FruKuk skrev:Ata skrev:milisa skrev:Ata skrev:Artem skrev:Godt jeg ikke er barn i dag
Jamen, jeg er enig. Har selv drønet alene rundt i skoven som barn. Men normer ændrer sig og som forælder er det faktisk svært at navigere i. Og ret ubehageligt hvis man pludselig har sagt ja til noget, som andre synes er utænkeligt. Så man kommer faktisk ofte i tvivl.
Men er det ikke vildt? Mine forældre flyttede lidt uden for byen, da jeg var 6 år. Jeg var væk flere timer alene i skov, mark og det nærliggende nedlagte savværk. Uden mobiltlf.
Men jeg er helt med, og jeg er stensikker på, jeg ville reagere som dig, når min datter kommer i den alder.
Selvfølgelig kan der ske noget. Men det kan der overalt. Der har jo været sager med børnehaver, lokale legepladser, skoleruter osv. Man kan ikke gardere sig 100% med mindre, man spærrer dem inde. Jeg tænker ikke en skov, er så meget mere farlig eller risikobetonet end andre steder. Derfor ville jeg ikke være mere end almindeligt betænkelig ved at sende hende alene af sted.
Jo, det er lidt vildt. Og jeg bliver ofte konfronteret med det, når mine børn har kammerater med hjem. Er det fx ok at sende to 6-årige ud på et større grønt område uden opsyn? Ja, ville jeg jo sige - men er de andre forældre så enige? Det kan man aldrig vide, og det ville jo være mega uheldigt, hvis andre forældre syntes, at man var uansvarlig med deres barn (eller med ens eget barn)... Omvendt gider man jo heller ikke, at de skal pakkes ind i vat.
Men pigen fik gået sin tur og kom glad hjem igen. Næste gang bliver det MED mobil af hensyn til morens tryghed.
Fedt, at hun havde en god tur.
Og mht det med at blive oplevet som uansvarlig af andre, så har jeg forsøgt at huske at spørge legeaftalernes forældre, om de ting som jeg tænkte, de måske ikke måtte. Fx være alene hjemme, gå alene på legepladsen, komme med til stranden, snitte, etc.
Ja, det er jeg også begyndt at gøre. Det kan bare godt virke sådan lidt akavet, hvis de andre forældre så overhovedet ikke er enig i ens egen vurdering.
