Snart 10-årig gå tur alene i skoven?

[Ata]

Godt jeg ikke er barn i dag

Jamen, jeg er enig. Har selv drønet alene rundt i skoven som barn. Men normer ændrer sig og som forælder er det faktisk svært at navigere i. Og ret ubehageligt hvis man pludselig har sagt ja til noget, som andre synes er utænkeligt. Så man kommer faktisk ofte i tvivl.

Men er det ikke vildt? Mine forældre flyttede lidt uden for byen, da jeg var 6 år. Jeg var væk flere timer alene i skov, mark og det nærliggende nedlagte savværk. Uden mobiltlf.

Men jeg er helt med, og jeg er stensikker på, jeg ville reagere som dig, når min datter kommer i den alder.

Selvfølgelig kan der ske noget. Men det kan der overalt. Der har jo været sager med børnehaver, lokale legepladser, skoleruter osv. Man kan ikke gardere sig 100% med mindre, man spærrer dem inde. Jeg tænker ikke en skov, er så meget mere farlig eller risikobetonet end andre steder. Derfor ville jeg ikke være mere end almindeligt betænkelig ved at sende hende alene af sted.

Jo, det er lidt vildt. Og jeg bliver ofte konfronteret med det, når mine børn har kammerater med hjem. Er det fx ok at sende to 6-årige ud på et større grønt område uden opsyn? Ja, ville jeg jo sige - men er de andre forældre så enige? Det kan man aldrig vide, og det ville jo være mega uheldigt, hvis andre forældre syntes, at man var uansvarlig med deres barn (eller med ens eget barn)... Omvendt gider man jo heller ikke, at de skal pakkes ind i vat.

Men pigen fik gået sin tur og kom glad hjem igen. Næste gang bliver det MED mobil af hensyn til morens tryghed.

Fedt, at hun havde en god tur.

Og mht det med at blive oplevet som uansvarlig af andre, så har jeg forsøgt at huske at spørge legeaftalernes forældre, om de ting som jeg tænkte, de måske ikke måtte. Fx være alene hjemme, gå alene på legepladsen, komme med til stranden, snitte, etc.

Ja, det er jeg også begyndt at gøre. Det kan bare godt virke sådan lidt akavet, hvis de andre forældre så overhovedet ikke er enig i ens egen vurdering.

[ajnaM]

Børnene på min ældstes skole begynder at gå alene til og fra skole i Indre København i 4. klasse, altså omkring 10-års-alderen. Det er også der, de begynder at få mobiltelefoner.

Jeg ville overhovedet ikke være nervøs ved det, hvis hun gerne selv vil.

[ajnaM]

Godt jeg ikke er barn i dag

Jamen, jeg er enig. Har selv drønet alene rundt i skoven som barn. Men normer ændrer sig og som forælder er det faktisk svært at navigere i. Og ret ubehageligt hvis man pludselig har sagt ja til noget, som andre synes er utænkeligt. Så man kommer faktisk ofte i tvivl.

Men er det ikke vildt? Mine forældre flyttede lidt uden for byen, da jeg var 6 år. Jeg var væk flere timer alene i skov, mark og det nærliggende nedlagte savværk. Uden mobiltlf.

Men jeg er helt med, og jeg er stensikker på, jeg ville reagere som dig, når min datter kommer i den alder.

Selvfølgelig kan der ske noget. Men det kan der overalt. Der har jo været sager med børnehaver, lokale legepladser, skoleruter osv. Man kan ikke gardere sig 100% med mindre, man spærrer dem inde. Jeg tænker ikke en skov, er så meget mere farlig eller risikobetonet end andre steder. Derfor ville jeg ikke være mere end almindeligt betænkelig ved at sende hende alene af sted.

Jo, det er lidt vildt. Og jeg bliver ofte konfronteret med det, når mine børn har kammerater med hjem. Er det fx ok at sende to 6-årige ud på et større grønt område uden opsyn? Ja, ville jeg jo sige - men er de andre forældre så enige? Det kan man aldrig vide, og det ville jo være mega uheldigt, hvis andre forældre syntes, at man var uansvarlig med deres barn (eller med ens eget barn)... Omvendt gider man jo heller ikke, at de skal pakkes ind i vat.

Men pigen fik gået sin tur og kom glad hjem igen. Næste gang bliver det MED mobil af hensyn til morens tryghed.

Fedt, at hun havde en god tur.

Og mht det med at blive oplevet som uansvarlig af andre, så har jeg forsøgt at huske at spørge legeaftalernes forældre, om de ting som jeg tænkte, de måske ikke måtte. Fx være alene hjemme, gå alene på legepladsen, komme med til stranden, snitte, etc.

Ja, det er jeg også begyndt at gøre. Det kan bare godt virke sådan lidt akavet, hvis de andre forældre så overhovedet ikke er enig i ens egen vurdering.

Så skulle de andre forældre måske til at tage sig lidt sammen.

[ajnaM]

Da jeg var 10 år havde jeg i øvrigt en hest, og jeg tonsede Dyrehaven rundt med mine veninder på daglig basis. Der fandtes ikke mobiltelefoner.

Jeg forstår godt, du bliver i tvivl - jeg synes selv, det er rigtig svært det med, hvornår man giver dem lov til at være alene - men samtidig synes jeg, det er helt absurd, at vi er nået hertil.

[MrMister]

Er det mørkt?
Hvordan er hendes stedsans?
Er hun en “fighter” eller en “skrøbelig type”?
Hvad tid på dagen?
Voldtægt og mord: I dagtimerne?
Er der mange løse hunde?
Er der mærkelige folk?

Min datter på 11-år får ikke lov at gå alene i den lokale park, men det er alene pga udfordringer med kamphunde og utilpassede møgunger (kaldet blebanden pga deres alder), som har det svært med respekten for lyshårede pigers kroppe.

Vores ældste får lov at cykle gennem. Aldrig gå. Det er bare ulempen ved Nørrebro.

[godtnavn]

Da jeg gik i børnehav i starten af 90'erne blev vi af og til sendt alene i "skoven" (meget lille skovområde) med et vækkeur i tasken og skulle gå tilbage til børnehaven når det ringede, det var så kun de store på 5-6 år der fik lov, men det er bare vildt hvor meget det har ændret sig! Jeg ville ikke have noget problem med en på næsten 10 år, men en 5 årig ville jeg ikke lade gøre det i dag...

EDIT i børnehaven var vi altid 2 børn sammen, men jeg ville stadig ikke sende to 5-årige alene i skoven med et vækkeur..

[Misantropen]

Jeg har mødt børn der fx er væltet på cykel eller faret vild, men ikke har turde spørge om hjælp fordi de har lært de ikke må tale med fremmede og derfor er bange for at få skæld ud hvis de gør det.

Det er det jeg mener når jeg skriver om klare instruktioner i hvad datteren skal gøre hvis hun skulle komme i problemer eller til skade. I stedet for at lære sine børn de ikke må tale med fremmede, fordi det kan være farligt, kunne det generelt være smart hvis børn lærte at fremmede mennesker og uvante situationer ikke konsekvent er lig med fare, men derimod hvordan de kan "navigere" i rigtigt og forkert. Og selvfølgelig klæder dem på til at turde og kunne gøre ting på egen hånd, mobil eller ej.

Tit virker det som om det er snarere er forældre der spænder ben for deres børn pga. manglende tiltro til at de nok skal klare sig.

[Trappestige]

Min yngste er lige så gammel. Hun er en kvik pige og har aldrig nogensinde gjort noget hun ikke må. Alligevel er jeg totalt meget en kylling mht. at sende hende alene i “skoven”. Det er ikke rigtig skov, men et stisystem langs Gudenåen. Vi har gået ruten utallige gange og hun kan sagens både finde derhen og hjem igen, selvom der også lige er et par veje med trafik på vej derhen, men jeg er som sagt en kylling. Hun fik dog alligevel lov for nogle uger siden, da hendes klasse skulle gå derhen. Jeg synes det var fjollet at hun skulle skynde sig i skole med bus, for at gå hele vejen tilbage med dem, så hun fik sin mobil med og jeg skrev til lærerne at hun ville møde dem det planlagte sted. Det gik fint! Havde det været mig selv som barn, var jeg sikkert allerede gået ruten flere gange, inden jeg startede i skole! - Og uden mobiltelefon.
Faktisk gør det, at hun har mobil mig slet ikke mere tryg. Det er virkelig en falsk tryghed det giver. Hvis hun falder og slår sig så hårdt at hun ikke kan noget som helst, hjælper mobilen ikke rigtig noget. Heller ikke hvis hun bliver taget af en voksen. Jeg ville dog kunne finde hende på Find min iPhone hvis hun ikke kom hjem til aftalt tid. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen mht. natur og alt andet. De har fået lov til at gå i butikker og handle selv i flere år nu og de tager selv i skole og hjem. I dag, efter jeg så dit opslag besluttede jeg mig for at det var slut med at være kylling- så jeg sendte dem afsted begge to sammen. Knap 10 og knap 12. Det er et skridt på vejen.

[Delfin]

Min yngste er lige så gammel. Hun er en kvik pige og har aldrig nogensinde gjort noget hun ikke må. Alligevel er jeg totalt meget en kylling mht. at sende hende alene i “skoven”. Det er ikke rigtig skov, men et stisystem langs Gudenåen. Vi har gået ruten utallige gange og hun kan sagens både finde derhen og hjem igen, selvom der også lige er et par veje med trafik på vej derhen, men jeg er som sagt en kylling. Hun fik dog alligevel lov for nogle uger siden, da hendes klasse skulle gå derhen. Jeg synes det var fjollet at hun skulle skynde sig i skole med bus, for at gå hele vejen tilbage med dem, så hun fik sin mobil med og jeg skrev til lærerne at hun ville møde dem det planlagte sted. Det gik fint! Havde det været mig selv som barn, var jeg sikkert allerede gået ruten flere gange, inden jeg startede i skole! - Og uden mobiltelefon.
Faktisk gør det, at hun har mobil mig slet ikke mere tryg. Det er virkelig en falsk tryghed det giver. Hvis hun falder og slår sig så hårdt at hun ikke kan noget som helst, hjælper mobilen ikke rigtig noget. Heller ikke hvis hun bliver taget af en voksen. Jeg ville dog kunne finde hende på Find min iPhone hvis hun ikke kom hjem til aftalt tid. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen mht. natur og alt andet. De har fået lov til at gå i butikker og handle selv i flere år nu og de tager selv i skole og hjem. I dag, efter jeg så dit opslag besluttede jeg mig for at det var slut med at være kylling- så jeg sendte dem afsted begge to sammen. Knap 10 og knap 12. Det er et skridt på vejen.

Mobilen hjælper selvfølgelig ikke hvis der sker ting som det, men de kan jo ringe hjem ved andre problemer. Min datter brugte den fx når hun røg ind i problemer med s-tog/bus på vej ind til sin far. Engang kunne hun ikke finde togbusserne, og der spurgte jeg hende, om der var mange, som gik samme vej, og så fik hun besked om bare at følge i røven på flokken og spørge buschaufføren om det var den rigtige bus, når hun fandt stoppestedet.
Som barn fik jeg en 25 øre til telefonboksen, hvis jeg skulle længere væk, det var vel i grunden lidt samme princip, om end en smule mere besværligt, og i skoven kunne de 25 øre ikke bruges til noget

[Trappestige]

Min yngste er lige så gammel. Hun er en kvik pige og har aldrig nogensinde gjort noget hun ikke må. Alligevel er jeg totalt meget en kylling mht. at sende hende alene i “skoven”. Det er ikke rigtig skov, men et stisystem langs Gudenåen. Vi har gået ruten utallige gange og hun kan sagens både finde derhen og hjem igen, selvom der også lige er et par veje med trafik på vej derhen, men jeg er som sagt en kylling. Hun fik dog alligevel lov for nogle uger siden, da hendes klasse skulle gå derhen. Jeg synes det var fjollet at hun skulle skynde sig i skole med bus, for at gå hele vejen tilbage med dem, så hun fik sin mobil med og jeg skrev til lærerne at hun ville møde dem det planlagte sted. Det gik fint! Havde det været mig selv som barn, var jeg sikkert allerede gået ruten flere gange, inden jeg startede i skole! - Og uden mobiltelefon.
Faktisk gør det, at hun har mobil mig slet ikke mere tryg. Det er virkelig en falsk tryghed det giver. Hvis hun falder og slår sig så hårdt at hun ikke kan noget som helst, hjælper mobilen ikke rigtig noget. Heller ikke hvis hun bliver taget af en voksen. Jeg ville dog kunne finde hende på Find min iPhone hvis hun ikke kom hjem til aftalt tid. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen mht. natur og alt andet. De har fået lov til at gå i butikker og handle selv i flere år nu og de tager selv i skole og hjem. I dag, efter jeg så dit opslag besluttede jeg mig for at det var slut med at være kylling- så jeg sendte dem afsted begge to sammen. Knap 10 og knap 12. Det er et skridt på vejen.

Mobilen hjælper selvfølgelig ikke hvis der sker ting som det, men de kan jo ringe hjem ved andre problemer. Min datter brugte den fx når hun røg ind i problemer med s-tog/bus på vej ind til sin far. Engang kunne hun ikke finde togbusserne, og der spurgte jeg hende, om der var mange, som gik samme vej, og så fik hun besked om bare at følge i røven på flokken og spørge buschaufføren om det var den rigtige bus, når hun fandt stoppestedet.
Som barn fik jeg en 25 øre til telefonboksen, hvis jeg skulle længere væk, det var vel i grunden lidt samme princip, om end en smule mere besværligt, og i skoven kunne de 25 øre ikke bruges til noget

De ringer skam også hvis de skal have hjælp til andre ting, med deres mobiler. Det var mest mht. skovturen at jeg synes den giver falsk tryghed. Hun kan eksempelvis ikke svømme, og med mine katastrofe-tanker tænker jeg helt derud til at hun eksempelvis vil slå smut ved åen og skvatter i, eller noget. Mine egne forældre var hammer-nærige når det galdt mig, og indvilgede først i at give mig en mobil dagen efter jeg kom ud for noget grimt. Jeg fik heller ikke penge til mønttelefoner. Dengang kunne de fås for en krone... Fordi at jeg ved at en mobil kan bruges til andet end sjov og unødvendigheder, gav jeg begge mine piger en ret tidligt.

[hotlips]

Min yngste er lige så gammel. Hun er en kvik pige og har aldrig nogensinde gjort noget hun ikke må. Alligevel er jeg totalt meget en kylling mht. at sende hende alene i “skoven”. Det er ikke rigtig skov, men et stisystem langs Gudenåen. Vi har gået ruten utallige gange og hun kan sagens både finde derhen og hjem igen, selvom der også lige er et par veje med trafik på vej derhen, men jeg er som sagt en kylling. Hun fik dog alligevel lov for nogle uger siden, da hendes klasse skulle gå derhen. Jeg synes det var fjollet at hun skulle skynde sig i skole med bus, for at gå hele vejen tilbage med dem, så hun fik sin mobil med og jeg skrev til lærerne at hun ville møde dem det planlagte sted. Det gik fint! Havde det været mig selv som barn, var jeg sikkert allerede gået ruten flere gange, inden jeg startede i skole! - Og uden mobiltelefon.
Faktisk gør det, at hun har mobil mig slet ikke mere tryg. Det er virkelig en falsk tryghed det giver. Hvis hun falder og slår sig så hårdt at hun ikke kan noget som helst, hjælper mobilen ikke rigtig noget. Heller ikke hvis hun bliver taget af en voksen. Jeg ville dog kunne finde hende på Find min iPhone hvis hun ikke kom hjem til aftalt tid. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen mht. natur og alt andet. De har fået lov til at gå i butikker og handle selv i flere år nu og de tager selv i skole og hjem. I dag, efter jeg så dit opslag besluttede jeg mig for at det var slut med at være kylling- så jeg sendte dem afsted begge to sammen. Knap 10 og knap 12. Det er et skridt på vejen.

Forskellen er jo ofte at der ikke nødvendigvis kommer nogen forbi der vil hjælpe hvis der ligger et barn med blod i hele hovedet.

Jeg er ikke nogen kylling, og min dreng må gå længere end han har lyst til, men det er uden telefon så længe jeg kan trække den, hvis ikke han kan finde vej uden så skal han ikke derhen.
Men efterhånden som han bliver større så får han jo også komme lov til at gå længere, men selvom han har en rigtig god retningssans, meget bedre end min egen, så er der bare flere fjolser der er helt uden for rækkevidde idag end da vi var små, min dreng ville sagtens kunne finde rundt på vores del af vestvolden, men der er bare for mange der kommer væltende med tre løse hunde der løber efter ham og gør og er fuldstændig ligeglade med at de får skræmt livet af ham, de går bare videre, og så er det han kan risikere at få rodet sig et sted hen uden at være helt sikker på retningen og volden er sq stor hvis ikke man er sikker på hvor man er.

Hvis det er på almindelige veje så vil der jo som regel komme nogen forbi de kan spørge eller som selv vil spørge hvis den er helt gal, jeg er selv sådan en der spørger om folk har brug for hjælp hvis de går og ser desorienterede ud eller falder så selvom der er alt for mange røv huller der bare går videre, så findes de trods alt, men der kan være for langt imellem i et naturområde.

[hotlips]

Godt jeg ikke er barn i dag

Jamen, jeg er enig. Har selv drønet alene rundt i skoven som barn. Men normer ændrer sig og som forælder er det faktisk svært at navigere i. Og ret ubehageligt hvis man pludselig har sagt ja til noget, som andre synes er utænkeligt. Så man kommer faktisk ofte i tvivl.

Men er det ikke vildt? Mine forældre flyttede lidt uden for byen, da jeg var 6 år. Jeg var væk flere timer alene i skov, mark og det nærliggende nedlagte savværk. Uden mobiltlf.

Men jeg er helt med, og jeg er stensikker på, jeg ville reagere som dig, når min datter kommer i den alder.

Selvfølgelig kan der ske noget. Men det kan der overalt. Der har jo været sager med børnehaver, lokale legepladser, skoleruter osv. Man kan ikke gardere sig 100% med mindre, man spærrer dem inde. Jeg tænker ikke en skov, er så meget mere farlig eller risikobetonet end andre steder. Derfor ville jeg ikke være mere end almindeligt betænkelig ved at sende hende alene af sted.

Jo, det er lidt vildt. Og jeg bliver ofte konfronteret med det, når mine børn har kammerater med hjem. Er det fx ok at sende to 6-årige ud på et større grønt område uden opsyn? Ja, ville jeg jo sige - men er de andre forældre så enige? Det kan man aldrig vide, og det ville jo være mega uheldigt, hvis andre forældre syntes, at man var uansvarlig med deres barn (eller med ens eget barn)... Omvendt gider man jo heller ikke, at de skal pakkes ind i vat.

Men pigen fik gået sin tur og kom glad hjem igen. Næste gang bliver det MED mobil af hensyn til morens tryghed.

Fedt, at hun havde en god tur.

Og mht det med at blive oplevet som uansvarlig af andre, så har jeg forsøgt at huske at spørge legeaftalernes forældre, om de ting som jeg tænkte, de måske ikke måtte. Fx være alene hjemme, gå alene på legepladsen, komme med til stranden, snitte, etc.

Ja, det er jeg også begyndt at gøre. Det kan bare godt virke sådan lidt akavet, hvis de andre forældre så overhovedet ikke er enig i ens egen vurdering.

Så skulle de andre forældre måske til at tage sig lidt sammen.

En af min drengs venner får selv lov til at cykle fra jyllingevej og i skole, det er vel 1,5-2 km, og selvom han er en meget ansvarsfuld dreng så er det det glade vanvid, jeg har selv gået med ham flere gange og han tror at hvis han har set sig for en gang så behøver man ikke gøre det igen og han har svært ved at vurdere hvad der er fortorv, cykelsti og vej, han er ikke helt klar over hvor de skiller og så er der de sædvanlige problemer med at huske at koncentrere sig om trafikken hvis der kommer en lækker bil forbi og så videre.

Jeg har ikke nerver til det, det er helt fast at det er børnene der skal finde vej og de skal se om vi må gå over vejen når jeg henter dem men han er faktisk nærmest dårligere end de andre fordi han tror han har styr på det.

Jeg spørger de andre forældre om børnene må bruge værktøj og så videre, øksen har jeg sagt jeg ikke vil tage ansvar for at de andre bruger, de er slet ikke vant til at håndtere det i det omfang min er, og jeg har nu ikke fået nej endnu, jeg har indtryk af de fleste tænker at de andre er ordentlige og ansvarsfulde forældre og det gør jeg også selv om dem, men jeg kan sq alligevel godt få lidt dårligere nerver når man så slipper en dreng løs på cykel der kan finde på at prøve at storme ud på tårnvej uden at se noget som helst.

[Ata]

Er det mørkt?
Hvordan er hendes stedsans?
Er hun en “fighter” eller en “skrøbelig type”?
Hvad tid på dagen?
Voldtægt og mord: I dagtimerne?
Er der mange løse hunde?
Er der mærkelige folk?

Min datter på 11-år får ikke lov at gå alene i den lokale park, men det er alene pga udfordringer med kamphunde og utilpassede møgunger (kaldet blebanden pga deres alder), som har det svært med respekten for lyshårede pigers kroppe.

Vores ældste får lov at cykle gennem. Aldrig gå. Det er bare ulempen ved Nørrebro.

Hun ville kun få lov, når det er lyst. Og nej, der er ikke løse hunde og vi har kun mødt én mærkelig mand i de tre år, vi har boet der. Han er meget sur og hader børn, men jeg tror ikke, det er fordi han har lyst til at overfalde dem. De skal bare holde sig væk...

Og altså - de hændelser, der har været, med mord og voldtægt var ikke i skoven, men i lokalområdet. Det ene var en kvinde, som blev myrdet i sit hus, men det er cirka 1,5 km fra skoven. Voldtægten var tæt på skoven, men det var nogle mænd som tvang en kvinde ind i en varevogn, så det var heller ikke som sådan i skoven. Men stadig ret skræmmende - og ja, begge ting var i dagtimerne. Men altså - hvis man skulle handle ud fra det, så skulle hun jo heller ikke have lov at køre alene hjem fra skole eller over til sine veninder. Det er jo lige så farligt at dømme ud fra de hændelser...

Derudover er det et "pænt" område nord for København og man møder typisk kun ældre ægtepar, børnefamilier og marathonløbende mænd i skoven.

[Ata]

En af min drengs venner får selv lov til at cykle fra jyllingevej og i skole, det er vel 1,5-2 km, og selvom han er en meget ansvarsfuld dreng så er det det glade vanvid, jeg har selv gået med ham flere gange og han tror at hvis han har set sig for en gang så behøver man ikke gøre det igen og han har svært ved at vurdere hvad der er fortorv, cykelsti og vej, han er ikke helt klar over hvor de skiller og så er der de sædvanlige problemer med at huske at koncentrere sig om trafikken hvis der kommer en lækker bil forbi og så videre.

Jeg har ikke nerver til det, det er helt fast at det er børnene der skal finde vej og de skal se om vi må gå over vejen når jeg henter dem men han er faktisk nærmest dårligere end de andre fordi han tror han har styr på det.

Jeg spørger de andre forældre om børnene må bruge værktøj og så videre, øksen har jeg sagt jeg ikke vil tage ansvar for at de andre bruger, de er slet ikke vant til at håndtere det i det omfang min er, og jeg har nu ikke fået nej endnu, jeg har indtryk af de fleste tænker at de andre er ordentlige og ansvarsfulde forældre og det gør jeg også selv om dem, men jeg kan sq alligevel godt få lidt dårligere nerver når man så slipper en dreng løs på cykel der kan finde på at prøve at storme ud på tårnvej uden at se noget som helst.

Burde du så ikke tale med drengens forældre om det, så de kan klæde ham på til at færdes i trafikken?

[Ata]

Min yngste er lige så gammel. Hun er en kvik pige og har aldrig nogensinde gjort noget hun ikke må. Alligevel er jeg totalt meget en kylling mht. at sende hende alene i “skoven”. Det er ikke rigtig skov, men et stisystem langs Gudenåen. Vi har gået ruten utallige gange og hun kan sagens både finde derhen og hjem igen, selvom der også lige er et par veje med trafik på vej derhen, men jeg er som sagt en kylling. Hun fik dog alligevel lov for nogle uger siden, da hendes klasse skulle gå derhen. Jeg synes det var fjollet at hun skulle skynde sig i skole med bus, for at gå hele vejen tilbage med dem, så hun fik sin mobil med og jeg skrev til lærerne at hun ville møde dem det planlagte sted. Det gik fint! Havde det været mig selv som barn, var jeg sikkert allerede gået ruten flere gange, inden jeg startede i skole! - Og uden mobiltelefon.
Faktisk gør det, at hun har mobil mig slet ikke mere tryg. Det er virkelig en falsk tryghed det giver. Hvis hun falder og slår sig så hårdt at hun ikke kan noget som helst, hjælper mobilen ikke rigtig noget. Heller ikke hvis hun bliver taget af en voksen. Jeg ville dog kunne finde hende på Find min iPhone hvis hun ikke kom hjem til aftalt tid. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen mht. natur og alt andet. De har fået lov til at gå i butikker og handle selv i flere år nu og de tager selv i skole og hjem. I dag, efter jeg så dit opslag besluttede jeg mig for at det var slut med at være kylling- så jeg sendte dem afsted begge to sammen. Knap 10 og knap 12. Det er et skridt på vejen.

Jeg forstår godt, hvad du mener. Der er også nogle "skove" jeg ikke ville sende børn alene ud i. Fx Utterslev Mose - der ville jeg ikke lade mine børn gå selv, for der kan også være nogle skumle typer. Hvis der er to børn sammen, ville jeg dog ikke være så bekymret. Tror sjældent, at nogen ville overfalde to børn på en gang...