Orchidea skrev:Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.
Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.
Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?
Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.
Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.
Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.
Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.
Jeg deltager så godt som muligt - jeg er introvert, men heldigvis udadvendt og for mig betyder det mere, at jeg skal lade op før og efter.
Nå, men fx til min kusines bryllup betød det, at jeg brugte hele aftenen på at tale med min kæreste og min kusine - 2 mennesker jeg taler enormt meget med normalt fremfor at møde nye mennesker. Det var da hyggeligt, men lidt stenet. Jeg havde foretrukket at være en del af den store gruppe unge mennesker, der var blandet og få lov at møde nye mennesker fremfor at skulle lege "Karkluden kan tale med alle, og er jo vant til mennesker fra sit job"...
Men jeg hører så også til dem, der elsker bordplaner, hvis folk KAN finde ud af det. Det kan en del. En stor gruppe tror desværre også bare, at de kan, og tror at fordi 90% synes bordplanen er fed (det syntes alle de andre unge til min kusines bryllup jo også!) så er alt godt.
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.