Dirtylittledevil skrev:Upassende fremmed mor og ca. 3 årig søn går pludselig rundt ude i min private have.
Jeg går selvfølgelig derude for at høre hvad de laver. Aj men det var bare fordi at Benjamin han fik øje på et dyr inde i haven så han skulle lige ind og se hvad det var, så nu ledte de efter dyret.
Okaaaay... Jamen det kan jeg godt se, Benjamins vilje trodser enhver hæk og havelåge og indhegning.
Dengang Pokemon-go var på sit højeste overhørte jeg en samtale mellem to unge mennesker. Her fortalte den ene, at hun var blevet skældt ud og smidt ud af nogens have, fordi hun var gået ind i den for at fange en Pokemon, og det kunne hun simpelthen ikke forstå, at nogen kunne blive så sure over, for altså hun ødelagde jo lissom ikke noget vel, og det var jo bare en have og hvad skete der lige for folk og yada yada yada...
Nøj jeg havde svært ved ikke at blande mig og forklare hende, at der er noget der hedder privat grund og det har man bare at respektere.
For nogle år siden havde vi plantet ny hæk og sået græs. Vi har have, der støder op til en kolonihaveforening og huset ud for vores have var en aften lånt ud til en flok unge fyre. De mente så, at det da var heeeelt fint, at de brugte vores have som genvej, da de skulle hente nye forsyninger af drikkevarer, heldigvis opdagede min kæreste det og lad mig bare sige, at han talte med MEGET store bogstaver. To dage efter stod vi så op til menneske- og hundefodspor hen over den nysåede plæne... så satte vi hegn op indtil hækken var blevet så tæt, at man ikke uden videre kunne passere den.
Men fuck hvor er folk altså mærkelige.
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.
Føler mig så magtesløs, har virkelig brug for at sove, men er tvunget til at udholde hendes klampren så længe hun fortsætter.
