Upassendetråden - første udgave!

[Animi]

Jeg kan sagtens socialere mig med andre - jeg kan personligt bare bedst i et mere afslappet miljø, som jeg ofte ikke synes er under en middag med bestemte pladser (altså, for mig, andre synes sikkert det er super fedt). Jeg er bare ikke så god til at nu sidder jeg med dem, og så skal jeg bare snakke med dem. For nogen gange sidder man bare med nogen man ikke kan med, mens kemien andre gange er helt fantastisk.
Derfor synes jeg at fester er hundrede gange mere sjovere, efter middagen hvor bordene ofte bliver rykket ud til mindre rækker, og man kan gå rundt og snakke med en masse forskellige. Så kan jeg bedre, hvis jeg så samtidig sidder med nogen jeg kender, og man kan blande grupper og derfor ikke siddet alene med 3 andre man ikke kender.
Sådan har jeg det bare bedst, og man er selvfølgelig velkommen til at synes det er umodent. Men jeg er altså bare genert, og at bede mig komme "ud af busken" er altså ikke så ligetil - det vil betyde at jeg skal lave om på hele min person. At bede mig om at være mindre genert, er som at bede en udadvendt person om at være mindre udadvendt og mindre snakkesalig.

[Sjg]

Når man er inviteret til en fest, hvor man ikke kender ret mange andre end værten (eller måske endda slet ingen), kan det - i hvert fald for mig - være en stor glæde, at der er lavet bordplan.

Så undgår man at stå alene tilbage, mens de andre gæster finder sammen i grupper med dem, de "har glædet sig til at se" og "gider at snakke med" - og man undgår også den akavede situation, hvor man uvægerligt enten må klistre sig til værten for at sikre sig en siddeplads i nærheden af denne, eller trænge sig på hos en af de førnævnte grupper, der tydeligvis har nok i hinandens selskab.

[Fru Sunshine]

I min kærestes familie er det fast kotume, at voksne med børn sidder ved børnebordet - og alle hader det men er opdraget, så ingen tør åbne munden og sige noget til det. Jeg undres

Det er da også sært. Ungerne ville garanteret også hellere være fri.

[Animi]

Jeg ville faktisk heller ikke kunne finde på at komme til en stor fest, hvis jeg ikke kendte andre en værten Jeg kan nærmest ikke forestille mig noget værre

[kidkomb]

Hvorfor kommer jeg altid for sent?
Hvis man skal fylde vandpistoler, så skal det være med det væske marinerede sild flyder i.
Intet andet er godt nok.
Og det klister. Nam nam.

Jeg kan bedst lide når der er bordkort. Desværre kender jeg kun meget få der mestrer kunsten

[Orchidea]

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

At man bare kan blive hjemme, er selvfølgelig også sat lidt på spidsen. Det skurer i mine ører, at fordi man er genert eller introvert (kald det hvad du vil), så er man altså nødt til at sidde sammen med dem man kender og bordplan bør dermed være no-go. Min holdning til det er, at det er op til værten om der skal være bordplan eller ej, og i stedet for at opfatte det koncept som en personlig forfølgelse, så kunne det være en god ide, at se det for hvad det er. Nemlig værtens ønske om at blande sine gæster.

Hvis man er en god vært, så tager man netop hensyn til de stille og generte, ved at placere dem ved siden af dem, der er gode til at inddrage og til at få snakken til at flyde. Hvis man ovenikøbet ved at der er mulighed for fælles interesser er det bare bonus. Men, som den stille eller generte må man altså også være indstillet på selv at skulle gøre en indsats.

Så jeg er helt enig med dig i at man som vært, bør gøre hvad man kan for at ingen sidder og føler sig forkert. Det gør man da vel også, jeg gør ihvertfald og jeg kunne forøvrigt ikke drømme om at placere mine gæster ud fra et motiv om hævn og feks smide dem ned ved børnebordet. Så er man ikke en god vært og det fremmer vel heller ikke stemningen på nogen måde. Hvis jeg holder fest, er min intention at alle får en god aften.

[Fru Sunshine]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

Det er også derfor, man skal lave bordplaner med omtanke.
Jeg går da ud fra, at man som vært kender sine gæster godt nok til at vide, hvor de vil få det sjovest.

[Urtekussen]

Jeg lider nok (ironisk nok - min overvægt taget i betragtning) af "nervøs spisevægring". Sat i anførselstegn, fordi jeg godt ved det langt fra er som den rigtige sygdom.

Men jeg kan slet ikke spise "som mig selv", når jeg sidder sammen med fremmede. Så hvis jeg ikke på forhånd vidste, at der ville være "alternative pladser", ville jeg selvfølgelig ikke melde afbud. Men jeg ville blive ret beklemt under selve middagen.

[2SHY]

Der er bare desværre nogle værter der fuldstændig misforstår hvad der vil være mest hensigtsmæssigt sådan at dem der der "kan snakke med alle" bliver sat sammen med de introverte ud fra en eller anden sær forestilling om at så skal den introverte (som i øvrigt ikke har spor at gøre med at være genert) da sikkert nok komme i snak og få en hyggelig aften. Det er ærgerligt for den introverte og den (ofte) ekstroverte der pludselig "hænger" på at skulle forsøge at hive en introvert ud af sin skal

[Fru Sunshine]

Der er bare desværre nogle værter der fuldstændig misforstår hvad der vil være mest hensigtsmæssigt sådan at dem der der "kan snakke med alle" bliver sat sammen med de introverte ud fra en eller anden sær forestilling om at så skal den introverte (som i øvrigt ikke har spor at gøre med at være genert) da sikkert nok komme i snak og få en hyggelig aften. Det er ærgerligt for den introverte og den (ofte) ekstroverte der pludselig "hænger" på at skulle forsøge at hive en introvert ud af sin skal

Sådan skal det jo ikke være.
Det skal være sådan, at det bliver hyggeligt for alle.

[2SHY]

Der er bare desværre nogle værter der fuldstændig misforstår hvad der vil være mest hensigtsmæssigt sådan at dem der der "kan snakke med alle" bliver sat sammen med de introverte ud fra en eller anden sær forestilling om at så skal den introverte (som i øvrigt ikke har spor at gøre med at være genert) da sikkert nok komme i snak og få en hyggelig aften. Det er ærgerligt for den introverte og den (ofte) ekstroverte der pludselig "hænger" på at skulle forsøge at hive en introvert ud af sin skal

Sådan skal det jo ikke være.
Det skal være sådan, at det bliver hyggeligt for alle.

Præcis. Jeg har været hende der der blev sat ved siden af en monster ekstrovert der knævrede nærmest uafbrudt og piskede spørgsmål afsted for at få mig på banen. Men der skal lidt tid til før jeg deltager i en samtale hvor jeg deler ud af mig selv og bruger også gerne tid til at reflektere over spørgsmålene og samtalens indhold, så jeg kunne knap nok nå at få svaret før hun knævrede videre. Det føltes nærmest som en blanding af af blive kørt over af en damptromle og at blive krydsforhørt. Jeg var drænet efter en halv time. Det var en meget, meget, meget lang aften for at sige det pænt

[Dr_bp]

Nå, men Urt: Jeg kan stadig godt forstå at i blev paf over at de andre søskende stod fadder. Det er UPASSENDE ikke lige at give en heads up. Ej, ok, men jeg synes i hvert fald det er ubetænksomt.

[Dikus]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

Det er også derfor, man skal lave bordplaner med omtanke.
Jeg går da ud fra, at man som vært kender sine gæster godt nok til at vide, hvor de vil få det sjovest.

Altså det kan godt være du har fantastiske evner indenfor bordplan, men altså flertallet af værter jeg har været udsat for er altså ikke så talentfulde Og så vil jeg helst være fri og det ikke fordi jeg sidder surmuler. Jeg gør mit for der er fest, men jeg har som regel ikke en fed aften.

Det kan man jo også ende ud i, npr der ingen bordplan er, og den sidste ledige stol er ved børnebordet...

Der er jo typisk begrænsede pladser ved bordene, hvilket jo netop gør det svært at få bordplanen til at gå op... Overlader man det til tilfældigheder, vil det ofte være en del tabere i stolelegen b

[Fru Sunshine]

Altså det kan godt være du har fantastiske evner indenfor bordplan, men altså flertallet af værter jeg har været udsat for er altså ikke så talentfulde Og så vil jeg helst være fri og det ikke fordi jeg sidder surmuler. Jeg gør mit for der er fest, men jeg har som regel ikke en fed aften.

Er du selv klar over, hvor nedladende du lyder?
Ja, jeg er faktisk god til det, og det behøver du ikke at nedgøre med den trælse tone.

Bare fordi du ikke kender til det, er ikke ensbetydende med at det ikke eksisterer.

[Aima]

Jeg har været ude at få et par drinks med en ven her i nat, bl.a. fordi jeg skulle møde en af hans venner, som lige er kommet til DK. Ven er høj, vens ven er endnu højere, og det er fint nok, de er her for at spille basket.

Men hold kæft, hvor kan man da åbenbart ikke få lov at være i fred, når man prøver at lære en mand på 2.15 lidt at kende. Konstant kom der folk over og kommenterede hans højde, stillede sig ved siden af ham for at sammenligne og fandme også folk, der ville have taget billeder! Ej, hvor jeg synes det er megaupassende. Seriøst, folk behandlede ham som en slags freak. Fair nok man lige kommer til at glo lidt, men at gå over og forstyrre en vildt fremmed mand, fordi han er meget høj... Altså hvad tænker folk på? Det skete ikke et par gange, det skete nok 25 gange. Idioter, altså.