Allmost_Famous skrev:Det er vanvittigt upassende at tage i biografen med et barn, der tydeligvis ikke er moden nok til det, og så ikke reagere på det

Seriøst... Det her barn væltede rundt på sædet, spurgte konstant om hvad der skete i filmen, og tabte et eller andet undervejs, så moren tændte hvad der så ud til at være lommelygten på mobilen, og kravlede rundt foran sæderne for at finde det. Enkelte gange tyssede hun halvhjertethed på ungen, men ellers var det sådan noget a la:
Barn: "Moooor... Hvad sker der? Har han slået sig? Er dinosaueren død nu? Tror du det?"
Mor: "Shhh..."
Barn: "Se mor, den har slået benet. Se! Har du set det? Jeg tror, det gør ondt på den? Tror du ikke? Hov, hvad sker der nu?"
Mor: "....
(Lyden af overdrevet sug-i-en-tom-sodavand, der dermed lyder som en gammel, men alligevel meget insisterende fiskekutter)
Barn: "Moooor, se! Nu gør den det igen! Ej se, den har svært ved at gå. Mor... Tror du den dør nu?"
Mor: "Det ved jeg ikke, skat. Måske..."
Barn: "Ej se, nu kommer der et menneske! Haaaaahahahahaha, han går som en hund! Tror du ikke at han kan snakke? Han siger som en hund. Mor, tror du godt, han kan snakke?"
Mor: "Nej, det kan han vist ikke"
(Endnu en omgang agressiv sugerørssolo)
Barn: "hvorfor ikke? Prøv at se, det er blevet rødt på hans ben! Se, se, se! Har du set det, mor?"
Oooooog sådan blev det ved. Og ved. Og ved. Jeg var flere gange tæt på at sige noget til hende, men det bliver også hurtigt akavet når man sidder så tæt på folk. Men der var godt nok mange, der vendte sig mod hende, og lavede sådan et "You have GOT to be kidding!?"-ansigt. Da filmen var slut, var hun meget hurtig til at komme ud. Det kan jeg sådan set godt forstå.
Men for helvede.. Hvis man undervejs opdager, at ens barn måske ikke helt kan finde ud af det der med biffen, så må man da gå, i stedet for at tvangsindlægge andre til at høre på det ævl og kævl i halvanden time.