Upassendetråden - første udgave!

[Purple Haze]

Den telefonsælger, der lige fik mine røde strømper til at klø lidt.. Han forsøgte ihærdigt at forklare mig om det her faaaaabelagtige tilbud på forbedret datahastighed osv. Jeg forklarede, at jeg ikke ved hvad jeg har nu, men at han godt måtte sende mig en mail, så jeg kunne se på det når jeg havde tid. Så begyndte gutten med sit "Nu skal du høre, det svarer jo faktisk til, at du har familie på Sjælland, og så kan du komme over til dem på én time i stedet for 2-3 timer, ing. Så dét er en forbedring, kan du nok se", og fablede videre om en eller anden streamingtjeneste. Jeg sagde igen, at en mail med tilbuddet var velkommen, men at jeg ikke havde overblik over det nu. Så kom det noget så arrogant fra ham "Jaaahr, ved du hvad? Skulle jeg ikke lige snakke med manden i huset?".

Kæft, jeg ærgrede mig over, at sønnike var gået i seng. Ellers havde sælgeren fandeme fået ham i røret, og så kunne han jo forklare ham det

Var nok blevet noget paf.
Så ville jeg nok ærge mig over bagefter at jeg ikke svarede:
Jaahr, ved du hvad? Skulle jeg ikke lige snakke med din chef?

Ville godt nok blive lidt paf, hvis jeg fik stukket røret i hånden af min kæreste med en sælger som mente at jeg var den bedst kvalificert til at sælge et komfur til fx.

[Fru Sunshine]

Den telefonsælger, der lige fik mine røde strømper til at klø lidt.. Han forsøgte ihærdigt at forklare mig om det her faaaaabelagtige tilbud på forbedret datahastighed osv. Jeg forklarede, at jeg ikke ved hvad jeg har nu, men at han godt måtte sende mig en mail, så jeg kunne se på det når jeg havde tid. Så begyndte gutten med sit "Nu skal du høre, det svarer jo faktisk til, at du har familie på Sjælland, og så kan du komme over til dem på én time i stedet for 2-3 timer, ing. Så dét er en forbedring, kan du nok se", og fablede videre om en eller anden streamingtjeneste. Jeg sagde igen, at en mail med tilbuddet var velkommen, men at jeg ikke havde overblik over det nu. Så kom det noget så arrogant fra ham "Jaaahr, ved du hvad? Skulle jeg ikke lige snakke med manden i huset?".

Kæft, jeg ærgrede mig over, at sønnike var gået i seng. Ellers havde sælgeren fandeme fået ham i røret, og så kunne han jo forklare ham det

Jeg havde stukket telefonen ned til min hankat.

[Dikus]

Sådan var min mor også Det er bare SÅ tarveligt!

Hun er ikke generelt tarvelig over for dem, skal lige siges. Hun elsker pigerne og de hende og hun er en god og kærlig mor. Men i den her konkrete situation, synes jeg også hun er en stivstikker. "Jeg siger jo bare min ærlige mening.". Ja, fuck om du gør og du ligner en der altid lige er blevet overrasket over et eller andet, fordi din ansigtsløftning har givet dig kronisk opspærrede øjne, men det kan vi andre sq da godt holde kæft med. Ærlighed er fint nok, men det kan godt doseres hensynsfuldt.

Bare lige for at runde det her af - det er selvfølgelig endt med at være MIN skyld nu. "Sikke en lavine du har sat i gang, da du 'kom til' at fortælle hvad jeg havde sagt". Som om jeg kunne lade være med at fortælle barnet det, når hun nu selv havde bedt mig sende et billede for at få mors reaktion. Jeg skrev til hende adskillige gange at vores datter var virkelig ked af det her, så der havde været rigeligt med chancer for at ringe og tale med den stakkels pige og jeg havde forklaret baggrunden. Og taget mor i forsvar, mens min tudende unge fortalte om hvor tarvelig mor var og altid hadede de ting hun kan lide og altid kritiserede de ting jeg køber til dem.

Nogle gange skulle man tro at det var MIG, der havde kneppet uden om og røvrendt hende, for hendes syrlige arrigskab og modvilje mod mig er enormt meget større end min modvilje mod hende. Hun opfører sig virkelig som om jeg har snydt og snigløbet hende nogle gange. Det meste af tiden går det fint nok, men så stikker det der mystiske bæst hovedet frem ind i mellem, hvor jeg stadig kan blive helt paf.

Det vil sige, hun ikke havde sagt det til barnet selv? Så er jeg altså med moren på, du godt kunne have udvist lidt pli. Der er da forskel på, om man tror, man taler med en voksen eller sit barn i forhold til, hvilken bemærkninger, man siger.

Du kunne jo godt have nøjedes med at sige, at du har sendt billedet - så nu venter mor bare på at tasken i virkeligheden.

Eller?

[Dirtylittledevil]

Sådan var min mor også Det er bare SÅ tarveligt!

Hun er ikke generelt tarvelig over for dem, skal lige siges. Hun elsker pigerne og de hende og hun er en god og kærlig mor. Men i den her konkrete situation, synes jeg også hun er en stivstikker. "Jeg siger jo bare min ærlige mening.". Ja, fuck om du gør og du ligner en der altid lige er blevet overrasket over et eller andet, fordi din ansigtsløftning har givet dig kronisk opspærrede øjne, men det kan vi andre sq da godt holde kæft med. Ærlighed er fint nok, men det kan godt doseres hensynsfuldt.

Bare lige for at runde det her af - det er selvfølgelig endt med at være MIN skyld nu. "Sikke en lavine du har sat i gang, da du 'kom til' at fortælle hvad jeg havde sagt". Som om jeg kunne lade være med at fortælle barnet det, når hun nu selv havde bedt mig sende et billede for at få mors reaktion. Jeg skrev til hende adskillige gange at vores datter var virkelig ked af det her, så der havde været rigeligt med chancer for at ringe og tale med den stakkels pige og jeg havde forklaret baggrunden. Og taget mor i forsvar, mens min tudende unge fortalte om hvor tarvelig mor var og altid hadede de ting hun kan lide og altid kritiserede de ting jeg køber til dem.

Nogle gange skulle man tro at det var MIG, der havde kneppet uden om og røvrendt hende, for hendes syrlige arrigskab og modvilje mod mig er enormt meget større end min modvilje mod hende. Hun opfører sig virkelig som om jeg har snydt og snigløbet hende nogle gange. Det meste af tiden går det fint nok, men så stikker det der mystiske bæst hovedet frem ind i mellem, hvor jeg stadig kan blive helt paf.

Det lyder som om din ex har troet at I to var igang med en voksensnak om tasken, hvor hun godt kunne tale frit fra leveren, uden at det røg ufiltreret videre til pigerne.

[Dirtylittledevil]

Det lyder som om din ex har troet at I to var igang med en voksensnak om tasken, hvor hun godt kunne tale frit fra leveren, uden at det røg ufiltreret videre til pigerne.

Ja. Første gang. Jeg fortalte hende med det samme at hun var blevet SÅ ked af det, den lille. Hvorefter moren tilføjede at den også var "upraktisk". Og fastholdt at den var kedelig. Vel vidende at jeg havde skrevet på vegne af min datter, hvis telefon var løbet tør. Det stod i allerførste besked jeg skrev til hende.

Hendes udsagn her senere tyder bare på at det kom bag på hende. Ellers må hun være meget dum eller meget giftig.

[icelady]

Som jeg forstår det har du netop skrevet i første sms, at du skriver for datteren og at hun venter spændt på et svar?

Hvis ja, så er din eks´ udmelding bare dum med dum på.

Om hun så syntes den var den skrækkeligste taske i verden, så burde hun have forsøgt at sige noget pænt om den; for datterens skyld. Og så æde sin egen utilfredshed.

Men måske det mere handler om at DU har købt ynglingstasken til datteren og at hun ikke fik lov?

[Dirtylittledevil]

Så må det simpelthen være mor der er et fjols.

[Fru Sunshine]

Sådan var min mor også Det er bare SÅ tarveligt!

Hun er ikke generelt tarvelig over for dem, skal lige siges. Hun elsker pigerne og de hende og hun er en god og kærlig mor. Men i den her konkrete situation, synes jeg også hun er en stivstikker. "Jeg siger jo bare min ærlige mening.". Ja, fuck om du gør og du ligner en der altid lige er blevet overrasket over et eller andet, fordi din ansigtsløftning har givet dig kronisk opspærrede øjne, men det kan vi andre sq da godt holde kæft med. Ærlighed er fint nok, men det kan godt doseres hensynsfuldt.

Bare lige for at runde det her af - det er selvfølgelig endt med at være MIN skyld nu. "Sikke en lavine du har sat i gang, da du 'kom til' at fortælle hvad jeg havde sagt". Som om jeg kunne lade være med at fortælle barnet det, når hun nu selv havde bedt mig sende et billede for at få mors reaktion. Jeg skrev til hende adskillige gange at vores datter var virkelig ked af det her, så der havde været rigeligt med chancer for at ringe og tale med den stakkels pige og jeg havde forklaret baggrunden. Og taget mor i forsvar, mens min tudende unge fortalte om hvor tarvelig mor var og altid hadede de ting hun kan lide og altid kritiserede de ting jeg køber til dem.

Nogle gange skulle man tro at det var MIG, der havde kneppet uden om og røvrendt hende, for hendes syrlige arrigskab og modvilje mod mig er enormt meget større end min modvilje mod hende. Hun opfører sig virkelig som om jeg har snydt og snigløbet hende nogle gange. Det meste af tiden går det fint nok, men så stikker det der mystiske bæst hovedet frem ind i mellem, hvor jeg stadig kan blive helt paf.

Det vil sige, hun ikke havde sagt det til barnet selv? Så er jeg altså med moren på, du godt kunne have udvist lidt pli. Der er da forskel på, om man tror, man taler med en voksen eller sit barn i forhold til, hvilken bemærkninger, man siger.

Du kunne jo godt have nøjedes med at sige, at du har sendt billedet - så nu venter mor bare på at tasken i virkeligheden.

Eller?

Det tænkte jeg også. MIne børns far har da også fyret sådan nogle ting af, men det har jeg aldrig givet videre til dem. Hvorfor skulle jeg det?

[hotlips]

Så må det simpelthen være mor der er et fjols.

Det er hun altså generelt ikke. Vi taler normalt virkelig fint og konstruktivt sammen og hun er ikke dum. Jeg har virkelig meget godt at sige om hende; hun er en kærlig og opmærksom mor og hun har knoklet så man ikke drømmer om det for at være meget sammen med pigerne. Jeg har virkelig meget godt at sige om hende og hun er ikke et fjols eller giftig eller dum. Men så ind i mellem er der sådan nogen wtf-udfald, hvor jeg slet ikke fatter hvad der sker.

Måske har hun simpelthen ikke lært det?

Min drengs farfar var sådan en der skred og inden gik han mest op i sine faglige kampe og det har altså givet.problemer til tider hvor min drengs far simpelthen ikke ved hvordan man griber nogen af de der småting an som forælder og jeg sådan har været nødt til at sige" når du henter idag så har Benjamin en trøje på han er meget stolt af så du har bare selv at opdage den og være helt benovet for han glæder sig til at vise sin far den."
I starten var det også noget med at "hvad nu hvis jeg ikke synes om den... "og så forklare ham at det er røvligemeget for det er ikke vores mening der tæller i det,det er kun at han synes om den og at vi støtter ham i at have den smag han nu har for vi vil gerne have han ved han kan regne med vores accept af de ting han synes om.

Så har han også godtaget det og virkelig gjort sig umage men jeg er ikke i tvivl om det der ville have været hans umiddelbare reaktion ellers havde været at påpege der kun var 4 fingre på trykket med Hulk eller hvad det nu havde været.

Men jeg tror også at det er meget svært at få lavet den slags om når det har stået på i årevis for selv hvis du får hende til at fatte meningen nu så vil det kræve hun erkender hun har været en selvcentreret kost på det område overfor sine børn og det er nok noget af det sværeste du kan bede nogen om tror jeg.

[Fru Sunshine]

Det tænkte jeg også. MIne børns far har da også fyret sådan nogle ting af, men det har jeg aldrig givet videre til dem. Hvorfor skulle jeg det?

Hvorfor DU skulle eller ikke skulle ved jeg ikke, men når barnet beder mig sende billedet til hendes mor og sidder og siger "hvadskriverhunhvadskriverhunhvadskriverhun?", så kan jeg godt se en grund til at fortælle hende det. Med lidt pænere ord end morens, dog.

Men så er ansvaret heller ikke hendes alene.

[Fru Sunshine]

Hvad DU skulle have gjort, ved jeg ikke. Jeg ved, hvad jeg selv ville have gjort - og har gjort - i lignende tilfælde.
Så har jeg stukket en lille hvid og bedt far om at overveje, hvad han lige syntes, jeg skulle sige til barnet.

[Angelina]

Den kunde der aflyser sin tid mindre end en time før - efter jeg har brugt en time på at gøre klar til mødet... er upassende...

[Purple Haze]

Jeg synes det er upassende, at der er opstået en tendens til, at gå helt ind i hvert enkelt lille ord og sætning nogen skriver her på debatten.

Ikke bare lige nu og her i denne tråd, men generelt.

Folk skriver noget og måske endda noget ret personligt og beder om råd - eller skriver bare for at få luft.
I stedet for at forholde sig til det skrevne, dukker der hurtigt en flok debattører op og nærmest dissekerer hver enkelt vending og straks går det helt store flueknepperi i gang.

På en debat har man kun den ene side af sagen og den må vi så forholde os til. Det er ikke (eller kun sjældent) muligt at få begge sider af sagen og JEG synes altså, at det er dybt upassende at pille enkelte ord og sætninger fuldstændig ud af sammenhæng og begynde en diskussion om, at den pågældende debattør/trådstarter altså tager fejl og er forkert.

Ja, og så vil nogen nok synes jeg er ret upassende med dette indlæg, men det er virkelig en ting der har irriteret mig gentagne gange herinde.

Jeg er enig i at det kan være irreterende.
Har været på Jubii debatten i mange år, og det har altid været tilfældet.
Men er det ikke bare betingelserne når man er på en skriftlig debat?

Jeg tænker at når mange forskellige folk er samlet, så er der meget stor sandsynlighed for at folk tænker og udtrykker sig forskelligt - og så opstår der nemt misforståelser.

[Fru Sunshine]

Hvad DU skulle have gjort, ved jeg ikke. Jeg ved, hvad jeg selv ville have gjort - og har gjort - i lignende tilfælde.
Så har jeg stukket en lille hvid og bedt far om at overveje, hvad han lige syntes, jeg skulle sige til barnet.

Og det ville jeg også have gjort, hvis ikke pigen sad ved siden af mig. Og jeg gav moren talrige muligheder for at skrive noget mere diplomatisk. Det gjorde hun ikke. Tværtimod bekræftede hun med en sms til vores datter hvad hun først havde sagt.

Men uanset hvad, er vi altså helt enige om, at det var en tåbelig kommentar fra din eks. Det glemte jeg vist, at skrive.

[Fru Sunshine]

Hvad DU skulle have gjort, ved jeg ikke. Jeg ved, hvad jeg selv ville have gjort - og har gjort - i lignende tilfælde.
Så har jeg stukket en lille hvid og bedt far om at overveje, hvad han lige syntes, jeg skulle sige til barnet.

Og det ville jeg også have gjort, hvis ikke pigen sad ved siden af mig. Og jeg gav moren talrige muligheder for at skrive noget mere diplomatisk. Det gjorde hun ikke. Tværtimod bekræftede hun med en sms til vores datter hvad hun først havde sagt.

Men uanset hvad, er vi altså helt enige om, at det var en tåbelig kommentar fra din eks. Det glemte jeg vist, at skrive.

Tak - det påskønner jeg. Og som jeg tidligere har sagt, så er jeg også med på at jeg faktisk godt kunnet have holdt mund med den og havde jeg vidst dengang hvad jeg ved nu, så havde jeg ikke sagt det videre. Det havde nok ikke sparet min datter for skuffelsen, men i det mindste havde jeg ikke selv haft andel i den.

Jeg har siddet i den situation masser af gange, så jeg forstår godt din undren - og din irritation. For det ER sgu da irriterende, at man ikke kan foretage sig noget som helst, uden at det skal kritiseres af eks'en (eller i vores tilfælde: hans kone.).