Ado skrev:De er pisse upassende i Singlegruppen.
En eller anden mand, slår en video op, som han tydeligvis selv synes er sjov. Det er en mand, der irriterer og driller en kat så meget, at den går helt amok.
Jeg kommenterer på den; at jeg ikke synes det er sjovt og idioten begynder med: "Katte er legesyge". Men da han ikke får ret, tænder han lodret af på mig og skrider ud og opretter et opslag på væggen om "folk der kommer i deres hadeklub og ødelægger tråde og opslag".
Igen skriver jeg til ham. Meget rolig. Ingen bandeord. Og så går idioten helt amok og psykoanalyserer mig til den ondeste person ever.
Og nu er det mig der er den slemme derinde og som "åbenbart trænger til en rusketur" og som "altid er dybsindig og ødelægger al det sjove".

Det får mig til at mindes ham fra en datingside, der kontaktede min datter, som i sin profil havde sat en aldersgrænse. Da han var flere år over den grænse, takkede hun pænt for interessen, men kom desværre til at skrive, at han var for gammel i forhold til det, hun søgte.
Jeg nåede lige at sige til hende, at hun nok ikke skulle have skrevet "for gammel", så flejnede han totalt ud. "Han var kraftedeme ikke for gammel!" Min datter var stadig høflig og søgte at glatte ud ved at uddybe, at hun kun mente, han var for gammel til hende, men det blev det kun værre af. Han blev mere og mere ubehagelig og svinede hende til, mens min datter hele tiden holdt en høflig tone og prøvede at afslutte det. Han blev dog ved med at skrive, og her var det, at hun bad om råd til, hvad hun skulle gøre. Jeg sagde, hun bare skulle stoppe med at svare, men inden da nåede der at tikke en besked mere ind, hvor han beskyldte
hende for at være en umoden barnerøv, der opførte sig som en 12-årig dramatøs...Det sad vi og grinte ret meget over, for hvem var det lige, der var den umodne her? Det fik hun også svaret ham i sit allersidste svar, hvor hun også skrev, at hun ikke ville svare ham mere og ville blokere ham, hvis han blev ved. Han blev selvfølgelig ved, og efter flere beskeder blokerede hun ham. Jeg tror også, at hun anmeldte ham.
Hvad i alverden sker der i hovedet på sådanne typer? Og hvordan kan de ikke se, at det er dem, der er noget galt med, når de beskylder andre for alt det, som de selv sidder og udøver i stor stil? Det er godt nok mærkeligt, at nogen kan være så blinde.