Upassendetråden - første udgave!

[Pølsemix]

1. Det kan du ikke vide.
2. Hvorfor bringe vægt ind i det, hvis det kun er et symptom på noget der bekymrer dig: om vedkommende har det godt. Og når man netop godt kan tage dén samtale uden at nævne det.

Det er ikke fordi jeg synes at vægt overhovedet ikke må nævnes, nogensinde. Jeg synes bare at det er mærkeligt at man insisterer på at bringe det ind i en samtale, med undskyldningen at det er omsorg, når det som oftest gør folk kede af det, og det vel, er det stikmodsatte af omsorg?

For at prikke hul på en bobbel, en modtager af hjælp/omsorg kan godt føle at det i øjeblikket er ubehageligt og så efterfølgende sætte pris på det. Hvis der er en oprigtig bekymring om en persons vægt, så nytter det jo ikke noget at danse omkring emnet.

Derudover kan jeg ikke se at det er et sandsynligt scenarie at gud og hver mand lige pludselig kommenterer andres vægt i tide og utide, fordi det blev ok at udtrykke bekymring ift. en persons overvægt.

[BlueBunny]

1. Det kan du ikke vide.
2. Hvorfor bringe vægt ind i det, hvis det kun er et symptom på noget der bekymrer dig: om vedkommende har det godt. Og når man netop godt kan tage dén samtale uden at nævne det.

Det er ikke fordi jeg synes at vægt overhovedet ikke må nævnes, nogensinde. Jeg synes bare at det er mærkeligt at man insisterer på at bringe det ind i en samtale, med undskyldningen at det er omsorg, når det som oftest gør folk kede af det, og det vel, er det stikmodsatte af omsorg?

For at prikke hul på en bobbel, en modtager af hjælp/omsorg kan godt føle at det i øjeblikket er ubehageligt og så efterfølgende sætte pris på det. Hvis der er en oprigtig bekymring om en persons vægt, så nytter det jo ikke noget at danse omkring emnet.

Derudover kan jeg ikke se at det er et sandsynligt scenarie at gud og hver mand lige pludselig kommenterer andres vægt i tide og utide, fordi det blev ok at udtrykke bekymring ift. en persons overvægt.

Enig. Som med mange andre emner i livet, så er der nogle emner som er forbeholdt de få.
Min mor var f.eks. overvægtig og udviklede diabetes 2. Af omsorg og kærlighed kommenterede jeg nogle gange hvis hun gjorde noget som var uhensigtsmæssigt. Og jeg ønskede at motion havde været bare en lille del af hendes liv.
Et andet eksempel er at min bror og svigerinde nævner at deres sigerdatter er "fed". Og de fortæller mig hvad hun "fylder sig med". Og spurgte mig hvordan de kunne sige det til hende. De var bekymrede, men jeg synes på ingen måde det er noget de bør og skal blande sig i.
Derudover tænker jeg at måden er afgørende. Implicitte stikpiller og bedrevidenhed når nogen har prøvet noget og "set lyset" er noget af det værste. Hvad der virker for den ene, er måske ikke løsningen for en anden.

[Kattefjæs]

"Jeg har brug for hjaelp - kender jeg nogen som kan tolke mellem dansk og russisk? Send PM tak!"

Foerste 10 kommentarer:

"Jeg kender en der kan tolke mellem engelsk og japansk / fransk og afrikaans / burmesisk og tysk / [indsaet selv sprog som IKKE er russisk]"

[Moxy-lady]

1. Det kan du ikke vide.
2. Hvorfor bringe vægt ind i det, hvis det kun er et symptom på noget der bekymrer dig: om vedkommende har det godt. Og når man netop godt kan tage dén samtale uden at nævne det.

Det er ikke fordi jeg synes at vægt overhovedet ikke må nævnes, nogensinde. Jeg synes bare at det er mærkeligt at man insisterer på at bringe det ind i en samtale, med undskyldningen at det er omsorg, når det som oftest gør folk kede af det, og det vel, er det stikmodsatte af omsorg?

For at prikke hul på en bobbel, en modtager af hjælp/omsorg kan godt føle at det i øjeblikket er ubehageligt og så efterfølgende sætte pris på det. Hvis der er en oprigtig bekymring om en persons vægt, så nytter det jo ikke noget at danse omkring emnet.

Derudover kan jeg ikke se at det er et sandsynligt scenarie at gud og hver mand lige pludselig kommenterer andres vægt i tide og utide, fordi det blev ok at udtrykke bekymring ift. en persons overvægt.

Enig. Som med mange andre emner i livet, så er der nogle emner som er forbeholdt de få.
Min mor var f.eks. overvægtig og udviklede diabetes 2. Af omsorg og kærlighed kommenterede jeg nogle gange hvis hun gjorde noget som var uhensigtsmæssigt. Og jeg ønskede at motion havde været bare en lille del af hendes liv.
Et andet eksempel er at min bror og svigerinde nævner at deres sigerdatter er "fed". Og de fortæller mig hvad hun "fylder sig med". Og spurgte mig hvordan de kunne sige det til hende. De var bekymrede, men jeg synes på ingen måde det er noget de bør og skal blande sig i.
Derudover tænker jeg at måden er afgørende. Implicitte stikpiller og bedrevidenhed når nogen har prøvet noget og "set lyset" er noget af det værste. Hvad der virker for den ene, er måske ikke løsningen for en anden.

Men så er vi jo ude i at omsorgen konkret omhandler det fysiske, ikke det psykiske velvære.

[Pølsemix]

Men så er vi jo ude i at omsorgen konkret omhandler det fysiske, ikke det psykiske velvære.

Det var også præmissen for mit oprindelige indlæg.

[Moxy-lady]

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man føler behov for at "prikke" hul på bylden som første reaktion på at en nær ven/familiemedlem har taget på. Hvad fanden er der blevet af lige at prøve med lidt gefühl først? Hvis man påstår at gøre det af hensyn til vedkommende, så er det vel også i ens interesse ikke at såre unødigt, og ikke starte samtalen ud med at vade ind som en elefant i en glasbutik, med en risiko for at vedkommende lukker i.

Man kunne jo prøve at spørge mere neutralt ind til vedkommendes velbefindende. Om der er noget der stresser. Bruge sin viden om denne her person der skulle forestille at være tæt på, til at prøve at indsnævre hvor der kunne være problemer. *Hvis* dette ikke giver en reaktion eller forklaring, kunne man så prøve med tough love.

Jeg synes virkelig tit at vægtdebatten herinde bliver hysterisk og skinger, fordi man hurtigt som overvægtig føler sig ramt. Men i denne her situation synes jeg det lugter lidt af at ens eget behov for at gøre tingene på en måde er vigtigere end den omsorg man forsøger at gemme sig bag.

[Moxy-lady]

Men så er vi jo ude i at omsorgen konkret omhandler det fysiske, ikke det psykiske velvære.

Det var også præmissen for mit oprindelige indlæg.

Fair nok, jeg har været ret klar i mine indlæg at jeg gik ud fra at der var tale om bekymring for vedkommendes psykiske velvære, det havde gjort det lidt nemmere hvis du havde præciseret tidligere så.

Står dog ved mine indlæg, da jeg stadig mener at det psykiske aspekt bør italesættes først (med mindre man ved at personen har en konkret diagnose som for eksempel diabetes.)

[Modesty Blame]

1. Det kan du ikke vide.
2. Hvorfor bringe vægt ind i det, hvis det kun er et symptom på noget der bekymrer dig: om vedkommende har det godt. Og når man netop godt kan tage dén samtale uden at nævne det.

Det er ikke fordi jeg synes at vægt overhovedet ikke må nævnes, nogensinde. Jeg synes bare at det er mærkeligt at man insisterer på at bringe det ind i en samtale, med undskyldningen at det er omsorg, når det som oftest gør folk kede af det, og det vel, er det stikmodsatte af omsorg?

For at prikke hul på en bobbel, en modtager af hjælp/omsorg kan godt føle at det i øjeblikket er ubehageligt og så efterfølgende sætte pris på det. Hvis der er en oprigtig bekymring om en persons vægt, så nytter det jo ikke noget at danse omkring emnet.

Derudover kan jeg ikke se at det er et sandsynligt scenarie at gud og hver mand lige pludselig kommenterer andres vægt i tide og utide, fordi det blev ok at udtrykke bekymring ift. en persons overvægt.

Hvad får dig til at tro, at en overvægtig ikke skulle være opmærksom på, at han hun er overvægtig?

[Pølsemix]

Hvad får dig til at tro, at en overvægtig ikke skulle være opmærksom på, at han hun er overvægtig?

Hvor har jeg skrevet det?

Eller konkluderer du igen noget som der ikke er belæg for?

[BlueBunny]

1. Det kan du ikke vide.
2. Hvorfor bringe vægt ind i det, hvis det kun er et symptom på noget der bekymrer dig: om vedkommende har det godt. Og når man netop godt kan tage dén samtale uden at nævne det.

Det er ikke fordi jeg synes at vægt overhovedet ikke må nævnes, nogensinde. Jeg synes bare at det er mærkeligt at man insisterer på at bringe det ind i en samtale, med undskyldningen at det er omsorg, når det som oftest gør folk kede af det, og det vel, er det stikmodsatte af omsorg?

For at prikke hul på en bobbel, en modtager af hjælp/omsorg kan godt føle at det i øjeblikket er ubehageligt og så efterfølgende sætte pris på det. Hvis der er en oprigtig bekymring om en persons vægt, så nytter det jo ikke noget at danse omkring emnet.

Derudover kan jeg ikke se at det er et sandsynligt scenarie at gud og hver mand lige pludselig kommenterer andres vægt i tide og utide, fordi det blev ok at udtrykke bekymring ift. en persons overvægt.

Enig. Som med mange andre emner i livet, så er der nogle emner som er forbeholdt de få.
Min mor var f.eks. overvægtig og udviklede diabetes 2. Af omsorg og kærlighed kommenterede jeg nogle gange hvis hun gjorde noget som var uhensigtsmæssigt. Og jeg ønskede at motion havde været bare en lille del af hendes liv.
Et andet eksempel er at min bror og svigerinde nævner at deres sigerdatter er "fed". Og de fortæller mig hvad hun "fylder sig med". Og spurgte mig hvordan de kunne sige det til hende. De var bekymrede, men jeg synes på ingen måde det er noget de bør og skal blande sig i.
Derudover tænker jeg at måden er afgørende. Implicitte stikpiller og bedrevidenhed når nogen har prøvet noget og "set lyset" er noget af det værste. Hvad der virker for den ene, er måske ikke løsningen for en anden.

Tabte hun sig så, da du havde kommenteret på det?

Hun kæmpede en kamp og set over år så tabte hun sig en del. Jeg kommenterede det sjældent og aldrig belærende (håber jeg). Og kun under fire øjne. Hun udviste interesse og jeg tilbød derfor at vi sammen f.eks. kunne gå ture, men reelt blev det aldrig rigtig noget. Jeg blev måske frustreret engang imellem fordi jeg var bange for konsekvenserne. Hun døde alt for ung (61 år), og selv om hendes journaler viste at "tallene" var i bedring, så tænker jeg at det nok var den usunde levevis (ingen motion, kun meget lidt gang/gåture). Vaner er supersvære at ændre. Det ved jeg kun alt for godt fra mig selv. Jeg er stadig i tvivl om jeg skulle have presset mere på. Men at lave en reel ændring kræver utrolig meget. Og nok også mere end jeg selv evnede/evner. Jeg savner hende helt utroligt og får tårer i øjnene bare af at tænke tanken at jeg måske kunne have hjulpet. Jeg håber dog at jeg tog de rette valg. (Og hun døde pludseligt, uventet og lykkelig).

[cola]

Jeg troede bilka ville sælge, men der tog jeg fejl, for jeg gik ned i bilka og spurgte "har i noget kød til en hvalp jeg kan købe" et ret så åbent spørgsmål må jeg nok indrømme og han kunne have sagt "det ligger over i køledisken (udskært kød), men nej hans svar var "nej" og det var så enden på den samtale.

[Modesty Blame]

Hvad får dig til at tro, at en overvægtig ikke skulle være opmærksom på, at han hun er overvægtig?

Hvor har jeg skrevet det?

Eller konkluderer du igen noget som der ikke er belæg for?

Det er den eneste måde, jeg kan se, at det giver mening, at der skal "prikkes hul på en bobbel" - ellers må du sandelig forklare mig, hvad du mener med det. Hvilken bobbel? Boblen om, at man er overvægtig?

[BlueBunny]

Jeg troede bilka ville sælge, men der tog jeg fejl, for jeg gik ned i bilka og spurgte "har i noget kød til en hvalp jeg kan købe" et ret så åbent spørgsmål må jeg nok indrømme og han kunne have sagt "det ligger over i køledisken (udskært kød), men nej hans svar var "nej" og det var så enden på den samtale.

Bør man forvente at en ansat i bilka kan vurdere hvilket kød en hvalp kan tåle?
Hvis du ved det ligger i køledisken, hvorfor så ikke spørge om vej til den hvis den var svær at finde? Eller helt specifikt spørge om de har udskært kød.

[HappyPaww]

Jeg troede bilka ville sælge, men der tog jeg fejl, for jeg gik ned i bilka og spurgte "har i noget kød til en hvalp jeg kan købe" et ret så åbent spørgsmål må jeg nok indrømme og han kunne have sagt "det ligger over i køledisken (udskært kød), men nej hans svar var "nej" og det var så enden på den samtale.

Bør man forvente at en ansat i bilka kan vurdere hvilket kød en hvalp kan tåle?
Hvis du ved det ligger i køledisken, hvorfor så ikke spørge om vej til den hvis den var svær at finde? Eller helt specifikt spørge om de har udskært kød.

Ja, altså WTF? Det er altså er sært spørgsmål at forvente folk ved noget som helst om

Måske har han opfattet at du ville købe speciel BARF kød, eller afskårne rester fra slagteriet?

[Juki]

"Jeg har brug for hjaelp - kender jeg nogen som kan tolke mellem dansk og russisk? Send PM tak!"

Foerste 10 kommentarer:

"Jeg kender en der kan tolke mellem engelsk og japansk / fransk og afrikaans / burmesisk og tysk / [indsaet selv sprog som IKKE er russisk]"

"Fedt, kan du så ikke få vedkommende til at oversætte mit opslag for dig?"