Insp. Andres holdninger til dit liv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 3316
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 572
Likede indlæg: 5089

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf ManicNinja » 27. dec 2015, 15:24

Crookshanks skrev:Det er svært for mange at forstå, at jeg ønsker at leve alene som single, og at socialt samvær med andre er noget jeg holder på et minimum. Jeg tror, at nogle på et eller andet plan tager det personligt, når andre fravælger de ting som de selv mener er meningen med deres liv.


Meget, meget enig. Det dér med at rumme og acceptere de modsatte valg af dem, man selv har truffet ... Øj, det ville da nærmest være at sige, at man dybest set ikke er særlig sikker på sit eget valg. Eller... :gruble: :stoned: Så hellere forsøge at mase andre ind i sin egen skabelon!

Bl.a. derfor var det så befriende, da min mor på et tidspunkt fastslog: "Ninja, du og din bror er det bedste, der nogensinde er hændt mig. Men jeg er stadig overbevist om, at man også kan blive lykkelig uden børn!"

Hun har fattet, at jeg ikke kommer til at gøre hende til bedstemor. Kan rigtig godt lide børn. Men har aldrig haft trangen til selv at få nogen. Og for nogle år siden viste en hospitalsundersøgelse så, at det var heldigt, jeg havde det sådan: Det ville have været om ikke umuligt, så svært for mig at blive gravid.
1
"Even the biggest failure, even the worst, most intractable mistake beats the hell out of never trying".
Brugeravatar
Fuck.exe
Indlæg: 553
Tilmeldt: 13. aug 2015, 21:53
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1498

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Fuck.exe » 27. dec 2015, 15:27

Nogle folk har simpelthen så travlt med hvor mange børn jeg skal have. Før jeg blev gravid for 2. gang hørte vi meget den der med "skal han ikke have en lillesøster? Det er SÅ synd hvis din søn skal være enebarn!". Nu er jeg så gravid, men sørme om folk ikke kører meget i "I skal da også have en 3´er, skal I ikke?". Øhm nej, må jeg lige få 2´eren ud først? Og jeg kan lige love dig for, at der ikke skal komme en 3´er! :tie:

Vi hører også meget for at vi da ikke kan blive boende i vores lejlighed, når nummer 2 kommer til verden nu her. Det er jo nærmest synd at vi så skal bo 2 voksne og 2 børn på sølle 95 m2, og at børnene skal dele værelse er jo nærmest børnemishandling! Nej nej, vi skal skynde os at få købt et stort hus, og helst uden for byen. Det er så synd for børn at de skal vokse op i byen. Så kan de jo ikke løbe rundt og besøge hinanden, for der er jo biler i byen :tie:

Men det vi har hørt aller-aller-aller mest for, har været vores forhold til slik og børn. Vores søn får sjældent slik, kage og chokolade, og det er der rigtig mange der har svært ved at forstå. Vores søn får ikke fredagsslik, vi bager sjældent kage herhjemme, og vi kan sagtens se en film og hygge uden der står vingummi på menuen. Til gengæld spiser vi rigtig mange hjemme-poppede pocorn når vi skal være dovne på sofaen. Men det er som om, at nogle nærmest synes at vores søn går glip af alt muligt fordi han ikke får vingummi og chokolade.
Vi er på ingen måde hellige (jeg er selv virkelig glad for chokolade), men vi er enige om, at så længe han ikke selv beder om det, så er det ikke noget han får tilbudt. Vores søn er ikke en slikmund, så han beder sjældent om det, og derfor får han -logisk nok- meget sjældent søde sager.
Vi har haft mange kampe med især familien, som nærmest får tårer i øjnene over at de ikke må give en pose chokoladeknapper til vores 3-årige. Han vil lige så gerne have agurkestænger, så hvorfor ikke bare lade ham spise det i stedet for?

Nogle gange er jeg træt af mennesker og deres meninger :rulle:
6
Gulvaber er også mennesker.
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 5106
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 715
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 6819

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Daine » 27. dec 2015, 15:28

Crookshanks skrev:Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde...

Jeg er single, barnløs, og bruger stort set det meste af min tid hjemme - alene.
Det er bevidste valg fra min side. Jeg nyder virkelig mit liv, men jeg har flere gange måtte høre for, at jeg da burde finde en mand, få børn - og "få noget indhold i livet"

Det er svært for mange at forstå, at jeg ønsker at leve alene som single, og at socialt samvær med andre er noget jeg holder på et minimum. Jeg tror, at nogle på et eller andet plan tager det personligt, når andre fravælger de ting som de selv mener er meningen med deres liv.


Jeg kunne ha skrevet det her, det er meget spot on på mig også. Når jeg besøger mine forældre samtidig med mine søskende og de tager hjem efter 1-1,5 time er det da fjong. Når jeg så også bryder op for at tage hjem, kommer kommentaren uværligt "Hvad skal du da hjem til?" - sagt på en temmelig spids måde af min mor. For jeg bor jo alene og har ikke en stor omgangskreds, ergo så har jeg ikke noget liv der er værd at tage hjem til ...
Jeg er også underlig fordi jeg tager alene i biografen, for "det burde du da gøre med en ven". Tja, den eneste veninde jeg har her i nærheden har mand og børn, og gider ikke gå i biografen. Så alternativet er at sidde hjemme.
Og da jeg fortalte jeg gik alene på cafe. Oh Lord :shock: For DET gør man da ikke alene!!

Jeg blir så træt ...
5
"It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife."
"Stol aldrig på et menneske, der ingen bøger har."
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Karkluden » 27. dec 2015, 16:09

No1 skrev:
Karkluden skrev:
No1 skrev:Min vægt. Det er åbenbart helt legalt at køre hetz på én, når man er overvægtig.

Hvis det ikke er i byen, på gaden eller i mødet med tilfældige mennesker, så sker det over alt. Man skal åbenbart kæmpe 10 gange hårdere for alting, når man er overvægtig. Dvs. karriere og sociale situationer, fordi man bliver stemplet som outcast.

Hvor er det vildt. det har jeg aldrig oplevet, og jeg er ellers PÆNT nærtagende, og vejer altså omkring 100 kg. Og jeg går aldrig med headphones osv i, så det er ikke, fordi jeg ikke opdager det. Jeg må virkelig være heldig.



Nu sker det selvfølgelig ikke hver dag, og jeg er også ret sensitiv, men jeg har oplevet det MANGE gange. Blev for en måned eller to siden svinet til af en dame, som kørte ind i mig med en vogn. I byen (nattelivet) kan jeg tit få en ond kommentar med om; at jeg er fed eller grim. Det kan være angstprovokerende for mlg at gå forbi unge mennesker, fordi jeg forventer en led kommentar.

Jeg er ikke morbidt overvægtig, men stadigvæk.

Ej, hvor forfærdeligt! :ae: Jeg er heller ikke morbidt overvægtig, men jeg er "fed" ifølge BMI, og jeg ER også overvægtig - og også mere end et par kg. Og det er uden tvivl planen, at jeg skal tabe mig mere end jeg allerede har gjort, pt er jeg blot på "øve sig i at holde vægten"-stadiet pga. bachelor og eksamen, og det går fint.
Nå, men pointen var, at folk sgu da er nogle røvhuller :ae: Det er jeg sørme glad for, at jeg aldrig har oplevet. Men det er da interessant hvorfor jeg aldrig har oplevet det.
Altså det kommer kun op, hvis jeg selv siger noget om min vægt, og så siger folk tit bare sådan "nå ja, vi har jo alle vores svagheder/problemområder" eller noget i den dur, og folk bliver, som Ado, tit temmelig overraskede over, at jeg faktisk har en BMI over 30. Så måske er det derfor. Dunno.
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 179
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 45
Likede indlæg: 669

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Chatsy » 27. dec 2015, 17:04

Jeg har oplevet en masse kommentarer om dette og hint gennem tiden. Alt fra min vægt (både da den var for høj og for lav), min træning, min enspændertilværelse og barnløshed. Hvor jeg arbejdede før havde jeg en håndfuld kollegaer, der mente, jeg trænede for meget, fordi jeg i en længere periode var meget udkørt og træt. Det hang mig langt ud af halsen at høre på, især fordi jeg netop pga. trætheden ikke passede min træning og på det tidspunkt ikke havde trænet i over en måned. Jeg var så blevet stresset pga. arbejdet, men hey - træning er jo farligt, hvis det er for meget (hvilket tre dage om ugen åbenbart er). Så skide være med, at det faktisk er træning, der giver mig energi og overskud, men nu er det jo hårdt at være fysisk aktiv i deres optik, så måtte det jo være forklaringen på mig - pyt med, at jeg før i tiden, hvor jeg trænede mere havde utroligt meget energi.
Haha, nå ja, min tidligere chef insisterede også meget bestemt, da hun hørte at jeg gik til træning, at så måtte jeg jo leve sundt! Jeg kiggede dumt på hende og måtte forklare, at ej, det gjorde jeg nu ikke, sådan noget sundhedshysteri gad jeg ikke gå op i, træning handler mest af alt om at holde mig i gang og give mig fysisk terapi, da jeg får det så godt med mig selv bagefter. Men NEJ, dét kunne sørme ikke passe efter hendes mening, når man træner så lever man også sundt! "Men det gør jeg altså ikke..." svarede jeg lettere forvirret over, at hun ikke hørte efter. Dét kunne ikke passe, fortsatte hun. Det var så bare en forsmag på, hvad der var i vente med hende, men det er en helt anden snak.

Jeg er i sidste del af 20'erne så mine æggestokke burde ringe i allerhøjeste alarmberedskab efterhånden og jeg burde kaste mig frådende over en mand snarest muligt, før det er for sent. I hvert fald hvis man spørger andre, skide være med, hvad jeg egentlig selv synes. Jeg cutter dem dog bare med korte svar, fordi jeg ikke gider diskussionen.
"Skal du ikke snart have en kæreste?"
"Nej"
"Jamen, hvorfor ikke? Savner du ikke én?"
"Nej"
"Ej men, man skal da have en kæreste?"
"Nej, det skal man ikke"
"...Jamen, hvad så? Skal du så heller ikke have børn?!"
"Nej"
"Hvorfor ikke?"
"Jeg har lovet min førstefødte til Satan og gider ikke overholde min del af aftalen"

Jeg er festens midtpunkt, kan I nok høre :V
Gad godt lære flere platte punchlines til at afvise folks tåbelige kommentarer med, det er nu sjovere.
6
Akehurst2
Indlæg: 2485
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 270
Likede indlæg: 4509

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Akehurst2 » 27. dec 2015, 17:22

Da jeg var single plejede jeg at svare: Nej, jeg skal ikke giftes og have børn, for jeg kan slet ikke få børn og min kæreste er allerede gift med en anden.

Nu er jeg så gift, men stadig uden børn, og glæææææder mig, til jeg bliver gammel nok til at slippe for flere diskussioner om det spørgsmål. Hvor gammel skal man mon være, før folk ved at nu er løbet kørt, så de kan godt holde op med at spørge?
3
Brugeravatar
vUlpeS
Indlæg: 780
Tilmeldt: 7. dec 2015, 14:37
Kort karma: 141
Geografisk sted: Bagest i køen
Likede indlæg: 1412

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf vUlpeS » 27. dec 2015, 17:28

Førhen var det vist nogenlunde ligemeget, hvad jeg valgte at gøre; der var altid nogen, der på en eller havde det stramt med det.
I dag har de fleste vist vænnet sig til, at jeg gør nogenlunde, hvad jeg finder rigtigt at gøre. Jeg hører i hvert fald ikke så meget mere. Måske har de opgivet mig?
1
- That keen, tingling sense of danger which is so often mistaken for male arousal.
Brugeravatar
Vira
Indlæg: 1600
Tilmeldt: 12. aug 2015, 08:45
Kort karma: 496
Likede indlæg: 1902

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Vira » 27. dec 2015, 17:28

Akehurst2 skrev:Da jeg var single plejede jeg at svare: Nej, jeg skal ikke giftes og have børn, for jeg kan slet ikke få børn og min kæreste er allerede gift med en anden.

Nu er jeg så gift, men stadig uden børn, og glæææææder mig, til jeg bliver gammel nok til at slippe for flere diskussioner om det spørgsmål. Hvor gammel skal man mon være, før folk ved at nu er løbet kørt, så de kan godt holde op med at spørge?

Omkring 40 :mellow:
1
I'm not limited edition, I'm weird.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 322
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 94
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 1055

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Tanten » 27. dec 2015, 17:32

Folk tør ikke kommentere på min vægt, tror jeg - eller også ser de den ikke. Og jeg vejer 113 kg. Jeg får faktisk aldrig kommentarer fra fremmede, og folk tættere på, der evt. siger noget (hvilket også er uhyre sjældent) får at vide, at jeg har haft andre prioriteter end at arbejde på et seriøst vægttab.

Til gengæld skal jeg konstant høre for, at jeg er vegetar - det er virkelig nærmest hver gang, jeg spiser med andre mennesker, at jeg skal forklare og forsvare mit valg. Og jeg er verdens mindst krævende vegetar, der gerne spiser tilbehøret og intet kræver ekstra af værten. Det er så belastende, og det er lige før, jeg faktisk er nervøs, før jeg skal spise med nogen, jeg ikke kender. Og jeg fatter det ikke - er det ikke uhøfligt og dårlige manerer at kommentere på, hvad andre spiser ved bordet? Åbenbart ikke, når det handler om vegetarer.
3
Rakel
Indlæg: 2978
Tilmeldt: 13. aug 2015, 20:27
Kort karma: 419
Likede indlæg: 3087

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Rakel » 27. dec 2015, 17:44

Jeg hørte en del for min undervægt i de år, det var et problem for mig. For hvor svært er det at tage på? (ret svært - det gider ingen høre på).
Jeg hører for mit (usynlige) sygdomsbillede, hvis jeg kommer til at nævne det. Alle kan åbenbart helbrede mig vupti (- undtagen lægerne).
Jeg hører for mit (kedelige) job, når jeg har erfaring og uddannelse til andet og i folks øjne mere fancy ting (men altså ikke helbredet).
Og så mit yngste barns alder. Det er åbenbart helt uansvarligt at have en efternøler, det ikke får yngre søskende.

Jeg sorterer med hård hånd og lægger sjældent op til dialog omkring sygdom/vægt/job/børn. Jeg er ret god retorisk til at lukke samtaler, som jeg ikke vil være en del af.

Underligt nok hører jeg skældent om min kost. Jeg er fødevareallergiker og en udfordring at servere mad for.
2
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 567
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 38
Likede indlæg: 981

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Anne Droid » 27. dec 2015, 18:09

Akehurst2 skrev:Da jeg var single plejede jeg at svare: Nej, jeg skal ikke giftes og have børn, for jeg kan slet ikke få børn og min kæreste er allerede gift med en anden.

Nu er jeg så gift, men stadig uden børn, og glæææææder mig, til jeg bliver gammel nok til at slippe for flere diskussioner om det spørgsmål. Hvor gammel skal man mon være, før folk ved at nu er løbet kørt, så de kan godt holde op med at spørge?


Jeg er 45 og det er et par uger siden der sidst var en der mente, at kæresten og jeg burde få nogle børn sammen.
Jeg svarer som regel at jeg så skal have en endnu yngre kæreste end ham jeg har, for ingen af os gider natteroderiet med småbørn. Og jeg vil nu så gerne beholde ham.
1
My hovercraft is full of eels
Brugeravatar
Anne Droid
Indlæg: 567
Tilmeldt: 28. sep 2015, 07:28
Kort karma: 38
Likede indlæg: 981

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Anne Droid » 27. dec 2015, 18:13

"Folk" har ufattelig travlt med at kæresten og jeg ikke bor sammen. Vi har snart været sammen i to år.
Vi har begge hjemmeboende børn, men det mener de åbenbart ikke er et problem.
1
My hovercraft is full of eels
Karkluden
Indlæg: 1704
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 247
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2394

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Karkluden » 27. dec 2015, 19:04

Åh ja, sygdom. Gud, hvor har folk også travlt med min ADHD. Og at den sætter nogle begrænsninger. Men altså jeg savner ikke mere socialisering, byture etc. Jeg har en stor omgangskreds, gode nære venner, et godt forhold til min kæreste og en dejlig familie. Og er i øvrigt uddannet sygeplejerske om lidt, og er fint i stand til at passe et alm job og tage en videreuddannelse og få børn, men jeg kan KAN ikke tage i byen hele tiden, have sociale aftaler 3-4 gange om ugen eller tage en kandidat fx (fordi det er for meget for mig at skrive et speciale). Men jeg lever jo dejligt uden, og prioriterer ting og folk. Det er bare meget svært for andre, og jeg har fået anbefalet alt fra gurkemeje til hypnose.
6
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2402
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4100

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 19:32

Daine skrev:
Crookshanks skrev:Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde...

Jeg er single, barnløs, og bruger stort set det meste af min tid hjemme - alene.
Det er bevidste valg fra min side. Jeg nyder virkelig mit liv, men jeg har flere gange måtte høre for, at jeg da burde finde en mand, få børn - og "få noget indhold i livet"

Det er svært for mange at forstå, at jeg ønsker at leve alene som single, og at socialt samvær med andre er noget jeg holder på et minimum. Jeg tror, at nogle på et eller andet plan tager det personligt, når andre fravælger de ting som de selv mener er meningen med deres liv.


Jeg kunne ha skrevet det her, det er meget spot on på mig også. Når jeg besøger mine forældre samtidig med mine søskende og de tager hjem efter 1-1,5 time er det da fjong. Når jeg så også bryder op for at tage hjem, kommer kommentaren uværligt "Hvad skal du da hjem til?" - sagt på en temmelig spids måde af min mor. For jeg bor jo alene og har ikke en stor omgangskreds, ergo så har jeg ikke noget liv der er værd at tage hjem til ...
Jeg er også underlig fordi jeg tager alene i biografen, for "det burde du da gøre med en ven". Tja, den eneste veninde jeg har her i nærheden har mand og børn, og gider ikke gå i biografen. Så alternativet er at sidde hjemme.
Og da jeg fortalte jeg gik alene på cafe. Oh Lord :shock: For DET gør man da ikke alene!!

Jeg blir så træt ...


JAAA! :clap:
Når jeg fortæller, at jeg går alene i bio eller på cafe, så er folk nærmest klar til enten at kaste op, græde eller anholde mig. WTF?
3
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 2402
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 460
Likede indlæg: 4100

Re: Insp. Andres holdninger til dit liv

Indlægaf Viskelæder » 27. dec 2015, 19:37

Den her hænger for mig sammen med det med at være alene og ikke ville have børn:

At have lysten til at rejse meget.
Jeg ELSKER at rejse, og jeg ville rejse hver eneste dag af mit liv, hvis jeg havde råd, ikke havde kæledyr, som jeg elsker og ikke havde en karriere-drøm, som også fylder. Men fordi jeg har de tin og ikke kan rejse 24/7 lige nu, så bruger jeg enhver ferie eller mellemrum mellem jobs på at rejse. Og jeg er så træt af, at det bliver set på som en "flugt", som om jeg ikke kan finde ud af livet herhjemme. Jeg elsker mit liv herhjemme, jeg elsker Danmark, og jeg elsker mit arbejde (omend jeg altid hellere ville have fri. Altid), men jeg elsker at rejse MERE. Hvorfor er det så galt?
Hvorfor bliver folk generelt så truet af, at man træffer andre valg end dem? Hvorfor tager de det som kritik af deres eget liv, at jeg vælger at leve mit liv anderledes?
Jeg har endda haft en chef, der kommenterede på det (fordi jeg havde rejst lige inden, jeg søgte det job), at jeg jo ikke skulle "sende det signal, at jeg ikke kan holde det almindelige liv ud". WTF?
Nogle tager 1 uge om året på Gran Canaria, nogle lejer et sommerhus i Skagen, nogle griller på terassen, jeg tager minimum 2 måneder om året til Asien (hvis jeg kan), hvad er forskellen?
8

Tilbage til "Livets forhold"