Upassendetråden - første udgave!

[Smiling_Goat]

Jeg er simpelthen rødglødende.

Jeg ved ikke, om andre kan huske det, men jeg har haft store problemer med min skole, og specielt en bestemt lærer.

Jeg var til eksamen i hans fag i dag. De blev 10 minutter forsinkede, hvilket er hvad det er, men de stoppede stadig eksaminationen før den oprindelige tid. Så min eksaminationstid var reelt på 15 minutter. I den tid lavede jeg to fejl, den ene en bagatel (jeg byttede om på to ord) og den anden var jeg i stand til at forklare korrekt, da censor spurgte ind. Resten af eksaminationen var jeg meget selvkørende, og de få spørgsmål de havde, besvarede jeg korrekt. Alligevel fik jeg 7.

Jeg har skrevet til min lærer mhp. en uddybende forklaring (med inddragelse af mine overvejelser,) og kan han ikke give én der virkelig sparker sokkerne af mig, går jeg videre med klagen. Jeg fik kun mulighed for at præsentere halvdelen af min opgave, og jeg ved, at jeg kan få højere end et 7-tal (min årskarakter var også 10.)

Min lærer er mega upassende, hvis nogen skulle være i tvivl.

Årh! Og det upassende fortsætter.

Det tager minimum to uger at få et svar på en klage. Det kan resultere i en omprøve - endnu længere tid til eksamensbeviset kan udleveres. Jeg er blevet kontaktet af et ret prestigefyldt sted, mhp. en stilling, der ville føre mig i den helt rigtige vej professionelt. De ville gerne vide lidt mere om mig, og jeg skal indsende mit eksamensbevis, når jeg har det. Det har jo så pludseligt lidt længere udsigter, og jeg kan faktisk ikke nå det.

Jeg tror bare heller ikke, de er interesserede, hvis jeg kun har et 7-tal (det er som sagt et ret godt sted.)

Tak. For. Lort.

[icelady]

Jeg synes det er upassende, når folk på FB pludselig har fået lidt Likes pga en (malplaceret) kommentar, og så fortsætter med samme malplacerede kommentar i andre opslag.

[Kattefjæs]

Cyklede desværre i myldretiden i dag. Plejer at undgå det - synes folk er så sure og aggressive. Nu blev jeg så nødt til det, og det var heldigvis ikke så slemt selvom der var mange cyklister og jeg skulle ad en travl strækning. Så folk kørte tæt og stærkt, men alt i alt kørte de sikkert og fint og der var ingen problemer. LIGE indtil en dame, som stod på fortovet med to små chihuahua'er i snor, bøjede sig ned for at rode i sin taske og den ene chihuahua drejede 180 grader og gik direkte ud på cykelstien. Snoren var lang og damen holdt overhovedet ikke øje. Den gik ca. ½ meter ud på cykelstien og forvoldte en akut masse-opbremsning med dertilhørende kaos, men heldigvis var der ingen som styrtede eller bragede sammen. Man udvikler vel nogle rimelig gode reflekser i trafikken, men for fanden da. Det kunne være gået så sindssygt galt.

[Mi55y]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

[HappyPaww]

^ Åh sådan noget kan jeg slet ikke tage. Jeg havde skrevet i den fælles besked, at det er all or nothing, og vil man ikke det, så må man selv finde en gave. Det er simpelthen for besværligt og småligt!

[Mi55y]

^ Åh sådan noget kan jeg slet ikke tage. Jeg havde skrevet i den fælles besked, at det er all or nothing, og vil man ikke det, så må man selv finde en gave. Det er simpelthen for besværligt og småligt!

Det er min kæreste og jeg, der har stået for indkøb af gave - fordi ingen andre ligesom tog den på sig - og han er noget mere diplomatisk end jeg. Totalt irriterende når man lige sidder der i al sin harme og indignation, og så slår han den bare helt til jorden med et "Det gider jeg ikke gøre noget ved, livet er for kort til at være smålig". Men - men - det er jo dem, der er smålige - ikke mig!!!!!

[Kattefjæs]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

Det er dérfor jeg undgår fællesgaver - med mindre det er noget jeg giver i fællesskab med min mor eller sådan noget. Folk er sååå dårlige til det, der er så mange grunde til at de ikke lige kan/vil, og selv når man bliver enige om noget, så er der nok nogen som skal glemme at betale eller sådan noget. Gaah! Jeg ordner mine gaver selv. Så må folk blive sure. Man bliver endnu mere uvenner over de skide fællesgaver.

[Mi55y]

Det er dérfor jeg undgår fællesgaver - med mindre det er noget jeg giver i fællesskab med min mor eller sådan noget. Folk er sååå dårlige til det, der er så mange grunde til at de ikke lige kan/vil, og selv når man bliver enige om noget, så er der nok nogen som skal glemme at betale eller sådan noget. Gaah! Jeg ordner mine gaver selv. Så må folk blive sure. Man bliver endnu mere uvenner over de skide fællesgaver.

Jeg har det også bedst med selv at give gaver - og jeg er god til det og kan lide at finde det helt rigtige til folk! Men lige i den her situation, hvor jeg er med som påhæng og ikke kender dem så godt, så hopper jeg altså med på fællesgaven - som min kæreste jo også er med i.

[getitright]

Jeg er så træt af at blive afbrudt hver eneste gang, jeg ringer til steder for at spørge om hjælp til noget. Om det er hos boligforeningen, skat eller min uddannelsesinstitution, så kan jeg ikke få lov til at fuldføre min sætning, før vedkommende i den anden side af røret afbryder mig for at fortælle mig, at jeg tager fejl.

I dag ringede jeg til min boligforening, fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg ikke kunne skrive mig op til lejligheder på deres hjemmeside. Jeg siger noget i retning af: "Som jeg har forstået det, er jeg medlem af boligforeningen, fordi jeg har ungdomsbolig...", og jeg nåede knap nok at færdiggøre min sætning, før jeg bliver afbrudt med et "Nej, det passer i hvert fald ikke"
Jeg havde helt sikkert misforstået tingene omkring mit medlemskab (eller mangel på samme), men jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan få lov til at snakke færdigt. Det er ikke fordi, jeg kommer med en hel masse udenomssnak og vil have en sludder for en sladder med medarbejderen i den anden ende, så, de, hvad, tyve sekunder ekstra det ville have taget for hende at vente på jeg var færdig, burde virkelig ikke betyde det store. Eller har vi virkelig så travlt i hverdagen?

Jeg HADER at snakke i telefon med fremmede, og det her er en af de primære grunde til det.

[Dr_bp]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

Jeg får simpelthen knopper af sådan noget smålighed. I min verden operer jeg med bagatelgrænser, og 100 kr til et fremmed menneske, hvis fest jeg deltager i, ville helt sikkert falde under sådan en grænse.
Ej, men alt det postyr for at spare max 150 kr, det gad jeg simpelthen ikke.
Hvis jeg var jer, ville jeg bare skrive : '100 pr mand til hver vært, eller også kan i finde en anden løsning sammen. Vi er lige gode venner for det'. (selvom du i virkeligheden synes de er lidt for nøjeregnende).

[Urtekussen]

Upassende:
at sidde lige op og ned af hinanden i et kontormiljø, og så bagtale sin "nabo" i telefonen til en tredje kollega!!

[Mi55y]

Upassende:
at sidde lige op og ned af hinanden i et kontormiljø, og så bagtale sin "nabo" i telefonen til en tredje kollega!!

WTF!? Der er da vist nogle helt basale sociale evner, der mangler der...

[Urtekussen]

Det er virkelig stygt. To der bruger mere tid på at snakke i telefon om, hvor travlt de har det, end rent faktisk at lave noget .

[Annione]

Talte med en pige for ca 6 mdr siden som havde fundet en smartphone liggende på cykelstien. Skærmen var smadret og der var ikke noget strøm på.
Jeg spørger så om ikke hun skal aflevere den til hittegodskontoret eller på anden måde prøve at finde ejeren. Hun sagde så at hun ville få noget strøm på og så kontakte ejeren men at det jo var ligegyldigt at aflevere den på hittegods, for selvfølgelig er der ingen der leder efter den. Det fattede jeg intet af, altså jeg ville da personligt lede efter min mobil eller spørge hittegods, hvis den var blevet væk.
Jeg mødte hende så igen i går og spurgte ind til om hun fik fat i ejeren dengang. Hun sagde så at nææh for hun havde stadig ikke fået den opladet.
Sådan noget forstår min hjerne overhovedet ikke.
Altså hvad havde hun så tænkt hvis der kom strøm i og der var kode på. Det spørgsmål hoppede hun hen over.
Men ja, i det hele taget forstår jeg ikke man ikke prøver at finde ejeren hvis man finder noget på gaden på den måde. Synes det er lidt tarveligt at lade være.

Helt ærligt. Så kan hun da dumpe den i en postkasse. Hvor svært kan det være?

Jeg har forøvrigt været på hittegodskontoret efter nogle nøgler jeg havde tabt. Hold kæft, hvor måtte jeg rode mange nøgler igennem. Det virkede nærmest som om ingen havde hentet deres nøgler, nogensinde.

[Sukisaki]

Jeg gik tur forleden og synes der var virkelig mange upassende mennesker.
- Folk der gik 4 ved siden af hinanden, og ikke rykkede sig når der kom "modgående"
- Folk der stod og snakkede midt på fortovet uden at rykke sig ind til siden
- Folk der stod på små hjørner og fyldte det hele - og bare gloede på en når man måtte kravle på husmuren for at komme forbi
- Folk der ventede på bussen midt på et smalt fortov, uden at tænke på at andre måske ville forbi
- Folk der cykler på fortovet, fordi de ikke lige gider trække eller smutte over på den anden side af gaden

Måske var jeg bare i dårligt humør, og jeg kan da også godt glemme at tage hensyn, men der var bare virkelig mange idioter. Måske skal jeg bare blive bedre til at åbne munden eller gå ind i dem.