Upassendetråden - første udgave!

[Dirtylittledevil]

Han er nu kendt som Spyttemanden (Ligesom Dovnerobert og Fattigcarina)

[Daine]

Jeg synes den landmand, der har dyrehold tæt på banestrækningen Herning/Århus og ikke sørger for at de er lukket forsvarligt inde, er upassende. I sidste uge aflyste Arriva togafgange fordi de havde kørt kvæg ned, i dag er det så får de har kørt ned.
Vi behøver åbenbart slet ikke ulve her for at aflive kreaturer ...

[DetSorteCirkus]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

[Garfield]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

[DetSorteCirkus]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

Ja, sådan så jeg også ud i hovedet bagefter.

[Sophaya]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

Ja, sådan så jeg også ud i hovedet bagefter.

Jeg har en kronisk ledsygdom, der gik i udbrud da jeg var 11. Jeg fik en diagnose da jeg var 20 efter mange års kamp. Min mor nægtede at tro på at jeg havde smerter indtil jeg fik diagnosen. jeg ved godt det ikke er helt samme situation - men jeg synes bare den der "du er nok ikke rigtig syg" tilgang er mega upassende.

[icelady]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

Hvor vil jeg inderligt håbe at hun har en kæreste, der kan sige fra overfor de forældre!

[DetSorteCirkus]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

Hvor vil jeg inderligt håbe at hun har en kæreste, der kan sige fra overfor de forældre!

Heldigvis havde hun selv været i stand til at afvise svigerfaderens "omsorg", og hun lader ikke til at være typen, der gad være sammen med en mand, som ville lade en adfærd som forældrenes gå ubemærket hen. Begge deler glædede mig midt i den horrible historie.

[DetSorteCirkus]

En medstuderende fortalte mig i går følgende.
Hun havde i ni år haft store og smertefulde problemer med maven uden at kunne blive endeligt diagnosticeret. Undervejs havde hun et par gange haft det så dårligt, at hun mistede lysten til at leve. Nu havde lægerne omsider fundet ud af, hvad der var galt, og det stod desværre samtidig klart, at hun måtte skifte job og fag pga. sin sygdom. På trods af dette forløb kørte hendes svigerforældre på hende for at være " alt svær at lave mad til", "kræsen", "hysterisk med kosten", osv. Det sidste nye var, at hendes (mit udtryk) åndsbolle af en svigerfar havde klippet en artikel ud af Søndagsavisen om, at det var noget pjat at undgå gluten, laktose, osv. og lagt den foran hende.

Jojo, der er da helt sikkert nogen, der kommer til at sygeliggøre sig selv pga. sundhedstrends, men når man er diagnosticeret efter ni års udredning og utallige besøg hos specialister - bare nej.

Ja, sådan så jeg også ud i hovedet bagefter.

Jeg har en kronisk ledsygdom, der gik i udbrud da jeg var 11. Jeg fik en diagnose da jeg var 20 efter mange års kamp. Min mor nægtede at tro på at jeg havde smerter indtil jeg fik diagnosen. jeg ved godt det ikke er helt samme situation - men jeg synes bare den der "du er nok ikke rigtig syg" tilgang er mega upassende.

Det er den også, og der er stort set ingen undskyldninger, synes jeg, for hvis der endelig er tale om hypokondri, er det jo også et symptom på, at personen mistrives.

[Kattefjæs]

Jeg har en kronisk ledsygdom, der gik i udbrud da jeg var 11. Jeg fik en diagnose da jeg var 20 efter mange års kamp. Min mor nægtede at tro på at jeg havde smerter indtil jeg fik diagnosen. jeg ved godt det ikke er helt samme situation - men jeg synes bare den der "du er nok ikke rigtig syg" tilgang er mega upassende.

Jeg har en kronisk bindevævssygdom og det er der også rigtig mange som ikke tror på/tager alvorligt. Hold nu op hvor har jeg dog hørt mange "Kan du ikke bare..." og lignende. Hvis det var et spørgsmål om BARE at gøre noget som helst, så havde jeg sgu nok gjort det for længst...! Og man kan ikke sammenligne med random forbigående sportsskader som rigtig mange gør. Jeg har godt nok fået mange "gode råd" om træningsmetoder og bla bla bla som fungerede helt vildt godt dengang x havde seneskedehindebetændelse/skadede et ledbånd/fik en muskelskade... Ja det er så overhovedet ikke det samme, men okay.

Desværre er det en kronisk sygdom og det kan ikke medicineres. Hvis jeg får et udbrud kan jeg ikke gå eller bruge mine hænder, så jeg er nødt til at gøre alt for at det ikke sker. Det betyder fx at jeg i mange år ikke har kunnet løbe bare 10 meter efter en bus eller lignende, og heller ikke gå hurtigt. Så der er ikke noget som hedder at jeg har travlt. Jeg tager hjemmefra i så god tid at jeg kan gå i mit tempo, og hvis jeg følges med andre så må de tilpasse sig dét eller gå selv... Jeg kan heller ikke gå hurtigere selvom jeg bliver forsinket. Så må jeg være sent på den, det er bare ærgerligt - jeg kan ikke skynde mig. Og jeg kan ikke dyrke traditionel sport og skal bruge særligt (dyrt!) fodtøj hver dag hele tiden.

Jeg er i gang med at træne op nu så jeg forhåbentlig kan blive stærkere og komme i bedre form men samtidig holde sygdommen i skak. Det er en meget svær balance. Det betyder at jeg er nødt til at tage det i etaper og jeg må ikke presse mig selv. For hvis jeg først går over grænsen for hvad jeg kan holde til, så kan jeg ikke bruge ben og hænder i 3-5 uger og det nytter jo ikke noget. Så er jeg tilbage ved udgangspunktet. Så jeg er meget forsigtig, men det kan jeg så også godt mærke at andre synes er lidt pjattet. Fx hver gang jeg når en milepæl. Det betyder rigtig meget for mig hver gang det lykkes, men jeg har godt nok fået mange meget nedladende "Ja det er vel nok virkelig flot klaret "-kommentarer, bare fordi de fleste andre mennesker kan overkomme ca. 10 gange så meget som mig... Det ved jeg da godt at de kan, men de fleste kæmper så heller ikke med sådan en sygdom. Jeg må vel godt være stolt af mig selv selvom der er andre som er bedre end mig.

Der er mange som åbenbart tror at jeg bare er doven og pivet... De glemmer måske lige den lille detalje at det i virkeligheden faktisk er MEGA TRÆLS at være så begrænset i sin hverdag. Det er så upassende at dømme andre på den måde. Vi er alle forskellige og har forskellige udgangspunkter, og det er sgu da også okay.

[Fru Sunshine]

@Kattefjæs får du også smerter, når dine hænder og fødder ikke fungerer?

Jeg kender en, der også er ramt af en bindevævssygdom, der hvis hun presser sig selv, får sindssyge smerter og bare kan ingenting.
Og det har folk også svært ved at forstå.

[icelady]

Jeg synes edderdylme det er upassende i et opslag på FB om en landmand, der er død i en arbejdsulykke at skrive:
"Ja, så kan de bønder lære det!"

[Fru Sunshine]

Forresten må det da være ekstremt slemt at være hypokonder. Man FÅR det jo dårligt og bliver bange, uanset om man så fejler noget fysisk eller ej.

Et eller andet sted, synes jeg, at det må være noget af det værste at lide af.

[lillebjoern]

At nu er den første anholdelse sket i forbindelse med danskere, der hjælper flygtninge til Sverige.

http://nyhederne.tv2.dk/2015-09-09-41-a ... kesmugling

[DetSorteCirkus]

Hende min studiekammerat blev også helt glad, da hun hørte, at jeg har de samme diagnoser som hende, bare i mindre grad, for så var da én, som forstod.
Jeg må indrømme, at det chokerer mig, at det åbenbart, som også indlæggene fra jer andre viser, er ganske udbredt at behandle syge mennesker så mistænksomt, men så vil jeg da skønne ekstra meget på at have familie og venner, der automatisk laver laktosefri mad til mig eller lige minder mig om at tage en laktasepille hjemmefra, bakker mig op i, at det er klart, at jeg ikke har det samme overskud, som jeg plejer nu, hvor min mor har kræft, og tager hensyn til det, og ved selv et par forkølede dage i sengen spørger, om jeg mangler noget mad eller lignende.