abcd skrev:Juki skrev:kidkomb skrev:AgentPixie skrev:Der er en brand på Lolland, hvor politiet formoder en mand er brændt inde.
Politiet vil ikke oplyse, præcist hvor branden foregår, da de mener, det kan forhindre deres arbejde, hvis der kommer tilskuer.
- Vi gider ikke bruge ekstra ressourcer på at spærre vejen af, og derfor vil jeg ikke sige, hvor det er, siger vagtchefen fra politiet.
Ekstra Bladet har dog fundet ud af, at det ligger på xxxxxvej 17
Fuck jer, EB.
Jeg bliver altid lidt morbidt nysgerrig i sådan en situation.
Ikke på branden, men på journalisten.
Hvilket slags menneske gør sådan noget?
Med ro i maven og selvtilfredshed oven i købet.
Sådan noget undrer mig.
Det gør jeg også.
Hvordan kan man få sig selv til det og hvordan retfærdiggør man det overfor sig selv? Og hvem har behov for så konkrete detaljer?
Det sanme med fotografer der skal have det hele med fra katastrofer osv. Det bedste er chokerede øjenvidner eller folk der selv har været en del af en ulykke, et terrorangreb eller lign., som skal interviewes hurtigst muligt efter. For ellers er det ikke autentisk nok og folk kan ikke sætte sig ind i hvor forfærdeligt det er, wtf?!
Jeg glemmer ikke billederne af den dobbeltdækker bus, der var for høj til at køre under en bro i København for 16 år siden. Der var ret mange der kom til skade og nogle der døde. Alligevel skulle der tages billeder af stærkt sårede folk der sad øverst i bussen og skulle have hjælp(fordi taget var skrællet af)
Wtf?! Hvem har glæde af at se sådan noget??
Er det ikke svært at vide på forhånd? Der findes et meget berømt billede fra Vietnam-krigen af en ung pige der er blevet ramt af Napalm og nøgen løber skrigende væk. Det er nærmest blevet et symbol på Vietnam-krigens rædsler, og det ville være en skam hvis vi ikke havde sådanne billeder til at minde os om historien. Der er måske ikke så stor sandsynlighed for at billedet af den fastklemte bus får samme status, men jeg tror omvendt også det er farligt hvis journalister begynder at tænke "hvem har glæde af at jeg tager det her billede?". Der er brug for at verdens elendighed dokumenteres, og et billede siger som bekendt ofte mere end 1000 ord.
Jeg synes der er forskel på at dokumentere krig, død og ødelæggelse og en trafikulykke fx.
Jeg er enig med dig i at billeder fra krig, katastrofer og lignende kan være nødvendige for at gøre politikere og resten verden opmærksom på at der er brug for hjælp. Jeg synes heller ikke at man skal forsøge at "romantisere" ting som Anden verdenskrig ved ikke at vise hvordan bl.a jøder blev behandlet. Som du også siger så er det et vigtigt redskab for at minde os om historien, evt. for at kunne lære af den.
For os i vesten kan det være svært at forstille sig og sætte sig ind i hvordan det er at vokse op et sted med diktatur og/eller en kraftig indgriben i folks frie valg om hvordan de fx skal gå klædt. Nogle gange er man nødt til at skære ting ud i pap og vise hvad fx kvinder bliver udsat for i nogle lande hvis ikke de "retter ind" og lader sig undertrykke. Uden kan det jo også være svært at ændre det eller forsøge at hjælpe dem med at gøre oprør.
Et trafikuheld synes jeg personligt ikke har noget umiddelbart formål eller er nødvendigt at vise i en avis, for at kunne forstå hvor forfærdeligt det er.
Det er ikke fordi jeg ikke også synes krig, død og ødelæggelse er forfærdeligt eller at jeg er blevet hærdet, så det ikke påvirker mig mere. Jeg opsøger det ikke bevidst, netop fordi det påvirker mig negativt og fordi jeg er bange for at blive mere og mere upåvirket.
Det ses jo allerede i nyhedsudsendelser. Er det fx optagelser fra et bombeangreb i Syrien så bliver det vist i bedste sendetid. Er det derimod et terrorangreb i Europa så skal man have diverse advarsler inden. Også selvom det er den samme målgruppe der er ramt. Det er da mærkeligt
.. Og måske lidt et sidespor
Well done! Det er fammer også ulækkert.