Ensomhedstråden

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
No1
Indlæg: 592
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 69
Likede indlæg: 585

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf No1 » 27. dec 2015, 10:13

Thestral skrev:
No1 skrev:
Thestral skrev:Jeg måtte i går endnu engang sande at mit studieliv er absolut meget ensomt. Vi er to hold der er slået sammen til et. Jeg kommer relativt tidligt hver morgen for at få en p-plads nær indgangen og sætter mig på anden række. De næste der kommer er fra "mit" hold. De sætter sig på rækken bag mig. De næste igen tre stole fra mig, rækken foran mig, rækken bag mig osv. Jeg ender med at sidde helt alene på anden række. Da vi skal lave noget gruppe arbejde er folk hurtige til at finde sammen som de sidder men ingen inviterer med. I pauserne kvidrer gruppen fra "mit" hold fnisende ud på gangen med medbragt frugt til "juleafslutning", igen uden at invitere med. Alt i alt en meget ensom sidste dag før jul. Jeg savner min gamle studiegruppe :genert:


:ae: Det er så latterligt sådan noget der. Utroligt som hold kan variere - og hvordan videregående uddannelser f.eks. ikke er en døjt bedre end folkeskolen ift. klikementalitet og manglende åbenhed

Jeg er naiv nok til at jeg troede at det slet ikke skete på så højt et niveau men der tog jeg grusomt fejl. Nogle af de unge kommer direkte fra gymnasiet og har tilsyneladende ikke lært noget af de tidligere år i skole. De er nogle fjolser, det ved jeg godt, men det gør det ikke mindre ondt af :genert:


Kender det alt for godt. Har selv haft krise over samme situation, så du er bestemt ikke alene. Følelsen af at man endnu engang har fejlet i en social situation er virkelig træls.
3
Karkluden
Indlæg: 1791
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 255
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2528

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Karkluden » 27. dec 2015, 12:10

Jeg har faktisk masser af gode bekendte og også en solid håndfuld nære venner, både alene og fælles med min kæreste. som jeg i øvrigt også har et solidt forhold til på snart 4. år, hvor vi både er gode venner, gode kærester og gode elskere. Jeg har et stærkt forhold til min familie, og danner nemt relationer.
Men jeg er sådan set stadig ensom - Eller følelsen rammer mig af og til, for jeg går ikke og er ensom hele tiden. Jeg er også velfungerende, men har en usynlig kronisk sygdom. Psykisk. Der altid har været der.
Og ensomheden har altid siddet i mig. For det meste er den der bare i baggrunden, og fylder ikke, men af og til kan den ramme med helt uventet kraft.
Og den betyder fx, at jeg af og til tvivler meget voldsomt på mine relationer. Nu er det snart nytårsaften, og der er ikke helt styr på menu, indkøb osv med dem vi skal holde med, og min lille ensomhedsstemme hvisker til mig, at de sikkert ikke gider alligevel; 2 nære veninder, der selv foreslog det.. Suk. i virkeligheden er de bare ikke så planlægger-agtige som mig, og selv hvis alt væltede ville kæresten og jeg bare hygge eller finde en anden fest. Men det handler mere om, at ensomhedsfølelsen får mig til at tvivle på andre.

Jeg er nået frem til, at den er mit livsvilkår. Andre er tiltrukket af gambling eller alkohol - eller af ikke at kunne slå sig til ro. Jeg lever med en følelse af ensomhed, der i perioder er næsten væk, i perioder er meget stærk, og som Rakel sagde tidligere så er mit bud, at det handler om min sygdom.
Senest rettet af Karkluden 27. dec 2015, 12:21, rettet i alt 1 gang.
3
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 680
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3094

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 27. dec 2015, 12:21

Tusind tak for jeres indlæg! Jeg tænker, så det knager, og prøver at få formuleret noget, men jeg kan stadig ikke helt få tingene på plads.

Det er sådan en underfundig tanke, at man ikke er alene om at være ensom.
3
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 680
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3094

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 20:00

Jeg er i dag blevet afskediget fra mit arbejde. I den forbindelse foretog jeg en kritisk gennemgang af mine kontakter i mobiltelefonen, og jeg er endt med kun at have min mand, mine forældre, min demente mormor, en gammel veninde, min svigermor og min mands tante, som vi kun sjældent har kontakt til, og tre frivillige fra mit nu tidligere arbejde, jeg måske bevarer en relation til - og så et væld af praktiske numre til læge, fagforening og den slags.

Det springer virkelig i øjnene, hvor skævt jeg har prioriteret mine kræfter, som de sidste mange år næsten alle er blevet brugt på at udvikle den velgørenhedsorganisation, jeg var så sikker på, jeg altid skulle være en del af. Men det kan jeg jo kun tage ved lære af.
0
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Pityt
Indlæg: 1195
Tilmeldt: 26. aug 2015, 13:43
Kort karma: 253
Likede indlæg: 2032

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Pityt » 30. dec 2015, 20:13

Jeg har svært ved at sætte ord på det, men det er nok mest følelsen af at være anderledes,-at være udenfor og ikke en andre gider. Følelsen har været der så længe jeg kan huske og den er forbundet med skam over at være anderledes...men også over at have det sådan, for " jeg kan da bare tage mig sammen og lade være med at have så ondt af mig selv" :(
3
What's done in the dark will be brought to the light
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 680
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3094

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 20:32

Rakel skrev:Det er afsindigt svært at stoppe i et job, man har lagt meget tid og energi i og trivedes godt med - også langt mere ressourcer brugt end man fik løn og anerkendelse for. Øv Fillie.


Det mest besynderlige er, at jeg på mange måder ikke trivedes: Der var rigtig mange forhold, som var skingrende urimelige, og som jeg aldrig ville have fundet mig i, hvis det havde været en "almindelig" arbejdsplads, men fordi jeg brændte for sagen, tog jeg igen og igen kampen op, selvom jeg blev mere og mere udpint og syg. Til gengæld har jeg gennem årene fået nogle gyldne muligheder for at udvikle mine færdigheder inden for kommunikation og ledelse, som ville være svære at opnå så mange andre steder, og jeg har ikke mindst fundet ud af, at jeg er hamrende stærk og kan stå op for mig selv og det, som jeg mener er retfærdigt, i situationer, som ville få mange til at bakke. Så alt i alt kan jeg tage rigtig meget virkelig værdifuldt med mig både professionelt og personligt. Men lige nu er jeg vist mest af alt bare i chok: Otte år er lang tid, og utallige episoder og følelser kører rundt imellem hinanden. :s
1
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 6185
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 664
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 9581

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf LadyFox » 30. dec 2015, 20:56

Jeg føler mig ensom periodisk - og har faktisk følt mig lidt ensom længe, selvom det ikke er noget jeg snakker med nogen om. Jeg synes egentlig det er lidt noget pjat, for jeg har mange skønne mennesker omkring mig, der gør ret meget for mig og altid er der for mig. Jeg bor sammen med min kæreste og ses andre jævnligt og snakker dagligt med rigtig mange mennesker i lokal området.

Før i tiden var der fart over feltet, altid. Og jeg var en natteravn. Jeg har en psykisk sygdom og jeg har været misbruger alle mine teenage år næsten - og også noget tid efter, ikke altid af det samme. I de seneste del år har jeg ændret mig ret meget, og har ikke misbrugt, og nærmest ikke festet - og jeg har heller ikke været lige så social som ellers, for jeg vil noget andet - det er slet ikke mig at have så meget fart på, jeg vil egentlig hellere hygge mig med små projekter og have noget ud af mit liv, opnå noget. Men jeg har rigtig svært ved at finde min rolle i det her liv jeg er ved at skabe mig, og jeg kan heller ikke helt regne ud hvor meget af den jeg har været, der egentlig sådan helt rigtigt er mig. Jeg føler det meget ensomt at kæmpe for at finde mig selv, og finde en ro og balance ved et mere almindeligt liv, og jeg ved ikke hvordan jeg ligesom skal åbne op omkring disse ting, især fordi jeg ligesom har været på dette spor i mange år og det altså ikke er en nyhed.
Mine tætteste veninder er enten med småbørn eller flyttet til udlandet - den eneste ven jeg føler jeg virkelig har haft de seneste år, sådan rigtigt er død for nogle måneder siden.

Jeg er ikke god til det med forhold, og jeg føler jeg skubber min kæreste væk, og det føler han også - men det er ikke det jeg ønsker, og jeg gider ham rigtig godt - jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, jeg kan bare ikke lade være.

Nu tror jeg faktisk jeg fik skrevet mere end jeg egentlig bryder mig om, men det føles godt at få det ud og sat ord på det, så jeg lader det stå, i hvert fald lidt.
6
"You used to call me on my cell phone,
Late night when you need my love"
Kisser
Indlæg: 146
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 260

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Kisser » 30. dec 2015, 21:04

Fillie skrev:Jeg er i dag blevet afskediget fra mit arbejde. I den forbindelse foretog jeg en kritisk gennemgang af mine kontakter i mobiltelefonen, og jeg er endt med kun at have min mand, mine forældre, min demente mormor, en gammel veninde, min svigermor og min mands tante, som vi kun sjældent har kontakt til, og tre frivillige fra mit nu tidligere arbejde, jeg måske bevarer en relation til - og så et væld af praktiske numre til læge, fagforening og den slags.

Det springer virkelig i øjnene, hvor skævt jeg har prioriteret mine kræfter, som de sidste mange år næsten alle er blevet brugt på at udvikle den velgørenhedsorganisation, jeg var så sikker på, jeg altid skulle være en del af. Men det kan jeg jo kun tage ved lære af.


Øv Fillie :kram: Jeg er godt nok ked af at høre, at du er blevet afskediget! Det er GODT nok uretfærdigt.

Jeg har nogle gange tænkt på, at man bør have mange "bøjler", som man hænger sin identitet på. Altså at det gælder om, ikke KUN at hænge den op på sit arbejde, sin kæreste, sin familie eller sine venner, men på alle sammen, fordi man så er mindre sårbar - hvis det giver mening? Jeg har erfaret, at hvis en af mine bøjler er ustabil eller knækker, så søger jeg helt automatisk tættere på de andre, end jeg ellers ville til hverdag. For ligesom at få sikker grund under fødderne igen.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det billede til noget, men måske kunne du fokuserer på at du måske skulle se lidt mere til din gamle veninde det kommende stykke tid eller måske bruge nogle kræfter på at udvikle dine relationer med de frivillige til egentlige venskaber. Det kan du måske også bedre "tillade" dig nu, hvor du ikke skal arbejde der længere.

Jeg kan SAGTENS forstå, hvis det slet ikke giver menign lige nu, og hvis du har mere behov for at slikke dine sår. Sådan kan jeg også tit have det. Men ja, jeg håber i hvert fald at du kommer godt ud på den anden side - og at vejen ikke er alt for lang.
3
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5725
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 808
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7661

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Dikus » 30. dec 2015, 21:49

Fillie, det gør mig virkeligt ondt, du er blevet afskediget efter at være blevet kørt ned af dit arbejde.

Min eksmand oplevede det samme (også i en velgørende organisation :tie:) og det knækkede ham helt. Han blev rystet over, de mennesker, han anså som venner pludselig viste sig fra en anden side - og isolerede sig helt i sin stress og "uduelighed". Ikke at han var uduelig. Men sådan følte han det.

Den isolering og "hængen fast" i det, der ikke var... det knækkede ham virkeligt. Så meget, så det kostede os vores ægteskab efter flere år.

Træls historie. Jeg ved det. Men jeg er virkelig nødt til at råbe til dig: RYST DET AF DIG. Du må IKKE forveksle din afskedigelse med personlige udsagn om dig. Du må ikke dyrke den halv-tomme telefon. DU MÅ IKKE. Hold fast i dig selv.

Der er meget mere i dig end det arbejde. Og lad nu dem tæt på dig holde af dig - og spejl dig i dem og deres kærlighed i stedet for i arbejdets kolde skulder.

Håber, det giver mening - og du ikke tager det ilde op, at jeg råber :blush: Jeg skal nok slette, hvis du vil have noget væk :kys: Og... Jeg håber, jeg rammer langt forbi, men dit indlæg om den tomme telefon bekymrede mig altså.
4
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 680
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3094

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 22:30

I siger nogle virkelig kloge ting! Ja, der har været alt for få bøjler, som har skullet bære alt tøjet, Kisser, og som din eksmand, Dikus, er jeg også virkelig chokeret over, hvordan nogle af mine nu tidligere kollegaer har opført sig. Billedet på den halvtomme telefon er et fint eksempel på, at jeg har prioriteret forkert. Jeg håber, der snart bliver oprettet et privat underforum herinde, som ikke kan søges fra Google, og hvor man skal være aktivt medlem for at læse og skrive, for jeg har virkelig brug for at få nogle input på min historie. På mange måder er der blevet vendt op og ned på virkeligheden, og jeg sidder tilbage med alle mine værdier og principper og ligner et stort spørgsmålstegn.
1
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 8653
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1114
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 10487

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fru Sunshine » 30. dec 2015, 22:36

Åh Fillie.
Jeg er sikker på, at du er verdens bedste ven ude i det der IRL også. Jeg tænker på, hvor meget du har været her for mig herinde, og mig kender du jo kun som debattør.
:kys:
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 5725
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 808
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 7661

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Dikus » 30. dec 2015, 22:42

Fillie skrev:I siger nogle virkelig kloge ting! Ja, der har været alt for få bøjler, som har skullet bære alt tøjet, Kisser, og som din eksmand, Dikus, er jeg også virkelig chokeret over, hvordan nogle af mine nu tidligere kollegaer har opført sig. Billedet på den halvtomme telefon er et fint eksempel på, at jeg har prioriteret forkert. Jeg håber, der snart bliver oprettet et privat underforum herinde, som ikke kan søges fra Google, og hvor man skal være aktivt medlem for at læse og skrive, for jeg har virkelig brug for at få nogle input på min historie. På mange måder er der blevet vendt op og ned på virkeligheden, og jeg sidder tilbage med alle mine værdier og principper og ligner et stort spørgsmålstegn.


Vi har jo et lukket forum. Det kan man da forhåbentlig ikke søge fra Google?

Patrick skrev:Tag Patrick
0
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 680
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 3094

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 23:09

Ah, jeg mener, at det lukkede forum fremover kun kan ses og skrives i af folk med at vist antal indlæg. Der er en tråd om det i det lukkede forum. Det, vi har nu, kan ikke søges af Google.
1
"This is my world, and I'm your rock and roll sherpa."

- Francine Smith
Brugeravatar
flicka
Indlæg: 901
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:08
Kort karma: 112
Likede indlæg: 1074

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf flicka » 3. jan 2016, 13:00

Jeg har måttet samle mod til at skrive i tråden og har slettet flere indlæg, jeg ikke turde poste. Fordi det er svært, det her. Jeg genkender mange af de ting, der er blevet nævnt her i tråden. Desværre.

Og jeg føler mig desværre ret ensom for tiden, selvom jeg ser ud til at have de flotte ydre rammer på plads med arbejde, flinke kollegaer, tæt forhold til familien og kæreste gennem mange år. Jeg føler mig især ensom, fordi arbejdet fylder så meget som det gør med mange overarbejdstimer og lang transporttid - samt det at mine veninder har fået børn og nærmest har sat mig udenfor i kulden. På strudsemåden, selvom jeg flere gange har kontaktet dem og gerne vil se dem. Jeg har ikke børn og tanken om børn har altid givet mig lyst til at hyperventilere, men decideret børnehader er jeg ikke. Men det er som om de glemmer at jeg gerne vil se dem og deres nye babyer, selvom jeg ikke har et ønske om børn. Og at deres babyer er en ny del af vores venskab - som jeg faktisk har glædet mig til. Men jeg får bare ikke "lov" til at se dem alligevel :(

Jeg har aldrig været hende med mange venner/veninder, så det føles ekstra hårdt for tiden, når jeg ikke kan se mine få veninder pga. arbejdet, babyer eller den fysiske afstand mellem os. Samtidigt med at jeg ikke er særlig god til smalltalk og starte nye venskaber, formentlig pga. alle de knubs, jeg har fået pga. mobning i barneårene.

Krydret med at jeg hører temmelig dårligt og derfor kan virke distræt/arrogant. Det værste er nok at jeg hverken er "god nok" som døv blandt døve, formentlig fordi jeg er for danskpræget i mit tegnsprog og jeg klarer mig godt blandt normalthørende. Jeg har også gennemført en usædvanlig uddannelse som døv og har et job (Af hjertet tak, kære Jante). Samtidigt med at jeg ikke hører godt nok til at være blandt normalthørende på lige fod med dem og ikke taler 100% rent pga. mit massive høretab, som iøvrigt er medfødt. Jeg føler mig derfor lidt amputeret nogle gange.
3
Always be yourself
unless you can be a unicorn
then always be a unicorn


A pony is a childhood dream. A horse is an adulthood treasure.
- Rebecca Carroll
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 2473
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 186
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 5201

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Hunkat » 3. jan 2016, 13:10

flicka skrev:Krydret med at jeg hører temmelig dårligt og derfor kan virke distræt/arrogant. Det værste er nok at jeg hverken er "god nok" som døv blandt døve, formentlig fordi jeg er for danskpræget i mit tegnsprog og jeg klarer mig godt blandt normalthørende. Jeg har også gennemført en usædvanlig uddannelse som døv og har et job (Af hjertet tak, kære Jante). Samtidigt med at jeg ikke hører godt nok til at være blandt normalthørende på lige fod med dem og ikke taler 100% rent pga. mit massive høretab, som iøvrigt er medfødt. Jeg føler mig derfor lidt amputeret nogle gange.


Jeg har sakset lidt i dit indlæg Flicka men jeg læste det og tænkte at jeg tror du har fat om roden her, for mange af os. Måske for alle som føler sig ensomme selv om de er omgivet af mennesker som elsker dem.

Nemlig at rammerne for det 'normale' er blevet både videre og smallere. Der er mange flere kasser nu som man kan passe ned i men mange af dem er så smalt defineret at det er ligeså nemt at ramme ved siden af og så sidder man der mellem to stole og føler sig tabt.

Hvis man er syg men velfungerende på ydresiden så er man hverken dette eller hint men falder udenfor jo flere kasser samfundet opfinder for at inkludere os.
5
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast

Tilbage til "Livets forhold"