Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 724
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1097

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 27. sep 2016, 20:28

Viskelæder skrev:
Planten skrev:
Viskelæder skrev:
Planten skrev:Akkurat ;) jeg har lige droppet den ene, jeg skrev med, så det bliver ikke svært ;)



Nåh, var han ikke noget ved?

Nej... Jeg skulle holde gang i samtalen, og det gider jeg bare ikke. Der skal ligesom være en lyst til at lære den anden at kende - også selvom vi havde en løs aftale om at mødes i morgen.


Årh, det kan jeg virkelig godt forstå. Det gider jeg heller ikke.

Slet ikke, når jeg ikke selv var rigtig interesseret fra starten. Så kommer interessen bare ikke springende :)

Jeg vil hellere høre om ham, du skriver med ;)
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 847
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 216
Likede indlæg: 2280

Re: Singletråden

Indlægaf Zombie » 27. sep 2016, 23:23

For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.
3
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2080
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 179
Likede indlæg: 2406

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 28. sep 2016, 00:18

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.

Åh, en træls situation :( Sådan noget giver bare hak i tilliden.

Jeg håber for jer at det lykkes jer at genfinde glæden og følelserne for hinanden!
1
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4655
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 682
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5930

Re: Singletråden

Indlægaf Dikus » 28. sep 2016, 00:41

Æv. Det er virkeligt ikke spor fair.
0
Brugeravatar
KinderBueno
Indlæg: 512
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 124
Likede indlæg: 1065

Re: Singletråden

Indlægaf KinderBueno » 28. sep 2016, 01:50

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.


Hvor lang tid har I set hinanden? Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske blot har udviklet stærke følelser for dig i et andet tempo end dig. Beklager, hvis det er helt ved siden af.

Uanset hvad, er det dårligt, at han har såret dig, og virkelig uheldigt, hvis I ikke kan hele sammen.
0
hej hest, hestehest
IrmaPigen
Indlæg: 1110
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 76
Likede indlæg: 951

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 28. sep 2016, 05:20

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.


Han lyder som en kompliceret og forvirret mand.

Jeg ville ikke gide ham efter det der. Det er faktisk ikke okay, han leger sådan med dine følelser.
4
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 163
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 130
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 535
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 28. sep 2016, 08:49

Når nu man har været single i hele 4 måneder, så er det da ikke spor for tidligt at være færdig med "at finde sig selv" og være træt af singlelivet, vel? :genert:

Jeg overvejer at aktiver min tinderprofil (igen) men ligeså meget som jeg virkelig godt gad noget flirt og lidt nærkontakt, så gider jeg virkelig ikke bøvle med hele den indledende sorterings/præsentations fase. Jeg ved godt at flere herinde har det på samme måde, men jeg er for fanden da ikke engang kommet igang endnu, så det føles lidt dumt allerede at være træt af det :lol:
(og så har jeg en bekendt som spøger lidt i baghovedet, og som jeg ikke helt kan finde ud af hvad det er for noget... og om det overhovedet er noget)
1
Brugeravatar
FrøkenM
Indlæg: 977
Tilmeldt: 10. okt 2015, 09:05
Kort karma: 133
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 1117

Re: Singletråden

Indlægaf FrøkenM » 28. sep 2016, 08:56

Jeg heler sgu nok stadig efter bruddet med min eks. Det har været hårdere end jeg lige havde satset på, men vi var jo så også sammen et godt stykke tid, så det er måske ikke så underligt.

Der er snart gået 5 måneder og jeg nyder stadig kun at have mig selv at tænke på og tage hensyn til. Jeg savner som KitKat flirt og nærkontakt. Har da haft lidt, men begrænset. Jeg er på ingen måde træt af singlelivet. Endnu i hvert fald :lol: men hvis den rigtige dukkede op så ville det temmelig sikkert ændre sig ret hurtigt ;)
1
Volunteers are not paid - not because they are worthless, but because they are priceless! :dåne: :love: :lun:
Brugeravatar
KitKat
Indlæg: 163
Tilmeldt: 15. sep 2015, 05:43
Kort karma: 130
Geografisk sted: Vestjylland
Likede indlæg: 535
Kontakt:

Re: Singletråden

Indlægaf KitKat » 28. sep 2016, 09:00

FrøkenM skrev: Jeg savner som KitKat flirt og nærkontakt. Har da haft lidt, men begrænset. Jeg er på ingen måde træt af singlelivet. Endnu i hvert fald :lol:


Det er faktisk nok mest sådan jeg har det også...

Jeg gider godt en sød mand til lidt flirt og lidt holden i hånd og kyssen og den slags :fløjt:
-men jeg gider egentlig ikke en rigtig kæreste med alle de forpligtelser og hensyn og koordineren af kalendere og alt det bøvl...
2
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2660
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 313
Likede indlæg: 5791

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 28. sep 2016, 09:07

Jeg har meget vekslende dage for tiden. Jeg kan have en god periode, som i den sidste uges tid, hvor jeg føler mig på toppen, jeg er glad, alt er godt, jeg føler at jeg er ved at komme over alt det med min eks og han fyldt utrolig lidt i mine tanker.
Men så er det som om at min underbevidsthed tænker at jeg ikke skal have det alt for godt, så jeg i nat selvfølgelig drømmer om ham og den anden pige og alt det der skete.
Hvilket gør at jeg i dag føler mig fuldkommen overvældet af sorgen over det, jeg er så ked og vred på ham, men samtidig savner jeg ham helt ekstremt meget.
Jeg har bare ikke tid til at have det på denne her måde, fordi jeg har så meget jeg skal nå ift mit bachelorprojekt ...
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
NLeth
Indlæg: 122
Tilmeldt: 1. maj 2016, 19:54
Kort karma: 30
Likede indlæg: 323

Re: Singletråden

Indlægaf NLeth » 28. sep 2016, 18:26

KitKat skrev:
FrøkenM skrev: Jeg savner som KitKat flirt og nærkontakt. Har da haft lidt, men begrænset. Jeg er på ingen måde træt af singlelivet. Endnu i hvert fald :lol:


Det er faktisk nok mest sådan jeg har det også...

Jeg gider godt en sød mand til lidt flirt og lidt holden i hånd og kyssen og den slags :fløjt:
-men jeg gider egentlig ikke en rigtig kæreste med alle de forpligtelser og hensyn og koordineren af kalendere og alt det bøvl...


Jeg er så meget med på den der. Hvordan pokker får man lige det, uden at skulle igennem al mulig indledende kaffedateri, gåture og sniksnak? :genert:
0
IrmaPigen
Indlæg: 1110
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 76
Likede indlæg: 951

Re: Singletråden

Indlægaf IrmaPigen » 28. sep 2016, 19:45

Nå er hjemme igen efter tre dage på kursus. Med en masse unge mennesker. Og nogle på min egen alder. Har da lige en enkelt jeg vil stalke på FB lige om lidt, så jeg er forberedt til de næste kursusdage.
3
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 2660
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 313
Likede indlæg: 5791

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 28. sep 2016, 22:47

Er der nogen der har brugt det der Instagramstories - jeg vil gerne vide om man kan se hvilke brugere der har kigget på ens stories? :ninja: :genert:
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Bad Samaritan
Indlæg: 487
Tilmeldt: 9. maj 2016, 20:45
Kort karma: 135
Likede indlæg: 1573

Re: Singletråden

Indlægaf Bad Samaritan » 29. sep 2016, 12:39

Zombie skrev:For to ugers tid siden gik det op for mig, at vi ikke var der, jeg troede vi var. Jeg troede, at vi var tæt på at blive kærester. Og det gik op for mig, at det var vi overhovedet ikke, trods alt det han havde givet udtryk for som indikerede det.

Jeg fik knust mit hjerte. Og fik en smøre om, at han jo var i en proces, ikke kunne love guld & grønne skove, og det havde jeg jo vidst fra starten.
Sagde manden, der introducerede mig for sin mor og understregede, hvad det betød for ham. Og sin lillesøster. Og snakkede fremtid.

Jeg følte mig røvrendt. Snydt. Opfordret til håb og følelser, han på ingen måde kunne hverken efterkomme eller varetage. Ensom på min tømmerflåde af forelskelse.

Vi fortsatte med at ses, og noget var anderledes. Mit hjerte begyndte at hele og det betød også at begynde processen med at komme over ham. Jeg tænkte: "Fint. Jeg kommer over ham mens vi ses. Det gør det nemmere for mig" - og det gjorde det.
Jeg accepterede, at "vi" aldrig havde været og aldrig ville ske, og før eller siden ville han ikke længere have brug for komformiteten i at ses med mig - eller, mere sandsynligt, jeg ville komme over ham og have behov for at komme videre også.
Uanset, så havde jeg affundet mig med, at der var en deadline - en udefineret udløbsdato. Så jeg nød relationen for, hvad den var, og ignorerede hans eksistens resten af tiden.

I fredags kom han så og sagde: "Jeg har tænkt over tingene. Det er dette her, jeg vil. Jeg vil bygge det her op, satse på os to".
Der var ingen jubelscener. Der var vrede og tvivl. Hvorfor skulle jeg have så ondt for to uger siden? Hvad er forskellen på dengang og nu; hvordan ved jeg, at denne gang er det sandt?
Jeg havde intet håndgribeligt eller konkret at gå efter. Alt var det samme som før; alligevel var ingenting det samme.

Han er mere kærlig nu. Mere opsøgende, anerkendende, bekræftende. Jeg kan tydelig mærke et skift, men også min egen skepsis.

Jeg håber sådan, det ikke er too little too late. At jeg kan stoppe den proces, der gik i gang for to uger siden. At jeg tør håbe igen, blive forelsket igen.

Er han det værd?
Nej.
Men "vi" er.

Jeg kan bare ikke miste mig selv i det her, og jeg håber dét kan kombineres med at være sammen med ham.
For hvis ikke, så elsker jeg bare mig selv højere. Det er jeg nødt til, for ikke at gå i stykker.

Fanden tage det djævelværk til kærlighed.


Øv for noget skod! Det har du helt sikkert ikke fortjent.

Men... Hvis du nu ikke kan huske det, så er det ikke første gang at et fjols var lige ved at trække stikket på noget virkelig godt indtil du overbeviste ham om, at alt det dér bekymrende noget inde i hans hoved? Det VAR bare inde i hans hoved - og det var det i hjertet, der skulle afgøre det, hvis noget skulle... og det kom der da alligevel et par gode år ud af, hvis jeg ikke husker helt forkert. Jeg har kendt dig siden dengang - og du har aldrig været den, der gjorde noget som helst halvt i dit liv. Ever! Så hvor svært det end må synes lige nu, så synes jeg du skal gå all in på den her, nu hvor det lyder til at han også endelig er... og så tænker jeg det her:

Ud fra hvad du har fortalt om ham, og hvor han står i livet, så er tingene nok heller ikke helt nemme for ham lige nu. Det liv og den livsstil han har valgt for sig selv er ikke nogen joke - og mange som ham vælger at gå ned af den vej alene, simpelthen fordi det er nemmere. Det er måske dér han var. Der han synes, du ikke skulle følge ham hen, og derfor han tænkte at det var nemmere at stoppe det, mens legen var god. Det gør det selvfølgelig ikke nemmere at deale med. Men altså, når man vil noget lige så meget som man vil et andet menneske, så træffer man nogle gange det forkerte valg - og han var da i det mindste mand nok til at tage bestik af situationen og forholde sig til følelserne, hvor det ville have været rigtig nemt at begrave det i arbejdet og drømmen om det dér endelige mål, han snart vil vie sit liv til.

Nå, men hvis vi så fjerner alle mine gisninger, så kan man vist koget den ned til det her: Du er en stor pige og kan klare de hak i tuden, det måtte give, hvis det ender galt - og du har aldrig været typen, der spiller den sikkert hver gang. Så giv nu lidt slip og lad være med at overtænke det - og så må terningerne sgu lande som de gør. :kys:
6
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 352
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 89
Geografisk sted: Jylland
Likede indlæg: 585

Re: Singletråden

Indlægaf malou_43 » 29. sep 2016, 20:49

Jeg er inde i en "jeg kan slet ikke lige lukke nogen ind med følelser"-periode lige nu. Det er længe siden :genert:

Jeg har datet en håndfuld, men jeg kan bare nada mærke. Ikke engang en "vi skal total ses igen". Jeg lader dem bestemme, om vi skal ses, for jeg kan squ ikke greje mig selv.
Jeg har bibeholdt et fysisk forhold til en af dem, men jeg gider faktisk ikke altid køre en time for et knald. Jeg synes faktisk, det er lidt kedeligt, når det bare er sex - og så gider jeg ikke rigtig "make the effort". Jeg har endda afslået med tanken, at jeg squ ikke gad vaske sengetøjet efter :genert: :gisp: :lol:

Jeg drømmer alt for meget om min eks (det er altså 2 år siden nu) og savner den slags forhold, vi havde. Lige netop dét forhold. Jeg prøver ikke at sammenligne dem alle med ham, men det gør man jo alligevel - og frygten for ikke at elske nogen som jeg elskede ham er stor. Det er jo total latterligt, når der er gået to år og jeg rent faktisk ER kommet videre :ninja:

Jeg burde holde en pause, men det gider jeg faktisk heller ikke. Jeg vil jo gerne have en kæreste, og jeg er nok lidt i en "fuck jeg er 9 år fra at være 40 og barnløs"-æra :træt3: :rulle:

Er jeg helt alene med denne "jeg er ikke meget langt fra at ende op med et par katte" :panik: :lol:
1

Tilbage til "Forhold og sex"