Upassendetråden - første udgave!

[Flora]

Jeg har en veninde der gerne vil give hæklede ting til folk, bamser, rangler og sådan, hun kan bare ikke hækle selv og vil gerne have jeg gør det. Jeg kan fornemme på hende at hun forventer jeg gør det gratis og hun er sådan en der har svært ved at snakke om penge, hvilket gør at jeg får svært ved at snakke om penge med hende.

Så da hun i dag spurgte om jeg ville lave noget for hende, spurgte jeg hvad hun ville give. Hun spørger så hvad jeg vil have. 100 kr foreslår jeg. Hun siger så at gaven bare er ment som en lille gestus til en kollega. Okay? Så fordi du synes gaven er en lille gestus skal jeg ikke have betaling for det?
Hun tilbød at strikke noget for mig, jeg har bare ikke noget jeg mangler der skal strikkes og jeg vil nogen gange hellere have rede penge.
Jeg sagde at jeg ville være ked af at gøre det gratis og det forstod hun godt. Hun foreslog så at vi tog i svømmehallen med min datter en dag og det accepterede jeg.

Tidligere har jeg hæklet en lidt større ting for hende, som skulle gives til hendes svigerinde, og der kom det virkelig bag på hende at jeg spurgte efter penge kunne jeg mærke. Hvad jeg synes er værre er, at hun bagefter hæklede noget næsten magen til. Til samme svigerinde. Hvorfor skulle jeg så belemres?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er urimelig når jeg synes hun er upassende, at tro jeg bruger min fritid gratis på at lave ting, som hun kan give til andre.

Du er slet ikke urimelig. Hun kan da selv hækle eller strikke ting til folk, hvis det er sådan noget hun vil give. Ellers skal hun da selvfølgelig betale for tingene.

[Studsgaard]

Jeg har en veninde der gerne vil give hæklede ting til folk, bamser, rangler og sådan, hun kan bare ikke hækle selv og vil gerne have jeg gør det. Jeg kan fornemme på hende at hun forventer jeg gør det gratis og hun er sådan en der har svært ved at snakke om penge, hvilket gør at jeg får svært ved at snakke om penge med hende.

Så da hun i dag spurgte om jeg ville lave noget for hende, spurgte jeg hvad hun ville give. Hun spørger så hvad jeg vil have. 100 kr foreslår jeg. Hun siger så at gaven bare er ment som en lille gestus til en kollega. Okay? Så fordi du synes gaven er en lille gestus skal jeg ikke have betaling for det?
Hun tilbød at strikke noget for mig, jeg har bare ikke noget jeg mangler der skal strikkes og jeg vil nogen gange hellere have rede penge.
Jeg sagde at jeg ville være ked af at gøre det gratis og det forstod hun godt. Hun foreslog så at vi tog i svømmehallen med min datter en dag og det accepterede jeg.

Tidligere har jeg hæklet en lidt større ting for hende, som skulle gives til hendes svigerinde, og der kom det virkelig bag på hende at jeg spurgte efter penge kunne jeg mærke. Hvad jeg synes er værre er, at hun bagefter hæklede noget næsten magen til. Til samme svigerinde. Hvorfor skulle jeg så belemres?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er urimelig når jeg synes hun er upassende, at tro jeg bruger min fritid gratis på at lave ting, som hun kan give til andre.

Du er slet ikke urimelig. Hun kan da selv hækle eller strikke ting til folk, hvis det er sådan noget hun vil give. Ellers skal hun da selvfølgelig betale for tingene.

Jeg er enig, hun kan da ikke bare forvente at du gider hækle ting gratis fordi hun gerne vil give dem. Enten må hun selv lave dem Ellers må hun købe ting at give, dvs betale dig eller andre.

[Kattefjæs]

Jeg hækler og strikker også og tager IKKE imod bestillinger af nogen som helst art under nogen omstændigheder. Færdig. Hvis jeg laver noget til nogen, så er det fordi jeg synes de fortjener det.

Folk er vildt upassende med deres underlige forestillinger om at fordi jeg har brugt tid og kræfter på at lære et håndværk, så skal mit talent da stå til rådighed for dem 24/7. Det er lige meget om det så koster mig flere tusind kroner eller flere hundrede arbejdstimer - af en eller anden grund føler folk at det da er det mindste jeg kan gøre når nu jeg har det her talent og sikkert alligevel bare synes at det er hyggeligt at bruge al min fritid på. Øhmm nej? Hvad med at lære et håndværk selv eller købe dine egne gaver, sådan som ca. alle andre gør?

Jeg beder heller ikke venner som kan synge om gratis koncerter, eller it-kyndige om gratis konsultationer, eller ekspedienter om gratis varer... Der er ikke nogen gratis frokost. Hvis du ikke betaler, så er der en anden som gør. Og det bliver ikke mig...

[TakeAChanceOnMe]

Jeg hækler og strikker også og tager IKKE imod bestillinger af nogen som helst art under nogen omstændigheder. Færdig. Hvis jeg laver noget til nogen, så er det fordi jeg synes de fortjener det.

Folk er vildt upassende med deres underlige forestillinger om at fordi jeg har brugt tid og kræfter på at lære et håndværk, så skal mit talent da stå til rådighed for dem 24/7. Det er lige meget om det så koster mig flere tusind kroner eller flere hundrede arbejdstimer - af en eller anden grund føler folk at det da er det mindste jeg kan gøre når nu jeg har det her talent og sikkert alligevel bare synes at det er hyggeligt at bruge al min fritid på. Øhmm nej? Hvad med at lære et håndværk selv eller købe dine egne gaver, sådan som ca. alle andre gør?

Jeg beder heller ikke venner som kan synge om gratis koncerter, eller it-kyndige om gratis konsultationer, eller ekspedienter om gratis varer... Der er ikke nogen gratis frokost. Hvis du ikke betaler, så er der en anden som gør. Og det bliver ikke mig...

Jeg laver noget ala. fysio og folk er præcis det samme overfor mig.
"Kan jeg ikke lige få en massage?"
"Kan du ikke fixe min skade?"
"Så da jeg var x år gammel skete dette, lægen gjorde y og nu er det z, er det et godt tegn?"

Jeg kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad og nej, jeg gider heller ikke at massere bare fordi det er ét af de værktøjer jeg har ifm. min uddannelse. Jeg havde en veninde der var så forbandet anmasende med at få en massage at jeg var tæt på at kyle hende ud af mit hus.
Hvis jeg skal fikse nogens skader, så kan de passende betale de 2-400 kr. det ville koste at tage til enhver anden professionel ellers kan de sgu fikse det selv.

Hvis jeg er interesseret skal jeg nok selv spørge indtil eller tilbyde min hjælp, ellers skal folk kraftedme lade være med at tro at de har krav på det ene eller det andet

[Anne Droid]

Jeg strikker og hækler også og bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan lave noget til dem. Det vil jeg gerne, hvis de bruger samme antal timer med at fikse min have og rengøre mit hus.
Jeg venter stadig på der er nogen der synes det er en god handel for dem.

[Santa]

Jeg kan sy....så jeg bliver (blev!) af og til spurgt om jeg lige kunne sy dit og dat..

Mit svar var altid:
"Jo da. Jeg lægger det bare nederst i min to-do bunke derhjemme. Det øverste har ligget i et par år, så jeg håber ikke det haster for dig. Jeg syer nemlig kun efter lyst!"

Så var folk alligevel ikke interesserede. Nu spørger de ikke mere.

[Bøtte]

Jeg hækler og strikker også og tager IKKE imod bestillinger af nogen som helst art under nogen omstændigheder. Færdig. Hvis jeg laver noget til nogen, så er det fordi jeg synes de fortjener det.

Folk er vildt upassende med deres underlige forestillinger om at fordi jeg har brugt tid og kræfter på at lære et håndværk, så skal mit talent da stå til rådighed for dem 24/7. Det er lige meget om det så koster mig flere tusind kroner eller flere hundrede arbejdstimer - af en eller anden grund føler folk at det da er det mindste jeg kan gøre når nu jeg har det her talent og sikkert alligevel bare synes at det er hyggeligt at bruge al min fritid på. Øhmm nej? Hvad med at lære et håndværk selv eller købe dine egne gaver, sådan som ca. alle andre gør?

Jeg beder heller ikke venner som kan synge om gratis koncerter, eller it-kyndige om gratis konsultationer, eller ekspedienter om gratis varer... Der er ikke nogen gratis frokost. Hvis du ikke betaler, så er der en anden som gør. Og det bliver ikke mig...

Jeg laver noget ala. fysio og folk er præcis det samme overfor mig.
"Kan jeg ikke lige få en massage?"
"Kan du ikke fixe min skade?"
"Så da jeg var x år gammel skete dette, lægen gjorde y og nu er det z, er det et godt tegn?"

Jeg kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad og nej, jeg gider heller ikke at massere bare fordi det er ét af de værktøjer jeg har ifm. min uddannelse. Jeg havde en veninde der var så forbandet anmasende med at få en massage at jeg var tæt på at kyle hende ud af mit hus.
Hvis jeg skal fikse nogens skader, så kan de passende betale de 2-400 kr. det ville koste at tage til enhver anden professionel ellers kan de sgu fikse det selv.

Hvis jeg er interesseret skal jeg nok selv spørge indtil eller tilbyde min hjælp, ellers skal folk kraftedme lade være med at tro at de har krav på det ene eller det andet

Jeg er ergoterapeut - og massage er ikke en del af uddannelsen, men det tror rigtig mange, at det er, så jeg får også ofte spørgsmål i den retning.

Jeg plejer som regel bare at tilbyde at teste deres kognitive funktionsniveau.

[Studsgaard]

Jeg kan sy....så jeg bliver (blev!) af og til spurgt om jeg lige kunne sy dit og dat..

Mit svar var altid:
"Jo da. Jeg lægger det bare nederst i min to-do bunke derhjemme. Det øverste har ligget i et par år, så jeg håber ikke det haster for dig. Jeg syer nemlig kun efter lyst!"

Så var folk alligevel ikke interesserede. Nu spørger de ikke mere.

Jeg er også blevet spurgt om at sy kjoler.
Bland andet af en bekendt der så en kjole jeg havde lavet til min datter. Den var bare så flot om jeg ville sy en til hendes af det samme stof.
Jeg havde en fornemmelse af at hun forventede at det lige kunne klares på er øjeblik og koste gratis. Så inden jeg købte mere stof skrev jeg til hende at det ville komme til at koste 200-250kr. For stoffet i sig selv var et ret dyrt print dvs 160 kr pr meter ogjeg ville jo både skulle ud og handle stof, lave mønster til hendes datter samt klippe og sy kjolen - så jeg ville faktisk ikke rigtigt få noget for alt den tid jeg brugte, ja så ville hun ikke have en.

[Kattefjæs]

Jeg strikker og hækler også og bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan lave noget til dem. Det vil jeg gerne, hvis de bruger samme antal timer med at fikse min have og rengøre mit hus.
Jeg venter stadig på der er nogen der synes det er en god handel for dem.

En ting er tiden, men jeg undrer mig virkelig også over dem, som slet ikke tænker på at materialerne jo også koster en formue. Hvis jeg strikker en bluse, så kan den snildt koste 5-800kr, for jeg køber kun kvalitetsgarn. Hvis jeg ville have en billig bluse, så ville jeg bare købe en i H&M.

Jeg har oplevet en som ville have en hjemmestrikket bluse af mig fordi det åbenbart repræsenterede en vis værdi for hende (altså at den var hjemmestrikket - ikke at den specifikt var lavet af mig).

Da jeg så sagde at materialerne nok ville koste 5-600kr og at det formodentlig ville tage mig 50-70 timer, som jeg forventede at blive lønnet for, så prøvede hun at argumentere for at hun da ikke skulle betale for sådan noget, for hun kunne jo købe en bluse i butikkerne til en brøkdel af hvad det ville koste hvis jeg skulle lave den, og det var jo ikke engang fordi det var svært for mig at lave for jeg vidste jo allerede hvordan man gjorde.

"Nå, men så kan du jo bare købe dig en bluse i en butik", sagde jeg så. Og så blev hun dødfornærmet fordi det altså ikke var det samme når den ikke var hjemmestrikket.

Nej det er det nemlig ikke, men du forstår jo tydeligvis ikke værdien af hjemmestrik anyway, så du må nøjes med hvad du er villig til at betale for.

[Kattefjæs]

Jeg har virkelig også græmmet mig voldsomt før i tiden når jeg har haft venner eller kærester, som arbejder med it, hjemme hos familien. Den er stensikker hver gang. Der går fem minutter og så har de fået en smartphone, bærbar eller andet gøgl stukket i hånden med en forventning om at de da selvfølgelig lige fikser den når de alligevel er der. Det har stort set altid været sådan nogle fuldstændig håbløse problemer hvor maskineriet har sagt fra pga. total inkompetence fra brugerens side. Det er ikke min vens, kærestes eller nogen som helst andens ansvar at rette op på dine fejl og mangler og bruge deres hårdt oparbejdede evner til at prøve at fikse dit lort gratis! Lad være med at invitere folk under påskud af at ville se dem, for så at presse dem til at bruge en hel dag af deres fritid på at arbejde for dig. Så kan man da i det mindste være ærlig fra starten og sige at man vil bede om en tjeneste så vedkommende har en chance for at sige til eller fra.

Der er blevet talt nogle seriøse alvorsord med et par fuldstændig grænseløse familiemedlemmer som selvfølgelig overhovedet ikke kunne se hvordan det dog kunne være et problem ("Jamen han kan jo godt lide at arbejde med computere!"). Jeg synes det er såååååååå dårlig stil og jeg siger fra øjeblikkeligt.

Min mor prøvede en overgang det samme med mig - det var da hun fik sin første smartphone og ikke fattede noget - men jeg kendte slet ikke hendes telefontype og jeg havde ikke den ringeste ide om hvordan hendes boligselskabs bredbånd fungerede, så jeg måtte sige med det samme at jeg ærligt talt ikke var i stand til at hjælpe. Hun blev ved med at gå og småbeklage sig over at jeg ikke ville hjælpe....! Jeg blev ved med at rette hende og sige at jeg ikke kunne. Jeg tror ikke det nogensinde lykkedes mig at overbevise hende. Men jeg tror jeg nåede at få et raserianfald eller to...

[cola]

Jeg har været den der spurgte min ven, eller dvs jeg spurgte ikke, jeg havde en bærbar der bare slet ikke ville noget, det nævnte jeg da jeg var til rollespil, og spurgte om de måske vidste hvad det kunne skyldes, for så ville jeg få det fixet, hun sagde så at jeg nok bare sku købe ... en dims jeg ikke kan huske nu, og så tage det med så skulle hun nok få det ordnet.
Jeg havde haft det fint med hvis de bare havde sagt, søg hjælp til din pc hos andre.

Det er en af fordelene ved at være venner med nørder, der er altid en der ved noget om noget, man kan bruge, om det så bare er "køb en ny strømforsyning"
Men ok det var så også mig der havde to ældre damer til at skifte hjul på min bil, fordi jeg var punkteret :-)

[Allmost_Famous]

Det er fucking upassende at være en fucking martyr, der bliver fucking prinsessefornærmet fordi et familiemedlem insisterer på at blive behandlet med en smule respekt!

Gid din røvhul må være for evigt svedent på grund af massiv syrebæ, og kun din drøbel være lang nok til at nå, din ynkelige kvindemenneske!

[Shmartiesh]

Jeg er helt lettet over at i er enige
Nogen gange føler jeg mig helt smålig.

Min veninde tror helt klar det hjælper at hun kommer med alle materialerne, men jeg har som regel en masse garn og div, så det er arbejdet der er besværligt. Og som en goat skriver, så hækler jeg også mest når jeg har lyst og ikke på kommando.

Er mest træt af jeg har sagt ja. Hun bliver ved med at sige hun skal lære at hækle, det sker bare ikke rigtig. Næste gang siger jeg nej.

[Shmartiesh]

Samme veninde var på besøg i dag. Midt i en samtale ringer hendes tlf. Jeg forventer at hun spørger om det er vigtigt det personen vil snakke med hende om, ellers kan de snakke senere. Det er først efter er kvarters samtale hun giver udtryk for at vedkommende kan ringe senere.
Og det er ikke første gang det sker. Hun har op til flere gange snakket i op til en time mens jeg har været på besøg eller omvendt.

[Sophies-mor]

Jeg har en veninde der gerne vil give hæklede ting til folk, bamser, rangler og sådan, hun kan bare ikke hækle selv og vil gerne have jeg gør det. Jeg kan fornemme på hende at hun forventer jeg gør det gratis og hun er sådan en der har svært ved at snakke om penge, hvilket gør at jeg får svært ved at snakke om penge med hende.

Så da hun i dag spurgte om jeg ville lave noget for hende, spurgte jeg hvad hun ville give. Hun spørger så hvad jeg vil have. 100 kr foreslår jeg. Hun siger så at gaven bare er ment som en lille gestus til en kollega. Okay? Så fordi du synes gaven er en lille gestus skal jeg ikke have betaling for det?
Hun tilbød at strikke noget for mig, jeg har bare ikke noget jeg mangler der skal strikkes og jeg vil nogen gange hellere have rede penge.
Jeg sagde at jeg ville være ked af at gøre det gratis og det forstod hun godt. Hun foreslog så at vi tog i svømmehallen med min datter en dag og det accepterede jeg.

Tidligere har jeg hæklet en lidt større ting for hende, som skulle gives til hendes svigerinde, og der kom det virkelig bag på hende at jeg spurgte efter penge kunne jeg mærke. Hvad jeg synes er værre er, at hun bagefter hæklede noget næsten magen til. Til samme svigerinde. Hvorfor skulle jeg så belemres?

Jeg kan ikke finde ud af om jeg er urimelig når jeg synes hun er upassende, at tro jeg bruger min fritid gratis på at lave ting, som hun kan give til andre.

Du er ikke urimelig. 3 x garnets pris er min minimumspris.