Upassendetråden - første udgave!

[Mi55y]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

[HappyPaww]

^ Åh sådan noget kan jeg slet ikke tage. Jeg havde skrevet i den fælles besked, at det er all or nothing, og vil man ikke det, så må man selv finde en gave. Det er simpelthen for besværligt og småligt!

[Mi55y]

^ Åh sådan noget kan jeg slet ikke tage. Jeg havde skrevet i den fælles besked, at det er all or nothing, og vil man ikke det, så må man selv finde en gave. Det er simpelthen for besværligt og småligt!

Det er min kæreste og jeg, der har stået for indkøb af gave - fordi ingen andre ligesom tog den på sig - og han er noget mere diplomatisk end jeg. Totalt irriterende når man lige sidder der i al sin harme og indignation, og så slår han den bare helt til jorden med et "Det gider jeg ikke gøre noget ved, livet er for kort til at være smålig". Men - men - det er jo dem, der er smålige - ikke mig!!!!!

[Kattefjæs]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

Det er dérfor jeg undgår fællesgaver - med mindre det er noget jeg giver i fællesskab med min mor eller sådan noget. Folk er sååå dårlige til det, der er så mange grunde til at de ikke lige kan/vil, og selv når man bliver enige om noget, så er der nok nogen som skal glemme at betale eller sådan noget. Gaah! Jeg ordner mine gaver selv. Så må folk blive sure. Man bliver endnu mere uvenner over de skide fællesgaver.

[Mi55y]

Det er dérfor jeg undgår fællesgaver - med mindre det er noget jeg giver i fællesskab med min mor eller sådan noget. Folk er sååå dårlige til det, der er så mange grunde til at de ikke lige kan/vil, og selv når man bliver enige om noget, så er der nok nogen som skal glemme at betale eller sådan noget. Gaah! Jeg ordner mine gaver selv. Så må folk blive sure. Man bliver endnu mere uvenner over de skide fællesgaver.

Jeg har det også bedst med selv at give gaver - og jeg er god til det og kan lide at finde det helt rigtige til folk! Men lige i den her situation, hvor jeg er med som påhæng og ikke kender dem så godt, så hopper jeg altså med på fællesgaven - som min kæreste jo også er med i.

[getitright]

Jeg er så træt af at blive afbrudt hver eneste gang, jeg ringer til steder for at spørge om hjælp til noget. Om det er hos boligforeningen, skat eller min uddannelsesinstitution, så kan jeg ikke få lov til at fuldføre min sætning, før vedkommende i den anden side af røret afbryder mig for at fortælle mig, at jeg tager fejl.

I dag ringede jeg til min boligforening, fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg ikke kunne skrive mig op til lejligheder på deres hjemmeside. Jeg siger noget i retning af: "Som jeg har forstået det, er jeg medlem af boligforeningen, fordi jeg har ungdomsbolig...", og jeg nåede knap nok at færdiggøre min sætning, før jeg bliver afbrudt med et "Nej, det passer i hvert fald ikke"
Jeg havde helt sikkert misforstået tingene omkring mit medlemskab (eller mangel på samme), men jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan få lov til at snakke færdigt. Det er ikke fordi, jeg kommer med en hel masse udenomssnak og vil have en sludder for en sladder med medarbejderen i den anden ende, så, de, hvad, tyve sekunder ekstra det ville have taget for hende at vente på jeg var færdig, burde virkelig ikke betyde det store. Eller har vi virkelig så travlt i hverdagen?

Jeg HADER at snakke i telefon med fremmede, og det her er en af de primære grunde til det.

[Dr_bp]

Gah, fællesgaver...

Jeg skal til 3x30 års fødselsdag, og vi er i vennegruppen gået sammen om gave. Men... nogle kender ikke den 3. fødselar, så de vil kun betale til de to andre. En kender kun alle 3 overfladisk og vil kun betale halv pris. På trods af at de gerne vil dukke op og fortære mad og drikkelse, som de jo alle 3 har betalt på lige fod. Det drejer sig om 100,- pr. fødselar - og dem der er besværlige har alle fuldtidsjob, så det er ikke en vanvittig stor udskrivning. Og gaven er en fælles oplevelse, så man kan jo ligesom ikke pille nogen af kortet til den ene...

Ej, jeg synes, at det er småligt! Så må man sgu selv sørge for gave! De må jo også selv synes, den er lidt ufin i kanten, siden de ikke melder det ud i den fælles tråd, men sender en PB og derefter gør opmærksom på i tråden, at de har sendt en besked. Jeg selv er inviteret med som påhæng til min kæreste, men jeg smider da gerne 300,- til en gave, også selvom jeg aldrig har mødt den ene, fordi jeg netop har tænkt mig at møde op og spise og drikke...

Jeg får simpelthen knopper af sådan noget smålighed. I min verden operer jeg med bagatelgrænser, og 100 kr til et fremmed menneske, hvis fest jeg deltager i, ville helt sikkert falde under sådan en grænse.
Ej, men alt det postyr for at spare max 150 kr, det gad jeg simpelthen ikke.
Hvis jeg var jer, ville jeg bare skrive : '100 pr mand til hver vært, eller også kan i finde en anden løsning sammen. Vi er lige gode venner for det'. (selvom du i virkeligheden synes de er lidt for nøjeregnende).

[Urtekussen]

Upassende:
at sidde lige op og ned af hinanden i et kontormiljø, og så bagtale sin "nabo" i telefonen til en tredje kollega!!

[Mi55y]

Upassende:
at sidde lige op og ned af hinanden i et kontormiljø, og så bagtale sin "nabo" i telefonen til en tredje kollega!!

WTF!? Der er da vist nogle helt basale sociale evner, der mangler der...

[Urtekussen]

Det er virkelig stygt. To der bruger mere tid på at snakke i telefon om, hvor travlt de har det, end rent faktisk at lave noget .

[Annione]

Talte med en pige for ca 6 mdr siden som havde fundet en smartphone liggende på cykelstien. Skærmen var smadret og der var ikke noget strøm på.
Jeg spørger så om ikke hun skal aflevere den til hittegodskontoret eller på anden måde prøve at finde ejeren. Hun sagde så at hun ville få noget strøm på og så kontakte ejeren men at det jo var ligegyldigt at aflevere den på hittegods, for selvfølgelig er der ingen der leder efter den. Det fattede jeg intet af, altså jeg ville da personligt lede efter min mobil eller spørge hittegods, hvis den var blevet væk.
Jeg mødte hende så igen i går og spurgte ind til om hun fik fat i ejeren dengang. Hun sagde så at nææh for hun havde stadig ikke fået den opladet.
Sådan noget forstår min hjerne overhovedet ikke.
Altså hvad havde hun så tænkt hvis der kom strøm i og der var kode på. Det spørgsmål hoppede hun hen over.
Men ja, i det hele taget forstår jeg ikke man ikke prøver at finde ejeren hvis man finder noget på gaden på den måde. Synes det er lidt tarveligt at lade være.

Helt ærligt. Så kan hun da dumpe den i en postkasse. Hvor svært kan det være?

Jeg har forøvrigt været på hittegodskontoret efter nogle nøgler jeg havde tabt. Hold kæft, hvor måtte jeg rode mange nøgler igennem. Det virkede nærmest som om ingen havde hentet deres nøgler, nogensinde.

[Sukisaki]

Jeg gik tur forleden og synes der var virkelig mange upassende mennesker.
- Folk der gik 4 ved siden af hinanden, og ikke rykkede sig når der kom "modgående"
- Folk der stod og snakkede midt på fortovet uden at rykke sig ind til siden
- Folk der stod på små hjørner og fyldte det hele - og bare gloede på en når man måtte kravle på husmuren for at komme forbi
- Folk der ventede på bussen midt på et smalt fortov, uden at tænke på at andre måske ville forbi
- Folk der cykler på fortovet, fordi de ikke lige gider trække eller smutte over på den anden side af gaden

Måske var jeg bare i dårligt humør, og jeg kan da også godt glemme at tage hensyn, men der var bare virkelig mange idioter. Måske skal jeg bare blive bedre til at åbne munden eller gå ind i dem.

[cola]

Jeg gik tur forleden og synes der var virkelig mange upassende mennesker.
- Folk der gik 4 ved siden af hinanden, og ikke rykkede sig når der kom "modgående"
Her plejer jeg at finde et hul i rækken af folk, helst midtpå... og så bare mase mig gennem
- Folk der stod og snakkede midt på fortovet uden at rykke sig ind til siden
Ingen problemer, jeg afbryder dem og ber dem flytte sig
- Folk der stod på små hjørner og fyldte det hele - og bare gloede på en når man måtte kravle på husmuren for at komme forbi
Igen ber dem flytte sig
- Folk der ventede på bussen midt på et smalt fortov, uden at tænke på at andre måske ville forbi
Hvor skulle de ellers stå og vente, det var vist den eneste af dine klager jeg ikke helt forstår... sku de stå på vejen og håbe bussen stopper i tide og ikke rammer dem ?
- Folk der cykler på fortovet, fordi de ikke lige gider trække eller smutte over på den anden side af gaden
Jeg flytter mig ikke for cykler på et fortorv, de har intet at gøre der, og må stå af og trække hvis de vil have deres cykel med.

Måske var jeg bare i dårligt humør, og jeg kan da også godt glemme at tage hensyn, men der var bare virkelig mange idioter. Måske skal jeg bare blive bedre til at åbne munden eller gå ind i dem.

[Kommodedyret]

Jeg synes at min vicevært et upassende.
Han er et snakkehoved uden lige. Hver gang jeg ser ham på gaden, så står ham og knevrer. Og når han skal fikse et eller andet i lejligheden, så går to tredjedele af tiden med at han fortæller anekdoter fra sit liv mens jeg smiler lidt anstrengt.
Har lyst til at bede ham om at passe sit arbejde, men vil jo helst ikke være på dårlig fod med viceværten.

[Sukisaki]

Jeg gik tur forleden og synes der var virkelig mange upassende mennesker.
- Folk der gik 4 ved siden af hinanden, og ikke rykkede sig når der kom "modgående"
Her plejer jeg at finde et hul i rækken af folk, helst midtpå... og så bare mase mig gennem
- Folk der stod og snakkede midt på fortovet uden at rykke sig ind til siden
Ingen problemer, jeg afbryder dem og ber dem flytte sig
- Folk der stod på små hjørner og fyldte det hele - og bare gloede på en når man måtte kravle på husmuren for at komme forbi
Igen ber dem flytte sig
- Folk der ventede på bussen midt på et smalt fortov, uden at tænke på at andre måske ville forbi
Hvor skulle de ellers stå og vente, det var vist den eneste af dine klager jeg ikke helt forstår... sku de stå på vejen og håbe bussen stopper i tide og ikke rammer dem ?
Man kan jo godt stå ved siden af stoppestedet eller inde ved siden selvom man venter på bussen - det er selvfølgelig anderledes hvis der er en hel flok som står og venter.
- Folk der cykler på fortovet, fordi de ikke lige gider trække eller smutte over på den anden side af gaden
Jeg flytter mig ikke for cykler på et fortorv, de har intet at gøre der, og må stå af og trække hvis de vil have deres cykel med.

Måske var jeg bare i dårligt humør, og jeg kan da også godt glemme at tage hensyn, men der var bare virkelig mange idioter. Måske skal jeg bare blive bedre til at åbne munden eller gå ind i dem.