Hun nægtede at præsentere sig, så jeg anede ikke, om det var en privat eller en kunde/leverandør.
"I har ringet til mig?"
"Øh, ja. Når man ringer ud herfra, så står hovednummeret der, så jeg ved desværre ikke lige, hvem det er, men hvis du fortæller dit navn eller hvor du ringer fra, så kan jeg måske finde ud af det"
"I må da vide, hvem I ringer til!!"
"Det ved jeg desværre ikke. Er du privatperson eller fra en virksomhed?"
"Ja, jeg er da privatperson"
"Ja. Har du måske nogen, som arbejder herude eller har du sendt en ansø..."
"I siger jo bare det samme hver gang jeg ringer tilbage! I har ringet tre gange, og det stopper NU!"
"Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men jeg ved ikke, hvem der ringer til dig"
"Hvor stor kan den virksomhed dog være, siden I ikke har styr på det??"
"Vi er ca 100 ansatte"
"I stopper bare med at ringe, lige nu! Er du med?? Ellers må jeg gå videre med den her sag!"
"Jeg ved desværre ikke, hvem der har rin..."
Hun smækkede røret på.
Det lyder måske ikke sådan på skrift, men hold op, hvor talte hun grimt til mig.
Jeg har noteret hendes nummer, og nu kommer hun op på et offentligt toilet snarest
