Jul, skilsmissebørn og ny familie

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 871
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 311
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 2553

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Rikke » 20. dec 2015, 07:19

Vi står overfor vores første jul efter skilsmissen med en 9-årig, der skal holde jul med sin far i år.
Jeg kan SÅ godt følge dig - jeg vil til enhver tid hellere være alene hjemme og have "en aften som alle andre", end at sidde sammen med andre med DERES børn og familier og blive konfronteret med det, jeg ikke selv har længere. Jeg har et par veninder, som næsten ikke kunne holde ud at tænke på, at jeg skulle sidde alene, så jeg blev inviteret - det er SÅ sødt af dem, men jeg kan ikke. Og jeg synes heller ikke det er fair overfor dem og deres børn, at jeg sidder og er ked og trist på deres dejlige juleaften.

(Heldigvis har det løst sig, så jeg nu holder jul sammen med min eks og hans familie. Vores datter var helt ødelagt ved tanken om at den første jul var uden mig. Ingen af os er uvenner eller noget, "god" skilsmisse, så heldigvis kunne det lade sig gøre)
1
:whip:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Tanten » 20. dec 2015, 23:10

Jeg ved godt, jeg "bebrejder" en, der i forvejen har det svært, men jeg er simpelthen nødt til at sige, at det ikke er nok at erkende, at ens følelser - i det konkrete tilfælde - ikke er rationelle eller skal ageres på, når man samtidig vælger at udsætte sin reaktion på den erkendelse til om to år. Måske er man slet ikke i det parforhold om 2 år, hvis ens partner føler lige så stærkt for sit barn, som man selv gør for sine! Hvad er det, der ikke kan laves om i år, så man holder jul med sin familie - som er ens partner og bonusbarn? Hvem kan ikke respektere eller forstå den prioritering?

EDIT: rettelse pga. en sætning, der kunne misforstås.
Senest rettet af Tanten 20. dec 2015, 23:47, rettet i alt 2 gange.
2
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Tanten » 20. dec 2015, 23:11

Rikke skrev:Vi står overfor vores første jul efter skilsmissen med en 9-årig, der skal holde jul med sin far i år.
Jeg kan SÅ godt følge dig - jeg vil til enhver tid hellere være alene hjemme og have "en aften som alle andre", end at sidde sammen med andre med DERES børn og familier og blive konfronteret med det, jeg ikke selv har længere. Jeg har et par veninder, som næsten ikke kunne holde ud at tænke på, at jeg skulle sidde alene, så jeg blev inviteret - det er SÅ sødt af dem, men jeg kan ikke. Og jeg synes heller ikke det er fair overfor dem og deres børn, at jeg sidder og er ked og trist på deres dejlige juleaften.

(Heldigvis har det løst sig, så jeg nu holder jul sammen med min eks og hans familie. Vores datter var helt ødelagt ved tanken om at den første jul var uden mig. Ingen af os er uvenner eller noget, "god" skilsmisse, så heldigvis kunne det lade sig gøre)


Men hvis du boede sammen med en partner, der havde sit barn hele tiden, så ville du vel holde jul med dem, ikke? For så er de jo din familie.
5
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 269
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 75
Likede indlæg: 482

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf MissDitte » 21. dec 2015, 07:32

Efter at have læst kommentarer i denne tråd har jeg selvfølgelig talt endnu mere med fruen og da vi oftest er gode til at kommunikere og vil hinanden, så prøver hun jo også at forstå hvad der sker i mig. Hun ser hvordan jeg er med barnet til daglig og ved jo, at det ikke handler om, at jeg generelt straffer en lille barn med mine egne irrationelle følelser.

I år har jeg planlagt en tur til Hamburg med sang og hjemløse og wellness. Så godt for både krop og sjæl. Selvfølgelig vil det kunne aflyses, men min kæreste har selvfølgelig også lagt planer for julen og vi (hun) er afklaret med, at det bliver sådan i år.

Og nej - det er ikke sikkert vi er sammen om to år, men sådan er det jo i alle livets forhold.
2
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Tanten » 21. dec 2015, 10:39

MissDitte skrev:Og nej - det er ikke sikkert vi er sammen om to år, men sådan er det jo i alle livets forhold.


Min pointe var, at forholdet måske netop kunne gå i stykker pga. dit fravalg, før det bliver aktuelt at holde jul uden dine børn igen.

Du er heldig med at have en utrolig tolerant og rummelig partner.
1
Brugeravatar
MissDitte
Indlæg: 269
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:07
Kort karma: 75
Likede indlæg: 482

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf MissDitte » 21. dec 2015, 10:54

Tanten skrev:
MissDitte skrev:Og nej - det er ikke sikkert vi er sammen om to år, men sådan er det jo i alle livets forhold.


Min pointe var, at forholdet måske netop kunne gå i stykker pga. dit fravalg, før det bliver aktuelt at holde jul uden dine børn igen.

Du er heldig med at have en utrolig tolerant og rummelig partner.


Jeg forstod godt din pointe. Og ja - jeg er meget heldig med hende! :)
0
Brugeravatar
Rikke
Indlæg: 871
Tilmeldt: 10. sep 2015, 11:55
Kort karma: 311
Geografisk sted: Amager
Likede indlæg: 2553

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Rikke » 21. dec 2015, 11:48

Tanten skrev:
Rikke skrev:Vi står overfor vores første jul efter skilsmissen med en 9-årig, der skal holde jul med sin far i år.
Jeg kan SÅ godt følge dig - jeg vil til enhver tid hellere være alene hjemme og have "en aften som alle andre", end at sidde sammen med andre med DERES børn og familier og blive konfronteret med det, jeg ikke selv har længere. Jeg har et par veninder, som næsten ikke kunne holde ud at tænke på, at jeg skulle sidde alene, så jeg blev inviteret - det er SÅ sødt af dem, men jeg kan ikke. Og jeg synes heller ikke det er fair overfor dem og deres børn, at jeg sidder og er ked og trist på deres dejlige juleaften.

(Heldigvis har det løst sig, så jeg nu holder jul sammen med min eks og hans familie. Vores datter var helt ødelagt ved tanken om at den første jul var uden mig. Ingen af os er uvenner eller noget, "god" skilsmisse, så heldigvis kunne det lade sig gøre)


Men hvis du boede sammen med en partner, der havde sit barn hele tiden, så ville du vel holde jul med dem, ikke? For så er de jo din familie.

Det kommer ikke til at ske, at jeg på et tidspunkt bor sammen med en partner med børn :)

Jeg ved godt, at Dittes og min situation ikke direkte kan sammenlignes. Pointen var sådan set bare, at jeg sagtens kan følge og forstå, at det er rigtig svært.
0
:whip:
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Jul, skilsmissebørn og ny familie

Indlægaf Tanten » 21. dec 2015, 11:59

Rikke skrev:
Tanten skrev:
Rikke skrev:Vi står overfor vores første jul efter skilsmissen med en 9-årig, der skal holde jul med sin far i år.
Jeg kan SÅ godt følge dig - jeg vil til enhver tid hellere være alene hjemme og have "en aften som alle andre", end at sidde sammen med andre med DERES børn og familier og blive konfronteret med det, jeg ikke selv har længere. Jeg har et par veninder, som næsten ikke kunne holde ud at tænke på, at jeg skulle sidde alene, så jeg blev inviteret - det er SÅ sødt af dem, men jeg kan ikke. Og jeg synes heller ikke det er fair overfor dem og deres børn, at jeg sidder og er ked og trist på deres dejlige juleaften.

(Heldigvis har det løst sig, så jeg nu holder jul sammen med min eks og hans familie. Vores datter var helt ødelagt ved tanken om at den første jul var uden mig. Ingen af os er uvenner eller noget, "god" skilsmisse, så heldigvis kunne det lade sig gøre)


Men hvis du boede sammen med en partner, der havde sit barn hele tiden, så ville du vel holde jul med dem, ikke? For så er de jo din familie.

Det kommer ikke til at ske, at jeg på et tidspunkt bor sammen med en partner med børn :)

Jeg ved godt, at Dittes og min situation ikke direkte kan sammenlignes. Pointen var sådan set bare, at jeg sagtens kan følge og forstå, at det er rigtig svært.


Det tror jeg, vi alle sammen kan - jeg kan i hvert fald som delemor gennem 14 år. For mig handler det bare om, hvordan man agerer på sine følelser.
0

Tilbage til "Livets forhold"