Din jul, da du var barn.

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 6092
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 553
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 10259

Din jul, da du var barn.

Indlægaf icelady » 24. dec 2015, 09:40

Da jeg var barn var der sne! :D

Pjat til side....lå her og tænkte tilbage til min barndom og julen.

Vi vågnede tidligt, for nu var det jo jul. Der var morgenmad, med rundstykker og morgenbrød (dvs snegle og lign, hvilket absolut ikke var en hverdagsting hos os).

I løbet af formiddagen gik vi gerne en lang tur rundt om den store lokale sø, og når vi kom tilbage fik vi boller og kakao.

Vi var i kirke ved 14-tiden og da vi kom hjem spillede vi et brætspil eller to, sang og hyggede os, mens mor samtidig ordnede maden i køkkenet.

VI dækkede bord og spiste gerne ved 18-tiden. Derefter gik vi unger med mor i køkkenet hvor vi vaskede op, mens far lagde pakker under træet og tændte de levende lys.

Vi dansede om træet og så skulle far på arbejde...og så kom julemanden :santa2:
Når Julle var gået kom far altid tilbage og så hyggede vi med hjemmebag, slik og vores gaver.


Det var i korte træk min barndoms jul: hvordan forløb din?
2
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 2750
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 530
Likede indlæg: 4271

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf Rapfisk » 24. dec 2015, 10:45

Ja, man vågnede sikkert tidligt :-D Jeg husker ikke så meget fra juleaftensdag, men jeg tror nok, at det var juleaftensdag, min far og jeg pyntede juletræet. Jeg fik risengrød til frokost (den, der skulle bruges til risalamanden), og så skulle jeg sove middagslur (voksne, altså :rulle:).

Om eftermiddagen tog min far mig i bad (det skete kun den ene gang om året, at det ikke var min mor), og så blev jeg klædt fint på og fik sat håret med krøllejern. Derefter gik min far og jeg i kirke, og det elskede jeg allerede som lille. Tænk, at man måtte synge med på alle salmerne, selv om man ikke kunne læse teksterne!

Hjemme igen begyndte den laaaaaaange ventetid på, at gæsterne - typisk min bedstemor, moster og jævnaldrende kusine - skulle komme. Det har vel været omkring en time :-D Når de var kommet, satte vi grød op til Nissen, inden middagen blev spist. Efter hovedretten var vi oppe for at se, om Nissen havde været der, hvad den som regel havde, og så havde den efterladt et takkekort og nogle små gaver til os :gisp: :klap:

Så fik vi risalamande, og min bedstemor fik som regel mandlen. Der blev danset om juletræet, og alle fra yngst til ældst valgte en salme. Min mor insisterer på, at det skal være salmer, hvilket altid har undret mig, da hun nok er det mindst religiøse menneske, jeg kender.

Til allersidst var der gaver, som min kusine og jeg skiftedes til at dele ud. Vi blev oppe til kl. 12, for så var det min bedstemors fødselsdag, og så fik vi sagt tillykke. Så brød vi op, og min bedstemor tog gerne i nattevagt - hun var sosu eller sygeplejerske, det kan jeg faktisk ikke huske, på et plejehjem, der lå et par huse fra os.
1
Søger job inden for projektledelse, sekretariat, politik eller andet, man kan bruge et skarpt hoved til. Skriv PB :blomst:
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 5102
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 715
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 6817

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf Daine » 24. dec 2015, 11:47

Jeg har faktisk svært ved at huske min barndoms jul i detaljer :gruble: Det er mest stemningen jeg husker, at der var gang i den hele dagen og der var varmt og hyggeligt.
Men dagen startede med at min mor fik kaffe på sengen (hun har fødselsdag) og så fik hun fødselsdagsgaver. Formiddagen blev brugt på at traktere fødselsdagsgæster, men som jeg husker det, var det noget jeg gik lidt til og fra til. Der var jo juletv (som dengang var MEGET bedre end i dag!!) og det sad jeg på mit værelse og så. Efter frokost faldt der lidt ro over huset og vi børn sad bare og så tv, mens de voksne forberedte julemiddagen. Efter Disneys juleshow blev tv'et slukket - og derefter først tændt igen den 25.! Så var der julemiddag og dansen om træet og gaveudpakning. Men det er ikke noget jeg husker specielt klart.

Den eneste gang, mine forældre afveg fra deres tvregel, var det år de viste The Julekalender (92'?). Der skulle vi se afsnit 24 selvom det først blev sendt ved 20-tiden, mine forældre var lige så ivrige julekalenderkiggere som vi børn det år :D
1
"It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife."
"Stol aldrig på et menneske, der ingen bøger har."
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 5691
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 770
Likede indlæg: 10158

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf DetSorteCirkus » 24. dec 2015, 13:33

Julen foregik fuldstændig, som den gør nu, bortset fra at jeg ikke længere får feber af spænding, de ældre deltagere fra dengang desværre ikke lever mere, og middagslur er blevet frivillig.

Vi spiser morgenmad i køkkenet, som mine forældre plejer (først i morgen rykker vi ind i stuen), og jeg bruger formiddagen på avis, tv, computer, osv., mens mine forældre bager æbleskiver. Jeg laver selvfølgelig meget mere praktisk, end jeg gjorde som barn, men lige med æbleskivestegning ville jeg bare gå i vejen og holder mig derfor på behørig afstand :genert: Kl. 12 kommer min onkel og bliver et par timer. Vi får æbleskiver, konfekt, mandariner og muskatvin. Når vores gæst er kørt igen, og vi har ryddet op, sover mine forældre middagslur, og så samles vi igen til kaffe og julegudstjeneste på tv og Disneys Juleshow. Når det er færdig, bliver fjernsynet definitivt slukket, og vi sysler videre med maden, anretter slikskåle og klæder om.

Kl. 17.30 er der drink og derefter julemiddag, hvorefter min far får det halvpyntede juletræ slæbt ovenpå i stuen og ordnet det sidste ved det. Når alt er klart, lyset slukket og juletræslys (stearin og elektriske) og stjernekastere tændt, bliver døren åbnet, og min mor og jeg kommer ind.
Som barn var ventetiden på omkring en time mellem dessert og træ virkelig svær, og dengang som nu var der ikke noget med at være med eller blot se på, så i de år var min mandelgave altid noget, jeg kunne underholde mig med, mens min mor og mormor vaskede op og gjorde klar til kaffe.

Vi har altid danset om juletræet og givet os relativt god tid til gaverne, og så er juleaften faktisk også slut.

Den eneste afvigelse, der i alle årene har været fra denne model, var et år, hvor min far lige skulle ind og være julemand hos naboen, samt de 2-3 år, hvor min farmor var for syg til at komme ind til os og holde jul. Der gik vi i stedet ud og besøgte hende til formiddagskaffe.
Indtil jeg var omkring 10 år, var vi hvert andet år hos mine bedsteforældre i Sønderjylland, men der forløb dagen faktisk også meget lig i dag.
0
Je suis un tableau noir.
Brugeravatar
Luffegås
Indlæg: 441
Tilmeldt: 18. dec 2015, 09:17
Kort karma: 43
Geografisk sted: Fyn
Likede indlæg: 503

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf Luffegås » 24. dec 2015, 15:19

Jeg er traditionelt temmelig rodløs. Jeg har ingen "det plejer vi". Jeg er først begyndt at se disneys juleshow som voksen fordi skiftende kæresters familier har haft det som et MUST man skal se. Mine forældre slog op da jeg var 2, så har været på skift hos dem. Hos min far ofte hos min farmor. Men min mor har haft mig med hos enten min mormor, eller hendes kæresters familier.
Og som voksen har jeg så også været splittet godt op hos svigerfamilier og min egen.

Men hvor man dog savner glæden, fætrene og kusinerne der også var børn dengang, og familieglæden. Og ikke mindst aaaaalle de gaver..
0
Brugeravatar
Fru Sunshine
Moderator
Indlæg: 7805
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 9167

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf Fru Sunshine » 25. dec 2015, 21:57

Min barndoms jul foregik stort set som den gør nu.

Jeg kan ikke huske, om vi samledes og spiste morgenmad sammen, men det har vi nok gjort.
Dagen var altid uendelig lang, men mor satte os tre unger til at hjælpe med rengøringen - ikke uden protester fra min side, men det var mest på skrømt.

Juletræet kom ind og blev pyntet ved fælles hjælp. Jeg ville så gerne sætte stjernen på, og som den yngste fik jeg som regel lov. Indtil jeg kom med i kirkekoret, så vi også en del fjernsyn og Disneys Juleshow var en fast tradition, men efter min indtræden i koret, gik jeg glip af det, for vi sang altid til to gudstjenester. Min familie plejede at komme til den sidste, så jeg kunne blive kørt hjem.

Jeg kan huske, at vi altid så det sidste afsnit af julekalenderen, og så blev fjernsynet slukket for good den aften.

Vi spiste julemiddagen, der også dengang var ganske traditionel og kæmpede alle mod alle om mandlen i ris a l'amanden. Snyd brugte vi ikke.

Efter middagen blev der ryddet ud og vasket op, mens vi unger fandt alle gaverne og placerede dem foran fjernsynet (der var aldrig plads under træet alligevel). Når det hele var klar, blev lysene i træet tændt (selvfølgelig levende lys, som jeg også altid har haft herhjemme.). Vi valgte hver sin salme og undgik helst marathonsalmerne. Når begge sæt bedsteforældre var med, kunne det godt blive en del, for så var vi ni mennesker, men vi har altid betragtet salmesangen som en vigtig del af stemningen og vi er i al ubeskedenhed RET gode sangere allesammen.

Derefter var der gaveuddeling.
Hos os er det altid foregået ved tilfældighedernes spil. Enten den ældste eller den yngste startede med at kravle hen til gavedyngen med bind for øjnene og vælge en.
Modtageren pakkede ud, mens vi andre kiggede på, og så var det modtagers tur til at trække en pakke med bind for øjnene - og så fremdeles til gavebjerget var væk.

Vores juleaftener er altid foregået meget stille og roligt. Ingen af os kunne lide, hvis der var larm og råberi, så den værste jul, jeg kan mindes foregik hos min mormor og bedstefar med min mors brødre, deres ægtefæller og alle deres skrigende unger. Øv, hvor var det kaotisk og træls. Jeg var vel 9 eller 10 og hadede den larm. :lol:
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 1678
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 446
Likede indlæg: 3302

Re: Din jul, da du var barn.

Indlægaf Kommodedyret » 25. dec 2015, 22:12

Jeg blev altid aktiveret foran fjernsynet. Der så jeg "Mens Vi Venter", Disneys juleshow og lignende børneprogrammer.

Kan huske at forældrene både til jul og nytår forsøgte sig med at lægge os til middagslur. Husker det som mega kedeligt at ligge og glo i sin seng i timevis uden at kunne falde i søvn.

Maden var kedelig og dansen om træet var pinlig, da jeg ikke brød mig om at holde i hånden på den måde.

Dagen efter skulle man altid ud at gå tur i skoven, hele familien. Det gad jeg heller ikke. :lol:
0
Stop hoarding nuts, budgies! You don't even like them!

Tilbage til "Generelt"