Upassendetråden - første udgave!

[2SHY]

Jeg synes bestemt også at man skal lave bordplan hvis man har lyst til det. Man bestemmer selvfølgelig helt selv, hvordan man vil holde sin fest. Så kan sådan en som mig, bare lade være med at komme fordi det er ubehageligt for mig

Men det handler bestemt ikke om at jeg bare vil bestemme, det handler bare om at sådanne fester for mig er ulidelige de første par timer, fordi jeg hader at sidde sammen med nogen jeg ikke kender, da jeg ikke er den mest udadvendte person.
Men jeg kunne så heller aldrig finde på at brokke mig over det til værten, så de har jo så heller ingen anelse om det.
Men igen, jeg kan bare blive væk (hvilet jeg også ofte gør)

I'm with you on this. Der er også mange arrangementer jeg bliver væk fra af samme årsag. Selv vores julefrokost her i huset bliver jeg også helst væk fra hvis jeg kan komme afsted med det og det er selvom jeg kende samtlige gæster

[Dr_bp]

Jeg elsker bordkort, og på nær en enkelt gang eller to, har det altid fungeret rigtig godt.
Til vores bryllup delte vi gæsterne ind i ekstro- og introverte og placerede den så ved siden af hinanden. Parrene blev placeret overfor hinanden (på nær de par hvor vi vidste at de ikke ville bryde sig om det). Det bord vi forventede ville blive mest festlig og højtråbende, blev placeret længst væk fra højbordet. Det trak lige festen hele vejen ned gennem teltet. Det var en skide sjov abefest, der først sluttede efter morgenmaden dagen derpå.

[2SHY]

Jeg elsker bordkort, og på nær en enkelt gang eller to, har det altid fungeret rigtig godt.
Til vores bryllup delte vi gæsterne ind i ekstro- og introverte og placerede den så ved siden af hinanden. Patten blev placeret overfor hinanden (på nær de par hvor vi vidste at de ikke ville bryde sig om det). Det bord vi forventede ville blive mest festlig og højtråbende, blev placeret længst væk fra højbordet. Det trak lige festen hele vejen ned gennem teltet. Det var en skide sjov abefest, der først sluttede efter morgenmaden dagen derpå.

Altså hver for sig eller skiftevis intro- og ekstrovert?

[Dr_bp]

Skiftevis. Der var et par enkelte som vi satte ved siden af folk de i forvejen kendte (og som også var introverte ) fordi vi vidste at det ellers ville blive for stor en mundfuld for dem.

[2SHY]

Skiftevis. Der var et par enkelte som vi satte ved susen af folk de i forvejen kendte (og som også var introverte ) fordi vi vidste at det ellers ville blive for stor en mundfuld for dem.

Puh... Det tror jeg ikke jeg havde magtet Mange ekstroverte dræner mig indenfor et par timer, så jeg ville nok skulle have brugt en del timer på at lege ryger eller flygte på toilettet for at få en pause. Tanken om at få en ekstrovert på hver side af mig og overfor mig får det næsten til at brænde sammen for mig selvom jeg bare forestiller mig det

Men det var godt at I tog hensyn til dem hvor det ville være for meget og at det blev en god fest

[Dr_bp]

Skiftevis. Der var et par enkelte som vi satte ved susen af folk de i forvejen kendte (og som også var introverte ) fordi vi vidste at det ellers ville blive for stor en mundfuld for dem.

Puh... Det tror jeg ikke jeg havde magtet Mange ekstroverte dræner mig indenfor et par timer, så jeg ville nok skulle have brugt en del timer på at lege ryger eller flygte på toilettet for at få en pause. Tanken om at få en ekstrovert på hver side af mig og overfor mig får det næsten til at brænde sammen for mig selvom jeg bare forestiller mig det

Men det var godt at I tog hensyn til dem hvor det ville være for meget og at det blev en god fest

Du ville nok ryge i hensyns-kategorien
Min mand er overvejende introvert og jeg er det modsatte. Det hjalp os til at flække en god bordplan sammen. .. synes vi da selv

[Fru Sunshine]

Jeg tvivler på, at folk ville more sig og snakke så meget som de gjorde til vores bryllup, hvis de havde følt sig dårligt tilpas med placeringen.
Og jeg tvivler også på, at de vilke have rost bordplanen, hvis de havde hadet den. Så havde nok bare holdt mund.

Jeg forstår så slet ikke, hvis nogen placerer gæsterne, så de slet ikke er i nærheden af nogen, de kender. Især, hvis de kommer uden partner. Så er det jo ikke gennemtænkt eller særlig hensynsfuldt. Vi placerer jo vores gæster, som vi gør, fordi vi ønsker, de skal have det sjovt. Ikke fordi de med Fandens vold og magt SKAL blandes.

[Kattefjæs]

Jeg har endnu til gode at opleve, at en bordplan ikke har været en god idé, så man kom ud af de vante rammer.

Men fred være med det. Kommer man til mine større fester (som bryllupsdage o.l.) er der altså bordkort. Det må gæsterne så bare leve med (og jeg har så endnu til gode at høre brok over, hvordan jeg har placeret folk.).

Voksne mennesker overlever nok en aften, hvor de ikke må bestemme alting selv.

Jeg er nok mest på holdet som foretrækker at der ikke er bordkort, men det er ud fra den betragtning at rigtig mange fejler stort når de placerer x sammen med y osv. Jeg bliver altid placeret sammen med the odd man out netop fordi jeg er typen som kan tale med alle og som regel kan få en fest ud af meget lidt - men det betyder jo ikke at jeg nødvendigvis har lyst, eller at jeg gider bruge alle mine kræfter på at hive andre menneskers fest op. Den rolle får man desværre ofte tildelt, og det er sgu kedeligt i længden.

Og samtidig er det bare så nemt at bruge sådan nogle ting som en slags hævn/stikpille til folk, som man ikke gider men inviterer fordi man "skal". Ligesom i tilfældet med børnebordet.

Jeg er mere typen som ikke inviterer nogen af pligt/kun inviterer folk jeg seriøst godt gider se, ikke gider tvang og generelt går meget lidt op i tradition/at holde på formerne. Så mere uformelle arrangementer passer mig generelt bedst.

Men jeg har på fornemmeren at du er typen som både kan finde ud af det og ikke bruger det som en slags hævn overfor folk du ikke kan lide. Og så er det jo ikke problematisk - hvis det virkelig er gennemtænkt, så er det bare hyggeligt og sjovt. Nogle af de kedeligere fester jeg har oplevet var sådan nogle træk-et-nummer, og så var det op til tilfældighederne hvor man sad - for så var det jo på ingen måde gennemtænkt... Og det hele blev lidt rodet. Det er sådan nogle fester hvor man bare sidder og glæder sig til at man kan rejse sig.

[bluetof1]

Til vores bryllup placerede vi min eksmands allerbedste kammerat så langt fra vores bord som overhovedet muligt og ved et bord hvor vi vidste han ville få en meget lang aften.
Det blev gjort fuldstændig bevidst fra min side og med intentionen om at han ville få en virkelig træls aften.
Han havde nemlig faket en migræne for at slippe ud af min eksmands polterabend fordi han havde tømmermænd fra dagen før og havde brugt alle sine penge på en spontan bytur.
Det betød at han svigtede sin bedste ven på en aften han vidste var vigtig for ham og han efterlod de andre deltagere med en ekstraregning på flere hundrede kroner, hvilket er en hel del når der kun er fire andre deltagere ud over gommen og alle er på SU.
Alle andre var placeret så vi satsede på at de sad med en god blanding af kendte og ukendte ansigter og fik en god aften.

[Orchidea]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

[2SHY]

Tja jeg bliver også som regel helst hjemme netop fordi jeg går død ret hurtigt. Selvfølgelig gør jeg hvad jeg kan for at forsøge at hyggesnakke og være social når jeg er afsted til noget for en gangs skyld, men det er oftest så anstrengende og akavet at jeg efter en time begynder at ønske arrangementet er slut hvis jeg sidder med den (for mig) forkerte sammensætning

Der er i øvrigt arrangementer man bare ikke kan slippe ud af med mindre man gerne vil få virkelig store problemer med f.eks. familien. Det er et helvede der bare skal overståes

[Karkluden]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg deltager så godt som muligt - jeg er introvert, men heldigvis udadvendt og for mig betyder det mere, at jeg skal lade op før og efter.
Nå, men fx til min kusines bryllup betød det, at jeg brugte hele aftenen på at tale med min kæreste og min kusine - 2 mennesker jeg taler enormt meget med normalt fremfor at møde nye mennesker. Det var da hyggeligt, men lidt stenet. Jeg havde foretrukket at være en del af den store gruppe unge mennesker, der var blandet og få lov at møde nye mennesker fremfor at skulle lege "Karkluden kan tale med alle, og er jo vant til mennesker fra sit job"...

Men jeg hører så også til dem, der elsker bordplaner, hvis folk KAN finde ud af det. Det kan en del. En stor gruppe tror desværre også bare, at de kan, og tror at fordi 90% synes bordplanen er fed (det syntes alle de andre unge til min kusines bryllup jo også!) så er alt godt.

[Animi]

Jeg kan sagtens socialere mig med andre - jeg kan personligt bare bedst i et mere afslappet miljø, som jeg ofte ikke synes er under en middag med bestemte pladser (altså, for mig, andre synes sikkert det er super fedt). Jeg er bare ikke så god til at nu sidder jeg med dem, og så skal jeg bare snakke med dem. For nogen gange sidder man bare med nogen man ikke kan med, mens kemien andre gange er helt fantastisk.
Derfor synes jeg at fester er hundrede gange mere sjovere, efter middagen hvor bordene ofte bliver rykket ud til mindre rækker, og man kan gå rundt og snakke med en masse forskellige. Så kan jeg bedre, hvis jeg så samtidig sidder med nogen jeg kender, og man kan blande grupper og derfor ikke siddet alene med 3 andre man ikke kender.
Sådan har jeg det bare bedst, og man er selvfølgelig velkommen til at synes det er umodent. Men jeg er altså bare genert, og at bede mig komme "ud af busken" er altså ikke så ligetil - det vil betyde at jeg skal lave om på hele min person. At bede mig om at være mindre genert, er som at bede en udadvendt person om at være mindre udadvendt og mindre snakkesalig.

[Sjg]

Når man er inviteret til en fest, hvor man ikke kender ret mange andre end værten (eller måske endda slet ingen), kan det - i hvert fald for mig - være en stor glæde, at der er lavet bordplan.

Så undgår man at stå alene tilbage, mens de andre gæster finder sammen i grupper med dem, de "har glædet sig til at se" og "gider at snakke med" - og man undgår også den akavede situation, hvor man uvægerligt enten må klistre sig til værten for at sikre sig en siddeplads i nærheden af denne, eller trænge sig på hos en af de førnævnte grupper, der tydeligvis har nok i hinandens selskab.

[Fru Sunshine]

I min kærestes familie er det fast kotume, at voksne med børn sidder ved børnebordet - og alle hader det men er opdraget, så ingen tør åbne munden og sige noget til det. Jeg undres

Det er da også sært. Ungerne ville garanteret også hellere være fri.