Seraphina skrev:Summer skrev:Moxy-lady skrev:Summer skrev:Kattefjæs skrev:Straniera skrev:Summer skrev:Jeg synes en fra min kæreste's familie er lidt upassende overfor mig. Hun generelt egentlig en rigtig sød dame, men hver gang vi ser dem alene eller til familiearrangementer behandler hun mig som hendes børn barnepige.
Fx når de er på camping med noget af familien (bl.a. med min kæreste's forældre), og vi kommer og hilser på og får en kop kaffe, så bliver jeg med det samme henvist til, at underholde hendes to børn. Hun kan finde på at love hendes børn, at jeg kommer en bestemt dag og leger med dem (uden at spørge mig om jeg egentlig har andre planer - eller om jeg har lyst). Jeg får i løbet af sådan en aften slet ikke lov til at sidde sammen med de andre voksne og snakke og få en kop kaffe, men bliver forvist til at skulle være på legepladsen med børnene indtil vi tager hjem... Jeg føler faktisk ikke jeg er der med min kæreste når hun er i nærheden, men at hun har taget mig med som barnepigen.
Skal også siges, at den allerførste gang min kæreste præsenterede mig for dem, der spurgte hun, om jeg ikke godt ville være hendes nye barnepige. Jamen hej med dig da.
Og for mig som ikke interessere mig synderligt for børn, og slet ingen interesse har i at skulle lege med dem - så kan sådan en aften godt være lang.
Besynderlig adfærd, men vildt nok at du finder dig i det. Sig dog fra eller bliv væk!
Jeg havde virkelig ogsaa sagt fra paa stedet. Ikke mine boern? Ikke mit ansvar. Det var jeg bare gaaet fra. Det maa foraeldrene selv rode med.
Det er også noget jeg burde blive bedre til. Ikke fordi at jeg ikke godt kan finde ud af at sige fra, men folk kan generelt strække den rigtig langt med mig før jeg sætter foden i.
Jeg synes dog her at det er lidt svært at sige fra, da det normalt er børnene der står og hiver i mig hele aftenen (fordi moren inden vi kommer har lovet dem at jeg leger med dem), så mange gange er det børnene jeg skal stå og sige nej til (hvilket jeg også gør).
Jeg har også overvejet om jeg skal sige til moren, at jeg altså ikke kommer forbi fordi at jeg skal passe børnene, og at jeg ikke er deres barnepige. Det er nok ikke så høfligt sagt, men igen, det er hendes børn ikke mine.
Skal også siges, at mange gange bliver jeg væk når hun har børnene med, men jeg vil jo også gerne se de andre i familien.
Jeg vil faktisk mene at det er din kærestes ansvar at sige noget til hende. Det er altid svært at sige fra i svigerfamilien, især hvis man ikke er så gammel/forholdet er nyt.
Hvad siger din kæreste til det hele? Han må da også finde det besynderligt.
Det kan du egentlig have ret i - han plejer også at sige nej til børnene når de begynder at hive i mig. Vi har nok bare begge haft svært ved hvad vi skulle sige til moren. Derudover er de heller ikke helt svigerfamilie, men hans forældres venners datter (de bliver bare betegnet som en del af familien da de har været der i gennem alt den tid han har levet, og er med til familiearrangementerne).
Vi har været sammen i 5 år nu, så burde have lært at sige fraTror bare jeg bliver så overrasket hver gang, at hun har den forventning om at jeg passer hendes børn, at jeg bliver lidt mundlam.
Han er træt af det, for han mener at begge forældre behandler mig som et barn. Både han og jeg føler, at jeg bliver forvist til 'børnebordet' så at sige. Fx kan begge forældre spørge mig, om jeg vil have nogle skumfiduser eller noget andet som de er ved at lave til børnene (og de andre voksne bliver ikke spurgt, for det er kun forbeholdt til de små).
Ej, hvor er det mærkeligt altså... Jeg har prøvet det lidt selv, bare ikke så voldsomt. Jeg tror, at jeg ville sørge for at sige højt til børnene (så moren hører det), at du ikke vil lege, men gerne vil sidde med de andre voksne og have voksensnak. Så er man kedelig i børnenes øjne og så holder de op med at plage.
Hvis det ikke stopper hende, må du få din kæreste og evt svigerforældre til at sige fra. Det er jo vildt urimeligt.
Er lidt glad for at jeg ikke er den eneste der har prøvet noget lignende - selvom det er lidt utroligt.
Du har ret - må bare være bestemt med at sige nej. De kan jo også sagtens underholde sig selv.
)
