Upassendetråden - første udgave!

[Flowergirl]

At min veninde malker mig for penge.
Hun inviterede mig på weekend hjemme hos hende. Vi havde ikke set hinanden i et halvt år da vi bor 2-3 timer fra hinanden.
For det første spørger hun mig om jeg vil bidrage med 100kr til det hun har handlet ind af mad til os. Og selvfølgelig vil jeg det, for vi lever begge på SU og man vil jo gerne passe lidt på med forbruget.
Jeg køber så slik til os + ansigtsmasker.
Om aftenen tager vi i byen for at få en enkel drink, og de koster hver 90kr og jeg ligger ud, men siger tydeligt, at hun så lige må overføre de 90kr for hendes drink til mig. Det nikker hun så ja til.
Næste dag er vi på shoppingtur, og hun får købt lidt i ikea. Da vi kommer ud begynder hun så at plapre om, at da jeg ikke havde givet hende en fødselsdagsgave tog hun bare den drink jeg lagde ud for, som en gave. Hun havde overvejet om jeg skulle betale for hendes varer i ikea da hun stod ved kassen, men hun synes dog alligevel at det var lidt for meget. Så hun tog bare drinken som gave. Blev fuldstændig mundlam! For det første er det 3 måneder siden at hun fyldte år, samt at jeg altså ikke var der til hendes fødselsdag da jeg var midt under en eksamen.
Det er ikke fordi at jeg ikke kan undvære de 90kr. Men hun gør bare det der gang på gang. Synes det er SÅ upassende, at hun bare nasser på en og kommer med langt ude forklaringer på, hvorfor hun mener at hun ikke skal betale tilbage...

Men fik hun så de 90 kr i fødselsdagsgave?

Desværre ja - var bare sådan her - i hovedet da hun sagde det, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører, så fik ikke sagt fra.
Nu er jeg dog ved at overveje hvad jeg kan skrive til hende for at få de penge tilbage samt at jeg ikke synes det er i orden, selvom der er gået et par dage. Men det er vel også på tide at hun får at vide, at sådan noget gør man ikke.

[Fuck.exe]

At min veninde malker mig for penge.
Hun inviterede mig på weekend hjemme hos hende. Vi havde ikke set hinanden i et halvt år da vi bor 2-3 timer fra hinanden.
For det første spørger hun mig om jeg vil bidrage med 100kr til det hun har handlet ind af mad til os. Og selvfølgelig vil jeg det, for vi lever begge på SU og man vil jo gerne passe lidt på med forbruget.
Jeg køber så slik til os + ansigtsmasker.
Om aftenen tager vi i byen for at få en enkel drink, og de koster hver 90kr og jeg ligger ud, men siger tydeligt, at hun så lige må overføre de 90kr for hendes drink til mig. Det nikker hun så ja til.
Næste dag er vi på shoppingtur, og hun får købt lidt i ikea. Da vi kommer ud begynder hun så at plapre om, at da jeg ikke havde givet hende en fødselsdagsgave tog hun bare den drink jeg lagde ud for, som en gave. Hun havde overvejet om jeg skulle betale for hendes varer i ikea da hun stod ved kassen, men hun synes dog alligevel at det var lidt for meget. Så hun tog bare drinken som gave. Blev fuldstændig mundlam! For det første er det 3 måneder siden at hun fyldte år, samt at jeg altså ikke var der til hendes fødselsdag da jeg var midt under en eksamen.
Det er ikke fordi at jeg ikke kan undvære de 90kr. Men hun gør bare det der gang på gang. Synes det er SÅ upassende, at hun bare nasser på en og kommer med langt ude forklaringer på, hvorfor hun mener at hun ikke skal betale tilbage...

Men fik hun så de 90 kr i fødselsdagsgave?

Desværre ja - var bare sådan her - i hovedet da hun sagde det, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører, så fik ikke sagt fra.
Nu er jeg dog ved at overveje hvad jeg kan skrive til hende for at få de penge tilbage samt at jeg ikke synes det er i orden, selvom der er gået et par dage. Men det er vel også på tide at hun får at vide, at sådan noget gør man ikke.

90 kr er ikke alverden, men jeg forstår godt at det er virkelig irriterende. Jeg tror heller ikke selv at jeg havde fået sagt fra, fordi jeg nok også ville blive noget paf over den opførelse.

Du kan evt skrive noget med at din økonomi er presset for tiden, så du har ikke råd til at give hende en gave, og at du ærlig talt syntes at du blev presset til at betale for hendes drink, og at du ikke synes det er sådan man skal give gaver. Selvom det er et par dage siden det er sket, så synes jeg sagtens at du kan reagere nu. Den opførelse var ikke ok.

[Dr_bp]

Jeg synes alligevel det var rimelig upassende, da en pårørende til en patient i dag, lige klappede mig på maven (som ironisk nok er det sted jeg er mindst tyk), og spurgte om man godt kunne være sygeplejerske, når man er overvægtig. Ja, det går da egentlig meget godt..
Derefter brillierede hun med at påpege et par "skønhedsfejl" hos andre kollegaer, hun lige havde spottet, og kommenterede, at vi da nok ikke var en så udseendemæssigt heldig afdeling.
Seriøst, wtf?! Vi går her, og redder liv, rehabiliterer og knokler løs for bl.a. hendes pårørende, og det er da røvligegyldigt om jeg er tyk, min kollega har bumser etc etc, når vi er dygtige til det vi gør, og vi ikke er hæmmet i vores job?
Jeg vil gerne selv tabe mig, og er langsomt i gang, men det er fandeme da for sundheden, ikke for at please andre, og jeg synes i øvrigt selv jeg er temmelig pæn, nå

(hun fik også lige indskudt, at tykke mennesker jo aldrig dyrkede motion. Nå, så ved jeg sgu ikke hvad det der løb og styrke/holdtræning nogle gange om ugen, cykling hver dag og 10-16000 skridt på jobbet 5 dage om ugen er...)

Sådan nogle pårørende er simpelthen SÅ uartige! Jeg var engang sygeplejerske for en pårørende til en kendt modemand. Han var enten i krise, eller en habituel kæmpenar, men en dag blev han rasende over etellerandet, og råbte så af mig 'DU kunne fanmde aldrig arbejde som model!!!', som om det skulle fornærme mig. Først sagde jeg bare 'Avavavavav, der ramte du vel nok et ømt punkt', men senere da vi begge var faldet lidt ned, bad jeg ham roligt og mindeligt om at tale ordentligt til mig, eller helt at lade være.
Jeg skulle nok have været lidt mere rummelig, men jeg fortryder faktisk ikke at jeg fik sagt fra. Jeg gider ikke stå model til lort efter lort, bare fordi jeg har med mennesker i krise at gøre. Man må godt være vred, og råbe, skrige og skælde ud, men den persinlige tilsvining står jeg simpelthen ikke model til.

[Oveditlevsen]

Kan du ikke bare sende en mail til ham med link til mødereferaterne med besked om at han selv kan læse op på de møder han har været med til?

Det kunne jeg sagtens, men det ændrer ikke på, at han er taget på ferie og derfor ikke er med på godkendelsesmødet - hvor jeg nu ikke ved, om vi kan godkende, fordi han pludselig har en masse spørgsmål.

Hvis han har haft muligheden, men først kommer her på efterkant lige før endelig godkendelse ville jeg sende mailen og sige at det var for sent.

[Flowergirl]

At min veninde malker mig for penge.
Hun inviterede mig på weekend hjemme hos hende. Vi havde ikke set hinanden i et halvt år da vi bor 2-3 timer fra hinanden.
For det første spørger hun mig om jeg vil bidrage med 100kr til det hun har handlet ind af mad til os. Og selvfølgelig vil jeg det, for vi lever begge på SU og man vil jo gerne passe lidt på med forbruget.
Jeg køber så slik til os + ansigtsmasker.
Om aftenen tager vi i byen for at få en enkel drink, og de koster hver 90kr og jeg ligger ud, men siger tydeligt, at hun så lige må overføre de 90kr for hendes drink til mig. Det nikker hun så ja til.
Næste dag er vi på shoppingtur, og hun får købt lidt i ikea. Da vi kommer ud begynder hun så at plapre om, at da jeg ikke havde givet hende en fødselsdagsgave tog hun bare den drink jeg lagde ud for, som en gave. Hun havde overvejet om jeg skulle betale for hendes varer i ikea da hun stod ved kassen, men hun synes dog alligevel at det var lidt for meget. Så hun tog bare drinken som gave. Blev fuldstændig mundlam! For det første er det 3 måneder siden at hun fyldte år, samt at jeg altså ikke var der til hendes fødselsdag da jeg var midt under en eksamen.
Det er ikke fordi at jeg ikke kan undvære de 90kr. Men hun gør bare det der gang på gang. Synes det er SÅ upassende, at hun bare nasser på en og kommer med langt ude forklaringer på, hvorfor hun mener at hun ikke skal betale tilbage...

Men fik hun så de 90 kr i fødselsdagsgave?

Desværre ja - var bare sådan her - i hovedet da hun sagde det, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører, så fik ikke sagt fra.
Nu er jeg dog ved at overveje hvad jeg kan skrive til hende for at få de penge tilbage samt at jeg ikke synes det er i orden, selvom der er gået et par dage. Men det er vel også på tide at hun får at vide, at sådan noget gør man ikke.

90 kr er ikke alverden, men jeg forstår godt at det er virkelig irriterende. Jeg tror heller ikke selv at jeg havde fået sagt fra, fordi jeg nok også ville blive noget paf over den opførelse.

Du kan evt skrive noget med at din økonomi er presset for tiden, så du har ikke råd til at give hende en gave, og at du ærlig talt syntes at du blev presset til at betale for hendes drink, og at du ikke synes det er sådan man skal give gaver. Selvom det er et par dage siden det er sket, så synes jeg sagtens at du kan reagere nu. Den opførelse var ikke ok.[/

90kr er heller ikke det store - den eneste grund til jeg føler behov for at sige det til hende, er fordi at hun gør det gang på gang. Det er ligesom om at hun går og tænker, at det ikke er noget problem at jeg hoster op med penge hele tiden. Hun glemmer altså bare, at vi får det samme udbetalt hver måned, og jeg har en del mere i udgifter som jeg skal betale end hun har.
Hun har lidt for høje forventninger om, at jeg betaler alt for hende samt køber dyre gaver. og mht. til det med dyre gaver har hun en forventning om at alle vil spendere til hende. Fx var hun engang til sin studentergilde 100% sikker på, at flere af gæsterne ville hoste op med et Skagen ur til hende, da det var noget hun ønskede sig. Hun planlagede endda hvilken af urene hun skulle beholde. (skal så siges at hun ingen Skagen ur fik, hahah).

Tror også jeg vil skrive noget hen i den stil til hende.

[Sjo]

Desværre ja - var bare sådan her - i hovedet da hun sagde det, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører, så fik ikke sagt fra.
Nu er jeg dog ved at overveje hvad jeg kan skrive til hende for at få de penge tilbage samt at jeg ikke synes det er i orden, selvom der er gået et par dage. Men det er vel også på tide at hun får at vide, at sådan noget gør man ikke.

Du skriver ikke noget. De dækker bare næste års gave og så har I separat økonomi fra nu af og køber hver jeres drinks i byen.

[Karkluden]

Jeg synes alligevel det var rimelig upassende, da en pårørende til en patient i dag, lige klappede mig på maven (som ironisk nok er det sted jeg er mindst tyk), og spurgte om man godt kunne være sygeplejerske, når man er overvægtig. Ja, det går da egentlig meget godt..
Derefter brillierede hun med at påpege et par "skønhedsfejl" hos andre kollegaer, hun lige havde spottet, og kommenterede, at vi da nok ikke var en så udseendemæssigt heldig afdeling.
Seriøst, wtf?! Vi går her, og redder liv, rehabiliterer og knokler løs for bl.a. hendes pårørende, og det er da røvligegyldigt om jeg er tyk, min kollega har bumser etc etc, når vi er dygtige til det vi gør, og vi ikke er hæmmet i vores job?
Jeg vil gerne selv tabe mig, og er langsomt i gang, men det er fandeme da for sundheden, ikke for at please andre, og jeg synes i øvrigt selv jeg er temmelig pæn, nå

(hun fik også lige indskudt, at tykke mennesker jo aldrig dyrkede motion. Nå, så ved jeg sgu ikke hvad det der løb og styrke/holdtræning nogle gange om ugen, cykling hver dag og 10-16000 skridt på jobbet 5 dage om ugen er...)

Sådan nogle pårørende er simpelthen SÅ uartige! Jeg var engang sygeplejerske for en pårørende til en kendt modemand. Han var enten i krise, eller en habituel kæmpenar, men en dag blev han rasende over etellerandet, og råbte så af mig 'DU kunne fanmde aldrig arbejde som model!!!', som om det skulle fornærme mig. Først sagde jeg bare 'Avavavavav, der ramte du vel nok et ømt punkt', men senere da vi begge var faldet lidt ned, bad jeg ham roligt og mindeligt om at tale ordentligt til mig, eller helt at lade være.
Jeg skulle nok have været lidt mere rummelig, men jeg fortryder faktisk ikke at jeg fik sagt fra. Jeg gider ikke stå model til lort efter lort, bare fordi jeg har med mennesker i krise at gøre. Man må godt være vred, og råbe, skrige og skælde ud, men den persinlige tilsvining står jeg simpelthen ikke model til.

Du godeste. Som om det værste, der kan ske er, at man ikke kan være model
Jeg synes også, det er helt ok at sige fra, og jeg er meget glad for, at jeg arbejder på en afdeling, hvor der gøres meget ud af, at vi gerne må sige fra, når vores grænser overtrædes. Naturligvis skal der være plads til vrede, forurettethed, krise, sorg og psykiske problemer, men det er IKKE ok at være seksualiserende, diskriminerende, ondskabsfuld eller at gå efter irrelevante ting (såsom udstående tænder, vægt eller ikke-model-hed ).
Jeg havde også en patient i dag, der blev vanvittigt vred over "snack-udbuddet". Fordi der ikke var fyldte oliven... (kun ca 16 andre ting + det vi kan bestille) Og han skældte mig hæder og ære fra. der sagde jeg simpelthen fra. Det er i orden at være frustreret og vred, men der er simpelthen grænser.

(Og ps: jeg synes i øvrigt det er ligeså upassende, når pårørende spørger min meget slanke kollega, om hun virkelig er stærk nok til jobbet..Det sker ret ofte. Det er alligevel en besynderlig ting at spekulere på)

[Flowergirl]

Desværre ja - var bare sådan her - i hovedet da hun sagde det, og kunne ikke rigtig tro mine egne ører, så fik ikke sagt fra.
Nu er jeg dog ved at overveje hvad jeg kan skrive til hende for at få de penge tilbage samt at jeg ikke synes det er i orden, selvom der er gået et par dage. Men det er vel også på tide at hun får at vide, at sådan noget gør man ikke.

Du skriver ikke noget. De dækker bare næste års gave og så har I separat økonomi fra nu af og køber hver jeres drinks i byen.

Tror nok også det bliver det ender ud med istedet. Gider næsten ikke og gøre et stort nummer ud af det for småpenge. Må bare tage ved lære, at jeg ikke skal lægge ud for hende.

[Fuck.exe]

90kr er heller ikke det store - den eneste grund til jeg føler behov for at sige det til hende, er fordi at hun gør det gang på gang. Det er ligesom om at hun går og tænker, at det ikke er noget problem at jeg hoster op med penge hele tiden. Hun glemmer altså bare, at vi får det samme udbetalt hver måned, og jeg har en del mere i udgifter som jeg skal betale end hun har.
Hun har lidt for høje forventninger om, at jeg betaler alt for hende samt køber dyre gaver. og mht. til det med dyre gaver har hun en forventning om at alle vil spendere til hende. Fx var hun engang til sin studentergilde 100% sikker på, at flere af gæsterne ville hoste op med et Skagen ur til hende, da det var noget hun ønskede sig. Hun planlagede endda hvilken af urene hun skulle beholde. (skal så siges at hun ingen Skagen ur fik, hahah).

Tror også jeg vil skrive noget hen i den stil til hende.

Hvor er det grimt

Godt at hun ikke fik et ur. Hun må have været svært skuffet

[IrmaPigen]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

[cola]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

Havde jeg været moderen havde min reaktion nok været "bedre ude end inde" eller, det var da godt det ikke var den anden ende, men at skole mit barn i at en bøvs er forbudt, det ville jeg aldrig gøre, så er man lidt for sippet efter min mening. At jeg så helt sikkert ville tænke mit hvis et barn gjorde det lige ved siden af mig, er noget helt andet, noget i stil med, det var godt det ikke var den anden ende, eller det var da godt det skete udenfor.
Hvad ville du have barnet skulle gøre? og kan du selv styre en bøvs? for jeg kan ikke, hvis den vil ud så skal den nok komme ud.

[Lemonella]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

Det er svært, at holde på noget, man ikke har i hænderne.

[IrmaPigen]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

Det er svært, at holde på noget, man ikke har i hænderne.

Lærer I også jeres børn at slå en højlydt skid på en restaurant? Og ville I selv finde det lækkert at folk ræber sig og/eller slår højlydte skider mens i sidder og spiser på en cafe, hvor I har købt mad og sidder og nyder den?

Jeg synes det er røvubehøvlet og mangel for respekt for andre mennesker - og jeg synes sagtens man kan lære sine børn at vise respekt for andre, når man spiser ude.

[Smiling_Goat]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

Havde jeg været moderen havde min reaktion nok været "bedre ude end inde" eller, det var da godt det ikke var den anden ende, men at skole mit barn i at en bøvs er forbudt, det ville jeg aldrig gøre, så er man lidt for sippet efter min mening. At jeg så helt sikkert ville tænke mit hvis et barn gjorde det lige ved siden af mig, er noget helt andet, noget i stil med, det var godt det ikke var den anden ende, eller det var da godt det skete udenfor.
Hvad ville du have barnet skulle gøre? og kan du selv styre en bøvs? for jeg kan ikke, hvis den vil ud så skal den nok komme ud.

Nu lyder lidt som om, at barnet Irmapigen taler om gjorde lidt mere end at bare bøvse. Der er flere måder at gøre det på, og det behøver ikke være generende for ens omgivelser.

Jeg ville heller aldrig lære mit barn, at det er forkert at bøvse, men det ville få besked på at ikke gøre det med åben mund foran folk, mens de spiser. Jeg finder den slags bøvser ret utiltalende og egentligt også respektløse, da det netop kan gøres diskret og ubemærket, så jeg ville blive meget flov, hvis mit barn var under det indtryk, at den slags adfærd var okay.

[Lemonella]

Upassende at visse mennesker ikke opdrager deres børn og ligefrem fremhersker dårlig opdragelse og manglende respekt og hensyntagen til andre mennesker.

Jeg oplevede følgende scenarie forleden. Vi sad på en terasse ved et offentligt tilgængeligt spisested og spiste vores frokost. Solen skinnede, så der var en del mennesker. Ved bordet ved siden af os sad en gruppe mennesker bestående af flere forældre med børn og et sæt bedsteforældre. Efter de var færdige med at spise ved nabobordet begyndte deres børn at løbe rundt og lege. Ca 5 meter fra terrassen, hvor folk sad og spiste slog et af børnene (på ca. 6-7 år) en kæmpe højlydt bøvs som kunne høres af alle på terrassen. Morens eneste reaktion var en kommentar noget ala følgende: "Det var godt skat, trykkede den på?"

Det er svært, at holde på noget, man ikke har i hænderne.

Lærer I også jeres børn at slå en højlydt skid på en restaurant? Og ville I selv finde det lækkert at folk ræber sig og/ellers slår højlydte skider mens i sidder og spiser på en cafe, hvor I har købt mad og sidder og nyder den?

Jeg synes det er røvubehøvlet og mangel for respekt for andre mennesker - og jeg synes sagtens man kan lære sine børn at vise respekt for andre, når man spiser ude.

Rolig nu, så er det vel heller ikke værre. Min bemærkning var ment spøgefuldt.

Mine knægte har altid lært, at de, så vidt muligt, skulle gå udenfor eller på toilettet, hvis det de kunne mærke en bøvs eller prut var på vej. De behøvede ikke, at provokere lyden ud, men nogen gange er det sgu lidt svært, at holde på ting man ikke har i hænderne.