Jeg er så træt af at blive afbrudt hver eneste gang, jeg ringer til steder for at spørge om hjælp til noget. Om det er hos boligforeningen, skat eller min uddannelsesinstitution, så kan jeg ikke få lov til at fuldføre min sætning, før vedkommende i den anden side af røret afbryder mig for at fortælle mig, at jeg tager fejl.
I dag ringede jeg til min boligforening, fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg ikke kunne skrive mig op til lejligheder på deres hjemmeside. Jeg siger noget i retning af: "Som jeg har forstået det, er jeg medlem af boligforeningen, fordi jeg har ungdomsbolig...", og jeg nåede knap nok at færdiggøre min sætning, før jeg bliver afbrudt med et "Nej, det passer i hvert fald ikke"
Jeg havde helt sikkert misforstået tingene omkring mit medlemskab (eller mangel på samme), men jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan få lov til at snakke færdigt. Det er ikke fordi, jeg kommer med en hel masse udenomssnak og vil have en sludder for en sladder med medarbejderen i den anden ende, så, de, hvad, tyve sekunder ekstra det ville have taget for hende at vente på jeg var færdig, burde virkelig ikke betyde det store. Eller har vi virkelig så travlt i hverdagen?
Jeg HADER at snakke i telefon med fremmede, og det her er en af de primære grunde til det.
I took a deep breath and listened to the old brag of my heart. I am, I am, I am.
Folk er sååå dårlige til det, der er så mange grunde til at de ikke lige kan/vil, og selv når man bliver enige om noget, så er der nok nogen som skal glemme at betale eller sådan noget. Gaah! Jeg ordner mine gaver selv. Så må folk blive sure. Man bliver endnu mere uvenner over de skide fællesgaver.
.png "Love")
