Upassendetråden - første udgave!

[bluetof1]

Til vores bryllup placerede vi min eksmands allerbedste kammerat så langt fra vores bord som overhovedet muligt og ved et bord hvor vi vidste han ville få en meget lang aften.
Det blev gjort fuldstændig bevidst fra min side og med intentionen om at han ville få en virkelig træls aften.
Han havde nemlig faket en migræne for at slippe ud af min eksmands polterabend fordi han havde tømmermænd fra dagen før og havde brugt alle sine penge på en spontan bytur.
Det betød at han svigtede sin bedste ven på en aften han vidste var vigtig for ham og han efterlod de andre deltagere med en ekstraregning på flere hundrede kroner, hvilket er en hel del når der kun er fire andre deltagere ud over gommen og alle er på SU.
Alle andre var placeret så vi satsede på at de sad med en god blanding af kendte og ukendte ansigter og fik en god aften.

[Orchidea]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

[2SHY]

Tja jeg bliver også som regel helst hjemme netop fordi jeg går død ret hurtigt. Selvfølgelig gør jeg hvad jeg kan for at forsøge at hyggesnakke og være social når jeg er afsted til noget for en gangs skyld, men det er oftest så anstrengende og akavet at jeg efter en time begynder at ønske arrangementet er slut hvis jeg sidder med den (for mig) forkerte sammensætning

Der er i øvrigt arrangementer man bare ikke kan slippe ud af med mindre man gerne vil få virkelig store problemer med f.eks. familien. Det er et helvede der bare skal overståes

[Karkluden]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg deltager så godt som muligt - jeg er introvert, men heldigvis udadvendt og for mig betyder det mere, at jeg skal lade op før og efter.
Nå, men fx til min kusines bryllup betød det, at jeg brugte hele aftenen på at tale med min kæreste og min kusine - 2 mennesker jeg taler enormt meget med normalt fremfor at møde nye mennesker. Det var da hyggeligt, men lidt stenet. Jeg havde foretrukket at være en del af den store gruppe unge mennesker, der var blandet og få lov at møde nye mennesker fremfor at skulle lege "Karkluden kan tale med alle, og er jo vant til mennesker fra sit job"...

Men jeg hører så også til dem, der elsker bordplaner, hvis folk KAN finde ud af det. Det kan en del. En stor gruppe tror desværre også bare, at de kan, og tror at fordi 90% synes bordplanen er fed (det syntes alle de andre unge til min kusines bryllup jo også!) så er alt godt.

[Animi]

Jeg kan sagtens socialere mig med andre - jeg kan personligt bare bedst i et mere afslappet miljø, som jeg ofte ikke synes er under en middag med bestemte pladser (altså, for mig, andre synes sikkert det er super fedt). Jeg er bare ikke så god til at nu sidder jeg med dem, og så skal jeg bare snakke med dem. For nogen gange sidder man bare med nogen man ikke kan med, mens kemien andre gange er helt fantastisk.
Derfor synes jeg at fester er hundrede gange mere sjovere, efter middagen hvor bordene ofte bliver rykket ud til mindre rækker, og man kan gå rundt og snakke med en masse forskellige. Så kan jeg bedre, hvis jeg så samtidig sidder med nogen jeg kender, og man kan blande grupper og derfor ikke siddet alene med 3 andre man ikke kender.
Sådan har jeg det bare bedst, og man er selvfølgelig velkommen til at synes det er umodent. Men jeg er altså bare genert, og at bede mig komme "ud af busken" er altså ikke så ligetil - det vil betyde at jeg skal lave om på hele min person. At bede mig om at være mindre genert, er som at bede en udadvendt person om at være mindre udadvendt og mindre snakkesalig.

[Sjg]

Når man er inviteret til en fest, hvor man ikke kender ret mange andre end værten (eller måske endda slet ingen), kan det - i hvert fald for mig - være en stor glæde, at der er lavet bordplan.

Så undgår man at stå alene tilbage, mens de andre gæster finder sammen i grupper med dem, de "har glædet sig til at se" og "gider at snakke med" - og man undgår også den akavede situation, hvor man uvægerligt enten må klistre sig til værten for at sikre sig en siddeplads i nærheden af denne, eller trænge sig på hos en af de førnævnte grupper, der tydeligvis har nok i hinandens selskab.

[ShuruQ]

Jeg sidder og glæder mig helt vildt over ikke at skulle deltage i større arrangementer af den kaliber nogensinde mere, eller højst sandsynligt ikke når jeg læser de sidste par sider .

Max et par tyrkiske/arabiske bryllupper med 3/4/5/6/7-1000 gæster, men det er jo på en hel anden måde.

Jeg kan i øvrigt sagtens snakke med folk jeg ikke har set længe eller ikke har set før efter kort tid, men jeg bryder mig egentligt ikke om at blive splittet op fra dem jeg er inviteret sammen med, det synes jeg er sært, det handler ikke om ikke at kunne snakke med andre, men om at jeg synes hvis man inviterer folk sammen så giver det da mening af de sidder sammen. Men det er måske blot fordi jeg aldrig har tænkt det som en mulighed da det aldrig er noget jeg har oplevet.

Mit første tyrkiske bryllup, der var planen at det skulle være kønsopdelt. På det tidspunkt havde jeg lige mødt min eksmand, jeg havde knapt mødt nogle fra hans familie, og jeg koldsvedte ærligt talt lidt ved tanken om at skulle "feste" sammen med måske 300 tyrkiske kvinder der konverserede med hinanden på tyrkisk. Af en eller anden grund endte det dog med at være et blandet bryllup.

[Fru Sunshine]

I min kærestes familie er det fast kotume, at voksne med børn sidder ved børnebordet - og alle hader det men er opdraget, så ingen tør åbne munden og sige noget til det. Jeg undres

Det er da også sært. Ungerne ville garanteret også hellere være fri.

[Animi]

Jeg ville faktisk heller ikke kunne finde på at komme til en stor fest, hvis jeg ikke kendte andre en værten Jeg kan nærmest ikke forestille mig noget værre

[ShuruQ]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

[kidkomb]

Hvorfor kommer jeg altid for sent?
Hvis man skal fylde vandpistoler, så skal det være med det væske marinerede sild flyder i.
Intet andet er godt nok.
Og det klister. Nam nam.

Jeg kan bedst lide når der er bordkort. Desværre kender jeg kun meget få der mestrer kunsten

[Orchidea]

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

At man bare kan blive hjemme, er selvfølgelig også sat lidt på spidsen. Det skurer i mine ører, at fordi man er genert eller introvert (kald det hvad du vil), så er man altså nødt til at sidde sammen med dem man kender og bordplan bør dermed være no-go. Min holdning til det er, at det er op til værten om der skal være bordplan eller ej, og i stedet for at opfatte det koncept som en personlig forfølgelse, så kunne det være en god ide, at se det for hvad det er. Nemlig værtens ønske om at blande sine gæster.

Hvis man er en god vært, så tager man netop hensyn til de stille og generte, ved at placere dem ved siden af dem, der er gode til at inddrage og til at få snakken til at flyde. Hvis man ovenikøbet ved at der er mulighed for fælles interesser er det bare bonus. Men, som den stille eller generte må man altså også være indstillet på selv at skulle gøre en indsats.

Så jeg er helt enig med dig i at man som vært, bør gøre hvad man kan for at ingen sidder og føler sig forkert. Det gør man da vel også, jeg gør ihvertfald og jeg kunne forøvrigt ikke drømme om at placere mine gæster ud fra et motiv om hævn og feks smide dem ned ved børnebordet. Så er man ikke en god vært og det fremmer vel heller ikke stemningen på nogen måde. Hvis jeg holder fest, er min intention at alle får en god aften.

[ShuruQ]

At man bare kan blive hjemme, er selvfølgelig også sat lidt på spidsen. Det skurer i mine ører, at fordi man er genert eller introvert (kald det hvad du vil), så er man altså nødt til at sidde sammen med dem man kender og bordplan bør dermed være no-go. Min holdning til det er, at det er op til værten om der skal være bordplan eller ej, og i stedet for at opfatte det koncept som en personlig forfølgelse, så kunne det være en god ide, at se det for hvad det er. Nemlig værtens ønske om at blande sine gæster.

Hvis man er en god vært, så tager man netop hensyn til de stille og generte, ved at placere dem ved siden af dem, der er gode til at inddrage og til at få snakken til at flyde. Hvis man ovenikøbet ved at der er mulighed for fælles interesser er det bare bonus. Men, som den stille eller generte må man altså også være indstillet på selv at skulle gøre en indsats.

Så jeg er helt enig med dig i at man som vært, bør gøre hvad man kan for at ingen sidder og føler sig forkert. Det gør man da vel også, jeg gør ihvertfald og jeg kunne forøvrigt ikke drømme om at placere mine gæster ud fra et motiv om hævn og feks smide dem ned ved børnebordet. Så er man ikke en god vært og det fremmer vel heller ikke stemningen på nogen måde. Hvis jeg holder fest, er min intention at alle får en god aften.

Så er vi vist alligevel ret enige når alt kommer til alt .

[Fru Sunshine]

Jeg er med Sunshine på bordkort-gate.

Som udgangspunkt er formålet at blande gæsterne, det synes jeg er en god ide til en større fest. Det der med, at man kun magter at sidde sammen med sine egne, synes jeg er lidt umodent. Til en fest, mener jeg, at gæsterne også har et ansvar for at festen bliver god, blandt andet ved at være i godt humør og bidrage socialt. Jeg synes ikke man bidrager ved, kun at socialisere med dem man allerede kender godt og ved at gruppere sig. Det er, rent ud sagt, vildt kedeligt.

Når jeg er til festmiddag, gider jeg da ikke sidde til bords med min mand. Ham sidder jeg til bords hver dag. Jeg vil da snakke med både mennesker jeg ikke har set længe eller, ta da - mennesker jeg ikke kender (endnu). Hvad pokker skulle vi også tale om efter festen, hvis vi kun havde oplevet det samme og talt med de samme?

Dem jeg kender, inkl mig selv, bruger stor energi på at lave en god bordplan. Det er ikke for at genere gæsterne - tværtimod - det er for at skabe en god atmosfære, og for at sikre at alle gæster bliver tilgodeset. Men det er selvfølgelig op ad bakke, hvis gæsterne ikke er villige til at bidrage til den gode stemning.

Jeg kan godt mærke, at dette indlæg ikke vil blive godt modtaget af flere herinde. Der er tydeligvis mange eksempler på at man er blevet håbløst placeret i bordplanen. Jeg tænker bare, hvad gør man så selv? Gemmer sig og surmuler, fordi man altså er introvert? Man kunne jo tage tyren ved hornene, komme ud af busken og rent faktisk gøre noget for at det bliver en god oplevelse, både for sig selv, men også for dem man sidder sammen med.

Hvis man er så introvert at det ikke er en mulighed, så forstår jeg slet ikke hvorfor man ikke bare bliver hjemme.

Jeg ved godt at jeg støder nogen nu, men det er nu engang min holdning omkring det at deltage i en fest. Med eller uden bordplan.

Jeg bliver egentligt ikke stødt, men tænker lidt angående det med at blive hjemme, jeg synes det er en lidt sær tankegang at hvis man er lidt genert eller meget genert så skal man blive hjemme fordi man kunne jo ikke have brug for at komme ud selv om man er genert, eller? Jeg er ikke sikker på jeg er med.

Altså alle kan jo ikke være ens og som vært er man vel også interesseret i at imødekomme alle. Altså forstå mig ret, gæsterne skal ikke diktere slagets gang, men alligevel. Det kan godt være det bare er mig, men jeg ville da som vært gøre mit til (altså inde for rimelighedens grænser) at ingen skulle sidde og føle sig forkerte.

Det er også derfor, man skal lave bordplaner med omtanke.
Jeg går da ud fra, at man som vært kender sine gæster godt nok til at vide, hvor de vil få det sjovest.

[Urtekussen]

Jeg lider nok (ironisk nok - min overvægt taget i betragtning) af "nervøs spisevægring". Sat i anførselstegn, fordi jeg godt ved det langt fra er som den rigtige sygdom.

Men jeg kan slet ikke spise "som mig selv", når jeg sidder sammen med fremmede. Så hvis jeg ikke på forhånd vidste, at der ville være "alternative pladser", ville jeg selvfølgelig ikke melde afbud. Men jeg ville blive ret beklemt under selve middagen.