Uvenskab i familien

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
fisken80
Indlæg: 1000
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1552

Uvenskab i familien

Indlægaf fisken80 » 19. dec 2015, 16:37

Det her bliver langt, kan jeg mærke, men jeg trænger til input og råd.

Min kæreste er blevet voldsomt uvenner med sin bror. De er kun de to brødre, og selvom vi aldrig har set specielt meget til dem, så har vi dog af og til været sammen ved forskellige lejligheder. Min kæreste er også fadder til deres ældste barn og gudfar til deres yngste.
Der er aldrig før været mislyde, men min svoger har ændret sig ret meget de senere år, efter at han er begyndt at læse en lang uddannelse. Han har mistet sin humoristiske sans, er blevet utroligt selvhøjtidelig og er begyndt at tale meget nedladende især til sine forældre, men også til os andre ind imellem. Vi har ikke sagt noget, fordi det trods alt er relativt sjældent vi er sammen med dem og fordi vi ikke har gidet skabe splid.

I denne måned skulle han så aflevere sit speciale og jeg havde lovet at læse korrektur på det. Da han sender det er det i et format som min computer ikke kan åbne, hvilket jeg skriver til ham, som svar får jeg, at det da ellers er et helt almindeligt format, men okay, han skal nok lave det om. Jeg beder om at få det i et wordlignende format, da jeg ikke kan rette ordentligt i en pdf-fil, men dét kan ikke lade sig gøre. Jeg er derfor nødt til at sige, at så kan jeg desværre ikke rette det. Umiddelbart virker det som om, at det er ok, men sidste fredag er min kæreste ovre hos dem og da han er ved at gå begynder min svoger at spørge, hvorfor jeg dog ikke kan åbne et så almindeligt format og sige at han synes det er meget sært. Min kæreste synes det er underligt, at han skal blandes ind i den sag og ret ubehageligt, at hans bror står og taler grimt om mig, så han får sagt, at det er et lorteformat broderen har sendt i, hvorefter broren siger, at han sgu da havde sendt som pdf og hvorfor fanden jeg ikke kunne rette i det.

Det udarter sig til et skænderi, der resulterer i, at min svoger kyler en mandarin i hovedet på min kæreste, der bliver gal og smider den tilbage, hvorefter min svoger farer i flæsket på min kæreste og vil slås. Min kæreste nægter at slå og får trukket sig væk, men når at blive revet under øjet og væltet omkuld på jorden. Og så går han selvfølgelig.

Han er dybt rystet da han kommer hjem, for de har aldrig nogensinde været voldelige nogen af dem. Ingen af dem har nogensinde været oppe at slås, og at min svoger ville opføre sig sådan havde ingen af os set komme. Jeg er lige så rystet, men maner til besindhed og tænker egentlig, at broren er stresset over sin deadline, og at vi vil høre fra ham når der er afleveret. For uanset, at de begge har været med til at skændes, så var det trods alt broren, der startede slagsmålet, så vi synes lidt, at han skylder min kæreste en undskyldning.

Efterfølgende har vi intet hørt fra ham, men i dag opdager vi, at han har slettet os begge som venner på facebook. Specialet blev afleveret i sidste uge, så det er ude af verden.

Hvad pokker stiller man op i den situation? Vi skal ikke været sammen med dem i julen (sådan har det hele tiden været planlagt), men vi kan selvfølgelig ikke undgå, at vi på et eller andet tidspunkt vil skulle til noget i familien, hvor de kommer. Og hvad så?

Jeg har ingen erfaring med splid i familien på den måde og da det ikke er min bror synes jeg heller ikke jeg vil blande mig. Jeg har et rigtig godt forhold til min svigermor, men har ikke talt med hende om det her, da hun ikke selv har taget initiativ. Hun var i øvrigt til stede under slagsmålet, og var ifølge min kæreste dybt chokeret og nåede ikke at gribe ind før min kæreste skred. Hun har dog efterfølgende fortalt min kæreste, at broren var enormt ked at det bagefter.

Input, råd og erfaringer modtages med glæde. Men vil I ikke være søde at lade være med at citere, da det er så personligt, at jeg gerne vil kunne slette indlægget igen.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 1728
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 132
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 3348

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Hunkat » 19. dec 2015, 16:49

Det er rigtig svært men jeg tror det handler om at finde en situation [læs: ikke en familiefest] hvor de kan tale lidt om det og nå til en konklusion om at det var dumt gjort fra begge sider.
Det lyder som følelser der er gået op i en ekstrem spids og så skal I jo finde ud af om I er villige til at lægge det bag jer hvis hans bror ønsker at gøre det samme.

De skal helt sikkert have en snak uanset hvad men jeg synes I skal holde jer for øje hvad målet skal være. Og det må I jo finde ud af uafhængig af resten af familien. Jeg fornemmer at I bare gerne vil have det ud af verden og det er sådan set et udemærket udgangspunkt synes jeg.
0
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5745
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 772
Likede indlæg: 10286

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf DetSorteCirkus » 19. dec 2015, 16:50

Altså umiddelbart tænker jeg helt klart, at aben sidder hos din svoger.
Det er ham, der har forløbet sig både verbalt og fysisk, så det må også være ham, der nu kommer med et udspil, såfremt han ønsker kontakt fremover. Eller en model for hvordan I kan omgås hinanden i sammenhænge, hvor det ikke kan undgås. Måske forestiller han sig, at han så ikke vil deltage i fællesarrangementer fremover. Det må i så fald være hans valg.

Når det er sagt, bemærker jeg samtidig, at intet af det, du skriver, lægger op til, at broderen reelt har overskud til at opføre sig værdigt og voksent , og der må din kæreste være realistisk og finde ud af, om han kan leve med ikke at høre mere fra sin bror i lang tid, eller om han vil tage initiativ til en form for konfliktløsning i erkendelse af, at broderen sandsynligvis igennem en årrække af en eller anden grund har været presset og derfor ikke vil kunne magte opgaven alene.

Din rolle i alt det her er efter min mening at støtte din kæreste i det, han vælger at gøre.
5
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1044
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 217
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 1992

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Lurende Peber » 19. dec 2015, 17:19

DetSorteCirkus skrev:Din rolle i alt det her er efter min mening at støtte din kæreste i det, han vælger at gøre.
:gogo: <- prik, prik ....hvorfor virker smiley ikke? :gogo:

Fuck den idiot, til han kommer ned fra sin højrøvede hest. Sådan en opførsel kan ikke tolereres. Det VIL i givet fald blive misbrugt og gentage sig.
0
Registreret Gammel Gris :genert:
fisken80
Indlæg: 1000
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1552

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf fisken80 » 19. dec 2015, 17:24

DetSorteCirkus skrev:Altså umiddelbart tænker jeg helt klart, at aben sidder hos din svoger.
Det er ham, der har forløbet sig både verbalt og fysisk, så det må også være ham, der nu kommer med et udspil, såfremt han ønsker kontakt fremover. Eller en model for hvordan I kan omgås hinanden i sammenhænge, hvor det ikke kan undgås. Måske forestiller han sig, at han så ikke vil deltage i fællesarrangementer fremover. Det må i så fald være hans valg.

Når det er sagt, bemærker jeg samtidig, at intet af det, du skriver, lægger op til, at broderen reelt har overskud til at opføre sig værdigt og voksent , og der må din kæreste være realistisk og finde ud af, om han kan leve med ikke at høre mere fra sin bror i lang tid, eller om han vil tage initiativ til en form for konfliktløsning i erkendelse af, at broderen sandsynligvis igennem en årrække af en eller anden grund har været presset og derfor ikke vil kunne magte opgaven alene.

Din rolle i alt det her er efter min mening at støtte din kæreste i det, han vælger at gøre.



Lige nu har min kæreste på ingen måde lyst til at tale med sin bror. Han har længe været irriteret over, at han altid skulle tale så nedladende til andre og nu hvor det her er sket så er han så vred og sikkert også såret, at han ikke vil se ham.
Jeg tror, at hvis broren opsøgte ham og gav ham en undskyldning, så ville det bløde ham op, men han vil under ingen omstændigheder selv tage initiativ til at ses.

Han er dog helt med på, at vi skal opføre os som de voksne og selvfølgelig møde op til arrangementer i familien, også selvom hans bror kommer. Så enden må blive, at de ikke taler sammen det næste, måske lange, stykke tid og så må vi se, hvordan det går.

Og tak for dit svar i øvrigt, jeg er glad for, at du også tænker, at bolden må ligge hos hans bror. Det synes jeg jo også, netop fordi det var ham, der verbalt og fysisk flejnede ud.
Og jeg har selv ligget under for eksamenspres og jeg har også selv dummet mig i forhold til min bror, da han var blevet kæreste med min veninde, men jeg synes jo at det her er en kategori værre, fordi han bliver fysisk.
0
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 599
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 104
Likede indlæg: 1198

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Kattefjæs » 19. dec 2015, 18:01

Jeg ville lade det være op til svogeren først og fremmest at køle ned, og bagefter tage kontakt til sin bror og finde ud af at forhandle sig frem til en måde hvorpå de kan omgås uden yderligere drama. Forhåbentlig vil han også undskylde sin opførsel - men det kan man jo desværre ikke være sikker på. Uanset hvad vil jeg mene at bolden ligger hos svogeren.
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 4592
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 1152
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 9730

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf kidkomb » 19. dec 2015, 19:08

Måske ventede han, ligesom jer, på at hans bror kontaktede ham, for at sige undskyld, fordi han mener, at I startede.
Og derfor har han slettet jer på facebook, da det ikke skete.
Ved du hvornår I blev slettet?

Jeg tænker faktisk, at det eneste der er at gøre er, at få snakket med svigermor. Sæt jer og ned og spørg om I kan få hendes syn på det der skete. Helt åbent, uden at være fordømmende. Læg op til, at I er overraskede og forvirrede over, hvad der skete.
Så hun ikke føler, at hun skal "passe på hvad hun siger".

Der kan ligge ting, som man slet ikke havde regnet med og ulme.

Han lyder som en stor kvabodder, der er blevet selvfed og nar-agtig, men jeg ved også, at der kan stikke så mange ting under, at har man ikke begge sider af sagen, så.... ja. Så er det rigtig svært. Depression kan udarte sig sådan hos mænd især.
Men hold nu magle, hvor skal man stille med et intergalaktisk overlegent hold, for at stå på mål for at ville slås. Nej, nej, nej :tie:
Stakkels jer :(
2
Walk tall and cry with dignity.
Jeg gider ikke engang.
Give free love.
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 37
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 77

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Willow » 20. dec 2015, 06:08

Det er sku svært at optø sådan en situation og særligt hvis det også drejer sig om en der har skiftet personlighed hen imod at være nedladende og føle sig bedre end andre.

Umiddelbart ville jeg nok passe på med at blande mig og blot støtte op om din kæreste. Nogle gange må man bare sande at fordi man er i familie med hinanden betyder det ikke at man kan finde fælles grund om noget som helst. At broderen gik fra at skændes til at være voldelig synes jeg er fuldstændig utilstedeligt og jeg kan godt forstå hvis din kæreste har svært ved at sluge den.

Ved godt at det ligegyldigt men kan ikke lade være med at tænke på at hvis broderen skriver speciale på en længere videregående udd. så burde han måske også kunne finde ud af at gemme i et word-kompatibelt format. Jeesh. Det mest sandsynlige er at han bruger en mac og måske skriver i noget ala "pages" og der kan man vælge at gemme i word format på 2 sek. Jeg synes godt nok det er utaknemmeligt når man er heldig at have en der gider læse korrektur på opgaven at skabe sig fordi at man skal aflevere i et format der passer den anden.
3
fisken80
Indlæg: 1000
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 77
Likede indlæg: 1552

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf fisken80 » 20. dec 2015, 08:54

Jeg er også tilbøjelig til at gøre som flere af jer siger, støtte min kæreste og ellers blande mig mindst muligt.

Og Willow, jeg er ret enig. Jeg tænkte også i mit stille sind, at det var en noget arrogant attitude, at han blev fornærmet, fordi jeg gerne ville have opgaven i et wordlignende format, fordi det er det, jeg nemmest kan rette i. Så jeg er glad for at læse, at det ikke er mig, der har været galt på den i den sag.
1
avdotja
Indlæg: 565
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 64
Likede indlæg: 1060

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf avdotja » 20. dec 2015, 15:01

Willow skrev:Det er sku svært at optø sådan en situation og særligt hvis det også drejer sig om en der har skiftet personlighed hen imod at være nedladende og føle sig bedre end andre.

Umiddelbart ville jeg nok passe på med at blande mig og blot støtte op om din kæreste. Nogle gange må man bare sande at fordi man er i familie med hinanden betyder det ikke at man kan finde fælles grund om noget som helst. At broderen gik fra at skændes til at være voldelig synes jeg er fuldstændig utilstedeligt og jeg kan godt forstå hvis din kæreste har svært ved at sluge den.

Ved godt at det ligegyldigt men kan ikke lade være med at tænke på at hvis broderen skriver speciale på en længere videregående udd. så burde han måske også kunne finde ud af at gemme i et word-kompatibelt format. Jeesh. Det mest sandsynlige er at han bruger en mac og måske skriver i noget ala "pages" og der kan man vælge at gemme i word format på 2 sek. Jeg synes godt nok det er utaknemmeligt når man er heldig at have en der gider læse korrektur på opgaven at skabe sig fordi at man skal aflevere i et format der passer den anden.

Jeg er som sådan enig i dit indlæg; vil bare indskyde at der findes overraskende mange højtuddannede/folk som læser på en videregående uddannelse der har forbavsende lidt teknisk snilde. Hvis han f.eks. har en mac og aldrig har brugt andet er det højst tænkeligt at han ikke aner hvad han skal stille op for at få det i wordformat (måske mistænker han ovenikøbet TS om at lyve om hvorvidt hun kan åbne det; da det virker for ham og alle andre han kender?)
1
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 845
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 215
Likede indlæg: 2280

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Zombie » 21. dec 2015, 13:45

Pdf format betyder, at man ikke kan rette i selve teksten inde i computeren. Det kan vel nærmest beskrives som at computeren tager et billede af teksten der er skrevet, som man så præsenteres.

Derfor så er der kun to muligheder:

1) Det er hans intention, at du skal printe hele hans speciale ud og lave rettelserne i hånden.

2) Han er en ged, bare for at være det.

Nr. 2 kan forklares med, at man på videregående uddannelser skriver i eks. Word og lignende programmer - men skal AFLEVERE som pdf. Dette for at sikre, at vejleder/censor ikke kan skrive i selve opgaven - de kan kun læse den, ikke ændre i teksten.

Jeg nægter at tro på, at det er hans første aflevering på kandidatniveau. Derfor VED han disse ting. Jeg forstår ikke, hvad hans problem er, med mindre der er gået helt koks i kommunikationen.

Faktisk er hele diskussionen om formatet ret sort.
1
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Tanten » 21. dec 2015, 15:10

Jeg sidder egentlig og bliver ret bekymret for den bror der. Han lyder som om, han har det rigtig skidt, siden han overreagerer så voldsomt på en latterlig bagatel, som han selv har ansvaret for.

Har han en kæreste, og hvordan er jeres forhold i givet fald til hende?

Hvordan oplever dine svigerforældre hans adfærd(sændring)?

Jeg synes også, din opgave er at støtte din kæreste i at gøre det, der er bedst for ham - men af og til er man et større menneske, hvis man rækker hånden ud og siger "Hvad var det lige, der gik galt der, brormand? Det kørte da helt af sporet. Skal vi ikke slå en streg over den her dumme konflikt og komme videre i teksten? Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul og ser frem til at mødes med dig i det nye år engang". Livet er s'gu for kort til sådan noget pis - hvad hvis en af dem får en tagsten i nødden i morgen?

I øvrigt er mine egne sønner på 19 og 21 p.t. ikke på talefod pga. en ca. lige så latterlig bagatel, der også førte til håndgemæng, og hvor de begge to er for stædige til at slå en streg over det. De vil begge to have, den anden skal sige undskyld, og det er der ingen af dem, der så vil. Indtil videre har det stået på i 7 mdr., og det giver en masse kvaler for resten af familien, når vi skal ses (mine følelser som mor omkring situationen hører vist til i en tråd for sig selv).
6
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 495
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 106
Likede indlæg: 964

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Evapeva » 23. dec 2015, 10:04

Zombie skrev:(...)at man på videregående uddannelser skriver i eks. Word og lignende programmer - men skal AFLEVERE som pdf. Dette for at sikre, at vejleder/censor ikke kan skrive i selve opgaven - de kan kun læse den, ikke ændre i teksten.(...)


En opgave/speciale på uni skal bestemt IKKE udelukkende afleveres i pdf-format! Det skal da vist lige korrigeres, så ingen eventuelle studerende læser dit indlæg og tænker "hey, det må jeg huske til januar".

På Syddansk Universitet er det som følgende:
Hvis man afleverer i pdf-format, er det for ens EGEN skyld - ikke for eksaminator/censor.
Eksaminator/uddannelsesstedet skal nemlig i sådanne tilfælde OGSÅ have opgaven i et format, hvor de kan tjekke anslag og eventuel plagiering efter, og det kan de kun i et redigeringsvenligt format.
Sideløbende KAN (læs: ikke "skal") man vedhæfte en pdf med opgaven, som kan læses, uden at teksten rykker sig eller lignende, så layoutet dermed går fløjten.
I regelen stoler man på eksaminator/censor (at de ikke redigerer, eller what not det dér gik på ^). Det er jo netop blandt andet derfor, censor er der...?! Jeeez.

TS: Beklager denne off topic-start, men det var ikke uden betydning. :genert:
I forhold til emnet, så tror jeg også, at svigermor er nøglen til forståelse og eventuel mæglen mellem de to. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig sat i en svær position mellem de to. Og så tror jeg også, at han lyder til at have det rigtig skidt, broren.... :gruble:
3
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
missdivine
Indlæg: 6
Tilmeldt: 2. nov 2015, 13:08
Kort karma: 1
Likede indlæg: 3

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf missdivine » 23. dec 2015, 10:51

Evapeva skrev:
Zombie skrev:(...)at man på videregående uddannelser skriver i eks. Word og lignende programmer - men skal AFLEVERE som pdf. Dette for at sikre, at vejleder/censor ikke kan skrive i selve opgaven - de kan kun læse den, ikke ændre i teksten.(...)


En opgave/speciale på uni skal bestemt IKKE udelukkende afleveres i pdf-format! Det skal da vist lige korrigeres, så ingen eventuelle studerende læser dit indlæg og tænker "hey, det må jeg huske til januar".

På Syddansk Universitet er det som følgende:
Hvis man afleverer i pdf-format, er det for ens EGEN skyld - ikke for eksaminator/censor.
Eksaminator/uddannelsesstedet skal nemlig i sådanne tilfælde OGSÅ have opgaven i et format, hvor de kan tjekke anslag og eventuel plagiering efter, og det kan de kun i et redigeringsvenligt format.
Sideløbende KAN (læs: ikke "skal") man vedhæfte en pdf med opgaven, som kan læses, uden at teksten rykker sig eller lignende, så layoutet dermed går fløjten.
I regelen stoler man på eksaminator/censor (at de ikke redigerer, eller what not det dér gik på ^). Det er jo netop blandt andet derfor, censor er der...?! Jeeez.

TS: Beklager denne off topic-start, men det var ikke uden betydning. :genert:
I forhold til emnet, så tror jeg også, at svigermor er nøglen til forståelse og eventuel mæglen mellem de to. Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig sat i en svær position mellem de to. Og så tror jeg også, at han lyder til at have det rigtig skidt, broren.... :gruble:


Ej, nu kan jeg ikke lade være med at kommentere. Jeg tager selv en kandidat på Syddansk Universitet og jeg må ikke aflevere andet end pdf format - afleverer jeg andet, bliver det betragtet, som ugyldigt (med mindre jeg afleverer en hjemmeside, så må jeg selvføgelig gerne aflevere HTML dokumenter.

Så man kan vist konstatere, at der ikke er faste regler om det, men det afhænger af de enkelte studiers egne præferencer og regler.
2
Brugeravatar
Q-beben
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. dec 2015, 11:23
Kort karma: 35
Likede indlæg: 561

Re: Uvenskab i familien

Indlægaf Q-beben » 23. dec 2015, 11:31

Zombie skrev:Pdf format betyder, at man ikke kan rette i selve teksten inde i computeren. Det kan vel nærmest beskrives som at computeren tager et billede af teksten der er skrevet, som man så præsenteres.

Derfor så er der kun to muligheder:

1) Det er hans intention, at du skal printe hele hans speciale ud og lave rettelserne i hånden.

2) Han er en ged, bare for at være det.

Nr. 2 kan forklares med, at man på videregående uddannelser skriver i eks. Word og lignende programmer - men skal AFLEVERE som pdf. Dette for at sikre, at vejleder/censor ikke kan skrive i selve opgaven - de kan kun læse den, ikke ændre i teksten.

Jeg nægter at tro på, at det er hans første aflevering på kandidatniveau. Derfor VED han disse ting. Jeg forstår ikke, hvad hans problem er, med mindre der er gået helt koks i kommunikationen.

Faktisk er hele diskussionen om formatet ret sort.


Man kan godt rette i en pdf, - det gør jeg dagligt på mit job. Du kan dog ikke gøre det med Adobe Reader.

Vi bruger ofte pdf-dokumenter til at lave korrekturgange i. Vi retter dog ikke i teksten, - men laver sticky notes... sådan nogle gule kommentarfelter, som man kan sætte direkte oven på den tekst, man ønsker at rette. Så det er nok nærmere det, som TS's svoger har ment, at I skulle gøre. Det kan man sagtens gøre med et gratis Adobe program :)
6

Tilbage til "Livets forhold"