Fru Sunshine skrev:Jeg har endnu til gode at opleve, at en bordplan ikke har været en god idé, så man kom ud af de vante rammer.
Men fred være med det. Kommer man til mine større fester (som bryllupsdage o.l.) er der altså bordkort. Det må gæsterne så bare leve med (og jeg har så endnu til gode at høre brok over, hvordan jeg har placeret folk.).
Voksne mennesker overlever nok en aften, hvor de ikke må bestemme alting selv.
Jeg er sådan set enig, så længe man faktisk ER god til det, som det lyder til du er.
Til min kusines bryllup blev min anden kusine på 19, mig på 22 og min kæreste på 26 som de ENESTE under 50 placeret ved de meget voksne borde. Vi sad sammen med vildt fremmede granvoksne mennesker, der absolut kun gad tale om 70'erne, realkreditlån og pensionsopsparinger. Agtigt. Vi havde da så vores egen lille fest, men hold kæft, hvor jeg synes, man godt kunne have fordelt de knapt 30 unge mennesker vi var lidt bedre end 2 borde med 12 unge ved hver, der havde det megafedt og sjovt og hyggeligt og så os tre, der sad ved et gammelt bord, hvor ingen gad tale med os, og hvor vi blev tysset på, når vi selv talte.
Jeg er ALTID uheldig ved bordplaner, fordi jeg er snakkesalig og er god til mennesker. Så får jeg altid lorten. Det samme med min kæreste.
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.