Upassendetråden - første udgave!

[Urtekussen]

Hans søster havde talt over sig, så vi vidste hun skulle være gudmor (på trods af at de selv ville bære, da jeg direkte spurgte, hvem der skulle det). Men vi vidste ikke det med de i alt tre andre.

Jeg ved ikke om den sidste søster også var blevet spurgt eller ej.

Men nu er vi nødt til at få et barn mere, så vi kan lade det døbe og vælge byens sut, vores genbo og to rumænere som faddere. Og lade en ged bære det ind.

[Dr_bp]

Hans søster havde talt over sig, så vi vidste hun skulle være gudmor (på trods af at de selv ville bære, da jeg direkte spurgte, hvem der skulle det). Men vi vidste ikke det med de i alt tre andre.

Jeg ved ikke om den sidste søster også var blevet spurgt eller ej.

Men nu er vi nødt til at få et barn mere, så vi kan lade det døbe og vælge byens sut, vores genbo og to rumænere som faddere. Og lade en ged bære det ind.

Har din kæreste tænkt sig at konfrontere sin bror med det? Det synes jeg faktisk han skal gøre, uden ellers at kende noget til deres relation. Jeg synes bare, at den slags skal italesættes på en eller anden måde..

Da vi fik vores ældste døbt, valgte vi kun at invitere dem der havde en rolle i dåben, altså faddere og tæt familie. Det betød bla at en veninde, hvis barn jeg havde stået fadder til 6 måneder forinden, ikke blev inviteret. Selvom jeg havde det godt med beslutningen, ringede jeg da lige og sagde det til hende, så hun ikke skulle se det på FB eller høre om det via jungletrommerne. Hun blev faktisk ret ked af det, så jeg var glad for at jeg greb det meget direkte an.

[Urtekussen]

Det tror jeg ikke han har. Kun hvis jeg prikker nok til ham. Og det er nok mest mig, som virkelig synes han blev uretfærdigt behandlet. Han finder sig i så meget fra sin familie, og lige præcis broren har flere gange udvist enorm tankeløshed

Det er også dem, som altid inviterer min kæreste til spilleaften og ikke mig. Da han endelig efter mange gange påtalte det, sagde de at jeg selvfølgelig var velkommen. Men jeg finder altså ikke barnepige og tager med på besøg hos nogen, som kun ringer til min kæreste og siger "kan du komme fredag?". For hvis det var os begge, så sagde de vel "I"?

[Lemonella]

Jeg var en kort overgang ude i en overvejelse omkring at købe vandballoner

Jeg er fortaler for, at du lægger dig på lur med en vandpistol. Fyldt med noget meget klistret.

Det er ikke en dum idé, det er vel ved at være sæson for vandpistoler. Gad vide, hvilken væske, der egner sig bedst

Vand med rød frugtfarve.

[Urtekussen]

Det er nok bare rigtig mange ting der ramler sammen efterhånden, som gør at vi ikke føler os "værdsat".

Vi har virkelig hjulpet dem med mange praktiske ting i forbindelse med børnenes fødsel, så ville da være rart, hvis vi ikke blev "udelukket" fuldstændigt og sat helt væk fra familien

[Urtekussen]

Der sad også andre voksne med børn, men vi var de eneste af familien, som sad der. Resten af familien sad (sammen med andre venner med børn) ved samme bord.

Det er sådan noget jeg ved min kæreste går ret meget op i, og han syntes det var virkelig sært.

[Kattefjæs]

Jeg synes næsten at det med børnebordet er værst. Altså wtf har de lige tænkt på? Hvad fanden er det dog for et signal at sende?

[Mani]

Der sad også andre voksne med børn, men vi var de eneste af familien, som sad der. Resten af familien sad (sammen med andre venner med børn) ved samme bord.

Det er sådan noget jeg ved min kæreste går ret meget op i, og han syntes det var virkelig sært.

Det ville jeg godt nok også blive WTF over. Mht. faddere kan man max. vælge 5 - jeg kan ikke gennemskue hvor mange der var - og der tænker jeg, at de måske slet ikke har tænkt på din kæreste fordi jeres børn ikke er døbt. Det ville jeg nok kunne have været skyldig i

[icelady]

Og de fortsætter.... Tænk sig at ville lukreere på sit barns død. Der er ingen af dem der viser taknemmelighed over at hele byen stod på den anden side for at hjælpe til i eftersøgningen. Og så drejer det sig bare om små 15.000kr.

Og hvis det, der er skrevet er rigtigt, så skal de penge bruges til opmåling til gravstedet i deres baghave, men de har ikke reageret på bedemandens henvendelser.

Det var også pudsigt at der på mindesiden lystigt blev slettet negative kommentarer overfor familien, mens dem der rakkede ned på Nynne fik lov at stå. Og især et af familiemedlemmerne var godt nok fremme i skoene ang kritik.

[Sevii]

Nu når vi snakker om børnebordet. Jeg har lige været til konfirmation med familien, og jeg har besluttet at jeg ikke gider det mere medmindre det er tæt familie. Jeg er i starten af tyverne, og blev sat ved børnebordet hvor den ældste var 12. Jeg følte mig virkelig malplaceret. Hele min tætte familie som jeg kom med sad ved et stort bord med hinanden, så kunne jeg vinke til dem i ny og næ.
Og det var desværre en fin og formel konfirmation, så man brugte meget tid på sin plads. Jeg har aldrig kedet mig så meget. Aldrig igen.

[Animi]

Bestemte pladser til fester er virkelig også det værste - og grunden til at jeg ofte bliver væk fra sådan noget
Når jeg bliver "rigtig" voksen og holder sådan nogen store fester, skal der ikke være nogen bordkort, men at folk må sætte sig hvor de vil. Så er man også fri for at skulle omrokere det hele, hvis nogen pludselig melder afbud

[Smiling_Goat]

Bestemte pladser til fester er virkelig også det værste - og grunden til at jeg ofte bliver væk fra sådan noget
Når jeg bliver "rigtig" voksen og holder sådan nogen store fester, skal der ikke være nogen bordkort, men at folk må sætte sig hvor de vil. Så er man også fri for at skulle omrokere det hele, hvis nogen pludselig melder afbud

Du har helt ret. Hvorfor bruger man egentligt bordkort? For at folk kan snakke med nye mennesker? Det går jo bare tit virkelig galt, og er pointen med en fest ikke netop at folk skal hygge sig?

Min onkel blev, som den eneste voksne, placeret ved børnebordet til min konfirmation. Hans kone sad ved de andre voksne også. Det var min mors geniale idé, og allerede under forberedelserne påpegede jeg det sære i arrangementet, men hendes ord var: "Han kan snakke med alle. Det skal nok blive godt." Jeg holdt selvfølgelig lidt øje med ham under festen, fordi jeg havde lidt ondt af ham, og jeg husker ham mest som lidt mut, spisende, mens han kiggede ned i tallerkenen. Jeg tror, han kedede sig bravt.

Til min kusines konfirmation blev jeg placeret laaangt væk fra folk, jeg rent faktisk kendte, og midt i en gruppe af voksne, der kendte hinanden utroligt godt. Jeg var en genert teenager, så jeg var ikke så god til at indlede samtale med andre, og de havde travlt med hinanden.. Så.. Zzzz

I virkeligheden finder folk jo også hen til dem, de kender og helst vil sidde ved, så snart det er muligt. Så jeg fatter virkelig ikke konceptet med bordkort - så jeg er nok med dig her Animi.

[Karkluden]

Bestemte pladser til fester er virkelig også det værste - og grunden til at jeg ofte bliver væk fra sådan noget
Når jeg bliver "rigtig" voksen og holder sådan nogen store fester, skal der ikke være nogen bordkort, men at folk må sætte sig hvor de vil. Så er man også fri for at skulle omrokere det hele, hvis nogen pludselig melder afbud

Du har helt ret. Hvorfor bruger man egentligt bordkort? For at folk kan snakke med nye mennesker? Det går jo bare tit virkelig galt, og er pointen med en fest ikke netop at folk skal hygge sig?

Min onkel blev, som den eneste voksne, placeret ved børnebordet til min konfirmation. Hans kone sad ved de andre voksne også. Det var min mors geniale idé, og allerede under forberedelserne påpegede jeg det sære i arrangementet, men hendes ord var: "Han kan snakke med alle. Det skal nok blive godt." Jeg holdt selvfølgelig lidt øje med ham under festen, fordi jeg havde lidt ondt af ham, og jeg husker ham mest som lidt mut, spisende, mens han kiggede ned i tallerkenen. Jeg tror, han kedede sig bravt.

Til min kusines konfirmation blev jeg placeret laaangt væk fra folk, jeg rent faktisk kendte, og midt i en gruppe af voksne, der kendte hinanden utroligt godt. Jeg var en genert teenager, så jeg var ikke så god til at indlede samtale med andre, og de havde travlt med hinanden.. Så.. Zzzz

I virkeligheden finder folk jo også hen til dem, de kender og helst vil sidde ved, så snart det er muligt. Så jeg fatter virkelig ikke konceptet med bordkort - så jeg er nok med dig her Animi.

Enig. Til en konfirmation i min kærestes familie for 2 år siden, blev vi placeret mellem 5 ældre, der alle kendte hinanden virkelig virkelig godt. Alle vores fælles gode venner (værtsparret og min kæreste og jeg har mange fælles venner) sad sammen, og havde det megafedt i den anden ende af lokalet, mens vi sad sammen med 10 mennesker, der var dobbelt så gamle som os, og som ignorerede os, når vi prøvede at deltage. Fedt fedt.

[Fru Sunshine]

Jeg elsker bordkort og bordplaner.
Jeg havde i hvert fald fået lavet glimrende bordplaner til vores bryllup, men vi havde så heller ingen voksne ved børnebordet.
Det er sådan noget, man gør for at genere folk. En god bordplan er gennemtænkt, så folk kommer til at hygge sig.

[girl_beat]

I min kærestes familie er det fast kotume, at voksne med børn sidder ved børnebordet - og alle hader det men er opdraget, så ingen tør åbne munden og sige noget til det. Jeg undres