Upassendetråden - første udgave!

[Summer]

Folk skal bare stoppe med det pis med at kommentere andres vægt, uanset om de vejer for lidt eller for meget.

Der har jeg faktisk været ret heldig. Jeg har været gravid i flere måneder, og taget på på maven uden at nogen har turde spørge

Min svigermor gør det konstant..
"Du burde altså til at tage nogle ekstra mavebøjninger" , "ja man kan jo godt se at du har lidt for meget på maven i den kjole", "ih hvor ville den sidde flot hvis du lige tabte 5 kg fra maven"

Er så træt af der konstant skal kommenteres, jeg ved sgu godt jeg vejer for meget og at det ville være godt at smide 10 kg, men arg mit liv er altså ikke dårligere af jeg vejer lidt for meget, jeg trives fint, men man bliver sgu depri af at blive mindet om det.

Shit hvor trættende at høre på i længden
Uanset hvor godt man ellers har det med sin krop og sig selv, så vil jeg personligt mene at det ville være trættende med sådanne kommentarer.
Men husk at det er din svigermor som har et "problem", ikke dig. Derudover findes der nogle personer, som uanset hvad, altid vil kunne finde et eller andet at pege fingre af.

[lillebjoern]

Folk skal bare stoppe med det pis med at kommentere andres vægt, uanset om de vejer for lidt eller for meget.

Der har jeg faktisk været ret heldig. Jeg har været gravid i flere måneder, og taget på på maven uden at nogen har turde spørge

Min svigermor gør det konstant..
"Du burde altså til at tage nogle ekstra mavebøjninger" , "ja man kan jo godt se at du har lidt for meget på maven i den kjole", "ih hvor ville den sidde flot hvis du lige tabte 5 kg fra maven"

Er så træt af der konstant skal kommenteres, jeg ved sgu godt jeg vejer for meget og at det ville være godt at smide 10 kg, men arg mit liv er altså ikke dårligere af jeg vejer lidt for meget, jeg trives fint, men man bliver sgu depri af at blive mindet om det.

Det er jeg godt nok rystet over at høre! Hvem kan dog få sig selv til at sige sådan? Jeg er med på at andre kan tænke på vægt som "jaja, jeg vejer lidt for meget nu, men det er jo bare min krop og ikke mig" (sådan er min kæreste fx), men det lyder da til at hun mener det som kritik og ikke som en konstatering. Det bliver du sgu nødt til at sige fra overfor (det kan være du har gjort det - eller at der er andre omstændigheder der gør, at du ikke har lyst, men øv, hvor lyder det træls, at hun gør det konstant... )

[Filipai]

Får hun virkelig lov til at sige sådan? Uden at du eller din kæreste siger fra?
Stakkels dig

Hun er selvfølgelig snedig nok til aldrig at sige det mens min mand hører det. Jeg prøver at sige fra, men så bliver hun enten mega tøsefornærmet eller går fuldstændigt i forsvarsposition. Prøver også sobert at forklare at jeg ville foretrække hun blandede sig uden om, fordi jeg tidligere har haft spiseforstyrrelse og derfor hurtigt bare tyr til ikke at spise i håb om at tabe sig, hvilket jo desværre som regel leder til man tager det hele på +lidt når man indser hvor dårlig en ide det er. Og især prøver jeg at understrege at jeg ikke gider kommenteres på når der Intet usundt er i min vægt og at jeg trives.
Hun er et skønt menneske på utroligt mange punkter, men hun har meget skarpe holdninger til ting, og jeg ved hun bliver meget mere strid hvis jeg laver en konfrontration. Min svigermor mener nærmest det er hendes ret at kommentere mig (og min svigerinde) og alt hvad vi gør.
Sjovt nok snakker min svigermor ofte om hvor modbydelig hendes egen svigermor er
Ej hun har heldigvis utroligt mange skønne punkter, men hun er en tough lady, og det har taget os lang tid at nå hertil, så hun får generelt meget lang line af mig.

[Pølsemix]

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

[LadyFox]

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

Men hvorfor? Altså, det vedkommer vel ikke hvem som helst om Jytte fra rengøringen er begyndt på medicin eller hun bare er blevet glad for kartoffelkage?

[2SHY]

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

Dét synes jeg så ikke det er. Andres vægt rager ikke andre med mindre det er ens læge der spørger til det

[Viskelæder]

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

Men hvorfor? Altså, det vedkommer vel ikke hvem som helst om Jytte fra rengøringen er begyndt på medicin eller hun bare er blevet glad for kartoffelkage?

Dét synes jeg så ikke det er. Andres vægt rager ikke andre med mindre det er ens læge der spørger til det

Enig. Det er ikke fint at spørge om. Andres kroppe og vægt er deres business.

[Pølsemix]

Men hvorfor? Altså, det vedkommer vel ikke hvem som helst om Jytte fra rengøringen er begyndt på medicin eller hun bare er blevet glad for kartoffelkage?

Det er da bare at udvise normal interesse for sine medmennesker, hvis nogle så syge ud eller virkede triste så ville de fleste da også spørge ind til det.

[LadyFox]

Jeg kan altså kun få ondt af folk, der spørger til graviditet. Det er jo ikke ond vilje.

Da jeg var gravid og begyndt at gå i graviditetsbukser (=ret gravid) var der flere, der var ved at dø, da de spurgte, om jeg var gravid. De havde gået læææænge og luret, men ikke turde spørge, hvis jeg nu bare gik og tog på...

Det er da fjollet

Jeg tænker mine gravide omgivelser selv fortæller om det, når de har lyst. Jeg kunne ikke drømme om at spørge ind til/ønske nogen tillykke med en graviditet hvis ikke jeg er sikker i min sag.

Jeg synes dog også selv det er røvnederen at blive spurgt om, bare fordi mit fedt primært samler sig to steder på kroppen hvor maven er et af stederne. Jeg har så heller ikke lyst til at være gravid. Så var blev jeg det var det alligevel ikke noget at fejre.

[LadyFox]

Men hvorfor? Altså, det vedkommer vel ikke hvem som helst om Jytte fra rengøringen er begyndt på medicin eller hun bare er blevet glad for kartoffelkage?

Det er da bare at udvise normal interesse for sine medmennesker, hvis nogle så syge ud eller virkede triste så ville de fleste da også spørge ind til det.

Måske er det fordi jeg bare overhovedet ikke synes andres vægt er interessant. Jeg vil langt hellere vide hvem de sidst var til koncert med, hvilke bog de er i gang med at læse eller hvad de nu skal bruge deres ferie på.
Jo længere ud fra min indercirkel af mennesker vi kommer, jo mindre interessant bliver deres vægt også. Men altså, det er heller ikke fordi jeg går op i min mors vægt, så skulle det i hvert fald være fordi det ændrede sig enormt lige pludselig. Og selv der ville jeg være mere interesseret i om hun har det godt, end om at hun har taget på.

[Modesty Blame]

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

Hvorfor skal andre blande sig i det? Min fars kæreste har brugt meget tid på at tale om, hvordan jeg burde dit og dat ift. motion. Og helt ærligt, det betød bare, at jeg ikke gad snakke med hende, fordi det er mig, der bestemmer hvornår og hvordan, jeg skal gøre noget ved min vægt. Og ikke min fars nye kæreste.

[Pølsemix]

Hvorfor skal andre blande sig i det? Min fars kæreste har brugt meget tid på at tale om, hvordan jeg burde dit og dat ift. motion. Og helt ærligt, det betød bare, at jeg ikke gad snakke med hende, fordi det er mig, der bestemmer hvornår og hvordan, jeg skal gøre noget ved min vægt. Og ikke min fars nye kæreste.

Jeg har taget forbehold for typer som din fars kæreste i nedenstående, så det forstår jeg ikke at du kommenterer på.

Hvis folk lige pludselig har taget meget på, så er det da fint lige at spørge (venligt) indtil det. Men der skal selvfølgelig ikke spørges indtil det flere gange efterfølgende, men tabuet omkring overvægt gavner da ikke nogen.

[2SHY]

I min verden er folks vægt næsten lige så privat at tale om som deres sexliv. Det vedkommer virkelig ikke andre

[Pølsemix]

Måske er det fordi jeg bare overhovedet ikke synes andres vægt er interessant. Jeg vil langt hellere vide hvem de sidst var til koncert med, hvilke bog de er i gang med at læse eller hvad de nu skal bruge deres ferie på.
Jo længere ud fra min indercirkel af mennesker vi kommer, jo mindre interessant bliver deres vægt også. Men altså, det er heller ikke fordi jeg går op i min mors vægt, så skulle det i hvert fald være fordi det ændrede sig enormt lige pludselig. Og selv der ville jeg være mere interesseret i om hun har det godt, end om at hun har taget på.

Men jeg siger jo heller ikke at det skal være almindelig smalltalk, men hvis det er en oprigtig bekymring mener jeg godt at man kan nævne det.

[LadyFox]

Måske er det fordi jeg bare overhovedet ikke synes andres vægt er interessant. Jeg vil langt hellere vide hvem de sidst var til koncert med, hvilke bog de er i gang med at læse eller hvad de nu skal bruge deres ferie på.
Jo længere ud fra min indercirkel af mennesker vi kommer, jo mindre interessant bliver deres vægt også. Men altså, det er heller ikke fordi jeg går op i min mors vægt, så skulle det i hvert fald være fordi det ændrede sig enormt lige pludselig. Og selv der ville jeg være mere interesseret i om hun har det godt, end om at hun har taget på.

Men jeg siger jo heller ikke at det skal være almindelig smalltalk, men hvis det er en oprigtig bekymring mener jeg godt at man kan nævne det.

Det er bare ofte almindelig smalltalk, og ofte også fra folk der ikke nødvendigvis er tætte på.

Men altså, jeg forstår bare ikke hvorfor at vægten er der focus er. Når folk tager på fordi de har det svært så er det jo ofte bare et symptom på noget mere alvorligt bagved, det er vel det der er det væsentlige.
Så for mig giver det mere mening at spørge indtil hvordan personen har det, og hvis personen så fortæller om at have det svært, så spørge indtil det i stedet for. Måske personen så selv åbner op omkring vægten, og så kan man jo snakke om det. Men hvis ikke, så synes jeg da også det er fint nok. Altså, jeg vil da langt hellere åbne op for en snak om hvad der fylder mentalt, end at det pludselig er vægten der løber med opmærksomheden.