Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 167
Likede indlæg: 1351

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. sep 2016, 18:36

Viskelæder skrev:Jeg skriver med en ret dejlig mand. Jeg håber sådan, han ikke er en dværg.


Ahaha :lol: Vi burde udveksle tinder mandeerfaringer :-D
1
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2759
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 212
Likede indlæg: 3109

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 27. sep 2016, 18:45

Viskelæder skrev:
Juki skrev:
Viskelæder skrev:Jeg skriver med en ret dejlig mand. Jeg håber sådan, han ikke er en dværg.

Hvorfor skulle han være dværg? :genert:


Altså bare virkelig lav. Det ville bare være så træls :D

Ja ok, vi har jo alle vores præferencer :D
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2768
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 537
Likede indlæg: 4797

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. sep 2016, 19:02

Animi skrev:
Viskelæder skrev:
Animi skrev:Det er så noget af det gode ved at jeg selv er meget lav - alle mænd er nærmest kæmper ift mig :D



Nuuurh, hvor lille er du, Animi? :)


Jeg er lige akkurat 1.60 :D



Årh, en fin højde :lun:
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2768
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 537
Likede indlæg: 4797

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. sep 2016, 19:02

Planten skrev:
Viskelæder skrev:Jeg skriver med en ret dejlig mand. Jeg håber sådan, han ikke er en dværg.


Ahaha :lol: Vi burde udveksle tinder mandeerfaringer :-D



Ja og tjekke op på, om vi skriver med de samme :D
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 167
Likede indlæg: 1351

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. sep 2016, 19:45

Viskelæder skrev:
Planten skrev:
Viskelæder skrev:Jeg skriver med en ret dejlig mand. Jeg håber sådan, han ikke er en dværg.


Ahaha :lol: Vi burde udveksle tinder mandeerfaringer :-D



Ja og tjekke op på, om vi skriver med de samme :D

Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2768
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 537
Likede indlæg: 4797

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. sep 2016, 19:57

Planten skrev:Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)



Nåh, var han ikke noget ved?
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 167
Likede indlæg: 1351

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. sep 2016, 20:02

Viskelæder skrev:
Planten skrev:Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)



Nåh, var han ikke noget ved?

Nej... Jeg skulle holde gang i samtalen, og det gider jeg bare ikke. Der skal ligesom være en lyst til at lære den anden at kende - også selvom vi havde en løs aftale om at mødes i morgen.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2768
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 537
Likede indlæg: 4797

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 27. sep 2016, 20:22

Planten skrev:
Viskelæder skrev:
Planten skrev:Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)



Nåh, var han ikke noget ved?

Nej... Jeg skulle holde gang i samtalen, og det gider jeg bare ikke. Der skal ligesom være en lyst til at lære den anden at kende - også selvom vi havde en løs aftale om at mødes i morgen.


Årh, det kan jeg virkelig godt forstå. Det gider jeg heller ikke.
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 858
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 167
Likede indlæg: 1351

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. sep 2016, 20:28

Viskelæder skrev:
Planten skrev:
Viskelæder skrev:
Planten skrev:Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)



Nåh, var han ikke noget ved?

Nej... Jeg skulle holde gang i samtalen, og det gider jeg bare ikke. Der skal ligesom være en lyst til at lære den anden at kende - også selvom vi havde en løs aftale om at mødes i morgen.


Årh, det kan jeg virkelig godt forstå. Det gider jeg heller ikke.

Slet ikke, når jeg ikke selv var rigtig interesseret fra starten. Så kommer interessen bare ikke springende :)

Jeg vil hellere høre om ham, du skriver med ;)
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 1107
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 297
Likede indlæg: 3333

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 27. sep 2016, 23:23

For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.
3
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2759
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 212
Likede indlæg: 3109

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 28. sep 2016, 00:18

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.

Åh, en træls situation :( Sådan noget giver bare hak i tilliden.

Jeg håber for jer at det lykkes jer at genfinde glæden og følelserne for hinanden!
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5133
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 737
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 6766

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 28. sep 2016, 00:41

Æv. Det er virkeligt ikke spor fair.
0
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 608
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 164
Likede indlæg: 1261

Re: Singletråden

Indlægaf KinderBueno » 28. sep 2016, 01:50

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.


Hvor lang tid har I set hinanden? Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske blot har udviklet stærke følelser for dig i et andet tempo end dig. Beklager, hvis det er helt ved siden af.

Uanset hvad, er det dårligt, at han har såret dig, og virkelig uheldigt, hvis I ikke kan hele sammen.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
IrmaPigen
Indlæg: 1559
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 138
Likede indlæg: 1386

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 28. sep 2016, 05:20

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.


Han lyder som en kompliceret og forvirret mand.

Jeg ville ikke gide ham efter det der. Det er faktisk ikke okay, han leger sådan med dine følelser.
4
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 191
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 136
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 702
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 28. sep 2016, 08:49

Når nu man har været single i hele 4 måneder, så er det da ikke spor for tidligt at være færdig med "at finde sig selv" og være træt af singlelivet, vel? :genert:

Jeg overvejer at aktiver min tinderprofil (igen) men ligeså meget som jeg virkelig godt gad noget flirt og lidt nærkontakt, så gider jeg virkelig ikke bøvle med hele den indledende sorterings/præsentations fase. Jeg ved godt at flere herinde har det på samme måde, men jeg er for fanden da ikke engang kommet igang endnu, så det føles lidt dumt allerede at være træt af det :lol:
(og så har jeg en bekendt som spøger lidt i baghovedet, og som jeg ikke helt kan finde ud af hvad det er for noget... og om det overhovedet er noget)
1

Tilbage til "Forhold og sex"