Den dame der et par dage i træk, har bedt vores søn om at tage vores hund op, nu når de er mødtes på deres gå tur.
Hun har selv to hunde, og bad igår sønnerne om at tage vores hund op når de gik forbi, for at hendes hund ikke bed vores
Drengene sagde nej og gik i en stor bue uden om. Det skal siges vores hund gider ikke andre hunde og ignorere dem generelt, dvs hun har ikke gjort nogen tegn til at ville i nærheden af damen. Og drengene ved de ikke skal lade hende gå tæt på andre hunde.
Idag møder hun så ældsten igen, og han får det samme at vide (kender man lidt til hund adfærd, så er det faktisk rigtig dumt at løfte på en hund i sådan en situation og kan både forstærke de andre agression og en evt bange hund der løftes kan forstærkes i sin frygt) sønnen sagde at han ikke vil løfte vores hund, det er hendes ansvar at styre hendes hunde så de ikke bidder andre - det havde vi instrueret ham i. Så begyndte hun at små skælde ud på ham, at det da ikke gjorde noget lige at passe på sin egen hund, han bliver sur og siger hun jo kan finde et andet sted at gå. Så kommer han hjem og fortællere om det.
Damen går så lige forbi vores hus og jeg tager sønnen med efter hende og beder om en forklaring. Igen kommer det med at det er for hendes hund ikke skal bide - altså de jo ikke bidder men det er for en sikkerheds skyld
Jeg må indrømme jeg bliver sku en smule sur, men svarer pænt at hun jo skal huske at det er hendes ansvar at holde styr på sine hunde, og kan hun ikke det burde hun gå et andet sted med dem. Hun bliver pisse sur og begynder også overfor mig at det ikke er så svært lige at løfte så lille en hund, og en masse andet sludder. Jeg fasteholder at vores hund ikke skal løftes, og da jeg vil forklare hende om hvad det betyder for hunden, begynder hun bare at gå væk fra mig og siger hun godt kan forstå min søn er så flabet
Øj jeg var gal og fik sagte(små råbt efter hende) det jo er hendes ansvar at sørge for hendes hunde. Hun skriger nærmeste efter mig, at det jo vil være synd for vores hund hvis den bliver bidt, det jo bare er for dens skyld.
Jeg er faktisk ret stolt over jeg formåede at holde hovedet koldt (bortset fra min hævede stemme) og får sagt at hendes hunde er hendes ansvar, så hvis det sker, er dyrlægeregningen og politianmeldelsen jo så også hendes ansvar, hvorefter jeg går.
Måske er jeg upåssende fordi jeg hæver stemmen (efter hun var bliver grim overfor mig) men jeg syntes hun er det noget mere, hun snakker grimt til mine drenge men ønsker ikke at tage diskutionen med mig, hun går bare. Og så hele hendes holdning med det er for vores skyld og hun ikke rigtigt vil indse hendes ansvar i forhold til hendes hunde.
.