Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 10954

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Aima » 3. apr 2019, 23:29

Lathyrus skrev:TILLYKKE :banan:

Hvor er det bare fantastisk! Dit forløb har været fuldstændig vanvittigt at læse om og jeg forstår ikke hvordan du har klaret at stå det igennem. Jeg har KÆMPE meget respekt for dig!

Og jeg bliver oprigtigt glad for at læse hvor godt det går nu og hvor tæt du nu er på at være kommet helt ud på den anden side.

Jeg håber du vil bruge dine fantastiske skrive-evner til at skrive en bog om dit forløb og dine tanker. Du har en masse at give og er velsignet med et meget levende sprog som fanger os der læser med. En bog vil kunne hjælpe andre syge (ikke nødvendigvis samme sygdom) og/eller kriseramte og deres pårørende, er jeg helt sikker på.

Håber du får det skønneste forår uden amøber, dråber og smerter. Men fyldt med sol, kærlighed og øjne der kan se :)


Tusind, tusind tak for din søde besked!

Jeg fatter faktisk heller ikke selv, hvordan jeg har klaret mig igennem med forstanden nogenlunde i behold, hvis jeg skal være ærlig, og jeg føler også lidt, jeg er et andet menneske end for et halvt år siden. Eller et udvidet menneske, nok nærmere.



Sidste kapitel:
Jeg hentede mine nye linser i torsdags og jeg kan nu krydse den sidste ting af, på den mentale liste jeg havde i baghovedet, over de ting der skulle lykkedes for at alt kunne blive godt. Jeg vidste jo reelt ikke, om mine øjne spillede med linser længere, for nogle er det en løsning, for andre ikke, og det kunne jo være, amøberne havde sat sine spor uheldigt så mine hornhinder ikke længere var kompatible med sclera-linser. Det er de, og alt er knivskarpt. Eller, faktisk er jeg kun oppe at ramme 75-80 %, men det er rigeligt til at jeg kan have et normalt liv, må køre bil und alles. Jeg har en lille smule ‘flare’, altså fx. hvor lamperne i et lyskryds ‘glider’ lidt, men det er nemt at leve med.

Amøberne har lavet en del nye ar, det er nemt at se på før/efter-billederne af mine øjne, men de sidder relativt heldigt.

Jeg er startet på arbejde igen, både det ene og det andet. Lige inden jeg fik mine linser, var jeg 6 dage i Barcelona med min søde privatlæge, hvor vi spiste en masse lækker mad, vandrede byen tynd i solskinsvejr og fejrede, at jeg er smertefri og han mest kun er læge, når han er på arbejde.

Jeg har fået fuldstændig styr på min hud i ansigtet, mine vipper er vendt tilbage, omend det er i en lidt sølle udgave, jeg har fået fixet de kindtænder jeg flækkede og jeg er, bortset fra antihistamin, komplet fri fra alle typer smertestillende, anden medicin og øjendråber. Jeg er lidt for tynd og alt for træt hele tiden, men det skal der nok komme styr på.

Jeg håber med alt jeg har, at det her var min sidste opdatering. Jeg sætter så meget pris på jeres støtte, virkelig! Selvom den er virtuel har den gjort en forskel. Tak!
59
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Daflo
Indlæg: 506
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:12
Kort karma: 49
Likede indlæg: 759

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Daflo » 4. apr 2019, 12:55

Verdens bedste opdatering!
Jeg er fuld af beundring over den måde du har håndteret det hele på.
1
Aesel82
Indlæg: 899
Tilmeldt: 21. okt 2015, 20:17
Kort karma: 58
Likede indlæg: 883

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Aesel82 » 4. apr 2019, 14:00

Sikke en fantastisk opdatering <3

Du har virkelig klaret dig igennem på en helt fantastik måde. Stor respekt!
1
Brugeravatar
FruKuk
Indlæg: 2182
Tilmeldt: 16. sep 2015, 18:05
Kort karma: 314
Likede indlæg: 3487

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf FruKuk » 4. apr 2019, 16:47

Tak for opdatering. Hvor er det fantastisk at høre!
1
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 10954

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Aima » 2. maj 2019, 07:41

Jeg var sent hjemme fra arbejde, nåede knapt at sove tre timer før jeg blev vækket af det sædvanlige mareridt om, at jeg får tilbagefald. Samme procedure hver gang. Drømmer at det begynder at stikke i øjet, at jeg leder efter mit drypværk og en kølepose og forsøger at finde nogen der kan køre mig til læge i Århus. Vågner og sidder småpanisk i min seng og forsøger at finde ud af, om jeg HAR ondt ved at finde noget skarpt lys på min telefon. Mine øjne føles altid sådan lidt smadrede, når jeg lige er vågnet og underbevidstheden er også stadig aktiv det første minuts tid, så der går altid lige lidt før jeg fatter, at det endnu engang bare var et mareridt.

Det går ellers langt bedre end forventet med at give slip på frygten for tilbagefald, men det er åbenbart kun, når jeg er vågen. Normalt tillægger jeg faktisk ikke mavefornemmelse særlig høj værdi, i hvert fald ikke når det kommer til sådan noget som sygdom, men jeg føler bare, at jeg ikke skal være bange. Det bure jeg være, for risikoen er ret høj, men jeg har underligt nok svært ved at forestille mig, jeg skulle blive syg igen. Måske er det bare fordi det simpelthen går så pissefuckingskide godt med de latterlige øjne. Undskyld sproget, men det er bare så godt det går, derfor er det også så åndssvagt, at min hjerne bruger energi på at give mlg mareridt om, at det skulle ændre sig.

I de to et halvt år jeg har haft sclera-linser har det aldrig været så problemfrit som nu. Jeg ved ikke, om det skyldes den nye type eller om det handler om at mine øjne hverken er ramt af parasitter eller andre infektioner eller irritationer eller reaktioner, men der er bare ikke noget pis med de linser. Tidligere baksede jeg en del med dem, øjnene gjorde ondt og sommetider havde de suget sig så meget fast på hornhinden, at det føltes som at stikke en tommeltot direkte ind i øjet, når jeg skulle have dem ud. Nu sætter jeg dem på, blinker nogle gange og efter et minut kan jeg ikke mærke dem. Når de skal ud, sætter jeg sugekoppen på og så følger linsen med uden bøvl. Min eneste udfordring er, at jeg, når jeg har haft linserne ude i et kvarter, er så smadret i hjernen, at jeg ikke kan andet end at lægge mig til at sove. Min hjerne kan simpelthen ikke finde ud af at switche mellem normalt syn og keratoconus-syn. Forklaringen er noget med, at hjernen pga. de 5% synsrest jeg har tilbage uden linser, stadig tager alle indtryk ind og forsøger at kompensere. Linserne begynder at dugge efter 12 timer, så det er cirka hvad jeg har at gøre med i døgnet. Det er også ok, jeg bliver bare hurtigt lidt forvænt, nu hvor det går så godt, så det kan godt irritere mig lidt st alt er helt tåget, hvis jeg gerne lige ville bruge et par timer på eller andet...

Jeg var derudover til tjek hos min optiker i mandags. Alt så virkeligt godt ud, hornhinderne er flotte (så flotte som de nu kan være i deres tilstand.)
Jeg fik sollinser som skal under mine scleras, vi skulle egentlig bare se om det var en mulighed, for de har ikke forsøgt sig med det før. Jeg er meget lyssensibel, altså ikke på amøbe-måden hvor den mindste smule lys føles som at blive sparket i hovedret af en hest, men så lyssensibel at jeg ikke kan være ude i solskin uden solbriller og så det, selv med solbriller, kan være lidt risky at køre bil. Derudover er UV-stråler bare noget skrald for mine øjne.

Det funkede bare fra første forsøg, sol-linserne er helt tynde og bløde og skal på under mine scleras som er tykke og hårde. Temmeligt meget next level :D

De ændrer mit udseende ret drastisk og folk der er vant til at se mig weirder totalt ud over, hvor freaky det er. Øjnene er gået fra meget blå til næsten sorte. Jeg synes selv, jeg ligner en blond udgave at den der momo, men min mor synes jeg er smuk og ligner Tina Dickow, og uanset er det dét værd. Nu kan sommeren sådan virkelig bare komme an!
21
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 1382
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 180
Likede indlæg: 2993

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Charly » 2. maj 2019, 08:10

Når jeg læser i din tråd, bliver jeg helt vanvittigt imponeret over hvor sej du er og hvor vildt et forløb du har været igennem. Og så kommer jeg til at tænke på hvor fantastisk det er at man rent faktisk kan gøre noget, så du kan se!

Jeg ser selv ret dårligt uden linser - uden overhovedet at være i nærheden af dig, og jeg har nogle gange sådan lidt surrealistiske tanker om hvad fanden jeg egentlig skulle gøre, hvis samfundet falst fra hinanden og linser og briller var noget man havde en gang - jeg ville sikkert bliver ædt/overfaldet/dratte ud over en klippe lynhurtigt :-D
4
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 10954

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Aima » 2. jun 2019, 07:10

Nå, puh en forskrækkelse, jeg fik mig som start på weekenden.

Alt går bare ellers så fint, i øvrigt, men i onsdags var jeg til et tilrettelæggermøde i Aalborg og havde (heldigvis!) besluttet at tage toget derop morgen og hjem aften, så jeg kunne bruge transporttiden på at arbejde.

Allerede i toget på vej derop, synes jeg, at jeg kan mærke noget er sådan lidt trælst i øjnene. Jeg tager nogle billeder med min telefon og kan se på dem, at øjnene er lidt røde. Jeg tænker det er allergi eller at jeg har presset citronen lidt for meget med linsebrug den seneste tid, for jeg har virkelig arbejdet meget.

Henover dagen synes jeg det bliver mere og mere træls, og om eftermiddagen må jeg ringe til min læge og få ham til at udskrive noget kloramfenikol og nogle allergidråber, fordi jeg vil påbegynde behandling nununu. På det her tidspunkt tror (håber) jeg, at jeg er ved at få en allergisk betinget betændelse. Trælst, men harmløst. Jeg er lidt urolig, men det føles ikke amøbe-grimt.

Jeg får hevet linser ud på et toilet i noget kontormiljø i Aalborg, behandlet med både det ene og andet og prøver det bedste jeg kan at være deltagende. Folk begynder at kommentere på mine røde øjne, det går mig på og jeg vil bare have dagen afsluttet. Da vi afslutter med pizza inden jeg skal nå mit tog, har jeg det mildt sagt ærgerligt. Jeg sidder bare og prøver at kontrollere mine følelser og bevare facaden.

Det meste af de tre timer i toget hjem, sidder jeg med lukkede øjne. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke allerede her har kontaktet øjenlæge. Fordi jeg er en idiot, vel. Jeg kunne ikke overskue det.

Jeg kommer hjem, får hevet linser ud og behandler med klormamfenikol, viskøse dråber og allergidryp og torsdag formiddag synes jeg faktisk det er lidt bedre. Jeg skulle have været på kontoret og arbejde på en artikel, men vælger at blive hjemmme og behandle videre og sove fordi jeg tænker, øjnene har brug for ro. Klokken 17 tager jeg i restauranten på en planlagt tjenervagt, men efter en halv time spørger en gæst mlg om medfølende om jeg har øjenbetændelse og efter en time synes nej, noget gør lidt ondt på højre øje. Jeg kapitulerer og ringer en afløser ind.

Jeg kontakter stadig ikke en øjenlæge, jeg kontakter heller ikke lægekæreste. Eller, jeg sender en godnatbesked uden at nævne noget. Han er på vagt, og jeg vil ikke gøre ham bekymret. Desuden er jeg stadig en idiot.

Fredag omkring middag ringer jeg til lægekæreste, og spørger om han vil komme og tjekke mine øjne, for jeg tror der er noget galt. Da han kommer sidder jeg i min seng med øjnene begravet i en kølepose. Jeg kan dårligt kigge op på ham, fordi jeg er så lyssensitiv. Han kigger bare på mig og siger, han går ind og kontakter Århus. Han finder også en stesolid, fordi det bedste for øjnene er, hvis jeg kan sove lidt og han kender mlg godt nok til at vide at alt i mig er i panik, selvom jeg er fuldstændig iskold i min reaktion. Jeg siger faktisk intet, men er nærmest bare zonet ud, mens 1000 tanker kører rundt. På det her tidspunkt ser jeg sådan ud:
FF3C466E-B7D2-4AA2-AF92-083A21ACCD1D.jpeg


Jeg har ikke fået stesolid siden januar, så tabletten slår mig ud med det samme. Jeg hører kun fjernt at han taler i telefon. På et tidspunkt vækker han mig og siger, vi skal køre om en lille time. I første omgang skal vi ikke til Århus, men kun til nærmeste sygehus. Det er udenfor åbningstid, men det er ikke nok at se mlg i akutmodtagelsen fordi de ikke har maskiner og grej til det, så de vil sende en øjenlægevagt til deres ambulatorium som skal vurdere mig og konferere med Århus om hvorvidt jeg skal sendes videre derover og i amøbebehandling.

Vi kan, grundet lægekærestes tilknytning og nøglekort til stedet gå gennem kælderen hele vejen op til ambulatoriet. Det er den slags, man sætter enormt meget pris på, når ens værste fjende er lys. Underligt at møde ind på et helt mennesketomt og ‘lukket’ sygehus, men øjenlægen venter på mig, da jeg kommer, og jeg bliver tjekket meget, meget grundigt. Undersøgelsen varer over en time, fordi jeg får tjekket alt fra syn til nethinde og også, for en sikkerheds skyld, bliver podet for klamydia i øjnene og andet vira.

Konklusionen er, at mine hornhinder ikke er syge, så med al sandsynlighed ingen aktive amøber! Øjenlægens vurdering er en voldsom allergisk reaktion på et eller andet ingen ved. Det kan være pollen, en mascara, et hudprodukt, hvadsomhelst. Pga. den voldsomme amøbe-medicin er mine øjne og området omkring blevet hypersensibelt, hvilket formentligt gør, at det hele pludselig kan spasse ud. Jeg bliver sat i behandling med binyrebarkhormon, både i salve og tabletform, og et døgn senere, altså i går aftes, så jeg sådan ud:
8D2D78B3-E942-42BE-A58D-77CD9036609A.jpeg


Og så fik jeg, fuld berettiget, voksen-skæld ud af både den ene og anden læge, for ikke at reagere med det samme. Jeg sad som en skamfuld skolepige i den der kæmpestore stol, hvor jeg ikke kan nå jorden med fødderne, med bøjet nakke og tog alt til efterretning. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tøver. Jeg håber vel, det går i sig selv, så jeg ikke behøver forholde mig til angsten for i bedste fald at måtte igennem et halvt års smertevanvid igen, eller i værste, et glasøje eller to.

Alt er fint nu. Det kostede, igen, lige halvdelen af mine vipper, men so be it. Hellere 100 vipper i hånden, end 1000 amøber i øjet, som man siger. Eller, det er vist kun mig, men I ved, hvad jeg mener :)

PS. Tjek lige billederne. Der er som sagt et enkelt døgn mellem dem. Det der binyrebarkhormon er sgu alligevel lidt noget trylleværk.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Aima 2. jun 2019, 07:17, rettet i alt 1 gang.
20
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 4246
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 11887

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf LaScrooge » 2. jun 2019, 07:15

Shiiit, Aima! Hvor er jeg glad for at læse, at det bare var allergi, selvom det selvfølgelig er meget træls ikke at kende allergenet (evt. i flertal). Sikke en forskrækkelse! Kram til dig
1
just like a secret we will be found
Brugeravatar
Skorstenen
Indlæg: 2448
Tilmeldt: 23. maj 2016, 15:58
Kort karma: 249
Likede indlæg: 3945

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Skorstenen » 2. jun 2019, 07:15

Puh, en forskrækkelse!

Godt at høre at det gik godt alligevel!
1
Brugeravatar
Stitch
Indlæg: 2713
Tilmeldt: 13. jun 2017, 12:11
Kort karma: 334
Likede indlæg: 5034

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Stitch » 2. jun 2019, 08:40

Shit mand. Wow. Godt at din kæreste er fornuftig på dine vegne så og at binyrebarkhormon bare er the shit. Hurra for nymodens medicin!


Men næste gang reagerer du lige lidt hurtigere :kys:
2
Brugeravatar
Panton
Indlæg: 1884
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:50
Kort karma: 286
Likede indlæg: 1679

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Panton » 2. jun 2019, 19:02

Puhh, hold op en forskrækkelse og hvor var dine øjne røde.

Godt du fik styr på :kys:
1
Winners never quit
Quitters never win
#Highdrinkingnofood#
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 4307
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 875
Geografisk sted: Stæævns
Likede indlæg: 10739

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Madam Pomfrey » 2. jun 2019, 20:21

Fanme glad for at du har sådan en sød omsorgsfuld kickass lægekæreste, der tog over - håber du tager dig selv mere alvorligt hvis du kommer ud for noget lignende igen :kys:
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1032
Likede indlæg: 10954

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Aima » 3. jun 2019, 04:29

LaScrooge skrev:Shiiit, Aima! Hvor er jeg glad for at læse, at det bare var allergi, selvom det selvfølgelig er meget træls ikke at kende allergenet (evt. i flertal). Sikke en forskrækkelse! Kram til dig


Tusind tak!

Ja, min hjerne har kørt på højtryk. Mit bedste bud er en grøn primer fra Max Factor, jeg kun bruger sjældent, og aldrig før har brugt ved øjnene, men onsdag syntes jeg, jeg så lidt rød ud på øjenlågene og tilføjede en dråbe grøn primer i min øjencreme, fordi jeg gerne ville se pæn nok ud, når jeg skulle møde de folk, der også er på tilrettelæggerprojektet. Det backfirede så rimeligt meget, kan man sige. Udover en enkelt som jeg kender i forvejen, aner ingen af de andre, at jeg lige har været syg, er blind uden linser og har blå øjne under de mørkebrune. Jeg blev bare hende den mentalt fraværende, der pludselig havde et ærinde (apotek), som forsvandt ud på toiletterne i et kvarter, fik røde øjne og trak sig mere og mere ind i sig selv. Christ, jeg må have virket som en weird ass. Ham min ven spurgte mig på et tidspunkt, sådan diskret mens vi spiste “har du ondt?” og jeg svarede bare “ja...”, så jeg håber faktisk, han har forklaret lidt efter jeg som den første gik. Nu hvor jeg ikke selv kunne finde ud af det.

Madam Pomfrey skrev:Fanme glad for at du har sådan en sød omsorgsfuld kickass lægekæreste, der tog over - håber du tager dig selv mere alvorligt hvis du kommer ud for noget lignende igen :kys:


Tak :kys:

Og ja, han fixer altid alt, når jeg ikke selv kan finde ud af det.

Men det er virkeligt ikke fordi, jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg. Normalt har jeg det vildeste overblik og en meget veludviklet logistisk sans, men klappen går simpelthen ned, når det er sådan noget her. Jeg kan slet ikke overskue situationen for katastrofetanker, så Jeg prøver at undertrykke dem, tankerne, og fokusere på dét, jeg er i og skal, og lægger så en plan om at gøre noget, når jeg lige har afsluttet det jeg står i, men så har udmattelsen og smerterne og ubehaget taget over, og så magter jeg endnu mindre og bliver vel nærmest ramt af en slags apati. Det er helt tosset, for jeg ved godt med mln fornuft, hvor alvorligt det er og hvor vigtig tid er i forhold til det her, men det er som om, jeg slår over på autopilot indtil den så også brænder sammen. Det sker, når der er følelser i det, og jeg bliver bange, for jeg kan genkende mønstret fra min brors misbrugsperiode inden han døde. Jeg var så bange, men jeg kunne slet ikke finde ud af at forholde mig til det og tale om det med nogen når han fx. var indlagt med en psykose eller jeg ikke havde hørt livstegn fra ham længe nok til at jeg blev bekymret. Jeg lukker bare ned mentalt og gør, hvad jeg skal og håber, alt bliver godt af sig selv.

Og jeg skammer mig, for mine allernærmeste har gennemskuet mig, så de er jo utrygge ved om jeg er ærlig i det her amøbe efterspil. Jeg har to veninder, en mor og en kæreste der er totalt over mig og “forlanger” video og billeder af øjnene, altså som dokumentation for at det passer, når jeg siger, at jeg allerede og stadig har det godt igen. Jeg vil ikke være hende, der gør folk der holder SF mig utrygge ved om jeg desavouerer mine egne, helbredsmæssige forbehold. Jeg skal lære det der, ja, hvad egentlig? “Jeg har det lidt trælst i øjnene, så jeg skal vist til en læge lige nu, for ellers kan det gå ret galt, så vi ses lige, hej.”

Man skulle ikke tro det var særligt svært, jeg ved det godt.
1
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 1382
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 180
Likede indlæg: 2993

Re: Regnbuehindebetændelse og herpes i øjet.

Indlægaf Charly » 3. jun 2019, 06:53

Aima skrev:
LaScrooge skrev:Shiiit, Aima! Hvor er jeg glad for at læse, at det bare var allergi, selvom det selvfølgelig er meget træls ikke at kende allergenet (evt. i flertal). Sikke en forskrækkelse! Kram til dig


Tusind tak!

Ja, min hjerne har kørt på højtryk. Mit bedste bud er en grøn primer fra Max Factor, jeg kun bruger sjældent, og aldrig før har brugt ved øjnene, men onsdag syntes jeg, jeg så lidt rød ud på øjenlågene og tilføjede en dråbe grøn primer i min øjencreme, fordi jeg gerne ville se pæn nok ud, når jeg skulle møde de folk, der også er på tilrettelæggerprojektet. Det backfirede så rimeligt meget, kan man sige. Udover en enkelt som jeg kender i forvejen, aner ingen af de andre, at jeg lige har været syg, er blind uden linser og har blå øjne under de mørkebrune. Jeg blev bare hende den mentalt fraværende, der pludselig havde et ærinde (apotek), som forsvandt ud på toiletterne i et kvarter, fik røde øjne og trak sig mere og mere ind i sig selv. Christ, jeg må have virket som en weird ass. Ham min ven spurgte mig på et tidspunkt, sådan diskret mens vi spiste “har du ondt?” og jeg svarede bare “ja...”, så jeg håber faktisk, han har forklaret lidt efter jeg som den første gik. Nu hvor jeg ikke selv kunne finde ud af det.

Madam Pomfrey skrev:Fanme glad for at du har sådan en sød omsorgsfuld kickass lægekæreste, der tog over - håber du tager dig selv mere alvorligt hvis du kommer ud for noget lignende igen :kys:


Tak :kys:

Og ja, han fixer altid alt, når jeg ikke selv kan finde ud af det.

Men det er virkeligt ikke fordi, jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg. Normalt har jeg det vildeste overblik og en meget veludviklet logistisk sans, men klappen går simpelthen ned, når det er sådan noget her. Jeg kan slet ikke overskue situationen for katastrofetanker, så Jeg prøver at undertrykke dem, tankerne, og fokusere på dét, jeg er i og skal, og lægger så en plan om at gøre noget, når jeg lige har afsluttet det jeg står i, men så har udmattelsen og smerterne og ubehaget taget over, og så magter jeg endnu mindre og bliver vel nærmest ramt af en slags apati. Det er helt tosset, for jeg ved godt med mln fornuft, hvor alvorligt det er og hvor vigtig tid er i forhold til det her, men det er som om, jeg slår over på autopilot indtil den så også brænder sammen. Det sker, når der er følelser i det, og jeg bliver bange, for jeg kan genkende mønstret fra min brors misbrugsperiode inden han døde. Jeg var så bange, men jeg kunne slet ikke finde ud af at forholde mig til det og tale om det med nogen når han fx. var indlagt med en psykose eller jeg ikke havde hørt livstegn fra ham længe nok til at jeg blev bekymret. Jeg lukker bare ned mentalt og gør, hvad jeg skal og håber, alt bliver godt af sig selv.

Og jeg skammer mig, for mine allernærmeste har gennemskuet mig, så de er jo utrygge ved om jeg er ærlig i det her amøbe efterspil. Jeg har to veninder, en mor og en kæreste der er totalt over mig og “forlanger” video og billeder af øjnene, altså som dokumentation for at det passer, når jeg siger, at jeg allerede og stadig har det godt igen. Jeg vil ikke være hende, der gør folk der holder SF mig utrygge ved om jeg desavouerer mine egne, helbredsmæssige forbehold. Jeg skal lære det der, ja, hvad egentlig? “Jeg har det lidt trælst i øjnene, så jeg skal vist til en læge lige nu, for ellers kan det gå ret galt, så vi ses lige, hej.”

Man skulle ikke tro det var særligt svært, jeg ved det godt.

Men det ER svært - jeg kender godt den følelse, og det handler ikke om at man ikke vil tage ansvar og ikke vil passe på sig selv.

Nogle gange er nogle ting bare næsten umulige at forholde sig til fordi man går i panik - tænk hvis det nu starter forfra, og man skal det hele igennem igen. Så tror jeg altså hjernen slår fra, og man går i "jeg fornægter det ubevidst og så bliver det hele godt mode".
0

Tilbage til "Helbred"