, men så endte han alligevel med at hurtigpakke i går aftes og spontant rejse en time med bus for at komme ud til mig og sove. Vi knaldede lidenskabeligt, og snakkede og grinede indtil klokken halv tre, og igen tidligt i morges, inden han skulle afsted. :)

Alligevel har jeg i løbet af denne uge taget mig selv i at blive ængstelig, fordi der har været en smule nedgang i frekvensen af hans beskeder. Hvilket jo er totalt åndssvagt, fordi det for det første ikke er muligt i længden at opretholde den intense korrespondance, vi havde, før vi mødte hinanden og stadig føre en normal hverdag. For det andet har han haft lidt travlt, fandt jeg ud af, og for det tredje er der jo ingen GRUND til at ligge og skrive beskeder til hinanden konstant, når vi nu tilbringer tid sammen mindst én gang om ugen.

Men jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for ikke at se spøgelser, eller begynde at fortolke på hans opførsel som en usikker teenagepige konstant. Sagen er jo, at selvom han er supersød og dejlig, og jeg kan mærke, at jeg stille og roligt bliver gladere for ham, så har vi jo altså reelt ikke kendt hinanden i længere end tre uger. JEG ved jo slet heller ikke, om det skal være ham og mig på sigt endnu, og det er også alt for tidligt at tage stilling til.

Jeg tror bare, jeg er så vant til mænd, der er halvlunkne eller lige pludselig bare fordufter uden et ord - og de hak, det giver i selvtilliden - at en lille del af mig altid frygter, at det sker igen. Heldigvis kan jeg sagtens finde ud af at tøjle min usikkerhed over for ham, men det går dårligere, når jeg er alene.

Hvordan håndterer I andre den slags?


Kan sagtens følge dig - og jeg tror egentlig, du gør det helt rigtige: Prøver at trække vejret helt ned i maven, finde fodfæste. Se situationen lidt udefra ved at huske, at I jo kun har kendt hinanden så kort.

Og så plejer det at være en vanvittigt god idé for mig at se på facts: Og her har du jo heldigvis alle hans helt konkrete meget søde og uselviske handlinger at gøre godt med - han plejer dig, går "out of his way" for dig (som fx ved at køre en time i bus for at se dig), og var der ikke noget med en pude, han havde købt til dig? Hnadlinger betyder enormt meget for mig - søde ord kan enhver idiot strø om sig. Men virkelig at gøre noget for andre, det kræver sgu en vis følelsesmæssig dækning, synes jeg ...

Så facts er jo, at han lytter og gør sig umage. Det ville han ikke gøre, hvis han ikke også var glad for dig. Så enkelt ser jeg det. Jeg ville - forsøge at - lægge fokus på dét og at huske, det er din selvbeskyttelsestrang, der snakker, når du prøver at finde beviser på, han måske ikke vil dig helt så meget nu.
Og så ... Når I engang har kendt hinanden i fire uger mere ... ville jeg måske lukke en lille smule op for usikkerhedsposen over for ham (hvis du stadig kan mærke det lige så meget til den tid). Altså ikke så han føler sig omklamret. Men ... på den søde måde, hvor han bare kan føle sig glad, værdsat og holdt af og give dig en krammer (fordi du viser et glimt af en sød sårbarhed, du ved) og fortælle dig, du er fjollet og ikke behøver bekymre dig spor.

Indtil da kan du lige få én af mig :ae:


Tak, det hjælper faktisk rigtig meget at få en andens perspektiv på det!

Og du har ret. Han gør virkelig mange betænksomme ting for mig. For eksempel fandt jeg ud af, at han havde været hos en lidt småbims cykelsmed, han kender i over to timer i går, fordi han skulle have hjælp til at fikse baghjulet på den cykel, han er ved at sætte i stand til mig. Han fortæller mig hele tiden, hvor sød og sjov og dejlig og smuk og sexet og lækker, han synes jeg er, når vi er sammen. Og det er skam heller ikke fordi, han ikke svarer, når jeg skriver en besked til ham - det gør han altid, og som regel inden for en time. Han sagde tilmed også allerede på vores første date, at han altså normalt slet ikke var den store beskedskriver, og at jeg skulle betragte frekvensen af vores kommunikation over Messenger inden vi mødtes som noget helt exceptionelt for ham - så han er sikkert bare ved at falde tilbage i sit normale mønster med den slags igen.

Du har formentlig helt ret i, at det bare er min selvbeskyttertrang, der gør sig gældende. Det kan bare være lidt svært at slappe helt af her i den spæde fase, hvor alt er så sårbart og nyt, synes jeg. På den anden side er det jo også det, der er så dejligt ved den!
2
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 10. sep 2016, 12:18

Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.


Det er jo helt sort....


Det ved jeg ikke om det er. Folk må jo sådan set sortere som de vil.

Men det bliver i hvert fald hurtigt svært, når man starter med at sætte en masse objektive kriterier op, allerede inden man er nået til de subjektive kriterier.
0
Lys
Indlæg: 611
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 57
Likede indlæg: 1050

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 10. sep 2016, 12:40

IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.


Det er jo helt sort....


Det ved jeg ikke om det er. Folk må jo sådan set sortere som de vil.

Men det bliver i hvert fald hurtigt svært, når man starter med at sætte en masse objektive kriterier op, allerede inden man er nået til de subjektive kriterier.


Jeg er enig i at man må sortere på de kriterier, man vil. Jeg sorterer selv mænd fra med børn på Tinder og Happn, så det var ikke det med, at han ønskede at finde en, der selv havde børn. Men jeg synes, det er helt sort uden videre at antage, at du søgte en sæddonor :)
0
Brugeravatar
Marioneta
Indlæg: 554
Tilmeldt: 12. jan 2016, 19:36
Kort karma: 120
Likede indlæg: 585

Re: Singletråden

Indlægaf Marioneta » 10. sep 2016, 13:51

Jeg skal i byen i aften. Sådan helt ud blandt andre mennesker og endda nok også nogle af det andet køn. Det sker sjældent for den introverte enlige mor :) Jeg underviser i Zumba i et lokalt fitnesscenter, og der er fest for instruktører og de folk, som står bag opførelsen. Det er ikke rigtigt folk jeg kender, så det er ikke lige min kop te af en fest, men man skal jo ud af sin komfortzone engang imellem, så det gør jeg i aften :D
17
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 11. sep 2016, 03:45

Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.


Det er jo helt sort....


Det ved jeg ikke om det er. Folk må jo sådan set sortere som de vil.

Men det bliver i hvert fald hurtigt svært, når man starter med at sætte en masse objektive kriterier op, allerede inden man er nået til de subjektive kriterier.


Jeg er enig i at man må sortere på de kriterier, man vil. Jeg sorterer selv mænd fra med børn på Tinder og Happn, så det var ikke det med, at han ønskede at finde en, der selv havde børn. Men jeg synes, det er helt sort uden videre at antage, at du søgte en sæddonor :)


Ah, ok. Troede måske at din kommentar gik på det pågældende kriterium.

Anyway, skulle jeg sortere mænd med børn fra ville der være et stærkt begrænset antal tilbage.
0
Lys
Indlæg: 611
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 57
Likede indlæg: 1050

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 11. sep 2016, 06:53

IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:
Lys skrev:
IrmaPigen skrev:Mand på Tinder har netop på baggrund af en meningsudveksling konkluderet at vi ikke er et match, for han skal ikke have flere børn.

Ehm okay, så fordi jeg har den alder jeg har og ikke har børn, så antager gutten jeg pr automatik er ude efter en sæddoner.

Kæft det er overfladisk.


Hvad skrev du da siden han kom frem til den konklusion?


Jeg skrev ingenting. Han antog selv.

Anyway, jeg blev dømt ude fordi han ville have en der selv havde børn.

Igen må jeg blot konstatere at det er megaoverfladisk.


Det er jo helt sort....


Det ved jeg ikke om det er. Folk må jo sådan set sortere som de vil.

Men det bliver i hvert fald hurtigt svært, når man starter med at sætte en masse objektive kriterier op, allerede inden man er nået til de subjektive kriterier.


Jeg er enig i at man må sortere på de kriterier, man vil. Jeg sorterer selv mænd fra med børn på Tinder og Happn, så det var ikke det med, at han ønskede at finde en, der selv havde børn. Men jeg synes, det er helt sort uden videre at antage, at du søgte en sæddonor :)


Ah, ok. Troede måske at din kommentar gik på det pågældende kriterium.

Anyway, skulle jeg sortere mænd med børn fra ville der være et stærkt begrænset antal tilbage.


Det var heller ikke særlig klart formuleret :)
0
IrmaPigen
Indlæg: 1299
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 103
Likede indlæg: 1170

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 11. sep 2016, 06:56

Marioneta skrev:Jeg skal i byen i aften. Sådan helt ud blandt andre mennesker og endda nok også nogle af det andet køn. Det sker sjældent for den introverte enlige mor :) Jeg underviser i Zumba i et lokalt fitnesscenter, og der er fest for instruktører og de folk, som står bag opførelsen. Det er ikke rigtigt folk jeg kender, så det er ikke lige min kop te af en fest, men man skal jo ud af sin komfortzone engang imellem, så det gør jeg i aften :D


Gik det godt med festen?
0

Tilbage til "Forhold og sex"