Upassendetråden - første udgave!

[Marott]

i går på arbejde hiver en af mine gode kolleger mig lige til side. Hun vil bare lige fortælle mig, at hun synes, at jeg er alt for positiv og glad, når jeg er på job. det sætter hende i et dårligt lys overfor vores kunder, samarbejdspartnere og ledelse, fordi de altid spørger efter mig og ikke hende, når der er noget. Hun sluttede af med, at jeg burde skrue ned for den der overdrevne entusiasme, så vi alle kunne være her....

Jeg svarede, at det ville jeg ikke. Jeg har hele tiden været ærlig om, at jeg personmæssigt fylder meget og det var i øvrigt derfor, at jeg blev ansat til at begynde med, da de manglede en, der kunne bringe "drive og energi" til stedet.

[fisken80]

i går på arbejde hiver en af mine gode kolleger mig lige til side. Hun vil bare lige fortælle mig, at hun synes, at jeg er alt for positiv og glad, når jeg er på job. det sætter hende i et dårligt lys overfor vores kunder, samarbejdspartnere og ledelse, fordi de altid spørger efter mig og ikke hende, når der er noget. Hun sluttede af med, at jeg burde skrue ned for den der overdrevne entusiasme, så vi alle kunne være her....

Jeg svarede, at det ville jeg ikke. Jeg har hele tiden været ærlig om, at jeg personmæssigt fylder meget og det var i øvrigt derfor, at jeg blev ansat til at begynde med, da de manglede en, der kunne bringe "drive og energi" til stedet.

Så må hun jo selv skrue lidt op for entusiasmen. I guder altså, hvor er det dog idiotisk at komme med sådan en udmelding.

[HappyPaww]

^ Gad vide hvem af jer, jeres chef ville beholde, hvis det kom dertil? Sikke en sur mokke

[Marott]

^ Gad vide hvem af jer, jeres chef ville beholde, hvis det kom dertil? Sikke en sur mokke

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg er en af de absolutte kernemedarbejdere i min afdeling. Min chef har sagt mange gange, at hun er glad for, at jeg er her og hun ikke anede hvad hun skulle gøre, hvis jeg fandt et andet job.

[Dmitra]

Det her .

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-07-1 ... e-bilister

Det kommer bag på mig og så alligevel ikke. Men hvor er nogle menneskers opdragelse henne?

[ManicNinja]

i går på arbejde hiver en af mine gode kolleger mig lige til side. Hun vil bare lige fortælle mig, at hun synes, at jeg er alt for positiv og glad, når jeg er på job. det sætter hende i et dårligt lys overfor vores kunder, samarbejdspartnere og ledelse, fordi de altid spørger efter mig og ikke hende, når der er noget. Hun sluttede af med, at jeg burde skrue ned for den der overdrevne entusiasme, så vi alle kunne være her....

Jeg svarede, at det ville jeg ikke. Jeg har hele tiden været ærlig om, at jeg personmæssigt fylder meget og det var i øvrigt derfor, at jeg blev ansat til at begynde med, da de manglede en, der kunne bringe "drive og energi" til stedet.

Sikke da noget forbandet vås! Folk, der selv sætter barren for lavt, ønsker tit, at andre sætter den ned. Hvorfor skal det generelle niveau sættes ned? Folk, der fortæller mig, at jeg "tænker for meget" plejer jeg at spørge, om de har overvejet, at det kunne være dem, der tænker for lidt. Det er meget det samme, synes jeg.

I det hele taget må folk altså lære selv at tage ansvar for deres mindreværdskomplekser. I stedet for at tro at de kan lave om på alle andre for ikke at blive mindet om dem - komplekserne, altså. Jeeeez!

Godt du fik sagt fra over for en middelmådig kælling.

[Summer]

Jeg synes en fra min kæreste's familie er lidt upassende overfor mig. Hun generelt egentlig en rigtig sød dame, men hver gang vi ser dem alene eller til familiearrangementer behandler hun mig som hendes børn barnepige.
Fx når de er på camping med noget af familien (bl.a. med min kæreste's forældre), og vi kommer og hilser på og får en kop kaffe, så bliver jeg med det samme henvist til, at underholde hendes to børn. Hun kan finde på at love hendes børn, at jeg kommer en bestemt dag og leger med dem (uden at spørge mig om jeg egentlig har andre planer - eller om jeg har lyst). Jeg får i løbet af sådan en aften slet ikke lov til at sidde sammen med de andre voksne og snakke og få en kop kaffe, men bliver forvist til at skulle være på legepladsen med børnene indtil vi tager hjem... Jeg føler faktisk ikke jeg er der med min kæreste når hun er i nærheden, men at hun har taget mig med som barnepigen.

Skal også siges, at den allerførste gang min kæreste præsenterede mig for dem, der spurgte hun, om jeg ikke godt ville være hendes nye barnepige. Jamen hej med dig da.

Og for mig som ikke interessere mig synderligt for børn, og slet ingen interesse har i at skulle lege med dem - så kan sådan en aften godt være lang.

Besynderlig adfærd, men vildt nok at du finder dig i det. Sig dog fra eller bliv væk!

Jeg havde virkelig ogsaa sagt fra paa stedet. Ikke mine boern? Ikke mit ansvar. Det var jeg bare gaaet fra. Det maa foraeldrene selv rode med.

Det er også noget jeg burde blive bedre til. Ikke fordi at jeg ikke godt kan finde ud af at sige fra, men folk kan generelt strække den rigtig langt med mig før jeg sætter foden i.
Jeg synes dog her at det er lidt svært at sige fra, da det normalt er børnene der står og hiver i mig hele aftenen (fordi moren inden vi kommer har lovet dem at jeg leger med dem), så mange gange er det børnene jeg skal stå og sige nej til (hvilket jeg også gør).
Jeg har også overvejet om jeg skal sige til moren, at jeg altså ikke kommer forbi fordi at jeg skal passe børnene, og at jeg ikke er deres barnepige. Det er nok ikke så høfligt sagt, men igen, det er hendes børn ikke mine.

Skal også siges, at mange gange bliver jeg væk når hun har børnene med, men jeg vil jo også gerne se de andre i familien.

Jeg vil faktisk mene at det er din kærestes ansvar at sige noget til hende. Det er altid svært at sige fra i svigerfamilien, især hvis man ikke er så gammel/forholdet er nyt.

Hvad siger din kæreste til det hele? Han må da også finde det besynderligt.

Det kan du egentlig have ret i - han plejer også at sige nej til børnene når de begynder at hive i mig. Vi har nok bare begge haft svært ved hvad vi skulle sige til moren. Derudover er de heller ikke helt svigerfamilie, men hans forældres venners datter (de bliver bare betegnet som en del af familien da de har været der i gennem alt den tid han har levet, og er med til familiearrangementerne).

Vi har været sammen i 5 år nu, så burde have lært at sige fra Tror bare jeg bliver så overrasket hver gang, at hun har den forventning om at jeg passer hendes børn, at jeg bliver lidt mundlam.

Han er træt af det, for han mener at begge forældre behandler mig som et barn. Både han og jeg føler, at jeg bliver forvist til 'børnebordet' så at sige. Fx kan begge forældre spørge mig, om jeg vil have nogle skumfiduser eller noget andet som de er ved at lave til børnene (og de andre voksne bliver ikke spurgt, for det er kun forbeholdt til de små).

[Seraphina]

Jeg synes en fra min kæreste's familie er lidt upassende overfor mig. Hun generelt egentlig en rigtig sød dame, men hver gang vi ser dem alene eller til familiearrangementer behandler hun mig som hendes børn barnepige.
Fx når de er på camping med noget af familien (bl.a. med min kæreste's forældre), og vi kommer og hilser på og får en kop kaffe, så bliver jeg med det samme henvist til, at underholde hendes to børn. Hun kan finde på at love hendes børn, at jeg kommer en bestemt dag og leger med dem (uden at spørge mig om jeg egentlig har andre planer - eller om jeg har lyst). Jeg får i løbet af sådan en aften slet ikke lov til at sidde sammen med de andre voksne og snakke og få en kop kaffe, men bliver forvist til at skulle være på legepladsen med børnene indtil vi tager hjem... Jeg føler faktisk ikke jeg er der med min kæreste når hun er i nærheden, men at hun har taget mig med som barnepigen.

Skal også siges, at den allerførste gang min kæreste præsenterede mig for dem, der spurgte hun, om jeg ikke godt ville være hendes nye barnepige. Jamen hej med dig da.

Og for mig som ikke interessere mig synderligt for børn, og slet ingen interesse har i at skulle lege med dem - så kan sådan en aften godt være lang.

Besynderlig adfærd, men vildt nok at du finder dig i det. Sig dog fra eller bliv væk!

Jeg havde virkelig ogsaa sagt fra paa stedet. Ikke mine boern? Ikke mit ansvar. Det var jeg bare gaaet fra. Det maa foraeldrene selv rode med.

Det er også noget jeg burde blive bedre til. Ikke fordi at jeg ikke godt kan finde ud af at sige fra, men folk kan generelt strække den rigtig langt med mig før jeg sætter foden i.
Jeg synes dog her at det er lidt svært at sige fra, da det normalt er børnene der står og hiver i mig hele aftenen (fordi moren inden vi kommer har lovet dem at jeg leger med dem), så mange gange er det børnene jeg skal stå og sige nej til (hvilket jeg også gør).
Jeg har også overvejet om jeg skal sige til moren, at jeg altså ikke kommer forbi fordi at jeg skal passe børnene, og at jeg ikke er deres barnepige. Det er nok ikke så høfligt sagt, men igen, det er hendes børn ikke mine.

Skal også siges, at mange gange bliver jeg væk når hun har børnene med, men jeg vil jo også gerne se de andre i familien.

Jeg vil faktisk mene at det er din kærestes ansvar at sige noget til hende. Det er altid svært at sige fra i svigerfamilien, især hvis man ikke er så gammel/forholdet er nyt.

Hvad siger din kæreste til det hele? Han må da også finde det besynderligt.

Det kan du egentlig have ret i - han plejer også at sige nej til børnene når de begynder at hive i mig. Vi har nok bare begge haft svært ved hvad vi skulle sige til moren. Derudover er de heller ikke helt svigerfamilie, men hans forældres venners datter (de bliver bare betegnet som en del af familien da de har været der i gennem alt den tid han har levet, og er med til familiearrangementerne).

Vi har været sammen i 5 år nu, så burde have lært at sige fra Tror bare jeg bliver så overrasket hver gang, at hun har den forventning om at jeg passer hendes børn, at jeg bliver lidt mundlam.

Han er træt af det, for han mener at begge forældre behandler mig som et barn. Både han og jeg føler, at jeg bliver forvist til 'børnebordet' så at sige. Fx kan begge forældre spørge mig, om jeg vil have nogle skumfiduser eller noget andet som de er ved at lave til børnene (og de andre voksne bliver ikke spurgt, for det er kun forbeholdt til de små).

Ej, hvor er det mærkeligt altså... Jeg har prøvet det lidt selv, bare ikke så voldsomt. Jeg tror, at jeg ville sørge for at sige højt til børnene (så moren hører det), at du ikke vil lege, men gerne vil sidde med de andre voksne og have voksensnak. Så er man kedelig i børnenes øjne og så holder de op med at plage.
Hvis det ikke stopper hende, må du få din kæreste og evt svigerforældre til at sige fra. Det er jo vildt urimeligt.

[Summer]

Jeg synes en fra min kæreste's familie er lidt upassende overfor mig. Hun generelt egentlig en rigtig sød dame, men hver gang vi ser dem alene eller til familiearrangementer behandler hun mig som hendes børn barnepige.
Fx når de er på camping med noget af familien (bl.a. med min kæreste's forældre), og vi kommer og hilser på og får en kop kaffe, så bliver jeg med det samme henvist til, at underholde hendes to børn. Hun kan finde på at love hendes børn, at jeg kommer en bestemt dag og leger med dem (uden at spørge mig om jeg egentlig har andre planer - eller om jeg har lyst). Jeg får i løbet af sådan en aften slet ikke lov til at sidde sammen med de andre voksne og snakke og få en kop kaffe, men bliver forvist til at skulle være på legepladsen med børnene indtil vi tager hjem... Jeg føler faktisk ikke jeg er der med min kæreste når hun er i nærheden, men at hun har taget mig med som barnepigen.

Skal også siges, at den allerførste gang min kæreste præsenterede mig for dem, der spurgte hun, om jeg ikke godt ville være hendes nye barnepige. Jamen hej med dig da.

Og for mig som ikke interessere mig synderligt for børn, og slet ingen interesse har i at skulle lege med dem - så kan sådan en aften godt være lang.

Besynderlig adfærd, men vildt nok at du finder dig i det. Sig dog fra eller bliv væk!

Jeg havde virkelig ogsaa sagt fra paa stedet. Ikke mine boern? Ikke mit ansvar. Det var jeg bare gaaet fra. Det maa foraeldrene selv rode med.

Det er også noget jeg burde blive bedre til. Ikke fordi at jeg ikke godt kan finde ud af at sige fra, men folk kan generelt strække den rigtig langt med mig før jeg sætter foden i.
Jeg synes dog her at det er lidt svært at sige fra, da det normalt er børnene der står og hiver i mig hele aftenen (fordi moren inden vi kommer har lovet dem at jeg leger med dem), så mange gange er det børnene jeg skal stå og sige nej til (hvilket jeg også gør).
Jeg har også overvejet om jeg skal sige til moren, at jeg altså ikke kommer forbi fordi at jeg skal passe børnene, og at jeg ikke er deres barnepige. Det er nok ikke så høfligt sagt, men igen, det er hendes børn ikke mine.

Skal også siges, at mange gange bliver jeg væk når hun har børnene med, men jeg vil jo også gerne se de andre i familien.

Jeg vil faktisk mene at det er din kærestes ansvar at sige noget til hende. Det er altid svært at sige fra i svigerfamilien, især hvis man ikke er så gammel/forholdet er nyt.

Hvad siger din kæreste til det hele? Han må da også finde det besynderligt.

Det kan du egentlig have ret i - han plejer også at sige nej til børnene når de begynder at hive i mig. Vi har nok bare begge haft svært ved hvad vi skulle sige til moren. Derudover er de heller ikke helt svigerfamilie, men hans forældres venners datter (de bliver bare betegnet som en del af familien da de har været der i gennem alt den tid han har levet, og er med til familiearrangementerne).

Vi har været sammen i 5 år nu, så burde have lært at sige fra Tror bare jeg bliver så overrasket hver gang, at hun har den forventning om at jeg passer hendes børn, at jeg bliver lidt mundlam.

Han er træt af det, for han mener at begge forældre behandler mig som et barn. Både han og jeg føler, at jeg bliver forvist til 'børnebordet' så at sige. Fx kan begge forældre spørge mig, om jeg vil have nogle skumfiduser eller noget andet som de er ved at lave til børnene (og de andre voksne bliver ikke spurgt, for det er kun forbeholdt til de små).

Ej, hvor er det mærkeligt altså... Jeg har prøvet det lidt selv, bare ikke så voldsomt. Jeg tror, at jeg ville sørge for at sige højt til børnene (så moren hører det), at du ikke vil lege, men gerne vil sidde med de andre voksne og have voksensnak. Så er man kedelig i børnenes øjne og så holder de op med at plage.
Hvis det ikke stopper hende, må du få din kæreste og evt svigerforældre til at sige fra. Det er jo vildt urimeligt.

Er lidt glad for at jeg ikke er den eneste der har prøvet noget lignende - selvom det er lidt utroligt.
Du har ret - må bare være bestemt med at sige nej. De kan jo også sagtens underholde sig selv.

[kidkomb]

Tror hun ikke bare at du gerne vil lege med børnene?
Altså tror du virkelig hun overlagt lader som om du kan lide det, for at få dig til at passe børnene?
Muligheden for at hun er tungnem og ikke en kalkulerende nedturskælling foreligger.
Jeg er dog ikke sikker på hvilken mulighed der er den letteste at forholde sig til

[Moxy-lady]

Jeg er medlem af en FB gruppe hvor folk kan søge efter lån/foræringer til alle mulige ting. Folk kan naturligvis selv vælge hvem de støtter, og alt sådan noget. Men der er bare så meget upassende opførsel. Tidligere i dag så jeg en kvinde med tusind katte der for en uge siden ik hjælp til kattemad, søge efter støtte til en fødselsdagsgave til sin datter. Hendes profil er så pivåben og man ser tydeligt at datteren har fødselsdag i marts. Så, ja.

Her til aften faldt jeg over dette opslag. Jeg må indrømme at jeg synes at det er dybt upassende at bede om 15000 (!!) kr som man ikke kan betale tilbage når man lige har købt nyt hus. Altså, man må arbejde udenom at terrassen er skæv eller lade hende gå på græsset eller tage projektet i etaper. De fleste beløb der doneres er 50-100 kr, og selvom man må søge efter alt (også penge til fornøjelser, luksusting eller smøger) så synes jeg sgu at et sådan projekt må have en decideret indsamling, eller I ved, undvære indtil det er muligt. Så vidt jeg ved så bliver der indregnet et relativt stort rådighedsbeløb, når man undersøger hvad man kan købe for. Et rådighedsbeløb der mere eller mindre matcher hvad de fleste i gruppen får udbetalt.

Postnummer/By
4200
▪️Hvad søges der til?
Omlægning af fliser på terresse + gangsti
▪️Hvad er beløbets størrelse?
15.000kr ca.
▪️Kan du tilbagebetale?
- kun nødvendigt hvis du låner
Nej desværre ikke
▪️Har du MobilePay?
Ja..
▪️Tager du imod råd?
Nej tak ..
▪️Har du søgt andre steder?
- Hvis JA, hvor?
Ja.. Familie, venner, sagsbehandler, børn og unge og "håndsrækning".
▪️Eventuel dokumentation hvis ønsket
- personlige oplysninger skal dækkes
Vi har en pige på 2,5 år som ikke kan gå da hun er født for tidligt. Vi har lige købt hus for hendes skyld, så der er plads til hendes ganghjælpemidler og til hun kan få trænet endnu mere og komme op og gå.
Men Vores terresse er virkelig bølgegang og hun kommer aldrig uden for og lære at gå der.
Vi har søgt forskellige steder igennem kommunen osv men har fået afslag.
Vi har ikke pengene til grus, stabil grus osv. Og ingen af os kan lægge fliser. Dog har vi en del fliser liggende hos et familiemedlem som bare skal hentes.
Håber inderligt nogen kan hjælpe eller kender nogen som kan lægge fliser ?..

Herefter følger nogle gode råd, blandt andet en måde man kan lægge fliserne om, så problemet midlertidigt (2 år, vurderes det) kan løses. TS svarer

Vi har prøvet.. De er meget tunge og Vi kan ikke selv..
Jeg har selv psoriasis gigt og min krop fungere desværre ikke optimalt. Vi har vores to små piger på 2,5 år og 1,5 år som kræver meget.

Flere kommer så med tilbud om at hjælpe med at komme og tage fliserne op, hvis det er ok at det kan ske i etaper, da de ikke har så meget tid at gøre godt med. Hvortil TS svarer:

Problemet er mest at lægge dem desværre
...

Altså, så tag dog imod den hjælp du kan få? Det virker simpelthen så utaknemmeligt at efterspørge så mange penge, i den type gruppe, og når så folk tilbyder at hjælpe med det de kan, så er det ikke mandskab der mangler. Hun vil bare gerne betale sig fra det, på en gang. Jeg synes at det er SÅ upassende.

[Studsgaard]

Den mand i en Audi der var meget tæt på at køre ind i os i dag.
Vi kører på motorvejen. Der er opstået noget kø pga rækværket i midten skal laves. Vi kører i anden vognbane og der er nok knap en km hen til der hvor vi skal flette ind i første vognbane.
Og som man skal så fortsætter vi så langt frem i anden vognbane. Men manden i Audien (han har kørt fire - fem biler foran os ) vælger at flette ind i første vognbane allerede (imellem to lastbiler )
De biler lige bag ham kører jo vidre i anden vognbane, frem for at flette korrekt ind, men det syntes han bestemt ikke vi skal, så imens han blinker til højre, vælger han at trække halvt ud i anden vognbane igen,lige ved vore forende - heldigvis reagerede min mand hurtigt så han ikke ramte os, så kører han så der midt på stregen og spæret begge spor, så vi ikke kan køre frem.

Idiot!
Han fik også med hornet hvilket fik ham til at trække en smule til højre, men kun lige så vi og de efterfølgende biler kunne klemme sig forbi hans bil.

[Allmost_Famous]

De to fædre, der snød sig foran køen i Legoland. Sønnike ville gerne sidde i forreste vogn i en forlystelse, så vi tjekkede med personalet om han godt måtte det, selvfølgelig forudsat, at han sprang sin tur over, og ventede til næste omgang (hvor han jo så ville være den første). Det måtte han selvfølgelig godt, og det er ret normalt at gøre det, sagde de.

Hele to fædre snød deres børn ind foran ham (altså til første vogn), og selv efter henstillinger fra både personalet og mig om, at der altså var kø, var de ligeglade. Den ene far var endda så venlig lige at sende et smil og en vis finger efter os mens de kørte af sted i deres vogn.

Idioter.

[Dirtylittledevil]

De to fædre, der snød sig foran køen i Legoland. Sønnike ville gerne sidde i forreste vogn i en forlystelse, så vi tjekkede med personalet om han godt måtte det, selvfølgelig forudsat, at han sprang sin tur over, og ventede til næste omgang (hvor han jo så ville være den første). Det måtte han selvfølgelig godt, og det er ret normalt at gøre det, sagde de.

Hele to fædre snød deres børn ind foran ham (altså til første vogn), og selv efter henstillinger fra både personalet og mig om, at der altså var kø, var de ligeglade. Den ene far var endda så venlig lige at sende et smil og en vis finger efter os mens de kørte af sted i deres vogn.

Idioter.

En vaskeægte narrøv!

[Ado]

De to fædre, der snød sig foran køen i Legoland. Sønnike ville gerne sidde i forreste vogn i en forlystelse, så vi tjekkede med personalet om han godt måtte det, selvfølgelig forudsat, at han sprang sin tur over, og ventede til næste omgang (hvor han jo så ville være den første). Det måtte han selvfølgelig godt, og det er ret normalt at gøre det, sagde de.

Hele to fædre snød deres børn ind foran ham (altså til første vogn), og selv efter henstillinger fra både personalet og mig om, at der altså var kø, var de ligeglade. Den ene far var endda så venlig lige at sende et smil og en vis finger efter os mens de kørte af sted i deres vogn.

Idioter.

Og her har vi forklaringen på, hvorfor nogle børn er nogle lorte møgunger.