Upassendetråden - første udgave!

[Annione]

OK, det synes jeg bare lyder voldsomt. At det ligefrem skal være en diagnose at der er nogle lyde man ikke kan udholde.

Det er nok rigtig svært, for alle mennesker, at skulle kunne sætte sig ind i alle lidelser.
Om det er duftoverfølsomhed, el-overfølsomhed eller misofoni. Empati er bare ikke altid nok.

[Delfin]

OK, det synes jeg bare lyder voldsomt. At det ligefrem skal være en diagnose at der er nogle lyde man ikke kan udholde.

Det er nok rigtig svært, for alle mennesker, at skulle kunne sætte sig ind i alle lidelser.
Om det er duftoverfølsomhed, el-overfølsomhed eller misofoni. Empati er bare ikke altid nok.

Jeg synes måske bare ikke det kun handler om ikke at kunne sætte sig ind i alle lidelser. Jeg synes bare det er en lidt kedelig tendens at give alt et navn og lave det til en decideret diagnose. Det er som om der er gået lidt sport i at sygeliggøre alle mulige ting. Det lyder ikke helt som det jeg mener, det jeg skriver, men har svært ved at formulere det jeg egentligt gerne vil sige .

Med alle de ting der er ville jeg på papiret have de første 15 diagnoser, men jeg har ingen og heldigvis for det.

Det der med diagnoser er svært. Det handler vel om, hvor udpræget det er, og hvor stor indflydelse det har i hverdagen. Jeg bliver i høj grad irriteret over nogle lyde. Fx sådan noget som den tsh-tsh-tsh-lyd, der kan høres, når folk hører musik med hørebøffer, reagerer jeg på, og jeg har lyst til at flå dem af og hvæse til dem om at tage hensyn, men jeg kan kontrollere impulsen, og det er ikke så voldsomt, at jeg ikke kan køre i offentlig transport, så jeg synes da ikke, det ligefrem fortjener en diagnose, men hvis man begynder at undgå at færdes blandt andre pga angst for at møde lyden, kan man nok begynde at overveje, om det er en fobi på linje med andre fobier.

[lillebjoern]

OK, det synes jeg bare lyder voldsomt. At det ligefrem skal være en diagnose at der er nogle lyde man ikke kan udholde.

Det er nok rigtig svært, for alle mennesker, at skulle kunne sætte sig ind i alle lidelser.
Om det er duftoverfølsomhed, el-overfølsomhed eller misofoni. Empati er bare ikke altid nok.

Skal jeg forstå det som at jeg ikke har empati? Det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, at andre har lidelser. Jeg er bare med ShuruQ her, tror jeg. At alting pludselig er en decideret diagnose – diagnoser skal der jo behandles for. Og jo, hvis det er man rent faktisk bliver aggressiv, får panikanfald, osv., så er det da alvorligt. Det lød bare for mig som om at Delfin egentlig bare syntes at nogle lyde var drønirriterende – og så synes jeg det er voldsomt pludselig at sætte det på sin liste over lidelser. Jeg har også fulgt meget med i det tema, der kører på DR – "Sygdom søges", og derfor jeg undrer mig.

[Delfin]

Skal jeg forstå det som at jeg ikke har empati? Det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, at andre har lidelser. Jeg er bare med ShuruQ her, tror jeg. At alting pludselig er en decideret diagnose – diagnoser skal der jo behandles for. Og jo, hvis det er man rent faktisk bliver aggressiv, får panikanfald, osv., så er det da alvorligt. Det lød bare for mig som om at Delfin egentlig bare syntes at nogle lyde var drønirriterende – og så synes jeg det er voldsomt pludselig at sætte det på sin liste over lidelser. Jeg har også fulgt meget med i det tema, der kører på DR – "Sygdom søges", og derfor jeg undrer mig.

Hvis du læser resten af mine indlæg i tråden, kan du nok regne ud, at der var en vis portion humor indover. Jeg går ikke og giver mig selv diagnoser, og jeg mener heller ikke, min lydfølsomhed er en diagnose, om end den nok har en sammenhæng med en anden psykiatrisk diagnose ... (givet af psykiater)

[Fru Sunshine]

Jeg synes ærligt talt også, at diagnose er et fortærsket begreb.
Misofoni er et ord for en tilstand på linje med diverse fobier, der også har navne, men altså ikke kan sidestilles med diagnoser.

[lillebjoern]

Skal jeg forstå det som at jeg ikke har empati? Det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, at andre har lidelser. Jeg er bare med ShuruQ her, tror jeg. At alting pludselig er en decideret diagnose – diagnoser skal der jo behandles for. Og jo, hvis det er man rent faktisk bliver aggressiv, får panikanfald, osv., så er det da alvorligt. Det lød bare for mig som om at Delfin egentlig bare syntes at nogle lyde var drønirriterende – og så synes jeg det er voldsomt pludselig at sætte det på sin liste over lidelser. Jeg har også fulgt meget med i det tema, der kører på DR – "Sygdom søges", og derfor jeg undrer mig.

Hvis du læser resten af mine indlæg i tråden, kan du nok regne ud, at der var en vis portion humor indover. Jeg går ikke og giver mig selv diagnoser, og jeg mener heller ikke, min lydfølsomhed er en diagnose, om end den nok har en sammenhæng med en anden psykiatrisk diagnose ... (givet af psykiater)

Det er heller ikke fordi jeg forsøger at negligere det – slet ikke! Jeg er nysgerrig, og synes det er interessant at høre om. Jeg er ked af, hvis mine indlæg har virket som andet.

[Fru Sunshine]

Diagnose eller ej. Nogen gange tror jeg faktisk, at de mennesker der har det ubehageligt med diverse lyde, måske er glade for, at det har et navn og man så kan påpege, over for dem der mener man bare overreagerer, at det altså er reelt nok.

Det her er jeg så helt enig i.

[Delfin]

Skal jeg forstå det som at jeg ikke har empati? Det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, at andre har lidelser. Jeg er bare med ShuruQ her, tror jeg. At alting pludselig er en decideret diagnose – diagnoser skal der jo behandles for. Og jo, hvis det er man rent faktisk bliver aggressiv, får panikanfald, osv., så er det da alvorligt. Det lød bare for mig som om at Delfin egentlig bare syntes at nogle lyde var drønirriterende – og så synes jeg det er voldsomt pludselig at sætte det på sin liste over lidelser. Jeg har også fulgt meget med i det tema, der kører på DR – "Sygdom søges", og derfor jeg undrer mig.

Hvis du læser resten af mine indlæg i tråden, kan du nok regne ud, at der var en vis portion humor indover. Jeg går ikke og giver mig selv diagnoser, og jeg mener heller ikke, min lydfølsomhed er en diagnose, om end den nok har en sammenhæng med en anden psykiatrisk diagnose ... (givet af psykiater)

Det er heller ikke fordi jeg forsøger at negligere det – slet ikke! Jeg er nysgerrig, og synes det er interessant at høre om. Jeg er ked af, hvis mine indlæg har virket som andet.

Bare rolig, det var kun for at præcisere, at jeg ikke har sat nogen diagnose på mig selv.
Et langt stykke hen ad vejen er jeg faktisk enig med dig. Jeg mener ikke, man skal klistre diagnoser på ting, som er en normal del af menneskelige forskelligheder, og jeg oplever også, at barren for at give en diagnose er blevet lavere med tiden, og der findes også dem, som dyrker at have en.

[lillebjoern]

Jaaa, gode vibes

[Annione]

Det er nok rigtig svært, for alle mennesker, at skulle kunne sætte sig ind i alle lidelser.
Om det er duftoverfølsomhed, el-overfølsomhed eller misofoni. Empati er bare ikke altid nok.

Skal jeg forstå det som at jeg ikke har empati? Det er ikke fordi jeg ikke kan sætte mig ind i, at andre har lidelser. Jeg er bare med ShuruQ her, tror jeg. At alting pludselig er en decideret diagnose – diagnoser skal der jo behandles for. Og jo, hvis det er man rent faktisk bliver aggressiv, får panikanfald, osv., så er det da alvorligt. Det lød bare for mig som om at Delfin egentlig bare syntes at nogle lyde var drønirriterende – og så synes jeg det er voldsomt pludselig at sætte det på sin liste over lidelser. Jeg har også fulgt meget med i det tema, der kører på DR – "Sygdom søges", og derfor jeg undrer mig.

Jeg ved da ikke om du har empati, eller om du ikke har. Jeg skriver at empati ikke altid er nok.
Min mor har el-overfølsomhed. Det har jeg vitterligt svært ved at forstå og sætte mig ind i - ikke desto mindre, så betvivler jeg ikke, at hun får det dårligt af strøm.

Der er sikkert også mener at jeg er hysterisk, når jeg får morderiske lyster, hvis jeg hører nogen smaske eller knase et bolche. So be it.

[Avino]

Diagnose eller ej. Nogen gange tror jeg faktisk, at de mennesker der har det ubehageligt med diverse lyde, måske er glade for, at det har et navn og man så kan påpege, over for dem der mener man bare overreagerer, at det altså er reelt nok.

Jeg vidste ikke, at det havde et navn. (Misofoni).. Jeg selv har det svært med, at folk smasker osv. Det er blevet meget værre, efter at jeg er blevet ældre. Kan næsten ikke være i lokale med mennesker, som spiser "højt"
Annione sætter bare et navn på.
Det er da helt fint, synes jeg.

Diagnose er så voldsomt. Vi har vel alle sammen nogle ting, som vi slet ikke kan ha´ ?
Nu har jeg bare sat Lemonellas citat ind, som passede ind til mig.


Som skrevet.
Jeg er med Annione- fordi det ER skide irriterende med højlydt smaskeri.
Kan sagtens forstå andre, som ikke føler det.

[Persnikedy]

Smaskelyde udenfor måltiderne føler jeg som mere irriterende end hvis jeg fx sad ogb spiste med en ven. Og i denne her situation (fanget ved siden af en smasker i bussen) sad jeg et sted hvor jeg på ingen måde kunne flytte fokus.

Selv har jeg noget med næsen som gør at jeg trækker vejret utrolig dybt og med lyd på, der er ingen tvivl om jeg er i live
Det er der nok nogen der syndes er irriterende men det kan jeg altså ikke gøre for

[sortkaffe]

jeg synes hende der Karina fra underklassen er upassende i hele hendes måde at være på
uf altså

[kidkomb]

Jeg får det nogle gange dårligt af mine egne smaskelyde. Og jeg bliver virkelig irriteret, fordi jeg bare ikke kan lave det om.
Jeg smasker med lukket mund. Jeg aner ikke hvad jeg gør, men måske er mine kinder bare røv-dårlige lyddæmpere.
Jeg hader, hader, hader min mors lyde når hun spiser. For hun har ikke lydtætte kinder. Hun laver også sådan et mellemsmask. Jeg synes det er så ulækkert.
Og jeg gør det selv Jeg har prøvet og prøvet, men jeg kan ikke rigtig få det til at lykkes.
Af samme årsag er det ikke rart for mig at spise med andre medmindre der er tilpas høj musik eller mange der taler. Ellers sidder jeg hele tiden og forsøger at tygge så lidt som muligt. Det er rigtig irriterende.

[Allmost_Famous]

Det er upassende når forældre forventer, at kontaktforældrene sørger for at planlægge arrangementer, udflugter, lejr, og generelt står for en masse ting - men aldrig selv melder sig. Jeg er lidt træt af altid at være den, der står for det hele.