Akehurst2 skrev:DetSorteCirkus skrev:Muleposer i Magasin med usmagelig tekst: "Shopping is cheaper than therapy".
Utrolig skønt at få øje på, når man lige har været til sin første psykologaftale i et formodentlig langt forløb.
Det var i øvrigt også noget vrøvl.
Psykolog: 406 kr.
Shopping i Magasin: +2000 kr.
Sådan en pose har jeg haft i årevis og bruger den flittigt. Men den er ligefrem 'usmagelig'?
Ja, jeg synes, at teksten i bedste fald er dum, fordi den sidestiller shopping og terapi og påstår, at de to ting i virkeligheden har samme effekt. Nu skal vi heldigvis ikke selv betale for lægebehandling i Danmark, men for mig at se kunne der lige så godt stå "Shopping is cheaper than kemo". Jeg er udmærket klar over, at den type "therapy", der hentydes til, øjensynlig er selvudviklingsvarianten, men "therapy" omfatter jo også egentlig behandling, og når psykologsamtaler og endda psykiatrien stadig af en del privatpersoner og samfundsøkonomisk betragtes som væsentlig mindre vigtig end det somatiske område, synes jeg, at sådan en tekst er usmagelig og med til at bære ved til lige netop denne prioritering.
Terapi? Det er jo bare noget for småneurotiske mennesker med for mange penge, som de lige så godt kan bruge på shopping,
Og nej, jeg føler mig hverken krænket eller vil have butikkerne til at trække nettene tilbage.