Upassendetråden - første udgave!

[Urtekussen]

Vi var til barnedåb i går. Det er min kærestes bror, som er blevet far.
Min kæreste var ikke blevet spurgt, om han ville være fadder/gudfar, da de selv ville bære og havde valgt to af faderens ældste venner til faddere.
(Vores børn er ikke døbt, så det kan også være derfor han ikke blev spurgt, selv om jeg ved han meget gerne ville).

I kirken går det så op for os, at en af søstrene skal bære og en anden stå fadder. Og dertil begge moderens søskende også.
Så de eneste søskende, som ikke var involveret, var min kæreste og en yngre søster.

Til festen var vi som den eneste del af familien placeret ved børnebord, til trods for at der sad andre (venner) med børn sammen med familien.

Jeg ved ikke, om det var bevidst, men vi følte os helt ærligt lidt fravalgt. Det var med en lidt mærkelig mavefornemmelse vi kørte derfra.

[DetSorteCirkus]

Ah, den velkendte læskedrik Smyrola simpelthen.

Yaks
Det lyder som et middel mod sure tæer eller fodsvamp.
Ja, min far, der er biolog, var engang så venlig at fortælle mig om smørsyre og fødder...

[DetSorteCirkus]

Vi var til barnedåb i går. Det er min kærestes bror, som er blevet far.
Min kæreste var ikke blevet spurgt, om han ville være fadder/gudfar, da de selv ville bære og havde valgt to af faderens ældste venner til faddere.
(Vores børn er ikke døbt, så det kan også være derfor han ikke blev spurgt, selv om jeg ved han meget gerne ville).

I kirken går det så op for os, at en af søstrene skal bære og en anden stå fadder. Og dertil begge moderens søskende også.
Så de eneste søskende, som ikke var involveret, var min kæreste og en yngre søster.

Til festen var vi som den eneste del af familien placeret ved børnebord, til trods for at der sad andre (venner) med børn sammen med familien.

Jeg ved ikke, om det var bevidst, men vi følte os helt ærligt lidt fravalgt. Det var med en lidt mærkelig mavefornemmelse vi kørte derfra.

Jeg har det sådan med den slags, at uanset om man har ønsket at forbigå nogen eller ej, så har man, medmindre man er en emotionel amøbe, godt kunne regne ud, at det ville kunne opfattes sådan, og den der går-den-så-går-den-og-så-længe-de-er-høflige-nok-til-ikke-at-konfrontere-os-med-det-tankegang er forkert nok i sig selv

[Urtekussen]

Helt ærligt, så kunne de også godt spørge min kæreste (også selv om de regnede med at han ville sige nej).
Man kan vel i princippet smide alle de faddere på man vil, så det er lidt fesent at de er to (ud af seks), som ikke bliver spurgt.
Især når der er to babyer.

Jeg har i hvert fald været meget glad for omtanken og tilliden de gange jeg er blevet spurgt, også selv om jeg har takket pænt nej.

[Dr_bp]

Helt ærligt, så kunne de også godt spørge min kæreste (også selv om de regnede med at han ville sige nej).
Man kan vel i princippet smide alle de faddere på man vil, så det er lidt fesent at de er to (ud af seks), som ikke bliver spurgt.
Især når der er to babyer.

Jeg har i hvert fald været meget glad for omtanken og tilliden de gange jeg er blevet spurgt, også selv om jeg har takket pænt nej.

Ja, eller som minimum lige meddele din kæreste om situationen på forhånd. Det er satme dårlig stil, altså!

[Urtekussen]

Hans søster havde talt over sig, så vi vidste hun skulle være gudmor (på trods af at de selv ville bære, da jeg direkte spurgte, hvem der skulle det). Men vi vidste ikke det med de i alt tre andre.

Jeg ved ikke om den sidste søster også var blevet spurgt eller ej.

Men nu er vi nødt til at få et barn mere, så vi kan lade det døbe og vælge byens sut, vores genbo og to rumænere som faddere. Og lade en ged bære det ind.

[Dr_bp]

Hans søster havde talt over sig, så vi vidste hun skulle være gudmor (på trods af at de selv ville bære, da jeg direkte spurgte, hvem der skulle det). Men vi vidste ikke det med de i alt tre andre.

Jeg ved ikke om den sidste søster også var blevet spurgt eller ej.

Men nu er vi nødt til at få et barn mere, så vi kan lade det døbe og vælge byens sut, vores genbo og to rumænere som faddere. Og lade en ged bære det ind.

Har din kæreste tænkt sig at konfrontere sin bror med det? Det synes jeg faktisk han skal gøre, uden ellers at kende noget til deres relation. Jeg synes bare, at den slags skal italesættes på en eller anden måde..

Da vi fik vores ældste døbt, valgte vi kun at invitere dem der havde en rolle i dåben, altså faddere og tæt familie. Det betød bla at en veninde, hvis barn jeg havde stået fadder til 6 måneder forinden, ikke blev inviteret. Selvom jeg havde det godt med beslutningen, ringede jeg da lige og sagde det til hende, så hun ikke skulle se det på FB eller høre om det via jungletrommerne. Hun blev faktisk ret ked af det, så jeg var glad for at jeg greb det meget direkte an.

[Urtekussen]

Det tror jeg ikke han har. Kun hvis jeg prikker nok til ham. Og det er nok mest mig, som virkelig synes han blev uretfærdigt behandlet. Han finder sig i så meget fra sin familie, og lige præcis broren har flere gange udvist enorm tankeløshed

Det er også dem, som altid inviterer min kæreste til spilleaften og ikke mig. Da han endelig efter mange gange påtalte det, sagde de at jeg selvfølgelig var velkommen. Men jeg finder altså ikke barnepige og tager med på besøg hos nogen, som kun ringer til min kæreste og siger "kan du komme fredag?". For hvis det var os begge, så sagde de vel "I"?

[Urtekussen]

Det er nok bare rigtig mange ting der ramler sammen efterhånden, som gør at vi ikke føler os "værdsat".

Vi har virkelig hjulpet dem med mange praktiske ting i forbindelse med børnenes fødsel, så ville da være rart, hvis vi ikke blev "udelukket" fuldstændigt og sat helt væk fra familien

[Urtekussen]

Der sad også andre voksne med børn, men vi var de eneste af familien, som sad der. Resten af familien sad (sammen med andre venner med børn) ved samme bord.

Det er sådan noget jeg ved min kæreste går ret meget op i, og han syntes det var virkelig sært.

[Kattefjæs]

Jeg synes næsten at det med børnebordet er værst. Altså wtf har de lige tænkt på? Hvad fanden er det dog for et signal at sende?

[Mani]

Der sad også andre voksne med børn, men vi var de eneste af familien, som sad der. Resten af familien sad (sammen med andre venner med børn) ved samme bord.

Det er sådan noget jeg ved min kæreste går ret meget op i, og han syntes det var virkelig sært.

Det ville jeg godt nok også blive WTF over. Mht. faddere kan man max. vælge 5 - jeg kan ikke gennemskue hvor mange der var - og der tænker jeg, at de måske slet ikke har tænkt på din kæreste fordi jeres børn ikke er døbt. Det ville jeg nok kunne have været skyldig i

[icelady]

Og de fortsætter.... Tænk sig at ville lukreere på sit barns død. Der er ingen af dem der viser taknemmelighed over at hele byen stod på den anden side for at hjælpe til i eftersøgningen. Og så drejer det sig bare om små 15.000kr.

Og hvis det, der er skrevet er rigtigt, så skal de penge bruges til opmåling til gravstedet i deres baghave, men de har ikke reageret på bedemandens henvendelser.

Det var også pudsigt at der på mindesiden lystigt blev slettet negative kommentarer overfor familien, mens dem der rakkede ned på Nynne fik lov at stå. Og især et af familiemedlemmerne var godt nok fremme i skoene ang kritik.

[Sevii]

Nu når vi snakker om børnebordet. Jeg har lige været til konfirmation med familien, og jeg har besluttet at jeg ikke gider det mere medmindre det er tæt familie. Jeg er i starten af tyverne, og blev sat ved børnebordet hvor den ældste var 12. Jeg følte mig virkelig malplaceret. Hele min tætte familie som jeg kom med sad ved et stort bord med hinanden, så kunne jeg vinke til dem i ny og næ.
Og det var desværre en fin og formel konfirmation, så man brugte meget tid på sin plads. Jeg har aldrig kedet mig så meget. Aldrig igen.

[Animi]

Bestemte pladser til fester er virkelig også det værste - og grunden til at jeg ofte bliver væk fra sådan noget
Når jeg bliver "rigtig" voksen og holder sådan nogen store fester, skal der ikke være nogen bordkort, men at folk må sætte sig hvor de vil. Så er man også fri for at skulle omrokere det hele, hvis nogen pludselig melder afbud