Upassendetråden - første udgave!

[Modesty Blame]

Hvis du ikke kan argumentere for din sag, hjælper det ikke, at du beskylder mig for at blive emotionel.

Hvordan skal jeg ellers tolke det, når du blive ved med at køre rundt i et mantra om at jeg påstår at overvægtige ikke selv ved at de er overvægtige
Jeg har redegjort for det, og en debattør har endda birdraget med et meget personligt og sobert eksempel på det, så hvis du ikke forstår det nu må der være noget andet som blokerer dit udsyn.
Dette kombineret med din mistolkning af mit første indlæg som du UDELUKKENDE baserede på din fars kærestes opførsel foranlediger mig derfor til at konkludere at du tager det for personligt.

Det er lidt svært at tolke dine indlæg anderledes, end at du tror, at overvægtige ikke ved, at de er overvægtige, når du bliver ved med at skrive det.
Det bliver ikke til noget andet, bare fordi du skriver, at det er en hjælp for den overvægtige, at man prikker hul på en bobbel, så han eller hun kan erkende, at det er et problem. Det er nogle andre ord, men de betyder det samme. Jeg, og uden tvivl et meget stort flertal af overvægtige, ved godt, at overvægt er et problem. Vi er ikke dumme, bare fede.

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg lagde skjul på, at jeg har en personlig aktie i det - det var jo åbenlyst fra mit første indlæg, men den der nedladende "du er for personligt involveret", den holder ikke.

[Pølsemix]

Det er lidt svært at tolke dine indlæg anderledes, end at du tror, at overvægtige ikke ved, at de er overvægtige, når du bliver ved med at skrive det.
Det bliver ikke til noget andet, bare fordi du skriver, at det er en hjælp for den overvægtige, at man prikker hul på en bobbel, så han eller hun kan erkende, at det er et problem. Det er nogle andre ord, men de betyder det samme. Jeg, og uden tvivl et meget stort flertal af overvægtige, ved godt, at overvægt er et problem. Vi er ikke dumme, bare fede.

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg lagde skjul på, at jeg har en personlig aktie i det - det var jo åbenlyst fra mit første indlæg, men den der nedladende "du er for personligt involveret", den holder ikke.

Ja, for dig, det er jeg efterhånden klar over. Derudover fastholder jeg mine tidligere indlæg, jeg skriver ikke det du påstår.

[Modesty Blame]

Det er lidt svært at tolke dine indlæg anderledes, end at du tror, at overvægtige ikke ved, at de er overvægtige, når du bliver ved med at skrive det.
Det bliver ikke til noget andet, bare fordi du skriver, at det er en hjælp for den overvægtige, at man prikker hul på en bobbel, så han eller hun kan erkende, at det er et problem. Det er nogle andre ord, men de betyder det samme. Jeg, og uden tvivl et meget stort flertal af overvægtige, ved godt, at overvægt er et problem. Vi er ikke dumme, bare fede.

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg lagde skjul på, at jeg har en personlig aktie i det - det var jo åbenlyst fra mit første indlæg, men den der nedladende "du er for personligt involveret", den holder ikke.

Ja, for dig, det er jeg efterhånden klar over. Derudover fastholder jeg mine tidligere indlæg, jeg skriver ikke det du påstår.

Du lader til at være stærkt påvirket af det her emne, måske skal vi bare lade det ligge, så du kan hidse dig lidt ned.

[Pølsemix]

Du lader til at være stærkt påvirket af det her emne, måske skal vi bare lade det ligge, så du kan hidse dig lidt ned.

Nej nej, du tager det slet ikke alt for personligt

[Fru Sunshine]

Men altså: hvis nogen taber sig voldsomt i lyntempo, er det almindelig omsorg at spørge om folk er OK, men ikke den anden vej rundt?

Underligt.

[LadyFox]

Men altså: hvis nogen taber sig voldsomt i lyntempo, er det almindelig omsorg at spørge om folk er OK, men ikke den anden vej rundt?

Underligt.

Jeg spørger altid ind til hvordan folk har det hvis jeg lægger mærke til at de har ændret sig, det kan være de har taget hurtigt på, tabt sig, har virket irritable i en periode, er holdt op med at gøre noget ud af sig selv, er begyndt at gøre meget mere ud af sig selv, er begyndt at drikke mere end de plejer eller hvad det kan være. Det synes jeg da er almindelig omsorg, dog prøver jeg også at respektere at jeg muligvis træder ind på at område der måske er sårbart, personligt, ubehageligt for dem, eller som i bund og grund slet ikke taget mig, så derfor spørger jeg bare ind til hvordan personen har det, og ud fra de svar jeg får mærker jeg så efter om det virker som om det er noget personen har lyst til at snakke om.
Jeg synes slet ikke at det er nødvendigt at starte den samtale med "Jeg har lagt mærke til at du *et eller andet* , hvordan har du det?"- sidste del af sætningen er egentlig nok til at starte en samtale om ve og vel, og med mulighed for at trække sig inden samtalen bliver urar, i fald af den anden ikke ønsker ens omsorg.

Personligt ved jeg godt selv hvis jeg har taget på, er irritabel, drikker lidt meget, altid virker træt osv. Det behøver folk ikke minde mig om. De må meget gerne interessere sig for hvordan jeg har det - men det er ikke sikkert jeg har lyst til at dele det - slet ikke hvis det ikke er de nærmeste. Hvis jeg har lyst til at dele det så nævner jeg det selv når folk spørger ind til hvordan det går. Jeg har det på samme måde hvis jeg taber mig, jeg synes ikke nødvendigvis Min vægt er andres business

[Fru Sunshine]

Men altså: hvis nogen taber sig voldsomt i lyntempo, er det almindelig omsorg at spørge om folk er OK, men ikke den anden vej rundt?

Underligt.

Jeg spørger altid ind til hvordan folk har det hvis jeg lægger mærke til at de har ændret sig, det kan være de har taget hurtigt på, tabt sig, har virket irritable i en periode, er holdt op med at gøre noget ud af sig selv, er begyndt at gøre meget mere ud af sig selv, er begyndt at drikke mere end de plejer eller hvad det kan være. Det synes jeg da er almindelig omsorg, dog prøver jeg også at respektere at jeg muligvis træder ind på at område der måske er sårbart, personligt, ubehageligt for dem, eller som i bund og grund slet ikke taget mig, så derfor spørger jeg bare ind til hvordan personen har det, og ud fra de svar jeg får mærker jeg så efter om det virker som om det er noget personen har lyst til at snakke om.
Jeg synes slet ikke at det er nødvendigt at starte den samtale med "Jeg har lagt mærke til at du *et eller andet* , hvordan har du det?"- sidste del af sætningen er egentlig nok til at starte en samtale om ve og vel, og med mulighed for at trække sig inden samtalen bliver urar, i fald af den anden ikke ønsker ens omsorg.

Personligt ved jeg godt selv hvis jeg har taget på, er irritabel, drikker lidt meget, altid virker træt osv. Det behøver folk ikke minde mig om. De må meget gerne interessere sig for hvordan jeg har det - men det er ikke sikkert jeg har lyst til at dele det - slet ikke hvis det ikke er de nærmeste. Hvis jeg har lyst til at dele det så nævner jeg det selv når folk spørger ind til hvordan det går. Jeg har det på samme måde hvis jeg taber mig, jeg synes ikke nødvendigvis Min vægt er andres business

Jamen der er da helt klart forskel på, hvordan man viser omsorg/interesse.
De fleste ville nok blive småsure og gå i defensiven, hvis de bliver hilst med "du har taget på/tabt dig/drikker/Whatever. Jeg ville i hvert fald.

[Urtekussen]

Da vi annoncerede denne graviditet, var der flere som spurgte, om det var planlagt. Det synes jeg var vildt upassende.

"nej, han kom til at få udløsning i mig ved et uheld"

[PaleSeptember]

OMG tag det dog i en separat tråd!

[Allmost_Famous]

Når man grundet sygdom ikke selv kan så meget med sit barn, og derfor spørger en fra familien, om ikke vedkommende kan tage ens plads i biffen, så ungen kan få sin tur alligevel, er det en aaaanelse upassende, at personen efterfølgende nævner, at de i øvrigt gav den gas derinde, så man godt lige må overføre de flere hundrede kroner, der blev brugt på snolder, udover billetterne.
Som bonus er det også lidt upassende, at det først er når barnet undrer sig over, at man spørger personen om hvor meget, der så skal overføres, at der bliver sagt "Øh, nå ja, det var forresten mor, der gav turen..."

[Shmartiesh]

Min venindes mand arrangerer et surprise party hvor alle veninderne er inviteret. Deres børn bliver passet og han sørger for alt til festen. Der er kommet en invitation med en dato, og i en messenger chat begynder en gruppe af veninderne at snakke om at få ham til at finde en ny dato da nogle af dem måske ikke kan komme..

Jeg bliver så træt.

[Purple]

Når man grundet sygdom ikke selv kan så meget med sit barn, og derfor spørger en fra familien, om ikke vedkommende kan tage ens plads i biffen, så ungen kan få sin tur alligevel, er det en aaaanelse upassende, at personen efterfølgende nævner, at de i øvrigt gav den gas derinde, så man godt lige må overføre de flere hundrede kroner, der blev brugt på snolder, udover billetterne.
Som bonus er det også lidt upassende, at det først er når barnet undrer sig over, at man spørger personen om hvor meget, der så skal overføres, at der bliver sagt "Øh, nå ja, det var forresten mor, der gav turen..."

Det er godt nok upassende!

[Maria86]

Jeg er upassende nu har lige mms et billede af en badedragt som jeg mener jeg må eje til min mor

[Pyjamas]

Min mor ringede tidligere i dag og fortalte, at et elsket familiemedlem er død.
Hun fortalte, at den døde skal til Panum Instituttet og "få hakket sin krop i småstykker" (aka den døde har doneret sin krop til forskning).

Tak for lort, mor.

[Fru Sunshine]

Det føles temmelig upassende, når en, man betragter som en nær ven, har bagtalt en. Det i sig selv er upassende nok.
Det gør det så bestemt ikke bedre, at man bliver hængt ud for noget, der ikke passer!
Tak for lort!