Ensomhedstråden

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4623
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5860

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Dikus » 27. dec 2015, 09:47

Nu har jeg grublet over denne her tråd, siden den blev oprettet. Men jeg har ikke rigtigt vidst, hvordan jeg skulle forklare, hvordan jeg føler mig ensom. Min ensomhed er faktisk kommet snigende tilbage i fuldt flor sammen med min eksmands stress, der gjorde, han fuldstændig lukkede sig inde i sig selv.

Jeg har jo stadig ham, min dejlige datter, nære venner (som jeg dog ikke ser ofte, da jeg mangler overskud og nu er flyttet til et andet land), veninder og bekendte.

Nu har i andre sat en masse ord på, som rammer helt plet. Så jeg låner lige lidt:

Min ensomhed føles som et kæmpe tabu, selv her i denne tråd, fordi... Jeg er jo, for så vidt, pisse priviligeret. Jeg har et fint arbejdsliv. Jeg har en større familie, hvor jeg er ekstremt tæt knyttet til den nærmeste del. Jeg har et par rigtig tætte venner/veninder som jeg ofte kommunikerer med og jeg har veninder som kærer sig om mig, spørger ind til mig osv. Jeg har også en virkelig dejlig kæreste, og en eksmand, som jeg stadig bor sammen med og som vil mig alt det bedste her i livet. Og så min datter.

Men, da jeg barn... Da fik ensomheden et solidt tag i mig, og jeg har ikke sluppet den siden. Denne her følelse af, at til syvende og sidst, der er vi alle sammen helt alene. Og selvom jeg ved, at folk omkring mig ER der for mig, så kan jeg føle mig alene fordi... de vil aldrig forstå min kamp eller hvor meget jeg ofrer af mig selv, for at leve det her liv.

Jeg er virkelig usynlig syg på alle måder, fordi jeg udadtil er velfungerende, mens alt det jeg må ofre for at være det, kun går ud over mig selv. Engang imellem kommer der et hjertesuk fra mig, om de ting jeg føler at jeg går glip af... Men det glemmer folk hurtigt igen, og jeg er ikke typen der whiner eller brokker mig for meget, fordi... Jeg er jo en af de heldige, ikke? Også selvom jeg føler mig meget begrænset i min hverdag og i mit liv generelt.

Jeg har meget svært ved at bevare og skabe nye relationer. Det er svært for mig at forstå, hvorfor jeg skal smalltalke med folk jeg ved ikke kan lide mig f.eks. Jeg er alt for tit direkte og kontant, og det støder folk væk. Det forstår jeg egentlig godt. Jeg gider heller ikke rende som en hund efter folk, der aldrig selv udviser interesse, men kun svarer når det handler om dem.

Jeg føler mig mest ensom iblandt store grupper af mennesker. Især når det er tydeligt at det er altid er mig, der skal arbejde med at snakke med folk - og det sjældent går den anden vej.

Eller... Min ensomhed er en spøjs én... Den rammer mig, når jeg sidder tilbage som den sidste på kontoret kl. halvlort om aftenen med hovedet begravet i arbejde, og den rammer mig når jeg står i baren omgivet af pattestive kolleager i højt humør, mens musikken dundrer løs. Når jeg kører hjem i vintermørket, eller når jeg ligger i hans arme og vores verdener for en kort stund smelter sammen. Det har faktisk været så slemt, så jeg midt om natten stod op og tog hjem til mig selv - og dagen efter undskyldte mig med, at min datter var blevet syg og havde bedt mig komme hjem :blush: Jeg kunne bare ikke holde ud at ligge der og føle mig alene, mens han nussede mit hår i søvne. Det var så invaderende på en eller anden måde.

En af de største grunde til, at jeg ikke føler mig ensom er jer.
Jer og dette sted og de mennesker, der kommer her.
Jeg er ovenud taknemmelig!

...

Takker for lån af ord :)
5
Brugeravatar
Thestral
Indlæg: 1564
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:15
Kort karma: 249
Likede indlæg: 1265

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Thestral » 27. dec 2015, 09:51

Noget jeg har lært igennem tiden er, at man godt kan være ensom selv om man er omgivet af mennesker der vil en det godt :genert:
5
Jeg har nået den alder,
hvor jeg ved, hvad der er værd at vide
og på en god dag kan jeg også huske noget af det..
No1
Indlæg: 483
Tilmeldt: 14. sep 2015, 05:37
Kort karma: 55
Likede indlæg: 460

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf No1 » 27. dec 2015, 10:13

Thestral skrev:
No1 skrev:
Thestral skrev:Jeg måtte i går endnu engang sande at mit studieliv er absolut meget ensomt. Vi er to hold der er slået sammen til et. Jeg kommer relativt tidligt hver morgen for at få en p-plads nær indgangen og sætter mig på anden række. De næste der kommer er fra "mit" hold. De sætter sig på rækken bag mig. De næste igen tre stole fra mig, rækken foran mig, rækken bag mig osv. Jeg ender med at sidde helt alene på anden række. Da vi skal lave noget gruppe arbejde er folk hurtige til at finde sammen som de sidder men ingen inviterer med. I pauserne kvidrer gruppen fra "mit" hold fnisende ud på gangen med medbragt frugt til "juleafslutning", igen uden at invitere med. Alt i alt en meget ensom sidste dag før jul. Jeg savner min gamle studiegruppe :genert:


:ae: Det er så latterligt sådan noget der. Utroligt som hold kan variere - og hvordan videregående uddannelser f.eks. ikke er en døjt bedre end folkeskolen ift. klikementalitet og manglende åbenhed

Jeg er naiv nok til at jeg troede at det slet ikke skete på så højt et niveau men der tog jeg grusomt fejl. Nogle af de unge kommer direkte fra gymnasiet og har tilsyneladende ikke lært noget af de tidligere år i skole. De er nogle fjolser, det ved jeg godt, men det gør det ikke mindre ondt af :genert:


Kender det alt for godt. Har selv haft krise over samme situation, så du er bestemt ikke alene. Følelsen af at man endnu engang har fejlet i en social situation er virkelig træls.
3
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2393

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Karkluden » 27. dec 2015, 12:10

Jeg har faktisk masser af gode bekendte og også en solid håndfuld nære venner, både alene og fælles med min kæreste. som jeg i øvrigt også har et solidt forhold til på snart 4. år, hvor vi både er gode venner, gode kærester og gode elskere. Jeg har et stærkt forhold til min familie, og danner nemt relationer.
Men jeg er sådan set stadig ensom - Eller følelsen rammer mig af og til, for jeg går ikke og er ensom hele tiden. Jeg er også velfungerende, men har en usynlig kronisk sygdom. Psykisk. Der altid har været der.
Og ensomheden har altid siddet i mig. For det meste er den der bare i baggrunden, og fylder ikke, men af og til kan den ramme med helt uventet kraft.
Og den betyder fx, at jeg af og til tvivler meget voldsomt på mine relationer. Nu er det snart nytårsaften, og der er ikke helt styr på menu, indkøb osv med dem vi skal holde med, og min lille ensomhedsstemme hvisker til mig, at de sikkert ikke gider alligevel; 2 nære veninder, der selv foreslog det.. Suk. i virkeligheden er de bare ikke så planlægger-agtige som mig, og selv hvis alt væltede ville kæresten og jeg bare hygge eller finde en anden fest. Men det handler mere om, at ensomhedsfølelsen får mig til at tvivle på andre.

Jeg er nået frem til, at den er mit livsvilkår. Andre er tiltrukket af gambling eller alkohol - eller af ikke at kunne slå sig til ro. Jeg lever med en følelse af ensomhed, der i perioder er næsten væk, i perioder er meget stærk, og som Rakel sagde tidligere så er mit bud, at det handler om min sygdom.
Senest rettet af Karkluden 27. dec 2015, 12:21, rettet i alt 1 gang.
3
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 608
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2559

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 27. dec 2015, 12:21

Tusind tak for jeres indlæg! Jeg tænker, så det knager, og prøver at få formuleret noget, men jeg kan stadig ikke helt få tingene på plads.

Det er sådan en underfundig tanke, at man ikke er alene om at være ensom.
3
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 608
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2559

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 20:00

Jeg er i dag blevet afskediget fra mit arbejde. I den forbindelse foretog jeg en kritisk gennemgang af mine kontakter i mobiltelefonen, og jeg er endt med kun at have min mand, mine forældre, min demente mormor, en gammel veninde, min svigermor og min mands tante, som vi kun sjældent har kontakt til, og tre frivillige fra mit nu tidligere arbejde, jeg måske bevarer en relation til - og så et væld af praktiske numre til læge, fagforening og den slags.

Det springer virkelig i øjnene, hvor skævt jeg har prioriteret mine kræfter, som de sidste mange år næsten alle er blevet brugt på at udvikle den velgørenhedsorganisation, jeg var så sikker på, jeg altid skulle være en del af. Men det kan jeg jo kun tage ved lære af.
0
"All you need is love."

- The Beatles
Rakel
Indlæg: 2974
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 418
Likede indlæg: 3082

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Rakel » 30. dec 2015, 20:13

Det er afsindigt svært at stoppe i et job, man har lagt meget tid og energi i og trivedes godt med - også langt mere ressourcer brugt end man fik løn og anerkendelse for. Øv Fillie.
4
Brugeravatar
Pityt
Indlæg: 983
Tilmeldt: 26. aug 2015, 13:43
Kort karma: 213
Likede indlæg: 1644

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Pityt » 30. dec 2015, 20:13

Jeg har svært ved at sætte ord på det, men det er nok mest følelsen af at være anderledes,-at være udenfor og ikke en andre gider. Følelsen har været der så længe jeg kan huske og den er forbundet med skam over at være anderledes...men også over at have det sådan, for " jeg kan da bare tage mig sammen og lade være med at have så ondt af mig selv" :(
3
What's done in the dark will be brought to the light
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 608
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2559

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 20:32

Rakel skrev:Det er afsindigt svært at stoppe i et job, man har lagt meget tid og energi i og trivedes godt med - også langt mere ressourcer brugt end man fik løn og anerkendelse for. Øv Fillie.


Det mest besynderlige er, at jeg på mange måder ikke trivedes: Der var rigtig mange forhold, som var skingrende urimelige, og som jeg aldrig ville have fundet mig i, hvis det havde været en "almindelig" arbejdsplads, men fordi jeg brændte for sagen, tog jeg igen og igen kampen op, selvom jeg blev mere og mere udpint og syg. Til gengæld har jeg gennem årene fået nogle gyldne muligheder for at udvikle mine færdigheder inden for kommunikation og ledelse, som ville være svære at opnå så mange andre steder, og jeg har ikke mindst fundet ud af, at jeg er hamrende stærk og kan stå op for mig selv og det, som jeg mener er retfærdigt, i situationer, som ville få mange til at bakke. Så alt i alt kan jeg tage rigtig meget virkelig værdifuldt med mig både professionelt og personligt. Men lige nu er jeg vist mest af alt bare i chok: Otte år er lang tid, og utallige episoder og følelser kører rundt imellem hinanden. :s
1
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 4088
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 422
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 5918

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf LadyFox » 30. dec 2015, 20:56

Jeg føler mig ensom periodisk - og har faktisk følt mig lidt ensom længe, selvom det ikke er noget jeg snakker med nogen om. Jeg synes egentlig det er lidt noget pjat, for jeg har mange skønne mennesker omkring mig, der gør ret meget for mig og altid er der for mig. Jeg bor sammen med min kæreste og ses andre jævnligt og snakker dagligt med rigtig mange mennesker i lokal området.

Før i tiden var der fart over feltet, altid. Og jeg var en natteravn. Jeg har en psykisk sygdom og jeg har været misbruger alle mine teenage år næsten - og også noget tid efter, ikke altid af det samme. I de seneste del år har jeg ændret mig ret meget, og har ikke misbrugt, og nærmest ikke festet - og jeg har heller ikke været lige så social som ellers, for jeg vil noget andet - det er slet ikke mig at have så meget fart på, jeg vil egentlig hellere hygge mig med små projekter og have noget ud af mit liv, opnå noget. Men jeg har rigtig svært ved at finde min rolle i det her liv jeg er ved at skabe mig, og jeg kan heller ikke helt regne ud hvor meget af den jeg har været, der egentlig sådan helt rigtigt er mig. Jeg føler det meget ensomt at kæmpe for at finde mig selv, og finde en ro og balance ved et mere almindeligt liv, og jeg ved ikke hvordan jeg ligesom skal åbne op omkring disse ting, især fordi jeg ligesom har været på dette spor i mange år og det altså ikke er en nyhed.
Mine tætteste veninder er enten med småbørn eller flyttet til udlandet - den eneste ven jeg føler jeg virkelig har haft de seneste år, sådan rigtigt er død for nogle måneder siden.

Jeg er ikke god til det med forhold, og jeg føler jeg skubber min kæreste væk, og det føler han også - men det er ikke det jeg ønsker, og jeg gider ham rigtig godt - jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, jeg kan bare ikke lade være.

Nu tror jeg faktisk jeg fik skrevet mere end jeg egentlig bryder mig om, men det føles godt at få det ud og sat ord på det, så jeg lader det stå, i hvert fald lidt.
6
I don't mean to be a diva, but some days you wake up and you're Barbara Streisand.
Kisser
Indlæg: 145
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 29
Likede indlæg: 259

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Kisser » 30. dec 2015, 21:04

Fillie skrev:Jeg er i dag blevet afskediget fra mit arbejde. I den forbindelse foretog jeg en kritisk gennemgang af mine kontakter i mobiltelefonen, og jeg er endt med kun at have min mand, mine forældre, min demente mormor, en gammel veninde, min svigermor og min mands tante, som vi kun sjældent har kontakt til, og tre frivillige fra mit nu tidligere arbejde, jeg måske bevarer en relation til - og så et væld af praktiske numre til læge, fagforening og den slags.

Det springer virkelig i øjnene, hvor skævt jeg har prioriteret mine kræfter, som de sidste mange år næsten alle er blevet brugt på at udvikle den velgørenhedsorganisation, jeg var så sikker på, jeg altid skulle være en del af. Men det kan jeg jo kun tage ved lære af.


Øv Fillie :kram: Jeg er godt nok ked af at høre, at du er blevet afskediget! Det er GODT nok uretfærdigt.

Jeg har nogle gange tænkt på, at man bør have mange "bøjler", som man hænger sin identitet på. Altså at det gælder om, ikke KUN at hænge den op på sit arbejde, sin kæreste, sin familie eller sine venner, men på alle sammen, fordi man så er mindre sårbar - hvis det giver mening? Jeg har erfaret, at hvis en af mine bøjler er ustabil eller knækker, så søger jeg helt automatisk tættere på de andre, end jeg ellers ville til hverdag. For ligesom at få sikker grund under fødderne igen.

Jeg ved ikke, om du kan bruge det billede til noget, men måske kunne du fokuserer på at du måske skulle se lidt mere til din gamle veninde det kommende stykke tid eller måske bruge nogle kræfter på at udvikle dine relationer med de frivillige til egentlige venskaber. Det kan du måske også bedre "tillade" dig nu, hvor du ikke skal arbejde der længere.

Jeg kan SAGTENS forstå, hvis det slet ikke giver menign lige nu, og hvis du har mere behov for at slikke dine sår. Sådan kan jeg også tit have det. Men ja, jeg håber i hvert fald at du kommer godt ud på den anden side - og at vejen ikke er alt for lang.
3
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4623
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5860

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Dikus » 30. dec 2015, 21:49

Fillie, det gør mig virkeligt ondt, du er blevet afskediget efter at være blevet kørt ned af dit arbejde.

Min eksmand oplevede det samme (også i en velgørende organisation :tie:) og det knækkede ham helt. Han blev rystet over, de mennesker, han anså som venner pludselig viste sig fra en anden side - og isolerede sig helt i sin stress og "uduelighed". Ikke at han var uduelig. Men sådan følte han det.

Den isolering og "hængen fast" i det, der ikke var... det knækkede ham virkeligt. Så meget, så det kostede os vores ægteskab efter flere år.

Træls historie. Jeg ved det. Men jeg er virkelig nødt til at råbe til dig: RYST DET AF DIG. Du må IKKE forveksle din afskedigelse med personlige udsagn om dig. Du må ikke dyrke den halv-tomme telefon. DU MÅ IKKE. Hold fast i dig selv.

Der er meget mere i dig end det arbejde. Og lad nu dem tæt på dig holde af dig - og spejl dig i dem og deres kærlighed i stedet for i arbejdets kolde skulder.

Håber, det giver mening - og du ikke tager det ilde op, at jeg råber :blush: Jeg skal nok slette, hvis du vil have noget væk :kys: Og... Jeg håber, jeg rammer langt forbi, men dit indlæg om den tomme telefon bekymrede mig altså.
4
Brugeravatar
Fillie
Indlæg: 1393
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:54
Kort karma: 608
Geografisk sted: Backsword
Likede indlæg: 2559

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fillie » 30. dec 2015, 22:30

I siger nogle virkelig kloge ting! Ja, der har været alt for få bøjler, som har skullet bære alt tøjet, Kisser, og som din eksmand, Dikus, er jeg også virkelig chokeret over, hvordan nogle af mine nu tidligere kollegaer har opført sig. Billedet på den halvtomme telefon er et fint eksempel på, at jeg har prioriteret forkert. Jeg håber, der snart bliver oprettet et privat underforum herinde, som ikke kan søges fra Google, og hvor man skal være aktivt medlem for at læse og skrive, for jeg har virkelig brug for at få nogle input på min historie. På mange måder er der blevet vendt op og ned på virkeligheden, og jeg sidder tilbage med alle mine værdier og principper og ligner et stort spørgsmålstegn.
1
"All you need is love."

- The Beatles
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7795
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9137

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Fru Sunshine » 30. dec 2015, 22:36

Åh Fillie.
Jeg er sikker på, at du er verdens bedste ven ude i det der IRL også. Jeg tænker på, hvor meget du har været her for mig herinde, og mig kender du jo kun som debattør.
:kys:
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 4623
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 674
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 5860

Re: Ensomhedstråden

Indlægaf Dikus » 30. dec 2015, 22:42

Fillie skrev:I siger nogle virkelig kloge ting! Ja, der har været alt for få bøjler, som har skullet bære alt tøjet, Kisser, og som din eksmand, Dikus, er jeg også virkelig chokeret over, hvordan nogle af mine nu tidligere kollegaer har opført sig. Billedet på den halvtomme telefon er et fint eksempel på, at jeg har prioriteret forkert. Jeg håber, der snart bliver oprettet et privat underforum herinde, som ikke kan søges fra Google, og hvor man skal være aktivt medlem for at læse og skrive, for jeg har virkelig brug for at få nogle input på min historie. På mange måder er der blevet vendt op og ned på virkeligheden, og jeg sidder tilbage med alle mine værdier og principper og ligner et stort spørgsmålstegn.


Vi har jo et lukket forum. Det kan man da forhåbentlig ikke søge fra Google?

Patrick skrev:Tag Patrick
0

Tilbage til "Livets forhold"