Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 17. jan 2016, 21:51

Planten skrev:Okay, jeg har så meget brug for selskab nu. Ser Boys don't cry. Det var da en forfærdelig film!!

Den er SÅ hård. Jeg gik rundt som i trance i to uger, efter jeg havde set den første gang, og så overvejede jeg at blive jurist for at hjælpe med at få noget retfærdighed ind i verden (ja, jeg var ung...).

Det er muligvis den film, der har påvirket mig allermest af alle de film, jeg har set.
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2418
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 463
Likede indlæg: 4107

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 17. jan 2016, 21:56

Ja, den er virkelig skrækkelig.
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 723
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1097

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 17. jan 2016, 22:00

Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan nogle mennesker kan mene, at andre har mindre værdi, fordi de er anderledes! Aldrig!
0
Brugeravatar
Lucia
Indlæg: 262
Tilmeldt: 20. dec 2015, 14:42
Kort karma: 11
Likede indlæg: 276

Re: Singletråden

Indlægaf Lucia » 17. jan 2016, 22:11

Har brugt min søndag aften på at se Crazy Stupid Love. Så nu sukker jeg ekstrameget efter den dag, der pludselig træder en Ryan Gosling ind i mit liv :lun: :genert:
0
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3337
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 17. jan 2016, 22:22

Hm ... Jeg kigger ned over al jeres "jeg savner én at putte med", "jeg savner én, som masserer mig", "én at snakke med om min dag", "jeg savner især én i weekenden" osv, osv. Og jo mere jeg læser disse udsagn, jo mere unormal føler jeg mig nærmest: For jeg savner ikke "nogen". Jeg føler det som en kæmpe befrielse ikke at have nogen (mand) så tæt på. Selvfølgelig har jeg mennesker tæt på mig. Men I ved, hvad jeg mener ...
Jeg synes, langt de fleste mænd er RØVsyge - søde og rare mange af dem, bevares - men RØVsyge. Og jeg ved nok ikke rigtigt, hvad jeg skulle savne. Nogle er så endda også nogle røvhuller eller har bare generelt knald i låget og bliver af den grund en konstant belastning for deres omgivelser. Men dét bilder jeg mig ind, at jeg har lært at spotte hurtigt, og i øvrigt tror jeg stadig grundlæggende på det gode i folk. Men der ér bare ikke særligt mange mænd, jeg finder interessante.

Dét kan godt skræmme mig, for jeg burde vel savne noget. Selve dét at være single skræmmer mig derimod ikke det fjerneste. Det skræmmer mig, at jeg ikke er skræmt ved udsigten til at være alene.

"Jaja", siger folk omkring mig. "Men nu har du også kun været single i ca femten måneder. Du skal nok komme på andre tanker".
Tja. Det håber jeg faktisk. Jeg tror bare ikke, jeg en dag vågner op og tænker: "Heeey, jeg må da have mig en kæreste!", for sådan har jeg aldrig været skruet sammen. Jeg tror, jeg løber på en eller anden ... og så kan jeg (forhåbentlig) ikke holde fingrene væk. Men dét dér med at "savne dét at have en kæreste". Jeg føler vist ikke rigtigt det dér abstrakte savn - der skal være en konkret person at rette det imod. Førhen løb jeg bare på mange, mange flere mænd i min hverdag. Måske skal jeg bare acceptere, at jeg er blevet lidt selvtilstrækkelig? :genert:
Senest rettet af ManicNinja 18. jan 2016, 20:12, rettet i alt 1 gang.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 6854
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 941
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 8522

Re: Singletråden

Indlægaf 2SHY » 17. jan 2016, 22:39

Jeg savner heller ikke nogen, hvilket også forklarer min inaktivitet i tråden. Jeg tror jeg har for stort et behov for alenetid til at det kan forenes med et parforhold. Det har i hvert fald tidligere kostet 2 forhold, fordi mine daværende kærester bare slet ikke fattede behovet og derfor enten fik startet skænderier/diskussioner over at jeg gerne ville være i soveværelset med en bog helt alene i nogle timer. Enten det eller også blev de småfornærmede og følte sig forsømte. Og jeg blev pisse træt af hele tiden mere eller mindre at skulle forklare og undskylde for at det bare er sådan jeg er
1
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

Tak fordi du trimmer indlæg med mange citater :blomst:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3337
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 17. jan 2016, 22:42

^^ Pudsigt. For jeg har nærmest altid været hende den ærgerlige type, der sad lårene af mine kærester (og havde en fest ud af at finde dem, der ville en hel masse og så ikke turde alligevel og derfor konstant trak sig). I stedet for så at sige fra kæmpede jeg stresset rundt i konstant søgen efter tryghed og stabilitet, som de jo slet ikke magtede at give mig. :rulle: Nu er jeg så blevet hende dér, som i dén grad godt kan være alene - faktisk har meget brug for bare at være den, jeg nu er. Og at lade andre være de, de nu er.
Måske er det derfor, jeg ikke savner at være i forhold? Jeg har ikke brug for den dér konflikt til at udfordre mig mere ... :gruble:
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 531
Likede indlæg: 4299

Re: Singletråden

Indlægaf Rapfisk » 17. jan 2016, 22:48

ManicNinja skrev:Hm ... Jeg kigger ned over al jeres "jeg savner én at putte med", "jeg savner én, som masserer mig", "én at snakke med om min dag", "jeg savner især én i weekenden" osv, osv. Og jo mere jeg læser disse udsagn, jo mere unormal føler jeg mig nærmest: For jeg savner ikke "nogen". Jeg føler det som en kæmpe befrielse ikke at have nogen (mand) så tæt på. Selvfølgelig har jeg mennesker tæt på mig. Men I ved, hvad jeg mener ...
Jeg synes, langt de fleste mænd er RØVsyge - søde og rare mange af dem, bevares - men RØVsyge. Og jeg ved nok ikke rigtigt, hvad jeg skulle savne. Nogle er så endda også nogle røvhuller eller har bare generelt knald i låget og bliver af den grund en konstant belastning for deres omgivelser. Men dét bilder jeg mig ind, at jeg har lært at spotte hurtigt, og i øvrigt tror jeg stadig grundlæggende på det gode i folk. Men der ér bare ikke særligt mange mænd, jeg finder interessante.

Dét kan godt skræmme mig, for jeg burde vel savne noget. Selve dét at være single skræmmer mig derimod ikke det fjerneste. Det skræmmer mig, at jeg ikke er skræmt ved udsigten til at være alene.

"Jaja", siger folk omkring mig. "Men nu har du også kun været single i ca femten måneder. Du skal nok komme på andre tanker".
Tja. Det håber jeg faktisk. Jeg tror bare ikke, jeg en dag vågner op og tænker: "Heeey, jeg må da mig en kæreste!", for sådan har jeg aldrig været skruet sammen. Jeg tror, jeg løber på en eller anden ... og så kan jeg (forhåbentlig) ikke holde fingrene væk. Men dét dér med at "savne dét at have en kæreste". Jeg føler vist ikke rigtigt det dér abstrakte savn - der skal være en konkret person at rette det imod. Førhen løb jeg bare på mange, mange flere mænd i min hverdag. Måske skal jeg bare acceptere, at jeg er blevet lidt selvtilstrækkelig? :genert:

Jeg trænger væsentligt mere nu, end da jeg havde været single i et år. Det handler også om, at jeg på nogle andre punkter er et lidt svært sted i mit liv, og så har jeg for en gangs skyld ikke nok i mig selv og mine fantastiske veninder.

Derudover møder jeg også meget få potentielle mænd. Sådan tror jeg, mange har det. Igen, i kollegietiden, og da man fik nye holdkammerater hvert semester på studiet, var det lettere.
0
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3337
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 17. jan 2016, 22:57

Jeg har nok bare aldrig forstået "jeg savner at have en kæreste". Jeg har kunnet savne og dagdrømme om Børge eller Hans-Jørgen, som jeg var småvarm på. Men jeg har aldrig haft den dér "orv, hvor ville jeg gerne have en kæreste", uden at være forelsket i nogen. Altså, forelskelsen kommer først - og SÅ tænker jeg: "Jæsus, ham dér skal da være min nye kæreste!" Det er også derfor, det bliver noget biks for mig at sidde og kigge på en datingside.
For at prøve det lidt af oprettede jeg for nyligt et par datingprofiler: Jeg har vel haft dem seks ugers tid nu. Jeg har lagt mærke til, at jeg udsætter at gå derind og udsætter at læse breve, selv om jeg får besked om, at der er kommet post. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal derinde. Det er slet ikke interessant. I bedste fald underholdende på den komiske måde, i værste fald bare meget kedeligt og intetsigende. Jeg aner ikke, hvad jeg kigger efter derinde. For mig er det omvendt rækkefølge. Men så blev det da testet. I "gamle dage" (for en fem års tid siden) fandt jeg det vældigt bekræftende med breve og komplimenter osv. Så den del betød i det mindste noget. I dag er det lidt ... nja ... ligegyldigt. Det er jo bare ord. Fra fremmede.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3337
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 17. jan 2016, 23:01

Rapfisk skrev:Jeg trænger væsentligt mere nu, end da jeg havde været single i et år. Det handler også om, at jeg på nogle andre punkter er et lidt svært sted i mit liv, og så har jeg for en gangs skyld ikke nok i mig selv og mine fantastiske veninder.

Derudover møder jeg også meget få potentielle mænd. Sådan tror jeg, mange har det. Igen, i kollegietiden, og da man fik nye holdkammerater hvert semester på studiet, var det lettere.


Har det nok omvendt af dig. Hvis jeg er i en svær periode, så har jeg slet ikke lyst til at lukke "nye" mennesker ind. Slet ikke på forholdsmåden. Både fordi jeg ikke magter. Men også fordi jeg helst vil være "den bedste udgave af mig", med overskud, når jeg indleder noget. Være i synk og vater og alt det dér. ;) Jeg er nok lidt loren ved en mand, der tiltrækkes af mig, når jeg er i underskud. Vil hurtigt komme til at overveje, om han tror, han skal redde mig, ikke kan håndtere en selvstændig kvinde med masser af energi og handlekraft, men helst vil have en lidt "forpjusket fugl".
Senest rettet af ManicNinja 17. jan 2016, 23:04, rettet i alt 2 gange.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
honeybee
Indlæg: 101
Tilmeldt: 15. aug 2015, 20:21
Kort karma: 6
Likede indlæg: 99

Re: Singletråden

Indlægaf honeybee » 17. jan 2016, 23:02

Jeg savner heller ikke en kæreste. Jeg elsker det liv, jeg har nu, og jeg har i den grad også brug for alenetid :)
Jo - selvfølgelig kan jeg blive lidt misundelig, når jeg ser min søster eller veninder med deres kæreste, men lige nu elsker jeg bare at være mig! :blush2:
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 723
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1097

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 17. jan 2016, 23:12

Rapfisk skrev:Jeg trænger væsentligt mere nu, end da jeg havde været single i et år. Det handler også om, at jeg på nogle andre punkter er et lidt svært sted i mit liv, og så har jeg for en gangs skyld ikke nok i mig selv og mine fantastiske veninder.

Derudover møder jeg også meget få potentielle mænd. Sådan tror jeg, mange har det. Igen, i kollegietiden, og da man fik nye holdkammerater hvert semester på studiet, var det lettere.


Det der punkt, hvor man også gerne vil have andet ud af voksenlivet end karriere, gode venner, fantastiske rejser og oplevelser ikke? Der hvor man måske gerne vil stifte familie, føle samhørigheden med et andet menneske?

Jeg er der - på det sted - lige nu. Og så kan mine veninder, deres børn, min familie være nok så skønne - men jeg mangler også "mit eget".
5
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3337
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 576
Likede indlæg: 5107

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 17. jan 2016, 23:14

^^Den kan jeg så bedre følge.
0
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 2075
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 179
Likede indlæg: 2390

Re: Singletråden

Indlægaf Juki » 17. jan 2016, 23:59

ManicNinja skrev:Hm ... Jeg kigger ned over al jeres "jeg savner én at putte med", "jeg savner én, som masserer mig", "én at snakke med om min dag", "jeg savner især én i weekenden" osv, osv. Og jo mere jeg læser disse udsagn, jo mere unormal føler jeg mig nærmest: For jeg savner ikke "nogen". Jeg føler det som en kæmpe befrielse ikke at have nogen (mand) så tæt på. Selvfølgelig har jeg mennesker tæt på mig. Men I ved, hvad jeg mener ...
Jeg synes, langt de fleste mænd er RØVsyge - søde og rare mange af dem, bevares - men RØVsyge. Og jeg ved nok ikke rigtigt, hvad jeg skulle savne. Nogle er så endda også nogle røvhuller eller har bare generelt knald i låget og bliver af den grund en konstant belastning for deres omgivelser. Men dét bilder jeg mig ind, at jeg har lært at spotte hurtigt, og i øvrigt tror jeg stadig grundlæggende på det gode i folk. Men der ér bare ikke særligt mange mænd, jeg finder interessante.

Dét kan godt skræmme mig, for jeg burde vel savne noget. Selve dét at være single skræmmer mig derimod ikke det fjerneste. Det skræmmer mig, at jeg ikke er skræmt ved udsigten til at være alene.

"Jaja", siger folk omkring mig. "Men nu har du også kun været single i ca femten måneder. Du skal nok komme på andre tanker".
Tja. Det håber jeg faktisk. Jeg tror bare ikke, jeg en dag vågner op og tænker: "Heeey, jeg må da mig en kæreste!", for sådan har jeg aldrig været skruet sammen. Jeg tror, jeg løber på en eller anden ... og så kan jeg (forhåbentlig) ikke holde fingrene væk. Men dét dér med at "savne dét at have en kæreste". Jeg føler vist ikke rigtigt det dér abstrakte savn - der skal være en konkret person at rette det imod. Førhen løb jeg bare på mange, mange flere mænd i min hverdag. Måske skal jeg bare acceptere, at jeg er blevet lidt selvtilstrækkelig? :genert:

Det har taget mig år at have lyst til at få en (ny) kæreste :genert:
0
I like big beards and I cannot lie
Billede
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 723
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 137
Likede indlæg: 1097

Re: Singletråden

Indlægaf Planten » 18. jan 2016, 00:01

ManicNinja skrev:^^Den kan jeg så bedre følge.

Jeg kan mærke, at jeg stejler lidt over dit indlæg her manic. Hvorfor skal man kunne "følge" hinandens tanker her? Vi er jo forskellige, har forskellige følelser, behov, tanker, handlemønstre. Ingen er mere rigtige end andre. Jeg forstår ikke, at man kan have nok i sig selv, men det gør jo ikke, at jeg sætter spørgsmålstegn ved udtalelsen og vil have det uddybet.
Jeg siger ikke, at mine tanker og følelser er mere rigtige end dine eller andres. Men det er sådan jeg er og føler, og det vil jeg gerne have lov til :)

Og så vil jeg gerne tilføje, at det her indlæg er skrevet helt roligt og uden aggressivitet - bare lige "for the record" :)
3

Tilbage til "Forhold og sex"