Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 9550
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1414
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 12582

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Fru Sunshine » 10. nov 2018, 09:12

Det hjælper i hvert fald ikke at fyre en række indstuderede replikker af til en 2,5-årig.

Jeg tror bare, du skal ruste dig med tålmodighed og alliere dig med naboerne. Så længe du giver efter, bliver hun ved.
6
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2732
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 655
Likede indlæg: 8788

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Zombie » 10. nov 2018, 09:25

Zinde skrev:
Zombie skrev:Mit klare fokus er, at hun er 2,5 år og det er med afsæt i det, at jeg svarer. En 2,5 årig forstår ikke alle mulige forklaringer. Man skal bare, uanset hvad man siger, stå fast. Det bliver så en kamp på stædighed de første 2-4 gange, for barnet har jo virkelig lært at det kan betale sig at stå fast på sit, med skrig og skrål.

Det er slet ikke fordømmende ment, efter en 8 timers vagt i dag har alle forældre til små børn min fulde sympati. Engang imellem skal man bare tage den lette løsning og skide resten en hatfuld, men det duer vist ikke her.

Jeg vil ikke løfte dig op af trappen mere. Jeg vil have du selv går.

Er det alle mulige forklaringer? Alt for avanceret til en 2,5-årig?


Det er i udgangspunktet det samme som jeg skrev først. Hvor vi to så varierer derefter.

Mit indlæg var henvendt som en kommentar til Vibsens. Jeg havde citeret, men har så fucket det op via mobilen.
0
didaa
Indlæg: 225
Tilmeldt: 29. nov 2015, 18:49
Kort karma: 19
Likede indlæg: 248

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf didaa » 10. nov 2018, 12:39

Vi bor på 3. sal, og det var tydeligt at se på min søn at han var meget mere sikker og god til trapper end andre børn der feks kom fra hus eller hvor forældrene bar.

Jeg har aldrig tænkt at der skulle de særlige pædagogiske redskaber til, og min søn har gået langt de fleste gange op fra enten gården eller gaden selv når vi har sagt det. Hvis han har været sur, så er jeg bare gået op, og så kommer han som regel. Jeg vil under ingen omstændigheder have at han skulle sidde og skrige på trappen, og de få gange det er sket har jeg hentet ham prompte. Men der er også dage han er blevet båret, og som alt muligt andet med børn forsøger de at finde ud af hvordan de kan have kontrollen selv.
Man skal selvfølgelig ikke ud i at flytte for at gøre det nemmere, og hun skal heller ikke i en vikle eller andet. Ja, det kan være hårdt, men det er fin træning for hende.

Det er en periode hvor det er rigtig træls (og det er dem der kommer flere af i ny og næ), men så lige pludselig så går hun bare helt selv hver dag :)
0
Crumbles
Indlæg: 2
Tilmeldt: 6. sep 2018, 06:24
Kort karma: 1
Likede indlæg: 3

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Crumbles » 14. nov 2018, 16:56

Jeg har en meget stædig og viljestærk bonusdatter på 3 år. Det har hun altid været. Hvis det stod til hende skulle hun sætte dagsordenen for alting. Hun har for tiden altid nejhatten på, når hun skal gøre noget, og det er gradvist blevet værre siden ca 2,5 år, til trods for, at vi står fast, når vi har sagt noget. Hvis jeg har sagt, at hun selv skal gå op af trappen, så er det sådan det er, også selvom hun bliver sur. Jeg ved ikke, hvad der er normalt for en i den alder at forstå, men jeg tror heller ikke det er det afgørende. Det afgørende er at holde fast i det man har sagt. Hvis jeg kan mærke på hende, at der uden tvivl venter en voldsom konflikt pga træthed eller andet, så bærer jeg hende uden at gøre et nummer ud af det. Men hvis jeg siger noget, hun bliver sur, og jeg giver efter, så venter der uden tvivl mange konflikter de næste gange. Jeg anerkender hende, når hun er sur, og det skal hun have lov til, men hun skal ikke skrige. Der er jeg ret konsekvent. Jeg ville fjerne hende ud af opgangen, hvis ikke hun stoppede, og så er konsekvensen, at man skal starte forfra. Jeg har svært ved at se den nemme løsning på problemet. Det er jo en helt grundlæggende ting hun skal forstå, at når du har sagt hun skal gå op, så er det sådan det er. Nu har hun fundet ud af, at hun er mere stædig end dig, og det stopper altså ikke ved trapperne. Hun finder hurtigt ud af, at det gælder mange andre situationer. Problemet bliver ikke mindre af at løse det med en vikle eller sådan, for der kommer flere af den slags konflikter, og hvis barnet har fundet ud af, at du bestemmer, så bliver det meget nemmere. Min bonusdatter demonstrerer mange gange, er sur og skriger, men hun stopper hurtigt, for hun ved godt, at det ikke hjælper. Jeg erkender også, hvis jeg har været uretfærdig i en situation, og anerkendt den følelse hos hende. Men hvis du får ondt i ryggen, så er det i mit hoved slet ikke til diskussion om du skal gøre det. Som en anden skrev, så gør det så nemt for hende som muligt ved at tage overtøj af, men hun kan godt, og er det hårdt at gå, så kan hun kravle eller holde en pause. Det er ikke urimeligt af dig, og hvordan skal hun lære at udvise empati, hvis ikke hun lærer at der er grænser for, hvad andre kan? Det er muligt, at hun ikke forstår det endnu, men derfor kan hun godt begynde at lære.
3
Brugeravatar
Knirkemis
Indlæg: 798
Tilmeldt: 20. apr 2016, 08:42
Kort karma: 201
Likede indlæg: 2031

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Knirkemis » 15. nov 2018, 19:20

Crumbles skrev:Jeg har en meget stædig og viljestærk bonusdatter på 3 år. Det har hun altid været. Hvis det stod til hende skulle hun sætte dagsordenen for alting. Hun har for tiden altid nejhatten på, når hun skal gøre noget, og det er gradvist blevet værre siden ca 2,5 år, til trods for, at vi står fast, når vi har sagt noget. Hvis jeg har sagt, at hun selv skal gå op af trappen, så er det sådan det er, også selvom hun bliver sur. Jeg ved ikke, hvad der er normalt for en i den alder at forstå, men jeg tror heller ikke det er det afgørende. Det afgørende er at holde fast i det man har sagt. Hvis jeg kan mærke på hende, at der uden tvivl venter en voldsom konflikt pga træthed eller andet, så bærer jeg hende uden at gøre et nummer ud af det. Men hvis jeg siger noget, hun bliver sur, og jeg giver efter, så venter der uden tvivl mange konflikter de næste gange. Jeg anerkender hende, når hun er sur, og det skal hun have lov til, men hun skal ikke skrige. Der er jeg ret konsekvent. Jeg ville fjerne hende ud af opgangen, hvis ikke hun stoppede, og så er konsekvensen, at man skal starte forfra. Jeg har svært ved at se den nemme løsning på problemet. Det er jo en helt grundlæggende ting hun skal forstå, at når du har sagt hun skal gå op, så er det sådan det er. Nu har hun fundet ud af, at hun er mere stædig end dig, og det stopper altså ikke ved trapperne. Hun finder hurtigt ud af, at det gælder mange andre situationer. Problemet bliver ikke mindre af at løse det med en vikle eller sådan, for der kommer flere af den slags konflikter, og hvis barnet har fundet ud af, at du bestemmer, så bliver det meget nemmere. Min bonusdatter demonstrerer mange gange, er sur og skriger, men hun stopper hurtigt, for hun ved godt, at det ikke hjælper. Jeg erkender også, hvis jeg har været uretfærdig i en situation, og anerkendt den følelse hos hende. Men hvis du får ondt i ryggen, så er det i mit hoved slet ikke til diskussion om du skal gøre det. Som en anden skrev, så gør det så nemt for hende som muligt ved at tage overtøj af, men hun kan godt, og er det hårdt at gå, så kan hun kravle eller holde en pause. Det er ikke urimeligt af dig, og hvordan skal hun lære at udvise empati, hvis ikke hun lærer at der er grænser for, hvad andre kan? Det er muligt, at hun ikke forstår det endnu, men derfor kan hun godt begynde at lære.

Tak for dit svar.
Jeg er ikke så bekymret for, om det er noget der vil “brede sig”, hvis jeg giver efter her. Som jeg vist skrev i et tidligere indlæg, har vi stort set ikke andre kampe. Selvfølgelig bliver hun nogle gange sur og drama-agtig over småting, og som dig anerkender jeg hendes følelser, men uden at hun automatisk får sin vilje. Og det går som regel hurtigt over.

Nå, men i dag blev så dagen, hvor jeg lokkede med chokoladeknapper. Det virkede fantastisk, men det gjorde det jo også første gang vi skulle fange hendes kanin op af trappen.
Jeg vil se om det virker igen, og så bliver der rost og langsomt trappet ned på, hvor meget chokolade det udløser at gå en etage op. Forhåbentlig kan hun til sidste gå hele vejen op og få en enkelt belønning, indtil den bliver erstattet af noget frugt eller lignende.

Det er meget imod mine pædagogiske principper, men jeg gider simpelthen ikke kampene på trappen. Vi bliver begge kede af det i sidste ende, og det er det ikke værd.
4
Undtagelsen
Indlæg: 593
Tilmeldt: 17. aug 2015, 17:05
Kort karma: 79
Likede indlæg: 1025

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf Undtagelsen » 15. nov 2018, 19:29

Jeg synes det lyder fantastisk, hvis det virker med chokoladeknapper. I denne situation må man gå efter whatever works. Formentlig vil det ret hurtigt blive hverdag for hende at gå op ad trapperne og så glemmer hun belønningen.

Og ja - her kørte vi chokoladeknapmodellen, da bleen skulle smides og det blev netop hurtigt hverdag, hvor belønningen blev glemt.
5
ajnaM
Indlæg: 2712
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 297
Likede indlæg: 6218

Re: Hvordan får jeg min datter til at gå op ad trapperne?

Indlægaf ajnaM » 15. nov 2018, 22:24

Knirkemis skrev:
Nå, men i dag blev så dagen, hvor jeg lokkede med chokoladeknapper. Det virkede fantastisk, men det gjorde det jo også første gang vi skulle fange hendes kanin op af trappen.
Jeg vil se om det virker igen, og så bliver der rost og langsomt trappet ned på, hvor meget chokolade det udløser at gå en etage op. Forhåbentlig kan hun til sidste gå hele vejen op og få en enkelt belønning, indtil den bliver erstattet af noget frugt eller lignende.

Det er meget imod mine pædagogiske principper, men jeg gider simpelthen ikke kampene på trappen. Vi bliver begge kede af det i sidste ende, og det er det ikke værd.


:klap:

Vi har brugt bestikkelsesmetoden et par gange - blandt andet da han skulle lære at tørre sig selv. Han kunne godt, men gad ikke (af mystiske årsager), så vi lavede en lille 'kalender', hvor han fik en stjerne hver gang, han tørrede sig selv, og når han havde samlet 20 stjerner, fik han en gave.

Det var ikke det mest pædagogiske. Men det virkede - han har i hvert fald tørret sig selv siden. ;) Og det er ikke fordi, han regner med, at der falder en belønning af, hver gang han gør noget.
1

Tilbage til "Børn"